Net-Journalen

Falkoner Alle 50 - 2000 F.
Tlf.. +45- 3535 5503
Mobil:+45-2251 03 01
www.npi-news.dk
e-mail:
npi@npi-news.dk

 

Bog-Journalen



Læs også her - andre artikler



NB! Under Construction

Ekstra Bladet på glatis:
Hitler døde ikke i Bunkeren -
han blev bortført - men kom ikke
til Argentina...
 

 

Af Britt Bartenbach
og Ole Hans Jensen
Forfattere til den kommende bog:
"Operation Kidnap Hitler"

Ekstra Bladet er ude på meget tynd is i deres artikel den 23. oktober om de
to engelske forfattere, der har fortalt en røverhistorie til Sky News
om Adolf Hitler, som ikke blev dræbt i Bunkeren i Berlin den 30. april 1945 -
og som de hævder senere kom til Argentina,
hvor han skulle være død i 1962.

Det er rigtigt, at Adolf Hitler og Eva Braun ikke døde i Bunkeren, som man allerede kan læse på vor homepage:
www.npi-news.dk -
men han kom ikke til Argentina - som man så mange gange før har beskrevet i andre artikler
- endda med en u-båd.

Vidnefast
historie
Den sande vidnefaste historie kommer først frem i vor kommende bog "Operation Kidnap Hitler" - som vi arbejder på højtryk
med for tiden.

Vi er så heldige, at vi personlig har kendt tre af de fem personer, som udførte aktionen - og den ene af disse lever stadig og er netop fyldt
91 år - still going strong - og fuldt tilregnelig.

Uden sidestykke den bedste
historie fra 2. Verdenskrig
Der er ingen tvivl om, at den aktion, som kommer i vor bog, er uden sidestykke i 2. Verdenskrigs historie - udført af fem kontraagenter
fra den hemmelige dansk /engelske efterretningsorganisation "Rex", som tilhørte det danske Kongehus, og som også arbejdede
for det engelske Kongehus.

Operationen var oppe på så højt et plan, at den var godkendt af Josef Stalin og Winston Churchill - og aftalen med Stalin var kommet
i stand
efter flere møder mellem den danske Dronning Alexandrine, russiske topembedsfolk og Stalin selv.

Dronning Alexandrine stillede som betingelse
at Rusland ikke besatte Danmark
Den danske Dronning Alexandrine, som var gift med Kong Chr. X - der aktivt støttede modstandsbevægelsen under krigen med store beløb -
var på mødrene side oldebarn af den russiske Tsar Nikolaj I, og gennem sin mor havde
hun de rigtige forbindelser indenfor det internationale politiske hirarki.

Allerede inden Hitlers tiltræden som Tysklands Rigskansler havde Dronning Alexandrine
et møde med en russisk delegation i København for at aftale, hvordan man kunne forhindre, at Hitler kom til magten.

Dronningen havde flere møder
med russiske embedsfolk
Dronningen havde efterfølgende flere møder med højtstående russiske embedsfolk, hvor man aftalte at gennemføre et attentat på
Hitler for at fjerne ham fra magten i Tyskland.

Samtlige attentater mod Hitler, omkring 42 i alt, var slået fejl, og omkostningerne ved de fatale attentatforsøg havde været store -
og efter 20. juli attentatet i 1944, hvor de tyske Anti-Hitler grupperinger mistede deres bedste folk, ville man ikke risikere
flere fejltagelser.

Mødtes med Stalin
på Krim
Dronning Alexandrine mødtes med Stalin på Krim i begyndelsen af 1944, og her aftalte
man at lade kontraagenter fra den dansk-engelske efterretningsorganisation "Rex" gennemføre en kidnapning af Hitler.

Stalin forlangte, at Hitler skulle føres til Moskva - og Dronning Alexandrine stillede som betingelse, at Sovjetunionen afholdt sig
fra at besætte Danmark, Norge og Sverige - og det løfte holdt Stalin besynderligt nok.

Den endelige plan om at bortføre Adolf Hitler fra Bunkeren blev udført tidligt om
morgenen den 22. oktober 1944, hvor kontraagenterne i samarbejde med den tyske modstandsbevægelse - med hjælp fra de folk der
var tilbage efter tilfangetagelsen af Kontreadmiral Canaris - gennemførte en vellykket kidnapning af Hitler og Eva Braun
ud af Berlin .

Hitler og
Eva Braun blev fløjet ud
Efter den vellykkede udførsel fra Berlin blev Adolf Hitler og Eva Braun fløjet ud af Tyskland af den verdensberømte tyske
testpilot Hanna Reitsch
assisteret af tre andre piloter, der skulle gennemføre den farlige og vanskelige flyvetur.

Hitler endte i Rusland efter først at have mellemlandet i Danmark og
Skotland, og i Jordan overleveredes Hitler til Stalins SMERSH-agenter,
der tog ham til Egypten og senere til Stalin i Moskva.

Hitler blev skjult i
Østtyskland
Midt i krigens allersidste fase i de første maj-dage i 1945 blev Hitler fløjet til Tyskland
og placeret på et skjulested i Østtyskland under russisk kontrol -
men alt det beskrives i den fantastiske bog: "Operation Kidnap Hitler..."
- som der arbejdes med på nuværende tidspunkt.

Så Ekstra Bladets og Sky News' historie er ikke sand, og den skrøne, at
Adolf Hitler fik to døtre i Argentina er heller ikke sand -
da Hitler ikke kunne få børn på grund af sterilitet.
 
Og historien med at Eva Braun og Hitler giftede sig og døde sammen er også løgn -
for Eva Braun og Adolf Hitler blev fjernet fra bunkeren og placeredes
i hvert sit land, indtil Hitler døde i Moskva i 1970.

To personer døde i Bunkeren
men det var ikke Hitler og Eva Braun
Det er rigtigt nok, at der døde to personer i Bunkeren den 30. april 1945 - nemlig Hitlers dobbeltgænger, skuespilleren
Gustav Weler og Eva Brauns søster Gretl Braun, der blev likvideret af SS for at narre russerne.

 
De britiske forfattere har ret i, at det kranium, som russerne fandt udenfor bunkeren,
ikke var "Hitlers" kranium - men stammede fra en kvinde - så generelt er der mange
huller
i Sky News' og Ekstra Bladets historie.

Eva Braun opholdt sig i lang tid efter krigen i Nordjylland i Danmark og på
et gods ved Slagelse - men hun kom senere til Frankrig, hvor hun først døde
i en høj alder i 2010 på et plejehjem, som man læse om på:
www.npi-news.dk.

Det må have været en af
Hitlers dobbeltgængere i Argentina
Der er ingen tvivl om, at det må have været en af Adolf Hitlers seks dobbeltgængere,
som har optrådt i Argentina for at vildlede offentligheden -for Hitler
har vidnefast aldrig været i Argentina...

OHJ


Plattenslageren fra "den 11. time" -
Peter Wendelboe - forsøger
nu karaktermord på svensk verdensagent...

Opdigter falsk familie og fødselsdag for den svenske verdensagent "Hugo Falcao", der var med til at kidnappe Adolf Hitler
efter en plan udlagt af det danske kongehus med den tyskfødte Anti-Hitler Dronning Alexandrine som
primus motor for aktionen, der var godkendt af Stalin


 

   

Af Ole Hans Jensen
Ansv. Red./Forfatter

Alle sejl er nu sat til for at fremstille den svenske verdensagent "Hugo Falcao" som utroværdig.

Sammen med den dansk-skotske Michael Hamilton var "Hugo Falcao" en af
hovedmændene i kidnapningen af Adolf Hitler, der blev fjernet fra Bunkeren i Berlin i
oktober 1944, en plan der bliver afsløret i min og min kollega Britt Bartenbachs
kommende bog på dansk og engelsk: "Operation Kidnap Hitler".

Man benyttede sig af
Dronning Alexandrines forbindelser
Planen blev udført af den danske afdeling af den kongelige efterretningstjeneste "Rex",
hvor man benyttede sig af Dronning
Alexandrines tyske Anti-Hitler forbindelser. Som tyskfødt prinsesse havde Dronning Alexandrine mange indflydelsesrige kontakter
i sit hjemland, og gennem diplomatiske kanaler havde hun følere til den russiske ambassade,
der havde fået Josef Stalins accept af planen.

Allerede siden 1930 havde der ligget en plan fra det danske kongehus' side
om at fjerne Hitler fra magten ved at kidnappe ham fra Tyskland -
men først i 1944, med hjælp fra Rusland, lykkedes det altså at gennemføre planen. Det skyldtes dels, at Hitlers krigslykke
var vendt, og at mange tyskere havde vendt sig fra Hitler.

Alt kommer
i vor næste bog
Alt dette kommer frem i undertegnedes og Britt Bartenbachs næste bog -
hvor detaljerne i den dristige aktion afsløres - en aktion der vel må betegnes som den suverænt farligste og mest fantastiske
aktion under 2. Verdenskrig.

Flere steder i Danmark er man naturligvis nervøs for, hvad vi kan afsløre om denne
aktion, for man har i mange år, bl.a. ved at benytte den professionelle misinformator,
den fyrede skolelærer for en småbørnsklasse i Aalborg,
Peter Wendelboe, til at begå "identitetstyveri" og karaktermord mod os forfattere og i
flere omgange også mod "Hugo Falcao", der netop er fyldt 91 år - still going strong.

Misbrugte Brügger og
Mikael Berthelsen
Wendelboe har i lang tid smidt misinformation ud i den danske presse, og har desuden
misbrugt de to naive "journalister" Mads Brügger og Mikael Berthelsen fra DR2-
programmet "den 11. time", hvor man brugte hele to udsendelser til at svine os og hovedvidnet "Hugo Falcao" til
- alt sammen for at seerne skulle tro, at det var løgn, hvad vi skrev i vor bog:
"Den Sidste Aktion" om "Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej".


Dette er ikke lykkedes - da vi aldrig har solgt så mange bøger som efter udsendelserne,
også selvom vi må udgive vore bøger på eget forlag,
fordi ingen danske forlag må udgive vore bøger.

Det er nemlig PET, FE og Udenrigsministerets Pressekontor,
som styrer censuren i den danske forlagsbranche og i pressen som helhed.

Bliver brugt til
at misinformere af systemet
Man har nu prøvet at lægge låg på disse sager gennem Peter Wendelboes
misinformation
www.dkdebat.dk, et forum som bruges til at bringe misinformationer fra Efterretningstjenesten og systemet frem.


Wendelboe har nu løjet "Hugo Falcao" 10 år yngre og har anbragt ham i en helt anden
familie i Sverige, på trods af at "Hugo Falcao" stammer fra den fornemme kongelige Radziwill-familie i Ukraine/Polen, og i
virkeligheden er Prins, selvom han ikke bruger sin titel.

Desuden bor "Hugo Falcao's" slægt slet ikke i Sverige.

Man må tro at
vi er idioter
Peter Wendelboe og hans bagmænd på højeste plan må tro, at vi og
læserne er idioter, hvis nogen skulle "sluge" den seneste løgnehistorie,
hvor intet er sandt - og hvor man bringer et foto, som man vil have folk
skal tro er hans "familie" - stifterne af et gammelt velrenommeret svensk
blikkenslagerfirma.

Peter Wendelboe ser stort på, at hans opdigtede svenske navn fra denne
familie staves på en helt anden måde - og slet ikke er det samme som et af
"Hugo Falcaos" rigtige navne.

Selv et barn på
10 år kan se fejlene
Det er så amatøragtigt lavet - at selv et barn på 10 år kunne have fundet fejlene...

Årsagen til at denne plattenslager kan fortsætte, uden at nogen griber
ind er, at man i Danmark ikke har en tidssvarende lovgivning for
it-kriminalitet, når det gælder området for "identitetstyveri" og "karaktermord" -
så Wendelboe har frit spil.

Rigspolitichefen
indblandet
Men det hjælper uden tvivl også at have gode forbindelser og være en god
ven af Danmarks nye Rigspolitidirektør Jens Henrik Højbjerg, som
tidligere var politidirektør i Aalborg.

I politikredse er det velkendt, at de to (Wendelboe og Højbjerg) har gået
på jagt sammen, men forståeligt nok ønsker ingen at lægge navn til dette.

Rigspolitichefen modtog
klage og syltede den
Mens Jens Henrik Højbjerg var chef for Nordjyllands Politi modtog han en skriftlig
klage
fra "Hugo Falcao" over, at hans private foto var blevet
anvendt til at bagvaske ham på Peter Wendelboes internetside www.dkdebat.dk.

Det mystiske ved dette foto var, at det aldrig havde været offentliggjort og
at det kun befandt sig på harddisken på Britt Bartenbachs computer,
som blev stjålet under et af de fire indbrud, som skete i forbindelse med udgivelsen af
bogen "Den Sidste Aktion".

Udleverede "Hugo Falcao's"
håndskrevne brev
- Nordjyllands Politi nedlagde ikke bare efterforskningen af indbruddene, men alt
tyder på,  at det var selveste politichefen, der udleverede mit håndskrevne
brev til Peter Wendelboe, for kort tid efter bragte Peter Wendelboe et forfalsket brev i
mit navn på sin internetside, udtaler
"Hugo Falcao", som havde bedt politidirektøren om at returnere det medsendte foto.
 

- Jeg modtog aldrig et svar fra politidirektøren og fik heller aldrig mit
foto retur - og vicepolitikommissær Ole Thomsen ved Nordjyllands Politi,
der senere fik overdraget sagen og bebudede at ville ringe til mig for at
få min forklaring om sagen, fik i sidste minut kolde fødder og undskyldte
sig med, at han ikke kunne kommunikere på svensk, men jeg har jo ingen problemer
med at forstå dansk, siger "Hugo Falcao", der undrer sig over retstilstandene i Danmark.
 

- Jeg forlanger stadig at få et svar fra den politimand, der nu sidder som øverste chef i Rigspolitiet i Danmark, og at mit
materiale returneres til mig - enten fra politichefen eller fra hans gode ven Peter Wendelboe
- der for god ordens skyld gør opmærksom på, at han aldrig har været
"invalidepensionist", som Peter Wendelboe så ringeagtende forsøger at fremstille ham.

Blev henrettet lige
efter krigen
Wendelboe kan være glad for, at vi ikke har "krigstilstand" i Danmark, for under
den tyske besættelse var de såkaldte "stemningsberettere"
bestemt ikke velsete - det var folk der arbejdede for Gestapo, med
samme type arbejde, som Wendelboe nu gør i dag for sine arbejdsgivere.
 

Dengang efter 2. Verdenskrig blev flere af disse "stikkere" da også henrettet som "landsforæddere" .

Tingene vendes
på hovedet
I dag er tingene vendt på hovedet, og personer som "Hugo Falcao" og hans frihedskæmperkammerater fra krigen og os skal
nu fremstilles som tåber.

Vi ved heldigvis, hvem der taler sandt, så det rører os ikke og vi har bestemt ikke
tænkt os at ophøre med at skrive bøger og artikler om disse sager.

Det gør vi bl.a. i vor næste bog "Fru Meyer-Sagen" om stikkeren
Fru Mathilde Marie Meyer - som Peter Wendelboe også er gået i
brechen for ved hjælp af massiv og årelang misinformation, så intens
at man skulle tro, at han var "søn af denne Fru Meyer".

Bogen om Fru Meyer og stikkerlikvideringen udkommer den 20. oktober
på 66-års dagen for stikkerlikvideringen i Rude Skov.

Stor interesse i udlandet
for vor ny bog om Hitler
Vor bog "Operation Kidnap Hitler" arbejdes der på - trods
misinformationen mod "Hugo Falcao" - men bogen skal nok blive udgivet,
og interessen i udlandet har været stor, ikke mindst indenfor filmbranchen,
 da intet dansk filmselskab tør producere et sådant kanonprojekt, fordi selve kongehuset
stod bag aktionen gennem "Rex" - kongehusets helt private efterretningstjeneste...

SLUT



Utroværdigt:
To forfattere rejste rundt og fortalteløgn i
Dobbeltmordsagen fra Peter Bangs Vej...
Forfatterne Erik Haaest - nu afdød - og Dines Bogø fortælte mod bedre
vidende, at ægteparret Jacobsen blev dræbt i "Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej" i 1948 - borgmestrene Ritt Bjerregaard og
Mads Lebech, Frederiksberg Politi og bibliotekerne lukkede øjnene
 
Af Ole Hans Jensen
og Britt Bartenbach
Forfattere til bogen:
"Den Sidste Aktion"

hvor "dobbeltmordet på
Peter Bangs Vej blev
endeligt opklaret.

 
Løgnen har gode kår også indenfor "foredragsbranchen", hvor den nu afdøde forfater Erik Haaest var begyndt igen at rejse rundt og holde foredrag om "Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej", hvor han brillierer med, at han har afsløret "dobbeltmordet" i sin sidste bog: "Dobbeltmord og Edderkopper" - på samme måde, som han i sin tid rejste rundt i landet og fortalte om "Jane Horneys sidste rejse", hvor hun i
følge Erik Haaests fantastiske historie blev skudt på en fiskerbåd i januar 1945.

Døde først
i 2003
Dette på trods af, at Jane Horney R. Hamilton, som hendes rigtige navn var, først døde i april 2003, hvor hun vidnefast døde i London af et hjertetilfælde, efter at have ligget i koma i ca. 1 måned.
 
En af de nye indenfor "løgnens brigade" er den pensionerede bankmand, Dines Bogø, som DR ophøjede til "historiker" i de 8-9 udsendelser,
som Undervisningsafdelingen diskede op med i 2005 om "Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej".

Her gentog man de gamle løgnehistorier fra 1948, hvor man beskrev dobbeltmordet på ægteparret Vilhelm og Inger Margrethe Jacobsen.

4 erklæringer på,
at ægteparret ikke blev dræbt
Dette på trods af, at vi på vor Homepage: www.npi-news.dk har ikke mindre end 4 skriftlige erklæringer på, at ægteparret ikke
blev dræbt i 1948, men flygtede efter en fantastisk flugt til Argentina, som man kan læse om i vor bog: "Den Sidste Aktion", der udkommer
til Jul, hvor "Dobbeltmordet" bliver endeligt opklaret...
 
Udover dette har vi også på siden et foto af ægteparret Jacobsens datter Helle Scheel Jacobsen, som i dag er 60 år, og som boede
sammen med sine forældre i Argentina fra 1948 til 1967.
 
 
Vilhelm  og Inger Margrethe Jacobsen
Fotograferet i 1965.

Revolutionerende
fotos fra 1965 af ægteparret
For nylig udvidede vi beviserne ved at bringe to revolutionerende fotos af Vilhelm Jacobsen og hans kone Inger Margrethe Scheel Jacobsen,
taget i 1965 - så det er lidt svært for os og for ægteparrets datter Helle at acceptere, at Erik Haaest og Dines
Bogø rejser rundt og fortæller bevislig løgn om "Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej"...
 
Erik Haaest tager endda 6.500 kr. + befordring for at fortælle sin historie rundt om i landet, en historie som sikkert er spændende
- men som bare er løgn...
 
Markedsfører dette
uvederhæftige foredrag
Det er www.foredragsportalen.dk, som markedsfører dette uverderhæftige foredrag,
men det ser ikke ud til, at man følger særligt meget med indenfor denne branche,
selvom vi godt er klar over, at de enkelte "foredragsbureauer" ikke kan tjekke sandhedsværdien af alle foredrag, som man tilbyder...
 
Men når det decideret er bevisligt løgn, så er det utroligt, at man vil stå bag sådanne foredragsholdere, som Dines Bogø og Erik Haaest,
det er en skandale.
 
Ritt Bjerregaard og Mads Lebech
trækker på samme hammel
Borgmestrene Mads Lebech og Overborgmester Ritt Bjerregaard trækker på samme hammel, da de har tilladt, at Dines Bogø har
fået lov til at stå op på talerstolen hos Frederiksberg Bibliotek og hos medborgerhuset Kvartercentret i Sundby og har fortalt,
at ægteparret blev dræbt - og at ægteparret døde barnløse.
 
Datteren har arbejdet
for 4 præsidenter
Endda på trods af, at datteren Helle Scheel Jacobsen ikke en en hvilken som helst
person, da hun arbejder for Præsident George Walker Bush som sikkerhedschef i
"The White House", som hun også har gjort det tidligere for Præsidenterne Bill Clinton, George Bush senior og Ronald Reagan.
 
Tror man, at en så magtfuld kvinde har behov for at stå frem og lyve om, at hun er Vilhelm Jacobsen og Inger Margrethe
Scheel Jacobsens datter.

Stod for sikkerheden
under Præsident Bush's besøg
I øvrigt var det Helle Scheel Jacobsen, der stod for sikkerheden i Danmark, under
George Bush´s besøg i 2005.
 
De to foredragsfoldere Erik Haaest og Dines Bogø, der rejser rundt i "løgnens tjeneste", fornærmer også Helle Scheel Jacobsen
- og det er utroligt, at løgnen har så gode kår i Danmark, hvor man også i mange år i medierne har undertrykt vor kanonafsløring i
Jane Horney sagen - og man har så sent som i 2005 bragt to løgneartikler om Jane Horney-sagen i Politiken og i Ekstra Bladet, hvor
afdøde chefredaktør Tøger Seidenfaden, Hans Engell og Bent Falbert - på trods af vore klager og beviser og fotos har tilladt løgnene...
 
Det er
ren løgn
Det er for sølle - for disse løgneartikler har intet med ytringsfriheden at gøre -
det er ren løgn...
 
SLUT
 


Før DR2's udsendelse:

Frode Jakobsen er ikke en af de store danskere:

Frode Jakobsen arbejdede sammen
med dansk Gestapomand - stak sine kammerater i Fru Meyer-sagen -
og løj for befolkningen i Jane Horney-sagen...

Den danske modstandsleder Frode Jakobsen solgte også sine kammerater i Fru Meyer-sagen fra 1946, hvor disse blev idømt fængsel for en regulær likvidation i 1943, på trods af at der var klare beviser i retten på, at
Fru Meyer var stikker

 

Af Ole Hans Jensen

og Britt Bartenbach

Forfattere til flere bøger

om krigens personligheder


Frode Jakobsen

Der er ikke mange af de overlevende frihedskæmpere fra 2. Verdenskrig, der i dag vil skrive under på, at Frode Jakobsen
var en af "de store danskere", som han vil blive portrætteret i DR2 TV-udsendelsen søndag aften.

Vi har i forbindelse med vort mangeårige researcharbejde tll vore bøger ikke mødt nogen frihedskæmpere endnu - udover et par stykker fra Frode Jakobsens såkaldte gamle garde - som har haft høje tanker om Frode Jakobsen og hans
"indsats" under besættelsen.

Sven Ove Gade skamroser
Frode Jakobsen - og lyver om Jane Horney

Men nu er i mellemtiden den tidligere chefredaktør fra Ekstra Bladet, Sven Ove Gade, kommet på banen med en stor bog,
hvor han på flere hundrede sider skamroser Frode Jakobsen og lyver om Jane Horney - en bog, der må siges at
bringe det forkerte
billede af "den lille mand", som mange kaldte Frode Jakobsen.

Frode Jakobsen
var ikke Modstandsmand

Det er også et spørgsmål, om Frode Jakobsen i det hele taget kunne kaldes "modstandsmand" ud fra de kriterier dette indebærer
- og det er heller ikke rigtigt, at Frode Jakobsen var stifter af "Frihedsrådet", som han kokketerede med og markedsførte
sig selv med
i årene efter 2. Verdenskrig.

Det er derimod en kendsgerning, at Frode Jakobsen arbejdede sammen med politimanden Hans Peter Andst, den senere chef for PET, Politiets Efterretningstjeneste, der var officielt indrulleret under ansættelsesnummeret 111 i Gestapos afd. IV, der havde
Gestapochefen Karl Heinz Hoffmann i spidsen.

Hoffmann blev senere også kendt i forbindelse med det berømte "d'Angleterre-møde", der fandt sted i april 1944, hvor den
danske modstandsbevægelses top aftalte afslutningen på Tysklands besættelse af Danmark - hvilket indebar, at tyskerne
og visse modstandsfolk reddede deres skind, og ikke mindst at ingen tyskere
risikerede dødsstraf i efterkrigsspillet.

Gestapomanden H.P. Andst
var Frode Jakobsens "gode ven"

Frihedskæmperen og den tidligere hemmelige engelske agent Ole Bøcher fortæller
i vor bog: "Hvem var Fjenden?", som udkom i januar 2004, at Frode Jakobsen betegnede H.P. Andst, som gik under tilnavnet
"Gestapo-Andst", som sin "gode ven".

Samme "gode ven" - der under krigen havde prøvet at hverve Ole Bøcher som "Gestapoagent" - stod så senere for
efterforskningen i likvidationssagen Fru Meyer-sagen, hvor et af "beviserne", der blev læst op i retten, var et mystisk brev
fra Frode Jakobsen, der meget praktisk for domstolen, undsagde sine anklagede kammerater, der på stribe blev dømt for
likvidationen af Fru Meyer i 1943 på Frode Jakobsens bagvaskelsesbrev.

Endnu mere grotesk var det, at retsplejeloven helt blev tilsidesat i sagen, fordi retsformanden ikke ville godkende nævningernes
første udmelding om frifindelse og sendte nævningerne tilbage i voteringsrummet med ordre om at finde de anklagede skyldige.

Samme retsformand, Dommer Holm var ironisk nok sideløbende med denne standret formand for Den Parlamentariske Kommission,
der blev nedsat efter besættelsen, og som med stort held hvidvaskede de politikere, embedsfolk, politifolk og modstandsfolk,
der havde nydt godt af deres samarbejde med besættelsesmagten.

Frode Jakobsen nægtede
at have skrevet brevet

Efter krigen har en sølle Frode Jakobsen nægtet, face to face med Ole Bøcher,
at han skulle have skrevet dette brev, som både blev læst op i retten og omtalt i datidens aviser.

Frode Jakobsen, hvis rolle i modstandskampen og i Frihedsrådet i SOE's nu frigivne papirer regnes som en nullitet, hvor
han af SOE omtales som "en latterlig figur", er heller ikke gået i vejen for at svine den engelske topagent Jane Horney til,
og har kaldt hende grimme ting.

Frode Jakobsen svinede
Jane Horney til uden beviser

Han har bl.a. offentligt, hver eneste gang han fik medieadgang, stemplet hende som stikker, luder, m.m. - uden at han nogen sinde er blevet afkrævet dokumentation for sine horrible bagvaskelsespåstande - og han har også gennem årtier løjet hende død,
selvom hun levede i bedste velgående og arbejdede over hele verden, ikke
mindst i Danmark, for den britiske efterretningstjeneste, og først døde en naturlig
sdød i 2003 i London af et hjerteanfald.

En hemmelig rapport viser også, at Frode Jakobsen var med i komplottet med forsøget på at lokke besættelsestidens navnkundige nedkastningschef Jens Toldstrup - alias Anton Ingersøn Jensen - til København, hvor der var lagt planer for at snigmyrde ham.

Toldstrup, der først mange år efter krigen udtalte sig til pressen om dette snigmordsforsøg, blev af SOE's top efter krigen
fremhævet som den bedste nedkastningschef i Europa af alle.

oldstrup var blevet uvenner med militærofficeren Vagn Bennike og anede uråd, og tog derfor ikke til København, så
Frode Jakobsens plan løb ud i sandet.

Toldstrup var leder for samtlige jyske nedkastningsoperationer og var desuden chef for Region I/Nordjylland fra maj 1944 til februar 1945, hvor han også arbejdede sammen med modstandschefen Flemming Juncker, samt med en af Nordjyllands
modigste frihedskæmpere, Frode Bay Madsen, nu Skovbirk, der også arbejdede sammen med Jane Horney - og det
var altså denne Toldstrup, som Frode Jakobsen ville have ryddet af vejen.

Sådan kunne man blive ved med at opremse Frode Jakobsens mindre flatterende meritter, og derfor regner vi ikke Frode Jakobsen for en af de store danskere - og alle ved jo, at han var placeret af Socialdemokratiet som politisk intrigemager for at sikre Socialdemokratiet et bedre udgangspukt i det politiske liv efter krigen...

 

Blev kørt ud på et sidespor
af Socialdemokratiet
Senere blev Frode Jakobsen kørt ud på et politisk sidespor af Socialdemokraterne - selvom han på det nærmeste blev tildelt en "statsmandsbegravelse" og blev sendt
afsted med en båretale af daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen, som
let og elegant forbigik Frode Jakobsens sorte meritter fra krigens tid, som Nyrup utvivlsomt
må have kendt til...

 

SLUT



Breaking News....
Ole Bøcher og Jane Horney -
var også STASI-agenter -
fordi de var 'kontraagenter'...

Naturligvis er Ole Sohns PET-mappe ikke destrueret -
den er bare flyttet til et 'hemmeligt' arkiv...



Jane Horney            Ole Bøcher

Af Ole Hans Jensen

Der er igen meget røre om danske Stasi-agenter, med rette, selvom de fleste er døde i dag...

Men for mig og min kollega Britt Bartenbach er det ikke nogen hemmelighed, at mange dansk-svenske og engelske
personer vil være at finde i Stasi-arkivet, hvorfra der er ved at sive flere navne i disse år.

Var begge
født i Skotland

De to danske nu afdøde 'Rex-agenter' Jane Horney og Ole Bøcher, der i øvrigt begge var født i Skotland og begge med danske mødre,
arbejdede for englænderne og for den dansk-engelske kongelige efterretningstjeneste
'Rex' også i kontraspionagen som 'dobbeltagenter' - og de vil derfor fremstå i
Stasi-arkivet som 'Stasi-agenter' - på trods af at de faktisk arbejdede som kontra- og dobbeltagenter.

Det kom frem i vor seneste bog fra 2011: "Jane Horney - Agent for the Queen"-
en bog vi har fået megen ros for - selvom vi som ventet også har været udsat for de sædvanlige 'bestilte' folk, som forsøger at
genere vore personer og vor bog med
nærgående spørgsmål om vor dokumentation, som der ikke er noget i vejen med.

Kan blive dømt på
DNA og indicier

Inden for 'den hemmelige verden', hvor man har at gøre med tidligere agenter og efterretningsfolk, arbejder man ikke på sædvanlig
vis med navngivne vidner og beviser
som i en mordsag, hvor man får folk dømt på DNA-beviser og sågar på indicier.


Markus Wolf - Stasi's
Spionchef under
'Den Kolde Krig'
 

Selv Markus Wolf
vidste ikke noget

Det arbejde, som Jane Horney og Ole Bøcher udførte i perioder efter 2. Verdenskrig gennem flere år, var så godt maskeret,
at selv Marcus Wolf, Stasi's spionchef, ikke anede uråd - og dette
arbejde var afgørende for at give Danmark og Vesten gode
kort på hånden.

De to agenter havde gode erfaringer med infiltrering af fjendtlige efterretningstjenester
fra deres arbejde under 2. Verdenskrig, hvor de var centrale i frihedskampen og deltog
i et omfattende flygtningenetværk i bl.a. Polen og i selve Tyskland.

Jane Horney døde ikke i 1945
men i 2003 i London

Jane Horney døde nemlig ikke i januar 1945 på en fiskerbåd, som den gamle myte påstår - men levede og arbejdede med base
i England helt op til 2003, hvor hun døde af et hjertetilfælde 85 år gammel i London.

Under DDR-regimet lykkedes det - sammen med den svenske Rex-agent "Hugo Falcao"
og andre samarbejdspartnere i Vesttyskland -
at få organiseret udsmuglingen af ca. 1.500 østtyskere til Vesttyskland, så det er ikke få,
der har dette modige trekløver at takke for deres liv og frihed.

Useiøs debat
i medier og blandt politikere
Derfor er det en useriøs debat, som nu kører i de danske medier - og blandt de politiske medløbere, der kan se deres chance
i at genere regeringen og PET og skade Ole Sohn og andre Stasi-agenter - for ingen ved jo, om Ole Sohn har arbejdet som dobbeltagent...

SLUT



Jane Horney-Mysteriet er blevet afsløret af topfrihedskæmper
i Nordjylland...

Jane Horney, den meget omdiskuterede svensk-engelske hemmelige agent og frihedskæmper-kvinde, som er blevet
løjet død af den betændte del af den
danske modstandsbevægelse, blev ikke skudt på en fiskerbåd i farvandet
mellem Höganäs i Sverige og Rungsted i Danmark

Her ses båden Marta, hvor skudepisoden fandt sted.

Af Britt Bartenbach og
Ole Hans Jensen
Forfattere

Det er ikke nogen hemmelighed længere, at Jane Horney, der i dag er 84 år
og lever i London, ikke blev skudt på en båd mellem Sverige og Danmark i
januar 1945, som løgnerne blandt den danske modstandsbevægelse og
andre gerne vil have det til at se ud.

Næsten alt blev
afsløret i 1996

Næsten alt blev afsløret i min og min kollega red. Britt Bartenbachs bog i 1996: "Jane Horney - dead or alive..."
- men at vi i en lille by i Nordjylland skulle finde hovedvidnet til den afslørende skudepisode, der skete ombord på en
fiskerkutter - har været en kæmpe overraskelse også for os.

I den sidste tid er den tidligere statsadvokat Volmer Nissen fra København
stået frem i Ekstra Bladet og har endda sat navn på en person,
Helge M. (Mogensen), som skulle have skudt Jane Horney, og den tidligere
fisker og præst Edvard Lyse har ligeledes "brillieret" med sine historier
i to fantastiske artikler i Familie Journalen, samt i
TV-programmet 19-direkte.


Frode Bay Madsen -
Skovbirk


Alt har været
bevisligt løgn

Disse to historier og TV-udsendelsen fortalte ren løgn, og har intet med virkeligheden at gøre, for sandheden kan
kun fortælles af topfrihedskæmperen Frode Bay Madsen fra Nordjylland, der var det eneste hovedvidne til "bådepisoden",
hvor Jane Horneys veninde blev dræbt ved en fejltagelse.

- Jane Horney blev ikke skudt, og jeg kan bevidne, at hun helt op til 1967,
hvor jeg mistede forbindelsen til hende, var i live, og vi var endda efter
krigen også på opgaver sammen som engelske agenter, siger Frode Bay
Madsen - der nu efter de mange løgnehistorier, der besudler Jane Horneys
ære, er stået frem for første gang med sit fulde navn i en erklæring, som
er os i hænde, .

Skudepisoden foregik
på en anden fiskerbåd

- Hele skudepisoden, hvor Jane Horneys veninde Bodil blev skudt, foregik end ikke på Edvard Lyses fiskerbåd, "Ternen",
men på en svensk ejet og "stjålet" fiskerbåd "Marta Sverige", som en af mine kammerater "Skipper" Kjeld Evers
førte - så de andre historier er usande.

- Jane Horney blev sejlet over til Rungsted Havn sammen med mig og
et par andre kammerater, og vi endte i Høje Skodsborg, hvor Jane Horney
blev "gemt" i en gedestald ved en gammel gård næsten ned til vandet -
en fredet gård som stadig ligger der...

Var tæt på Toldstrup
og Flemming Juncker

Så langt Frode Bay Madsen, der selv under krigen var meget tæt på "Kæmpen" eller "Elefanten", netop afdøde godsejer Flemming Juncker, der stod i spidsen
for modstandsarbejdet i store dele af Jylland samt i Nordjylland.

Frode Bay Madsen var også en af de mest betroede mænd hos den
legendariske nedkastningschef "Toldstrup" - der egentlig besad det
borgerlige navn Lundby Jensen, og som var toldassistent.

Var på agentopgaver med
Jane Horney efter krigen

Under krigen var Frode Bay Madsen meget i Sverige og Norge, men var også på dødsensfarlige
efterretningsopgaver ved fronterne inde i selve Rusland sammen med Jane Horney.

Blev begravet
ved Stockholm

Veninden Bodil Frederiksen, der som nævnt blev skudt ombord på den anden fiskerbåd i stedet for Jane Horney,
blev dagen efter skudepisoden sejlet i en mindre motorbåd "Sara of Sweden" op ad Göta-Kanalen over
Vänersborg til tæt på Stockholm, hvor en svensk præst et par dage senere begravede hende på
         en kendt kirkegård.

På gravstenen blev der senere indmejslet:
"J.H. - en sidste hilsen fra dine kammerater" ...

Nye oplysninger
er fremkommet

Nye oplysninger er kommet frem i sagen i den sidste tid fra flere andre kilder,
der fortæller at grunden til at Bodil Frederiksen blev skudt var, at hun havde
lånt Jane Horney's halstørklæde.

Det betød, at personen, der skød, tog fejl af Jane Horney og Bodil
Frederiksen, hvilket var nemt, fordi de to veninder havde
ens grønne Lodenfrakker på.

Disse nye oplysninger er tillige bekræftet af clairvoyante medier, og det ser
ud til, at kun "likvidatoren" af alle på båden har vidst, at Jane Horney
skulle likvideres.

De personer, der ellers var involveret i komplottet, befandt sig på præsten
Ed-vard Lyses efterfølgende båd - da Jane Horney og "hendes mænd" i
hendes gruppe, den tophemmelige gruppe "Rex", overraskende var sejlet
ud i en anden båd - så "skurkenes" plan kunne ikke gennemføres.

"Likvidatorens" nødplan var lige ved at lykkes, bortset fra at det gik ud over
den forkerte kvinde, som blev skudt ved en fejltagelse efter at han havde
kaldt:: "Jane, se her - jeg skal lige afprøve min nye pistol og se om
jeg kan ramme den pæl derude"
(en bundgangspæl ude i havnebassinet).

Der blev skudt tre skud oplyses der, de to gik ud over rælingen og efter
pælen - og det tredie blev skudt direkte i Bodil Frederiksen, som
"likvidatoren" troede var Jane Horney.

Dette skete allerede, mens båden sejlede ud af havnen - med agterenden
først - og Bodil Frederiksen blev skudt, inden båden vendte og sejlede
med stævnen i front.

Grunden til fejltagelsen var som nævnt, at Bodil Frederiksen havde lånt
Jane Horneys halstørklæde, fordi hun havde ondt i halsen og var gået op
for at trække frisk luft på grund af søsyge, og hun sad på en slags bænk,
ovenpå en redskabskasse på forsiden af styrehuset, som var placeret
bag i båden - men som var fremme, da båden sejlede baglæns ud,
da skuddet faldt.

Da den kolde lidt mørke januarmorgen samtidig var tåget, og der var
dårlig sigtbarhed, var "Likvidatoren" ikke klar over, at det var den forkerte
han skød.

Han har sikkert heller ikke været klar over, at en af de ombordværende,
Frode Bay Madsen, sad bagerst i båden i styrbordsside og overværede
det hele.

Efter fejlskydningen opdager "Likvidatoren" sin fatale fejltagelse - og løber
over og knæler ned på dækket og bryder sammen. Det fik Frode Bay Madsen
til først at tro, da han hørte skuddene, at det var "Likvidatoren", der
var blevet ramt.

Næsten samtidig med det sidste og dræbende skud kommer Jane Horney
op fra lukafet og når at sætte sig på bænken ved siden af Bodil Frederiksen,
der umiddelbart efter falder ned på dækket og udånder efter et kvarter.

De andre ombordværende er nu også kommet op fra lukafet hidkaldt
af skuddene.

"Likvidatoren" kom i skarpt forhør hos et par af Jane Horneys folk, men
klarede frisag - da de andre valgte at acceptere hans version om, at det
var en "vådeskudsepisode".

Det er startskuddet på danmarkshistoriens mest komplicerede løgnehistorie
- en historie der fabrikeredes for at dække Jane Horney, "likvidatoren"
og andre ind.

Historien ender som en kæmpemæssig vandrehistorie - der først nu
er blevet afsløret af de to forfattere til denne afslørende artikel.

SLUT


Jane Horney fotograferet i starten
af februar 1945

i sin ny pels, som hun havde fået i Julen 1944 af den danske modstandsmand "Birken", der har bevidnet fotos ægthed og tidspunkt.

Ligesom to andre nulevende vidner, der har været tæt på Jane Horney, har bekræftet at det er Jane Horney på billedet.


Copyright: NPInews

Den danske modstandsbevægelse og regering samt andre har lige siden
januar 1945 påstået, at Jane Horney blev skudt på en fiskerbåd
mellem Höganäs i Sverige og Danmark.

 

Det er nok lidt svært at tro på, når dette foto nu er offentliggjort, og når
Jane Horney den 11. august 1945 fødte en datter i England - en datter -
og sidenhen har Jane Horney fået to børnebørn.

 

Læs de andre afslørende artikler
om Jane Horney-sagen på denne Homepage.

 

Venlig hilsen

Britt Bartenbach og Ole Hans Jensen

forfattere til bogen fra 1996:

"Jane Horney - dead og alive..."



Fotos optaget i 1951 i Sverige
af Jane Horney og hendes "bodyguard", ven og kollega

Frihedskæmperen "Birken" - alias Frode Bay Madsen




Jane Horney er her samme dag i 1951 fotograferet på den samme motorcykel en Harley Davidson 7.9 fra 1948-49 eller en DKW -
der har været lidt tvivl om, hvilken motorcykel det var, men tidspunktet
for købet af den brugte motorcykel er der ikke tvivl om - året var 1951.

Fotoet er taget i en lille by ved Stockholm - da hun var på tur med Birkens for at besøge nogle arbejdere på et jernstøberi.

Fotoet har været brugt omkring TV-serien i 1985 af mange medier, uden at man har været klar over, hvem der har taget fotoet og
hvornår det var blevet taget.

Indtil videre har motorkontoret i Sverige ikke fundet en indregistrering på denne
motorcykel på trods af fotoets dokumentation - men det har
sikkert sin forklaring, da denne registrering utvivlsomt af
sikkerhedsmæssige årsager er fjernet fra arkivet -
men det bliver sikkert ikke oplyst.

Copyright: NPInews


Jane Horneys stand-in blev begravet
to gange af FET...

Modstandskvinden "Birthe" blev skinbegravet af Forsvarets Efterretningstjeneste
i 1963 for at dække over Jane Horney-aktionen på båden i 1945

Af Britt Bartenbach og Ole Hans Jensen
Forfattere til bogen: "Jane Horney - dead or alive"

Alt kan ske, når det drejer sig om "efterretningstjenesternes arbejde" - og specielt når det drejer sig om de hemmelige tjenester,
der lever i en verden for sig selv - og nærmest er bange for "deres egen skygge".

Et godt eksempel på dette var skinbegravelsen af Jane Horney's "stand-in" fra skudaktionen på fiskerbåden "Tärnan" i 1945,
hvor man har bildt borgerne ind siden 1945, at en dansk modstandskvinde med dæknavnet "Birthe" blev skudt i stedet for Jane Horney
ved en simpel vådeskudsulykke.

"Birthe" blev også dræbt ved et vådeskud - men ikke på den båd, men efter nye oplysninger på en anden fiskerbåd, der sejlede ud før
Edvard Lyses båd.

Denne hændelse var en del af et sindrigt komplot udregnet af de danske efterretningstjenester FET, PET og SE - personificeret
af oberstløjtnant Niels Bjarke Schou, politimanden Max Weiss og Arne Sejr, lederen af Studenternes Efterretningstjeneste.

Komplottet gik ud på at rydde den "farlige" 6-dobbelte agent Jane Horney af vejen, og til dette havde man udset sig en
ung dansk frihedskæmper med dæknavnet "Studenten", som den der skulle udføre dette hverv ombord på den senere præst Edvard Lyses fiskerbåd, som holdt til i Sverige ved Höganäs i januar 1945 - men noget gik galt - for sådan blev det ikke...

Komplotmagerne havde udstyret "Studenten" med en ny pistol til aktionen, og under prøveskydningen af pistolen ombord på båden,
hvor "Studenten" sigtede efter en bundgarnspæl i vandet, kom han til at ramme "Birthe",
bl.a. på grund af bådens vippen i den høje søgang.

Efter dette vådeskud tog hændelserne fart, og en utrolig historie har udviklet sig helt op til
i dag, hvor aktionen nu er blevet endeligt afsløret.

Jane Horney blev løjet død, og løgnehistorien har siden tiltaget sig enorme dimensioner -
og har bl.a. betydet, at man proforma har begravet "Birthe" på Garnisions Kirkegård i 1963 efter en fantastisk skinbegravelse
arrangeret af oberstløjtnant Niels Bjarke Schou fra FET.

Adskillige kendte frihedskæmpere fulgte modstandskvinden "Birthe" til graven i dette genialt iscenesatte skuespil, der fulgte i kølvandet
på den tårevædede historie om, at "Birthe" efter mange år i udlandet under et besøg i Danmark skulle være død af brystkræft
41 år gammel på cancerhospitalet Finsen i København.

Den første melding om dette kom frem i Stellan Olsson og Jan Moens glimrende svenske
bog "Jaktan på Jane Horney" og lød på, at hun skulle være begravet på Assistens
Kirkegård i København.

Sandheden var, at skuespillet foregik på Garnisions Kirkegård, hvor personalets mund
i dag er lukket med syv segl, og hvor man ikke kan få oplyst, hvem der har betalt for
den nu efter 25 år sløjfede grav - men der er ingen tvivl om, at beløbet til alle udgifter
er hentet fra en hemmelig konto
hos FET - en kendsgerning man sikkert ikke kan få bekræftet.

( (Efter denne afsløring er vi fra en kilde kommet i besiddelse af disse data, som sikkert
ikke stemmer helt, da de ser ud til at være tilrettede, så de dækker historien ind, red.)

Niels Bjarke Schou nærede i følge pålidelige kilder stor omsorg for modstandskvinden "Birthe", mens hun levede
- og der er ingen tvivl om, at denne aktion ikke kun var en
kold og kynisk efterretningsopgave, men også indeholdt menneskelige og moralske
aspekter, da Niels Bjarke Schou indirekte kan siges at være skyld i "Birthes" død i forbindelse med
hans og andres stædige kamp for at få udryddet Jane Horney med påskuddet om,
at hun var en farlig stikker.

Men begravelseshistorien holder ikke vand - for sandheden er at "Birthe", efter at fiskerbåden var returneret til Höganäs ved
en fantastisk aktion, som vi senere vil vende tilbage til, i en bog, blev begravet hemmeligt på en berømt kirkegård
i omegnen af Stockholm.

På denne kirkegård kender man naturligvis som ventet intet til denne begravelse eller til "Birthes" grav - også selvom man i
kirkens EDB-system kunne fremkalde også de sløjfede grave fra den tid.

Efterretningstjenestens arbejde har været udført perfekt - det store spørgsmål er blot i dag, var det en tom kiste, der blev
sænket i jorden på Garnisions Kirkegård, eller var det "Birthes" jordiske rester, der på det tidspunkt blev begravet for anden gang
- denne gang i dansk jord i stedet for i svensk jord.

Niels Bjarke Schous tætte forhold til "Birthe" under krigen udmøntede sig også i, at
der blev lagt et pres på "Birthes" søster i Danmark, som fik skarpe instrukser om ikke at tale med svenske og danske
journalister, hvis de spurgte til "Birthe" efter krigen.

"Birthe" selv kunne man jo ikke tale med, da dette naturligvis var umuligt,
da "Birthe" lå godt begravet efter vådeskuddet, væk fra mediernes og andres søgelys.

Så det er jo ikke så mærkeligt, som der også har stået i flere bøger om Jane Horney-sagen, at "Birthe" aldrig var blevet afhørt
af det svenske eller danske politi - det ville nok have været noget af et kunststykke, hvis man skulle have foretaget en afhøring af en
død kvinde.

Trods alt er man ikke gået så langt, at man har fabrikeret en falsk politirapport med hensyn til "Birthe", hvilket ellers i andre
sammenhænge har været tilfældet adskillige gange i Jane Horney-sagen i blandt de over 1000 sider hemmelige politirapporter, etc.,
vi har pløjet igennem i vort research-arbejde til vor bog "Jane Horney - dead or alive",
der udkom i 1996.

Alle løse ender og detaljer vil komme med i vor bog "Fem Dage i Januar", med under
titlen "The Swedish Connection" - der er under research og vil udkomme inden for en
rimelig tid også på internettet.

SLUT



Jane Horney-sagen:
Frihedskæmperne stjal fra Jane Horneys
døde veninde...

Løgnen og kampen indbyrdes florerer stadig blandt deltagerne i den betændte historie, hvor man ikke gik ad vejen for selv ligrøveri

Af Britt Bartenbach og Ole Hans Jensen
Foffattere til bogen: "Jane Horney - dead or alive"
 

Løgnen og kampen indbyrdes har i over 50 år siden båddramaet floreret,
hvis man har prøvet at trænge ind i den betændte "Jane Horney-Historie".

En kreds af frihedskæmpere mødtes på "Halmtorvet" i København efter krigen og i en lejlighed på Bispebjerg engang i 50'erne
og aftalte, at man skulle "holde kæft" til døden
med sandheden om, hvad der skete på fiskerbåden.

Andre frihedskæmpere og modstandsmænd har i misforstået godhed overfor "likvidatoren" med dæknavnet "Studenten"
fortalt andre løgnehistorier - og andre igen har f.eks. vildført deres egen frihedskæmper kammerat "Doc" - alias Hans Keiser Nielsen,
der i mange år forskede i at afsløre "Jane Horney-Mysteriet".

Forfatteren Erik Nørgaard og journalisten Pedro fra Ekstra Bladet, samt forfatteren Erik Haaest har i mange år vildført deres læsere
mod bedre vidende om sagen i diverse medier
og bøger - og for Erik Haaests vedkommende sågar også på Internettet.

Den gamle løgnehistorie om at Jane Horney blev skudt på en fiskerbåd "Edvard Lyses"
blev lystigt fortalt som en vandrehistorie, der ikke blev ringere og ringere som historie -
hvis blot ikke det var løgn alt sammen, da skudepisoden slet ikke skete på Lyses båd "Ternen" - men på en anden fiskerbåd.

Man sagde, at Jane Horneys lig blev indrullet i en pressenning og omviklet med kæder i enorme mængder - ja til sidst blev det nærmest
ankerkæder man benyttede, som ville kræve en kran
for at skulle kunne håndteres.

Imens sad Jane Horney i London og grinede over alle historierne, selvom smilet sikkert tit har været lidt anstrengt, alt efter hvor
meget hun blev svinet til af diverse frihedskæmpere og andre, som ikke anede en dyt om sagens rette sammenhæng.

Der har nemlig aldrig været nogen, der blev omviklet med kæder og presenninger
- for liget af Jane Horneys veninde - med dæknavnet "Birthe" - som ikke blev skudt på præsten
Edvard Lyses fiskerbåd "Ternen" - blev simpelthen nænsomt pakket ind i et stort uldtæppe,
som tilhørte den fiskerbåd hvorpå skuddet faldt.

Og tæppet var så stort, at man kunne slå en knude i begge ender - så skrønen om, at advokaten Vilhelm Leifer, der fik skylden
for aktionen - skulle have fået et foto som dokumentation på, at det var Jane Horney
man havde skudt - var også løgn.

Først og fremmest var det ikke Jane Horney, som lever i dag i en alder af 84 år i London -
og for det andet har Leifer ikke kunnet se meget - selvom man har sagt, at fødderne stak udenfor, for liget af "Birthe"
var dækket totalt af tæppet.

Også historien om Leifers foto var løgn, ligesom det man har udtalt om, at man smed
liget i Øresund, for "Birthe" blev begravet, først i svensk jord ved Stockholm -
og senere - måske, hvis det da ikke var en tom kiste man begravede - i Garnisons Kirkegaard ved en storstilet
"skinbegravelse" i 1963.

Det skete efter at man havde opfundet en ny løgnehistorie om, at "Birthe" var død af cancer på Finsen i København,
der har været talt både om nyrekræft og om brystkræft.

Der er ingen tvivl om, at alle der var ombord på fiskerbåden, hvor "Birthe" blev
skudt ved et vådeskud i januar 1945 - ønskede at "Birthe" fik en ordentlig begravelse - men ikke desto mindre, så var
"Studentens" mor - der selv var en kendt kurér i Sverige - til sin død for nogle år siden i
besiddelse af "Birthes" hvide taske med det indhold, som vi har kendskab til.

Dette har "Studenten" under researchen til bogen "Jane Horney - dead or alive"
personligt bekræftet overfor denne bogs forfattere.

Han blev pudsigt nok først interesseret i at tale med os, efter vi havde meddelt ham,
at Jane Horney var i live.

Også en meget dyr ring og en kostbar halskæde blev fjernet fra liget -
selvom det var en aftale, at alt skulle med i graven, for at ære "Birthe".

Så lavt sank man - og her skal nævnes, at der, såvidt vi indtil nu ved, var tre frihedskæmpere
der ordnede begravelsen på en kirkegård ved Stockholm i 1945 - og kun én var ud af kredsen - som var med på båden.

Modstandsbevægelsen har gennem årene fundet på så mange løgne, at man ikke kan have
tiltro til dens nulevende medlemmer, hvis man skal tage dem over en bank - selvom der af
de 8 der var på båden er flere nulevende, inkl. Jane Horney - der ikke kan lastes for
"Birthes" skandaløse behandling efter "vådeskuddet" og ind i døden.

Men en af de største løgne der er fabrikeret - er selve løgnen om Jane Horney-Mysteriet.

Et mysterium, som vi stort set afslørede i vor bog: "Jane Horney - dead or alive..." fra 1996 - og som vi nu lægger de sidste sten til
- med de afsløringer, som vi har offentliggjort i de sidste par dage, udover det der yderligere vil komme.

SLUT



Jagten er gået ind:
Jane Horneys søn Jens Hamilton
forsøgt forgivet i Danmark...

Også mystik om filmmands død - måske er han også blevet forgivet,
da han, som tidligere efterretningsmand, havde en farlig viden om
Jane Horney-sagen og "Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej",
samt om Kongehuset og Vilhelm Jacobsens arbejde som agent over hele verden

 
Af Ole Hans Jensen
Ansv. Red/Medforfatter til
bogen: "Den Sidste Aktion",
der afslører "Dobbeltmordet"

Jagten ser ud til at være gået ind på Jane Horneys og Vilhelm Jacobsens familier, med katastrofale følger for et par af
de jagtede - mens andre vidner, som har magtet af forsvare sig eller undslippe forfølgerne, indtil videre har klaret frisag.

Det ser ud til, at de jagtende har base i Danmark, måske under beskyttelse
af PET, FE og af den uofficielle efterretningsorganisation "Kronens Mænd"
- og her tænkes specielt på "Internetrotterne", der holder til på diverse "Internet-fora" såsom
www.dkdebat.dk og
www.pufedorf.dk, der begge ejes af CIA-manden og
fiduskunstneren Peter Wendelboe fra Aalborg.

Manden blev landskendt fra sit komplot mod mig og min kollaga Britt Bartenbach
i DR2's TV-udsendelse "den 11. time", hvor studieværten Mads Brügger helt skandaløst spillede med
i dette komplot.

Tilhører gammel- og nynazistiske
grupperinger

"Internetrotterne" tilhører en kreds af ultrakonservative mænd, der har aner til Gammel- og Nynazistiske kredse iflg.
agenter tæt på begivenhederne.

Den omsiggribende forfølgelse fra flere sider har nu ført til det første attentat , da Jane Horney Hamiltons søn,
den 56-årige Jens Hamilton, som blev født på Rigshospitalet i København i 1952, er blevet forsøgt forgivet i Danmark
- og senere meldtes syg  i Canada, hvortil han var flygtet for at
komme væk fra de mange forfølgere, der har ønsket at gøre ham tavs på grund af hans store
viden om det danske Kongehus, hvor han i 7 år var bodyguard og privatchauffør for Dronning Ingrid.

Døde af en
maskeret blodprop
Fra en pålidelig kilde, som ikke vil stå frem offentligt på grund af faren ved at fortælle sin viden, siger:

- Jens Hamilton blev løjet død da man maskerede en  blodoprop i hjertet, som følge af den gift
han skulle have fået i et glas øl eller vin i Danmark - muligvis på den restaurant i Danmark,
hvor han hver dag spiste aftensmad i Gentofte.
 
En langsomvirkende
gift - der giver blodprop i hjertet
- Hospitalet i Canada, som ser meget alvorligt på sagen, er endnu ikke helt kommet på sporet af,
hvilken gift det skulle drejer sig om, men der er taget mange prøver i forbindelse med at Jens
Hamilton kom i behandling.

Det er dog sikkert, at det drejer sig om en langsomvirkende gift, som skulle have resulteret i en blodprop i hjertet -
eller ligner en sådan...
 
- Jens Hamilton har uden tvivl haft en stor viden om sin moder Jane Horney Hamiltons arbejde
og har været et vigtigt vidne på, at hun ikke blev skudt
i 1945, som store dele af den danske modstandsbevægelse med Frode Jacobsen i spidsen,
havde løjet død.
 
Jane Horney, som egentlig hed Radziwill-Hamilton, døde først en naturlig død i 2003 i London
den 3 april af et hjertetilfælde, efter at hun i tre uger havde ligget i koma.
 
Havde arbejdet for
flere efterretningstjenester
- Jens Hamilton har også arbejdet for PET, FE og for SÄPO i Sverige, så hans viden fra disse
tjenester, hvorfra han var "Pensioneret", blev uden tvivl hans årsagen til attentatet, ikke mindst
fordi han havde en viden om kendsgerningerne omkring ægteparret Jacobsens flugt til Argentina
- og han var ligeledes godt inde i sagen om "Pinski-Mordet", der også skete i 1948, nemlig den 19. november,
slutter vor hemmelige kilde, der selv har arbejdet som agent på topplan.
 
For undertegnede, der har skrevet denne artikel og for min kollega Red. Britt Bartenbach, der
sammen udgav bogen: "Den Sidste Aktion", er der ingen tvivl om, at man fra efterretningstjenesternes side
og fra deres stråmænds side er i gang med en jagt på vidner, børn og anden familie, som har kendskab til
Jane Horney Hamilton og Vilhelm Jacobsen, som var de ledende personer i den kongelige efterretningstjeneste "Rex",
som vi afslørede i vore seneste to bøger.

Er Jesper Langberg
i fare
Jeg og min kollega red. Britt Bartenbach har lært altid at være årvågne, for vi har været ude for en del ubehageligheder,
bl.a. fik Britt Bartenbach i forbindelse med bogudgivelsen i 2007 skåret højre for- og bagdæk op på sin bil,
da den holdt parkeret ved vor redaktion på Frederiksberg, og der har været fire indbrud på hendes bopæl lige
omkring bogudgivelsen - men hvad med skuespilleren Jesper Langberg, som er søn af hovedpersonen Vilhelm Jacobsen
og det eneste offer i "Dobbeltmordet" Marianne Bech Scheel Jacobsen.

Jesper Langberg kan, hvis han står frem, bevidne, at Vilhelm Jacobsen var hans far, og han kan bevidne, at han og
hans bror, Ebbe Langberg, der har samme far og mor, var i Argentina flere gange, bl.a. i 1955, hvor de mødte
"Hugo Falcao" og Helle Scheel Jacobsen, datteren til Vilhelm Jacobsen og Inger Margrethe Scheel Jacobsen.


Blev filmmand
også forgivet?
Der er også megen mystik i forbindelse med filmmanden og Rex-agenten Arne Harthimmers død -
der var en god ven af Jesper Langberg - da han blev fundet
den 10. januar 2008 i sit hjem på Nørrebro efter at have ligget død længe i lejligheden.
Det store spørgsmål er, om han også blev forgivet.


Folk med indsigt siger ja - men der er, såvidt vi ved, ikke foretaget en uvildig obduktion af Arne Harthimnmer,
som var meget tæt knyttet til Kongehuset,
specielt til Kong Frederik IX og til Dronning Ingrids 'hemmelige hofdame' Karen Bech Fries, som
tilhørte en af Danmarks og Sveriges ældste adelige familier, og som var bindeled mellem det
danske kongehus og efterretningstjenesten "Rex", hvor hun selv var medlem og en af de
ledende skikkelser.


Blev svinet til af Peter Wendelboes

"Internetrotte" debatforum

Arne Harthimmer blev både før og efter sin død svinet til på plattenslageren Peter Wendelboes
"Internetrotte-debatforum",
senest den 28. januar i 2008, hvor man kaldte ham en 'inkarneret
fupmager', selvom han havde flere internationale filmproduktioner bag sig og på et tidspunkt blev udnævnt til
IRA's pressemand i Skandinavien.


Man gik heller ikke af vejen for at manipulere med hans fødselsdata, da man skrev, at han var
født i 1940, selvom Arne Harthimmers rigtige fødselsår iflg. familiemedlemmer skulle være 1926.


Wendelboe har benyttet
samme trick som altid

Wendelboe har benyttet dette trick for at gøre Harthimmer og os til grin i forbindelse med et foto fra Pælestina taget af
den unge fotograf Arne Harthimmer i 1948, hvor man ser den danske
frihedskæmper og Rex-agent Frode Bay Madsen Skovbirk sammen med Jane Horney Hamilton og hendes
halvbror med navnet Michael Hamilton.


Arne Harthimmer har bekræftet, at fotoet var taget af ham - og det er dette foto, som plattenslageren Peter Wendelboe har fotomanipuleret og fremvist i udsendelsen "den 11. time", hvor studieværten Mads Brügger blev taget ved
næsen i forbindelse med det komplot, de sammen havde sat op for at jorde vor bog: "Den Sidste Aktion".


Tilsviningen bakket op
af Harthimmers egen datter

Tilsviningen af Arne Harthimmer blev godt bakket op af Harthimmers egen datter Jette Harthimmer,
der arbejder som clairvoyant, i DR-programmet "Sporløs", hvor hun kaldte sin egen far "fordrukken"
og meget andet nedsættende - men hun burde nok hellere have taget imod tilbuddet om at få sandheden om sin
fader fortalt af de der kendte til hans arbejde - for han var af meget fornem byrd,
og en person som havde kæmpet som hemmelig agent for verdensfreden som agent for "Rex",
der kun benyttede sig af de særligt udvalgte...


Men spørgsmålet er nu - hvem bliver den næste - for det danske politi gør intet ?

SLUT
 

DR fortsætter med at fortælle ren løgn - og
misinformerer seerne om Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej:
Ægteparret Jacobsen fra Peter Bangs Vej
blev ikke dræbt - men flygtede...

TV-udsendelsen om Dobbeltmordet fra 1948 er total TV-manipulation, og overgåes kun af en tidligere radiomontage fra 1985
om Jane Horney-sagen, hvor man også løj, så det sprøjtede ud af højttalerne

Dette par er blevet udskreget til at være ægteparre
Jacobsen, læs afsløringen i "Den Sidste Aktion"...
 

Af Ole Hans Jensen
og Britt Bartenbach
Forfattere til den kommende bog om
Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej:
"Den Sidste Aktion"

Danmarks Radio DR-tv har gjort det igen: Ført seerne bag lyset i en genudsendelse af
"TV-montagen", om "Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej" - hvor man blandede fiktion
og eksakte oplysninger, så ingen kan finde hoved eller hale på, hvad der er rigtigt
eller forkert, hvis man ikke lige kender til sagen i forvejen.

I DR2 TV-udsendelsen, leverede journalisten Rasmus Bjerre en decideret usand historie
om Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej fra 1948.

Hovedvidnet var
en pensioneret bankmand

Journalisten fik støtte af "hovedvidnet", en nu pensioneret bankmand, Dines Bogø,
fra Dragør, der som hobby har skrevet lokal-historiske bøger fra Amager og om
2. Verdenskrig, i iflg. ham selv, med tæt kontakt til efterretningstjenesten og til en af

 frihedskampens mest uvederhæftige personer, Erik Westenholz Kier fra bl.a.
Studenternes Efterretningstjeneste.
Samme person medvirkede også i DR's radiomontage fra 1985 "Den Sidste Rejse",
hvor man løj Jane Horney død, på trods af at hun først døde i 2003 i London i en alder af 84 år.

Udsendelserne er lavet
efter samme læst

"Den Sidste Rejse" var, ligesom denne nye TV-montage om Dobbeltmordet på Peter
Bangs Vej, pro-duceret efter DR-journalisten Peter Christiansens læst - en læst,
der dengang som nu blev benyttet til at blande sandhed og løgn i en vild forvirring, som
man gjorde i "Jane Horney-historien" fra 1985.

Disse montager krydres med musik og andre lydeffekter, og de "optrædende" lader
man fremstå stort set uden navne i et skuespil, der lige så godt kunne have
været produceret af "TV- og Radioteatret" - og hvor man lukrerer af, at seerne tror,
at bare det kommer fra DR - så er det sandheden man beskriver.

Det var tydeligt, at journalisten Rasmus Bjerre ikke var ret meget inde i historien, på
trods af at han har haft tilgang til de hemmeligtstemplede arkiver, som befinder
sig i Landsarkivet på Jagtvej i København.

Dobbeltmordsagens
akter fylder 42 kasser

Her findes 42 kasser med 12.500 afhøringsrapporter, samt diverse materiale som fotos
af familien Ja-cobsen og dens venner - så man skal være meget inde i sagen for at
kunne gennemskue disse fotos, som er en blanding af fiktive fotos og reelle fotos,
krydret med fotos fremstillet med skuespillere til for-målet - nemlig misinformation.

Lokalhistorikeren og bankmanden, Dines Bogø, der var med i "montagen", udtalte
sig så valent, at man har svært ved at fæste lid til stort set det meste af, hvad han sagde
- da alt var gisninger og antagelser og udtalelser, som kun han selv kan tro på.

Dette har vi mulighed for at gennemskue, da vi har løsningen på mordsagen -
som afsløres i vor næste bog: "Den Sidste Aktion", der netop handler om dette
mystiske mord, hvor politi, venner, familie og andre har spillet med i et komplekst
komplot
- som hidtil ikke har været afsløret i de tidligere bøger om sagen.

Det var de mange
rygter og skrøner der blev vendt

Det var de mange rygter og skrøner, der igen - nu mod bedre vidende - blev vendt og
drejet i udsendelsen i DR2's udsendelse i lørdags - og for de, der ikke har fået tilgang
til akterne i landsarkivet, er der ikke noget at komme efter, når Rasmus Bjerre ikke
er kommet frem til mere end det, der blev præsenteret i udsendelsen forleden.

DR's udsendelse - og det der er kommet frem i de tidligere bøger skrevet af Erik Haaest
og i den okkulte bog af tarotkortlæggeren Suzanne Wowern Rasmussen - er så langt
fra sandheden i denne mystiske mordsag, at afsløringen vil komme som en bombe, når
vor bog: "Den Sidste Aktion" udkommer.

Ægteparret Jacobsen
blev ikke dræbt i 1948

Naturligvis vil vi ikke afsløre alt nu, men vi kan godt afsløre, at ægteparret Jacobsen
ikke blev dræbt - men slap væk i sidste øjeblik, og DR burde hellere sætte sig ind i sagen
- og man kunne måske starte med at kigge lidt nærmere på sagens billedmateriale og
undersøge sagens personregister - så kan det være, at man i DR kunne pejle sig
lidt ind på, hvad sagen i det hele taget drejer sig om.

Det er også lidt mærkeligt, at på trods af at vi har fortalt journalisten Rasmus Bjerre -
som har lavet
"TV-montagen" i lørdags om "dobbeltmordet" - at vi kendte afsløringen på mordet,
så hørte vi aldrig noget fra ham sidenhen.

Censuren mod os har måske haft sin indvirkning endnu engang - men det der er kommet
ud af denne "montage", er en sammenkogt historie, der oser langt væk af
historieforfalskning  og misinformation, så PET og FET ikke kunne have gjort det bedre.

Frihedskæmperne "Lillebjørn og "Storebjørn"
bliver svinet til igen

Frihedskæmperne "Lillebjørn og "Storebjørn" bliver af flere angivet igen og svinet til.

Dette blev de også af deres gamle "kammerat" Erik Westenholz Kiær, i P1's
 "søsterudsendelse", uden at der, som sædvanlig, er hold i angrebene - og
"Storebjørn" beskyldes for at have skudt en lillefinger af en kone til en
nazificeret grønthandler, der blev likvideret i samme opgang på Peter Bangs Vej
nr. 74 i 1943.

Dette er ren løgn, da det var frihedskæmperen Mogens Anton Hansen, der skød
 grønthandleren i en aktion, hvor "Lillebjørn" var med - men ikke "Storebjørn" -
så også dette kunne vi med vor specialviden have fortalt DR.

Men denne viden var man øjensynligt ikke interesseret i, da både DR og Westenholz
Kier hellere ville fortælle den gamle skrøne, også om dette dobbeltmord, hvilket
måske ikke er så mærkeligt, da "Lillebjørn" sidder inde med en ubehagelig
viden om "frihedskammeraten" Erik Westenholz Kier.

Når DR så ydermere disker op med opfindelsen om "ritualmord", "symbolsk begravelse"
og stokke over-kors på ligene - så må man tage sig til hovedet og undre sig over,
at hverken politiet eller pressen er kommet et skridt videre siden 1948.

DR er ikke kommet
nogen vegne

Når DR ofrer så megen tid på sagen, havde man forventet, at man var kommet frem
til noget nyt -
eller at man i det mindste havde spurgt sig for - og derfor tyder alt på, at man snarere
end at kaste nyt
lys over sagen, er ude på at dække den til endnu engang - sikkert for at genere vor
kommende bog: "Den Sidste Aktion", som handler om dette "dobbeltmord", som bliver
afsløret i vor bog.

Som specialister i denne sag, og som journalister, kan vi ikke lade være med at krumme tæer
over et sådant makværk - men de fortsatte løgne og sløringer i sagen betyder, at vi glæder os
endnu mere til at udgive vor bog og én gang for alle komme med en endelig afsløring af dette
mord, så familien Jacobsen og deres datter endelig kan få oprejsning - for ægteparret Jacobsen
døde ikke barnløs, som DR2 også fortalte i fup-udsendelsen.

DR må endnu engang stå tilbage
med skammen

DR må endnu engang stå tilbage med skammen - som de også gjorde det i 1985
i Jane Horney-sagen - og for at sætte sagen i relief bliver det ikke bedre af, at dengang i
1985 var den tidligere Cavling Pris modtager Erik Nørgaard endda medproducent
- og denne gang udtalte han sig også uden at have det mindste kendskab til "dobbeltmord-sagens"
rette sammenhæng....


SLUT



Bettina Aller bør også give Jane Horney
en undskyldning...

Ugebladsdronningen burde også fyre journalisten Erik Pedersen, som i Familie Journalen har løjet Jane Horney
død i to bevislige løgnehistorier fra præsten og frihedskæmperen Edvard Lyse

Af Ole Hans Jensen
Ansv. red./Forfatter

Bettina Aller burde også have givet en undskyldning til Jane Horney, inden hun døde den
7. marts 2003, efter de to løgneartikler man bragte om hende i Familie Journalen i januar måned,
hvor man på beskidt vis løj hende død, på trods af at hun dengang levede still going strong, i en alder af 84 år..

Tandløs
publikation

'Bettina Allers tandløse publikation, der mest svælger sig i intetsigende interviews krydret med mad
- og strikkeopskrifter, havde sat journalisten Erik Pedersen til at interviewe den tidligere præst, fiskerskipper og frihedskæmper,
Edvard Lyse, der holdt til i Sverige i Höganäs, hvor han sejlede for efterretningsorganisationen
SE - Studenternes Efterretningstjeneste, der var ledet af den ultrakonservative nu afdøde Arne Sejr.

Maga-løgnehistorier
om Jane Horney

Den nu 86-årige Edvard Lyse fortalte i to fortløbende numre af Familie Journalen et par mega løgnehistorier,
hvor han afsluttede med at underholde journalisten med, hvordan han havde smidt den sårede og endnu levende Jane Horney
over bord, efter at han havde pakket hende ind i en pressenning omviklet med kæder.

En rigtig Se og Hør
historie

Inden da skulle Jane Horney være blevet skudt af en af Edvard Lyses
 frihedskæmperkammerater - en ellers rigtig Se og Hør
historie, som den ny fyrede chefredaktør Peter Salskov sikkert ville have frydet sig over, hvis han havde fået den tilbudt af
Edvard Lyse, der tidligere gennem årene har været fremme med
andre løgnehistorier om Jane Horney-skudepisoden.

Journalisten vidste
historien var løgn

Nu kunne man bedre acceptere Lyse-historien, hvis Aller-journalisten Erik Pedersen
havde været i god tro.

Men det var ikke tilfældet, da Erik Pedersen fra undertegnede fik tilsendt
adskillige  veldokumenterede artikler, hvor sandheden om
Jane Horney afsløres.

Det var altså en løgnehistorie, som Bettina Allers journalist Erik Pedersen fik lov at
fortælle - sikkert fordi man ikke ville stoppe trykningen af Familie Journalen.

Og så var man ligeglad med, at man løj en kvinde, der er i live, død - og samtidig
gav Edvard Lyse lov til at svine hende til med de værste beskyldninger.

Foregik ikke på
Lyses fiskerbåd

For sandheden er, at skudepisoden - hvor en veninde til Jane Horney blev skudt -
slet ikke foregik på Edvard Lyses fiskerbåd
med navnet "Ternen".

Skudepisoden skete nemlig på en foransejlende fiskerbåd, som var lejet i Uddevalla og
blev ført af den kendte frihedskæmperkaptajn med
dæknavnet "Skipper".

Ingen blev smidt
overbord

Ingen blev smidt overbord eller indviklet i pressenning og kæder - så historien er
helt ude på overdrevet.

Det vidste Aller-journalisten Erik Pedersen, da han skrev de to artikler - og helt bestemt før den anden artikel.

For på det tidspunkt
var Aller-Koncernen indklaget til Pressenævnet.

Her blev vor klage afvist - ikke fordi den var usand - men fordi man svindlede
med behandlingen af nogle fuldmagter fra Horney-familien
i Stockholm.

Pressenævnet ønskede ikke at tage stilling til det faktum, at Jane Horney er i live
- en omstændighed der befinder sig helt oppe på
dansk-engelsk regeringsplan,
fordi Jane Horney i dag arbejder for de engelske efterretningsorganisationer MI5 og
MI6 - samt som nærmeste hemmelige toprådgiver for Premierminister Tony Blair,
den britiske regering og ikke mindst for Dronning Elizabeth II.

Bettina Aller har
slet ikke svaret

Vi har klaget til Bettina Aller over løgnehistorierne - men hun har end ikke gidet
ulejlige sig med at svare på vore henvendelser.

Hvis vore afsløringer i Jane Horney-mysteriet kom frem i presse og specielt i TV -
og ikke som i DR-1 programmet 19-direkte, hvor man gav Edvard Lyse sendetid til at
fortælle samme løgnehistorie på trods af bedre vidende - ville den have været en endnu større
 sensation end "Stig Tøfting" historien. Den historie er trods alt sand, selvom den aldrig
burde have været bragt på et sådant tidspunkt i Se og Hør.

Vore afsløringer i Jane Horney-mysteriet kan læses på internetadressen:
www.npi-news.dk/jane horney afsloring.htm - hvor det eneste hovedvidne
til skudepisoden, topfrihedskæmperen og den hemmelige engelske agent
Frode Bay Madsen, fortæller, hvad der virkelig skete.

Burde give Jane Horney
en undskyldning

Vi er naturligvis skuffede over, at Bettina Aller ikke har svaret på vore henvendelser,
hvilket hun måske føler sig hævet over.

Men hun burde efter vor mening have fyret Erik Pedersen og i det mindste omgående give
Jane Horney en undskyldning for den ulovlige og dybt uetiske "dødshistorie".

Undskyldningen
kan nåes endnu

Det kan desværre ikke nåes nu - hvor jane Horney er død - men undskyldningen burde stadig komme fra Bettina Aller.

SLUT.
 



Hvad "Åndernes Magt" ikke fik med fra
TV-spøgelsesgården Bjerregaard...

Beboerne har fundet fire mystiske grave i haven, samt andre i stalden og i laden, hvor mord- og børneofre blev begravet i dybeste
hemmelighed

De kendte clairvoyante medier, Frank Munkø og Steen Kofoed, har begge været på
 "spøgelsesgården" Bjerregaard beliggende ved Klokkerholm i Nordjylland.

De kendte medier
uddrev onde ånder

De to kendte medier, der regnes blandt landets dygtigste, uddrev nogle onde ånder i
TV-programmet "Åndernes magt" - men det var kun toppen af isbjerget man afdækkede.

For siden hen har to af beboerne på Bjerregaard, Hans Larsen og Anna Nielsen, udviklet
usædvanlige evner til at se ånder og tale med dem - evner som er helt fantastiske, da
de faktisk omgående kan kontakte de afdøde gennem deres egne skytsengle.

- Vi ved ikke rigtigt, hvad der sker, men det ser ud til, at vi begge er blevet "specielt udv
algt" til netop på dette sted at blive kontaktet og kontakte afdøde personer, som vil have hjælp
med det ene og det andet, siger Hans Larsen fra Bjerregaard.

- Vi kan også, som om vi ringede op på en telefon, komme i kontakt med de af lysets afdøde personer der vil det - hvorimod der
bliver sagt nej til "de sorte" ånder, som man kan kalde dem - da det kan være for farligt for os selv.

- Vi er ligesom kommet ind i en ny dimension, hvor vi kan få fantastiske oplysninger om mange ting, bl.a. også om mordsager
og lignende, siger Hans Larsen.

- Vi arbejder faktisk som et team, da vi begge kan høre de samme ting på samme tid - hvad der vist ikke er helt almindeligt,
understreger Anna Nielsen.

Har fundet fire
grave i haven

Da Frank Munkø og Steen Kofoed var på besøg på gården, kunne de begge mærke, at stedet var specielt hjemsøgt - men de nåede ikke at
få kontakt med alle de "døde", som de to beboere nu har fået kontakt med.

- Vi har for nylig fået besked om fire grave i haven og har fundet steder i stalden, hvor der iflg. ånderne, eller rettere sagt "personerne"
fra dengang, er blevet begravet små børn - født af tjenestepigerne på gården, fortsætter Hans Larsen og Anna Nielsen.

Fik halsen drejet om
som en due

- En af personerne var en tjenestepige på gården, den 22-årige Marianne Mikkelsen, der iflg. ånderne blev myrdet på gården i 1842
af gartneren Viggo Svendsen, der var jaloux - fordi hun ventede barn med sin barndomsven Ludvig Mikkelsen fra Hellum,
som hun ikke var i familie med, selvom de havde samme efternavn.

- Marianne fik hårdt og brutalt drejet halsen om som en due af Viggo Svendsen, der var bomstærk.

- Ejeren Karl Simonsen hjalp med til at begrave hende i haven, hvor hun ligger under en forhøjning ved et stort træ i nærheden
af resterne af en gammel hæk, som Marianne selv fortæller afgrænsede en del af området dengang.

Har haft direkte kontakt
med hovedpersonerne

- Vi har haft direkte kontakt med morderen Viggo, Marianne selv, der havde langt lyst hår og et smalt ansigt, hendes far Ejnar og
husbonden Karl - som iflg. de afdøde var en "ond satan" med mange mord på samvittigheden, siger Hans Larsen videre.

- Karl Simonsen stod også bag et par mord, som Viggo kendte til, og alt tyder på, at de to har haft noget på hinanden - og derfor
har det kunnet foregå, uden at der skete dem noget.

Sognefogeden foretog
sig intet mod de store

- Dengang var der jo også kun sognefogeden at gå til, og han foretog sig ingenting mod de store gårdejere, hvoraf Bjerregaard
var den største gård i området på den tid. De afdøde fortæller om Karl Simonsen, der i 1840'erne ejede Bjerregaard, som dengang
hed Bjerggaard, at han i høsttiden havde 10-12 "kvindfolk" i tjeneste, og at de var jagtbytte for gårdejeren og karlene, der
forgreb sig på dem.

Derfor måtte han skaffe sig af med sine afkom, der efter fødslen blev begravet i stalden.

Dræbte en mand på
22 år med en spade

Karl Simonsen har iflg. de afdøde og også ham selv flere mord på samvittigheden, og alle er gravet ned eller begravet på Bjerregaard.

- Hans og de andre sjæle har fortalt om Anders Nielsen på 22 år, som bl.a. passede dyrene. Han blev slået ned med en spade og dræbt,
fordi han kaldte Karl for et "tosset svin", fordi han var ond mod dyrene, specielt hestene, Sita og Mulle, siger Hans Larsen.

- Anders blev gravet ned i laden under negene og ligger der sammen med sin bror, den
13-årige Peter, der døde af bronkitis - så det har været sædvane at begrave de fattige døde i dølgsmål på Bjerregaard - mordofre eller ej,
for så sparede man udgiften til en begravelse og kunne også skjule de mange mord, slutter det clairvoyante medium Hans Larsen
fra Bjerregaard tæt på Klokkerholm.

SLUT



Breaking News:
Christian IX ville forære Danmark væk i 1864 - men landet blev i forbindelse med
2. Verdenskrig - reddet fra russisk besættelse ved hemmelige møder
med Stalin...

Af Ole Hans Jensen
Ansv. red./Forfatter
 

Historikeren Tom Buk-Swienty har afsløret, at Christian IX ville overgive Danmark til Tyskland efter nederlaget til tyskerne i 1864.

Dette er dukket frem fra gemmerne i Kongehusets private arkiver i Dybbøl Mølle.

De dramatiske hændelser bliver beskrevet i forfatteren Tom Buk-Swientys nye bog, "Dommedag Als", der udkommer 25. august.


Reddet fra
russisk besættelse
Tre kvart århundrede senere blev Danmark til gengæld reddet fra en russisk besættelse
ved hemmelige møder mellem Stalin og medlemmer af det danske kongehus og regeringen.
 

Det skete under overhøjhed af Dronning Alexandrine, som var den uofficielle leder af den kongelige efterretningsorganisation Rex.
 

Var oldebarn af
Zar Nikolaj I
Dronning Alexandrine var oldebarn af Zar Nikolaj I og datter af Storhertugen af Mecklenburg-Schwerin, og allerede før Hitlers magtovertagelse i 1933 var den danske dronning medvirkende til planer om at uskadeliggøre den nazistiske diktator.
 

Gennem sine forbindelser i Rusland og Tyskland havde Dronning Alexandrine taget initiativ til forhandlinger direkte med russerne
- dels for at redde Danmark fra faren for en russisk besættelse og dels for at redde Europa fra et nazistisk overherredømme.


Møder med russisk
delegation på Christiansborg i 1939

De første møder mellem russerne og danskerne fandt sted på Christiansborg i København i 1939 inden krigsudbruddet i september.


Munch og Madame Kollontaj
var også med
Her mødtes daværende udenrigsminister Dr. Peter Munch, Dronning Alexandrine og udvalgte Rex-medlemmer med Stalins udsendinge,
blandt dem den berømte sovjetiske ambassadør i Norge, Madame Alexandra Kollontaj, som under krigen flyttedes til
ambassaden i Stockholm.
 

- I København enedes man om en aftale om at eliminere Adolf Hitler, og denne aftale udbyggedes ved senere møder på
Krim-halvøen i januar 1940. Her deltog
Stalin selv i et af møderne med Dronning Alexandrine og medlemmer af den danske
delegation, men de øvrige møder overlod Stalin til sine nærmeste medarbejdere, bl.a. den sovjetiske udenrigsminister Molotov
og chefen for det hemmelige politi Lavrentiy Beria, fortæller en af deltagerne fra Rex med dæknavnet "Monsieur Fenix".

Underskrev aftale
i 5 eksemplarer

- Der blev underskrevet en aftale i fem eksemplarer forsynet med Dronning Alexandrines og Stalins underskrifter, som blev
bevidnet af repræsentanter fra det danske udenrigsministerium og flere af Dronning Alexandrines betroede folk fra Rex.

- Det var denne inderkreds fra Rex, der senere fik overdraget opgaven med at snigmyrde Hitler, fortsætter "Monsieur Fenix".

- Til gengæld for samarbejdet med Stalin forpligtede den russiske leder sig til at afholde
sig fra at indlemme Danmark, Norge og Sverige under russisk herredømme.

- Stalin havde store planer om at overtage Hitlers rolle som diktator - ikke bare i
Tyskland, men i hele Europa.

Tæt samarbejde
mellem Rex og tyske modstandsgrupper

- Russerne fik gavn af det tidlige samarbejde, vi havde med de mange modstandsgrupper i Tyskland, først og fremmest
Admiral Canaris' folk, som havde muldvarpe placeret i Hitlers inderste kreds.

I følge "Monsieur Fenix" blev der forsøgt over 40 attentater mod Hitler, der alle mislykkedes, fordi den tyske leder var mester
i at forandre sine planer i sidste øjeblik.
Efter det fejlslagne attentat den 20. juli 1944, ændredes planerne, og Rex modtog ordre
om i stedet at gennemføre en kidnapning af Hitler.

Der var for store risici forbundet med yderligere attentatforsøg mod den velbeskyttede Fører.

Admiral Canaris og flere tusinde andre fra anti-Hitler grupperne var blevet fængslet,
og det hastede med at få krigen afsluttet.

Kidnappede Hitler fra
Bunkeren i Berlin

- Inden Canaris' fængsling lå de første planer klar til en kidnapningsaktion, som vi gennemførte med deltagelse fra Canaris'
folk tidligt om morgenen den 22. oktober 1944.

Et lille team på fem personer fra Rex udførte den farlige aktion i Bunkeren, hvorfra man med hjælp fra Hitlers oppassere i stilhed bortførte Adolf Hitler og Eva Braun under kodenavnet "Monsieur Fenix", som var det samme som vort
førstehåndsvidne også brugte.

- Hitler og Eva Braun blev fløjet til Nordjylland, hvor vi gik ombord på et større fly,
der fløj til Skotland, hvor en del af følget blev sat af, da det var for farligt for dem at
vende tilbage til Tyskland - og den videre rejserute endte for Hitlers vedkommende hos Stalin i Moskva, hvilket man vil kunne læse
om i den kommende bog: "Operation Kidnap Hitler".

Aftalen findes sikkert
på Amalienborg
- De hemmelige dokumenter finder man sikkert ikke i Dybbøl Mølle, da dette arkiv sikkert mest består af Kongehusets ældre dokumenter.

Stalin-dokumentet findes uden tvivl i Kreml samt på Amalienborg, hvor det uden tvivl beskyttes som var det 'Kronjuvelerne'.
 

Selve aktionen, som er vidnefast, er så fantastisk, at det er en verdenssensation...


SLUT.



Danmark har indført pressecensur - lukker ulovligt landets modigste journalistiske lokalradio
Radio Frederiksberg-Journalen...


Lokalradio-Nævnet på Frederiksberg har indført pressecensur i Danmark , da man nu ulovligt prøver at lukke den modige danske lokalradio "Radio Frederiksberg-Journalen", der har afsløret store skandaler om den tidligere statsminister Nyrup Rasmussens nazistiske far, samt om forhåndsaftalerne med nazispidsen Heinrich Himmler før besættelsen af Danmark den 9. april 1940, og om den dansk/svenske kvinde Jane Horney, der er blevet løjet død, men stadig nu arbejder for MI5/MI6 og den engelske Dronning Elizabeth i en alder af 83 år

Af Britt Bartenbach
Redaktør/Forfatter

Danmark har indført pressecensur fra den 18. februar i år, da man fra den dato
lukker landets modigste journalistiske lokal-radio i Københavns-området,
"Radio Frederiksberg-Journalen" - der dagligt sender til ca. 100.000 lyttere.

Det danske Kulturministeriums Radio-og TV-Nævn har opfordret det lokale radionævn
på Frederiksberg til at genbehandle en skandaløs og ulovlig sag, og det lokale nævn har
nu svaret igen ved ulovligt at sende lukningsvarsel til lokalradioen, fordi nævnet
selv har givet lokalradioen tre advarsler, som man ikke er berettiget til iflg. loven,
for man må naturligvis ikke efter loven må blande sig i det journalistiske.

Giver banal pressesag
grunden til lukning

Grunden, som Lokalra
dionævnet bruger til at lukke lokalradioen, er, at man siger
der er indløbet en klage, der også har resulteret i en banal og ulovligt
afgjort Pressenævnssag, hvor en kvinde, der har stjålet to katte - som lokalradioen
havde formidlet hun kun skulle passe i 14 dage - havde klaget over omtalen af
hendes svinske handling.

Kvinden har endda fået en kendelse i den lokale fogedret for forseelsen, hvor hun blev
dømt til at udlevere kattene og opgive adressen, hvor de befandt sig.

Har afsløret flere
betændte skandaler

Men den egentlige grund til den ulovlige lukning af radioen er, at lokalradioen
"Radio Frederiksberg-Journalen" har afsløret flere betændte skandaler, bl.a. om PET -
Politiets Efterretningstjeneste i Danmark - og om en hemmelig
dansk
/svensk/engelsk/russisk/tysk /norsk agent Jane Horney fra 2. Verdenskrig,
som man i Danmark har løjet død.

Det uheldige for Danmark, og alle de ministre og frihedskæmpere der siden 1945
har været med til at lyve agenten Jane Horney død, er, at hun lever i bedste velgående
i en alder af 83 år - og stadig på grund af sin store viden arbejder med specialopgaver
for de topemmelige engelske efterretningstjenester MI5 og MI6 - ligesom hun fungerer som
hemmelig  toprådgiver
for Dronning Elizabeth II og Premierminister Tony Blair, og andre.

Dette er bevidnet skriftligt i erklæringer af indtil videre to danske top-frihedskæmpere
og hemmelige agenter, som har arbejdet sammen med Jane Horney før, under og efter krigen
- den ene endda helt op til 1966.

Farligt for Danmarks
anseelse som allieret

Alt dette om Jane Horney og hendes skæbne opfatter man som værende for farligt for
Danmarks anseelse som allieret siden 2. Verdenskrig, og derfor har man hævnet sig på denne
artikels forfatter og på min redaktørkollega, Ole Hans Jensen, fordi vi sammen har
afsløret disse ting i en bog med titlen: "Jane Horney - dead or alive...".

Kollega "terror-fængslet"
i 8 dages isolation

Min kollega Ole Hans Jensen har lige været "terror-fængslet" af systemet 8 dage
 i isolationsfængsel, og jeg selv har man fået dømt ikke mindre end 29 dages fængsel for pressesager og injuriesager, etc. -
der alle er "justitsmord" - og sager hvor den e-gentlige grund er de afsløringer, vi er kommet frem med fra krigens tid, og om landets
tidligere statsminister, socialdemokraten Poul Nyrup Rasmussen, samt ikke at forglemme vore afsløringer om, hvordan det
går for sig på vore børneinstitutioner.

Ex-statsministeren
nægtede alt

Med hensyn til Poul Nyrup Rasmussen, så nægtede den tidligere statsminister i starten overhovedet at kende til, at hans fader under
2. Verdenskrig var nazist, på trods af at Ekstra Bladet havde spurgt ham om dette to år tidligere.

Senere igen har vi på internettet på: www.npi-news.dk og i lokalradioen afsløret, at hans far havde været på Heydrichs
"Führerschule" i Kiel i Tyskland.

Har været for meget
for systemet

Den afsløring har sikkert været for meget for systemet, og derfor prøver man nu at hævne
sig og lukke "Radio Frederiks-berg-Journalen", som systemet i Danmark nu vil af med
- og til det bruger man endda en internationalt kendt dommer i "Krigsforbryderdomstolen",
Hans Brydensholt, som skarpretter i denne beskidte affære, da han sammen med
Radio-og TV-Nævnet under Kulturministeriet har den endelige afgørelse.

Likvideringspatrulje jagtede
statsministerens fader

"Radio Frederiksberg-Journalen" har også afsløret, at en Likvideringspatrulje på 8 mand
i 1944 var
ude for at dræbe ex-stats-ministerens far, der efter frihedskæmpernes oplysninger havde stukket en frihedskæmper og en
jødisk familie, der senere kom i KZ-lejr i Tyskland.

Ex-statsministerens fader holdt til i Nazipartiets kontor på Amager på Højdevej - men han slap, fordi han ikke var hjemme.

Man fandt kun statsministeren, der som et-årig stod i en barneseng.

Var ikke kun
Tysklandsarbejder

Naturligvis kan en statsminister (nu ex-statsminister) ikke være ansvarlig for sin fars bedrifter.

Men Poul Nyrup Rasmussen har enten nægtet - eller ikke svaret på, at hans far var medlem af nazipartiet - og det kan man ikke som
statsminister, der bør have rene linier og ikke lyve, selvom han er politiker.

Nu prøver Poul Nyrup Rasmussen grinagtigt at fremstille sin far som en god socialdemokrat - og som kun en "tysklands-arbejder",
der blot var sendt ned til Tyskland af fagforeningen for at få understøttelse - men sandheden er en helt anden.

Afslørede også
Rostock-Mødet

Lokalradioen har også afsløret begivenhederne omkring det tophemmelige møde i den nordtyske by Rostock, hvor top-nazisten
Heinrich Himmler og den danske udenrigsminister dr. Peter Munch mødtes den 17. marts 1940 og aftalte Danmarks kampløse
besættelse den 9. april 1940 - hvor det gjaldt for Tysland om at komme hurtigt til Norge, inden England kunne be-sætte
Danmarks nordiske broderland.

Udenrigsministeren reddede
pædofil søn fra dødsdom

Dette skulle ske lynhurtigt og uden modstand, og derfor lavede man en aftale med Dr. Peter Munch - som man også havde en
personlig klemme på - da hans homoseksuelle og pædofile søn, journalisten Ebbe Munch, var blevet fanget på en pædofil bule
i Skt. Pauli i Hamburg - og stod til dødsstraf.

Danmark blev besat, og sønnen blev lodset over den "Grønne Grænse" mellem Tyskland og Danmark ved Sønderjylland.

Mystisk "selvmord"
hos PET-agent

Afsløringerne af baggrunden for et mystisk "selvmord" hos en dansk efterretningsagent for PET, Anders Nørgaard, der også
arbejdede som "hitman" for engelske MI6, for hvem han deltog i en aktion i Italien, hvor man skulle have en herboende afrikansk
konge ryddet af vejen, har ikke gjort myndighedernes velvilje større overfor "Radio Frederiksberg-Journalen"
- og det skal altså hævnes nu.

Overtræder Danmarks
Grundlov ved at censurere

For første gang i nyere tid indføres der nu officielt Pressecensur i Danmark - her overfor "Radio Frederiksberg-Journalen"
- ved at sætte Danmarks Grundlov § 77 ud af kraft, der siger, at censuren ingensinde kan genindføres.

Men efter den ny regering Fogh Rasmussen er kommet til fadet i Danmark - en regering der har valgsproget "Ordnung muss sein"
 - bliver det sikkert ikke den sidste sag og heller ikke det sidste forsøg på at få en pressecensur indført ad bagvejen i Danmark.

Censuren begrænses i forvejen gennem et Pressenævn med en Højesteretsdommer som formand til at varetage systemets interesser
overfor pressen.

Hos de samme dommere kan man nemt risikere at blive dømt for bagateller i såkaldte en injuriesager - så der findes mange måder
at censurere pressen på i Danmark, der ellers bryster sig af at være et frit land med en fri presse - og af at have retssikkerhed.

There is Something Rotten
in the State of Denmark

På trods af det officielle Danmarks bedyrelser om, at landet har retssikkerhed og over-holder menneskerettighederne, så er der flere
eksempler på overtrædelser af EU's Menneskerettighedskonventions Art. 6, der siger at borgerne skal have en "fair trial"
- fair rettergang.

Den artikel overtræder domstolene i flæng ved at fratage folk retten til at være "selvmøder" - hvis det ikke passer dommeren.

Når dommeren så samtidig giver et pålæg om at møde med en advokat, og man ingen penge har - er det en umulig situation, når man
ikke automatisk får en beskikket advokat stillet til rådighed.

I dag er retstilstandene sådan, at kun de rige har mulighed for at få medhold ved domstolene - og en appellant kan lige så
godt nøjes med at bøje hovedet for de høje dommere og modtage sin dom uden rettergang.

Mon ikke der snart er nogen, der kan lugte, at der er "Something Rotten in the State of Danmark...".

SLUT



NB! Efterlysning af ægteparret Jacobsens datter:
Helle Scheel Jacobsen


Copyright: Journalernes Bogforlag Copyright: Journalernes Bogforlag
Helle Scheel Jacobsen ses her yderst til venstre og
til højre på det store foto ovenfor i året 1970.

Sådan ser hun ud nu:


Helle Scheel Jacobsen

Ses her som 60 årig...

Ring: 3535 5503
E-mail:
npi@npi-news.dk
 


Copyright: Journalernes Bogforlag

Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej:

DR og Politiet på Frederiksberg
har holdt befolkningen for nar...

Det er ikke forbudt at være uvidende, og DR kan ikke klandres for, at de ikke har kendt til sandheden, men de kan klandres for, at de ikke
har spurgt os, som kender sandheden, hvilket vi har gjort DR opmærksom på. Politiet har kendt sandheden hele tiden siden 1948, og
hvis de siger noget andet, så er politiet dummere end "politiet tillader"


Ægteparret Inger Margrethe
og Vilhelm Jacobsen
blev ikke dræbt
(Det er ikke Vilhelm Jacobsen -
m
en Robert Jacobsen - Jacobsens fætter)

Af Ole Hans Jensen
og Britt Bartenbach
Forfattere til den kommende bog:
"Den Sidste Aktion" som afslører "Dobbeltmordet".

DR har i den sidste tid barslet med nogle udsendelser, som behandlede
"Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej" fra 1948.

DR-udsendelserne var
ren løgn

Udsendelserne - en TV-udsendelse i DR2 og to "radiomontager" i P1 - har simpelthen været så løgnagtige, at vi nu bliver nødt
til at sætte tingene på plads.

Dette fordi flere brave frihedskæmpere er blevet svinet til, endda af deres egne kammerater fra mod-standskampen.

Uforsvarlig journalistik
af DR

En sådan journalistik kan ikke forsvares af DR, der gennem os har haft muligheden for at komme med en revolutionerende sandhed om "Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej" - vi blev nemlig på et tidligere tids-punkt kontaktet af DR, hvor vi fortalte Rasmus Bjerre
fra P1 og Stine Stahr, fra DR's TV-Undervisnings-afdeling, at vi kendte til sandheden om afsløringen af mordgåden.

Valgte "Tordenskjolds
soldater" i stedet for

DR valgte i stedet at trække "Tordenskjolds soldater" frem - bl.a. en tidligere bankmand, som blev op-højet til "historiker" og
en stjernetyder og tarotkortlægger, der tidligere har lagt et dødshoroskop
for en spillevende Jane Horney.

Begge disse blev præsenteret som "eksperter" - der diskede op med den ene mere fantastiske  historie efter den anden
- uden dog at være i nærheden af hvad der skete den 19. og 20. februar 1948 på Peter Bangs Vej nr. 74.

Kunne hente dusøren
på 25.000 kroner

Vi vil naturligvis ikke afsløre hele sandheden nu, selvom der stadig er udsat en dusør på 25.000 kroner,
som vi ville kunne hente - hvis ikke Frederiksberg Politi ville modsætte sig at udbetale den til os, der har
afsløret så meget om dette politikorps gennem tiderne.

Har ikke villet give
os adgang til akterne

Frederiksberg Politi har ikke villet give os adgang til "Dobbeltmord-akterne", som skulle ligge pakket ned i 42 kasser i Landsarkivet
på Jagtvej i København.

Andre har dog meget mystisk fået adgang - på trods af at vi har fået afslag - men ingen af dem er frem-kommet med noget
som helst nyt - så afsløringen og sandheden findes ikke i de mange tusinde papirer.

Der ligger selvfølgelig ikke
en afslørende rapport

Det har vi hele tiden vidst - for selvfølgelig ligger der ikke en rapport, som fortæller, hvem morderne var - så ville politiet være dummere
end "politiet tillader".

Ægteparret Jacobsen
blev ikke dræbt

Men for at gøre en lang historie kort - så løfter vi lidt på sløret for, hvad der senere bliver afsløret i vor bog.

Hverken Inger Margrethe eller Vilhelm Jacobsen blev dræbt den 19. februar 1948 - de overlevede.

Resten kan man læse i bogen:

"Den Sidste Aktion".

SLUT

Copyright: Journalernes Bogforlag



Dobbeltmord-skandalen:
To forkerte lig blev begravet på Søndermarks Kirkegaard
den 19. april 1948
i stedet for det flygtede ægtepar Jacobsen
fra "Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej"...
Hanne Bech Hansen, der kender sandheden om "Dobbeltmordet", bør grave sin familie op, så sandheden kommer frem i lyset
- for Københavns Politidirektør Hanne Bech Hansen er i familie med ægteparret Jacobsen, som blev skinbegravet på Søndermark
Kirkegaard på Frederiksberg i 1948, og politidirektøren er den, der skal udbetale dusøren på
ca. 875.000 kr. for opklaringen...
 
Af Ole Hans Jensen og Britt Bartenbach
Forfattere til bogen:
"Den Sidste Aktion",
der har afsløret
"Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej"
 
Den tidl. Politidirektør i København Hanne Bech Hansen kender afsløringen af "Dobbeltmordet på
Peter Bangs Vej" fra 1948, da hun selv er i familie med ægteparret Jacobsen og af fin byrd, selvom dette har været holdt hemmeligt.
 
Men politidirektøren har holdt vigtige detaljer hemmelige for at sløre, hvad der reelt
skete den 19. og 20. februar 1948 i det man har kaldt "Århundredets mordgåde".
 
Hanne Bech Hansen
dækker over sandheden
Det er ekstra prækert, at Hanne Bech Hansen dækker over sandheden, da hun selv er i familie med ægteparret Jacobsen
- det var nemlig hendes moster Marianne Bech Scheel Jacobsen, der som den eneste blev dræbt i "Dobbeltmordet",
som altså ikke var noget dobbeltmord.
 
- Det var min gode ven og kollega i efterretningstjenesten "Rex" - den kongelige efterretningstjeneste - der blev dræbt af tyske
varulve, uden at vi kunne nå at redde hende, selvom vi på et dengang avanceret radioanlæg overhørte, hvad der skete i lejligheden
på Peter Bangs Vej 74, 3 th, udtaler lederen af rednings- og oprydningsholdet, der stødte til ca. kl. 1.00 natten mellem den 19. og
20. februar 1948, den svenske verdensagent med dæknavnet "Hugo Falcao", der i dag er 86 år men still going strong.
 
Hørte et skud
blive affyret
- Vi hørte, at der blev affyret et skud fra en pistol med lyddæmper (dette har politiet dækket over lige til nu, red.),
lige efter at Marianne Bech Scheel Jacobsen havde åbnet døren for de to tyske varulve, som var maskerede i danske politiuniformer,
og vi hørte også, at at der var kamp i lejligheden, da "Hattemageren" Jaques Kierulff lidt senere ankom til lejligheden og lukkede
sig ind, da han som en god ven og slægtning til familien havde nøgle til Kontorchef Vilhelm Jacobsens og Inger Margrethe
Scheel Jacobsens 6 værelses lejlighed, der lå lige overfor Lindevangskirken.
 
- Da vi kom ind i lejligheden, fandt vi "Fru Jacobsen" - altså Marianne Bech Scheel Jacobsen
som som var halvsøster både til Hanne Bech Hansens mor, og til Inger Margrethe
Scheel Jacobsen, død i soveværelset.

Jaques Kierulff
så død ud
- I herreværelset lå "Hr. Jacobsen" - som i virkeligheden var vor gode ven Jaques Kierulff,
der så død ud, men som senere på Kommunehospitalet fandtes i live og som på utrolig vis
overlevede efter et langt hospitalsophold og fire måneders ophold i Argentina hos ægteparret Jacobsen, der var flygtet til Buenos
Aires, hvor jeg selv har besøgt familien flere gange,
fortsætter "Hugo Falcao".

- Ægteparret Jacobsen blev begravet den 19. april 1948, men det var ikke ægteparret Jacobsen, der lå i de kister,
der blev bisat i Lindevangskirken - den kirke, der ligger lige overfor hvor de havde boet.

Buster Larsens mor
blev dræbt
- I den ene kiste lå Marianne Bech Scheel Jacobsen, som i øvrigt også var biologisk mor til skuespilleren "Buster" Landing Larsen,
der på mordnatten var forbi lejligheden på Peter Bangs Vej nr. 74, 3 th, for at tage afsked med sin rigtige mor - han var blevet sat i pleje,
ligesom man havde gjort med næsten alle af "Jacobsen-familiens" børn af sikkerhedsmæssige årsager,
fortsætter "Hugo Falcao".
 
- Ægteparret var flygtet og var blevet skjult forskellige steder i Danmark, indtil de kunne komme ud af Danmark til Argentina
efter stop i Schweiz, Ukraine, hvor familien stammer
fra, Spanien og til sidst Argentina, hvor de levede til 1967 og udførte efterretningsopgaver bl.a. for MI6, den engelske udlands
efterretningstjeneste - og for at skjule at de ikke var blevet dræbt på Peter Bangs Vej, hentede et ukendt lig på lighuset
og puttede det i den anden kiste, så det så rigtigt ud, og efter bisættelsen blev de afdøde kremeret og urnerne sat ned i
grav nr. 963 på Søndermarks Kirkegaard den 19. april 1948.

To vidner oplevede
det skete
"Hugo Falcao's" beretning er bekræftet af den nyligt afdøde frihedskæmper Frode Bay Madsen Skovbirk, der døde den 1. juli i år 2007
- og sammen med "Hugo Falcao" var han den første, der trådte ind i lejligheden. I følge de to hovedvidner havde i alt 4 Varulve været
i lejligheden og var blevet observeret, da de forsvandt ad bagtrappen gennem gården og ud ad porten på Emil Slomannsvej, hvor
"Rex-folkene" sad på skift i en taxa
og ventede og havde overhørt det hele på deres radioanlæg, som havde forbindelse til lejligheden i nr. 74, 3 th.
 
De samme to agenter var også de, der udførte en lignende aktion i Argentina i 1967, hvor ægteparret blev udsat for en skinbegravelse,
som den på Søndermarks Kirkegaard på
Frederiksberg i 1948 - her var det blot maskeret ved en fingeret bilulykke - og det var to
tilfældige hjemløse mænd, der var fundet døde i en park, som man brugte til at lægge i
kisterne
og illustrere ægteparrets død, for at snyde de mange forfølgere, bl.a. nazister, som ville
ægteparret til livs, da de havde en stor viden om de nazistiske netværk, o.l.


Aktionen dækket ind
af politiets top
Aktionen på Frederiksberg i 1948 blev dækket ind på højeste sted indenfor politiet - både på Frederiksberg og i København
- det var bl.a. den senere politimester Svend Asbjørn Holten, der stoppede de nysgerrige politifolk, som havde ambitioner
om at opklare "Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej" - ligesom Vilhelm Jacobsens fætter, Henry Jacobsen, der var ansat på
Frederiksberg Politistation, hjalp ganske godt til med at sløre, hvad der var sket - bl.a. havde han sørget for, at de fotos, som
politiet sendte ud til pressen, var af fætteren (officielt broderen) Robert Jacobsen.
 
Det er disse fotos, som bankmanden Dines Bogø, forfatteren Erik Haaest og DR har vildledt offentligheden med i TV-film og på
foredrag om "Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej" -
på trods af at vi har afsløret dette i vor bog: "Den Sidste Aktion" - hvor vi opklarer "Dobbeltmordet".

Dines Bogø skal igen
fortælle løgnehistorien
Bankmanden Dines Bogø, der kalder sig "historiker", har ingen skrupler ved den 19. februar 2008 at fortælle den samme "løgnehistorie"
til AOF-Frederiksbergs lyttere, som skal
overvære et sådant foredrag - endda på 60 års-dagen for det såkaldte "Dobbeltmord".
Politimester Hanne Bech Hansen kender sandheden om sin mosters død, da vi bl.a. har meddelt hende, hvad der skete
- og gennem vor advokat har krævet dusøren på ca. 900.000 kr. i 2007
penge, men intet har vi hørt endnu, og er end ikke blevet indkaldt til en afhøring, hvilket er en skandale - men vi giver ikke op,
for vi vil have vor fortjente dusør.

Mange har deltaget i
dette komplot
Mange andre må også have deltaget i dette komplot, for præsten må have kendt til sagen, det samme må retsmedicinsk Institut,
Kommunehospitalet og Frederiksberg Politi, hvor den nu afsatte politimester Annemette Møller har nægtet os adgang til sagens akter
i Landsarkivet på Jagtvej i København, mens Dines Bogø boltrer sig hjemmevant i disse arkiver, hvorfra der mangler flere aktstykker,
som er i cirkulation i visse pressekredse, etc.
 
Frederiksberg Kommune har indført ægteparret som afdøde allersidst i "dødebogen" - og ikke ud for den 19. februar 1948
- men som en tilføjelse, så mange har været involverede
i at skjule omstændighederne ved "Dobbeltmordet", og mange har sikkert været god tro.

Er ikke længere
i god tro
Man kan ikke længere være i god tro - selv ikke Dines Bogø og Erik Haaest - efter at de har læst vore afsløringer i "Den Sidste Aktion"
- men de taber jo penge, for nu kan de ikke holde alle deres godt betalte foredrag, hvor de fortæller løgnehistorien om
"Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej"
Os kalder de for "bimleskøre" - men hvis der i dag er nogen, der stadig kan påstå, at ægteparret Jacobsen blev dræbt mellem den
19. og 20. februar 1948 - så er de snarere dem, der er "bimleskøre", eller også er løgnere.
 
SLUT
 


Dobbeltmordet politiet
ikke kan eller må opklare...

Politimester Anne Mette Møller hindrer opklaringen

Politiet på Frederiksberg vil ikke lade Dobbeltmordet på Frederiksberg opklare - hver gang
der søges om aktindsigt i de mange skrevne rapporter, bliver det afslået - har politiet noget at skjule

Af Britt Bartenbach og Ole Hans Jensen
Forfattere af en kommende bog
om Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej "Den Sidste Aktion"

Den 19. februar 1948 blev ægteparret Jacobsen fundet myrdet i deres hjem på Peter Bangs Vej 74, og siden da har rygterne svirret
i den bestialske mordsag.

Det sidste århundredes mest omtalte mordsag har man kaldt "Dobbeltmodet på Peter Bangs Vej".

Hushjælpen ankom
punktligt

Det var en kold og tidlig morgen den 20. februar, da hushjælpen, den 26-årige Asta Hansen, ankom punktligt til lejligheden på 3. sal til
højre på Peter Bangs Vej 74 på Frederiksberg.

Da hun præcis kl. 8.00 mødte hos sin arbejdsgiver, kontorchef Vilhelm Jacobsen og hans hustru Inger Margrethe, spekulerede
hun sikkert på, hvordan hun kunne nå alt det, hun skulle igennem den samme dag, da ægteparret Jacobsen skulle have middagsgæster
om aftenen.

Hun stillede sin cykel ved køkkendøren og gik op ad trappen, men kunne ikke komme ind,
fordi sikkerhedskæden var sat for.

Fru Hansen gik derfor undrende over loftet, hvor der var en gennemgang til hovedtrappen, og ringede på et par gange inden hun
satte nøglen i hoveddøren, så herskabet kunne vågne, hvis de for en gangs skyld havde sovet over sig - selvom det
skete meget sjældent.

Ville ikke møde kontorchefen
i hans lange underbukser

Fru Hansen var ikke interesseret i at møde kontorchefen i hans lange underbukser, selvom hun kendte dem fra vasken, som hun
også stod for, fortalte hun dengang til de nysgerrige journalister.

Hun blev straks klar over, efter at hun havde låst sig ind i den 6-værelsers store lejlighed, at der var noget helt galt.

I entréen stod der, som altid, et stokkestativ til højre, og her var der kun 7 stokke mod de 9, der normalt var placeret i dette stativ,
huskede fru Hansen.

Dette faktum skulle senere i aviser og i radio blive det mystiske moment i det dobbeltmord, der
er gået over i historien som "Sidste århundredes mordgåde" - mordet med stokkene, som man forbandt med et "ritualmord"
- og som Frederiksberg Politi af en eller anden grund ikke har været så glade for at få opklaret.

Har afhørt 12.000 personer
og har skrevet 2.500 politirapporter

Frederiksberg Politi, og senere Københavns Politi, der på et tidspunkt overtog sagen, har ellers været flittige nok i sagen
- for man har afhørt ca. 12.000 personer og skrevet ca. 2.500 politirapporter.

Forfatteren Erik Haaest har skrevet hele tre bøger om drabet, og der er udgivet en bog, hvor drabet behandles ud fra en astrologisk
synsvinkel, skrevet af Susanne Wovern-Rasmussen, ligesom der er skrevet et hav af avisartikler om sagen igennem årene
- uden at man har fået opklaret mysteriet eller har fået has på denne historie, der nu ser ud til at have fået en ny overraskende og
meget troværdig version, som vi tror på, og som meget vel kan være
sandheden i denne betændte sag.

Finder fru Jacobsen
i soveværelset

Men tilbage til hushjælpen, fru Hansen, der kort efter at hun var trådt ind i lejligheden, finder Vilhelm Jacobsen liggende i stuen
under et tæppe med en væltet stol ovenpå.

Kun benene stak ud, og det kunne fru Hansen være glad for, for kontorchefen havde fået smadret det meste af hovedet.

Der var skåret i hans håndled, og der var blod overalt og helt op ad væggene.

Fru Hansen løb skrigende ud og smækkede døren i, uden at tage nøglerne med - men i det samme ankom den gamle hushjælp,
Katy Jørgensen, der skulle hjælpe til netop den dag, selvom hun delvist var fratrådt og havde overladt det meste af arbejdet
til den yngre fru Hansen.

Fru Jørgensen havde imidlertid nøgler med, og sammen med en kvinde fra opgangen,
der var blevet hidkaldt af fru Hansens skrig, lukkede de to kvinder sig ind igen.

Finder fru Jacobsen liggende
død i soveværelset

Fru Jørgensen fandt hurtigt fru Jacobsen liggende død i soveværelset, hvor liget næsten blokerede døren.

Fattet, men chokeret ringede hun til Fasan 1448 - telefonnummeret til Frederiksberg Politi.

Herfra sendte man samtlige betjente fra både natholdet og morgenholdet ud på cykel og
i bil til det mord, som skulle vise sig at blive en skandale for Frederiksberg Politi, i en sådan grad at man til skræk og advarsel
- på grund af det talentløse arbejde på stedet - senere måtte lave reglementet
om for, hvordan politifolk skal begå sig på et mordsted.

Mange er senere kommet med deres bud på morderen, og man har sågar været fremme med, at politiet selv var indblandet.

Der har også været talt om, at frihedsbevægelsen var med i dette uhyggelige dobbeltmord, hvor der kun blev stjålet 8.500 kroner,
som var gemt i en thedåse på en hylde - en dåse der aldrig senere er kommet til veje.

Vilhelm Jacobsen var sortbørshandler, han spillede på travbanen, handlede ægte tæpper med "edderkoppe-banden", og han
spillede hasard i baglokalet hos møbelhandler Linde, hvis forretning lå i Buen-komplekset ved Vesterport i København.

Havde direkte telefonlinie
til Dagmarhus

Jacobsen var også kontorchef i det velrenommerede konfektionshus "English House" -
hvis chef Hans Holten havde direkte telefonlinie til Gestapo i Dagmarhus, med hvem firmaet havde kontrakt på syning af uniformer
til tyskerne.

Sideløbende havde firmaet en produktion af "frihedskæmperarmbind" til modstandsbevægelsen.

Alt dette betød, at kontorchefen havde mange fjender, der efter krigen "havde en klemme på ham" - og der er ingen tvivl om,
at det blev hans død.

Det ved Frederiksberg Politi sikkert godt, men vil ikke ud med det...

En ny kilde er
stået frem

Fra en kilde meget tæt på begivenhederne er vi kommet i besiddelse af en beretning, der fortæller en helt anden historie end den
teori, der er kommet frem i Erik Haaests
bøger og i aviserne, og som vi er til sinds at tro, er den endelige opklaring på "Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej".

Under krigen havde tyskerne oprettet nogle terrorgrupper, der huserede over hele
landet.

En af de mest frygtede var "Peter-Gruppen", under kommando af "Peter" - alias Otto Schwerdt - der stadig lever i bedste velgående
i den "Tredie verden".

Denne og andre store grupper, Sommer Korpset, Brøndum-Banden, Lorenzen-Gruppen, Tosca-Gruppen og andre mindre kendte grupper,
blev lige efter krigen og i årene derefter trevlet op.

De fleste af gruppernes mange medlemmer blev anholdt og idømt hårde straffe.

46 af dem blev henrettet, henholdsvis i Viborg i Undallslund Plantage og i København på
Christiania på den "Yderste Retang" på Volden.

Her foregik henrettelserne i årene lige efter krigen under kommando af lederen af den "hemmelige danske politikommando",
Svend Asbjørn Holten, der stod klar til at give de anklagede det sidste nakkeskud, hvis de ikke døde for henrettelsespeletonens kugler.

Efter krigen var de overlevende medlemmer af disse grupper, de såkaldte Varulve, der havde organiseret sig i celler,
på jagt efter penge til at finansiere flugtforsøg fra fængslerne for deres kammerater, for at undgå at de skulle sladre.

Men de var også ude efter at få opklaret, hvem der stod for henrettelseskommandoen - for det er først langt senere,
det er kommet frem, at det var førnævnte S.A. Holten, der stod for dette grove arbejde.

Han endte sin brogede karriere som Politimester i Frederikssund.

Havde en interessant
dobbeltrolle

Under hele besættelsen havde Svend Asbjørn Holten indtaget en interessant dobbeltrolle.

Han havde været dybt indblandet i angiveriet og tilfangetagelsen af de knap 200 danske jøder på Kirkeloftet i Gilleleje i oktober
1943, hvilket blev afsløret af bl.a. "den røde sagfører" Carl Madsen i bogen "De skrev loven".

På trods af Justitsministeriets direktiver til samtlige politiinstanser om, at det danske politi under ingen omstændigheder måtte
yde bistand til tyske aktioner, holdt kystpolitiet byen
 og havnen besat, indtil man havde fået beskræftelse på, at Gestapo havde skrabet nok folk sammen til en razzia.

De ulykkelige jøder, der af det danske politi blev forhindret i at redde sig, blev indfanget af tyskerne og senere transporteret
videre til koncentrationslejren Theresienstadt i Tjekkiet.

Dengang var Holten chef for Rigspolitiets Kystpoliti i Danmark, i hvilken egenskab han også jagede og anholdt 14 flygtende
jøder ved Snekkersten Havn, hvor han overgav dem til "Gestapo-Juhl" på Helsingør politistation.

Holten, der har en central placering i Erik Haaests bog "De Sammensvorne" om "Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej", udgivet på
vort forlag: "Journalernes Bogforlag", var også en ivrig kommunistjæger og var blandt de emsige politifolk,
der arresterede henved 300 danske kommunister, selvom tyskerne kun havde bedt om at få interneret en håndfuld af de ledende
kommunister.

Allerede den 22. juni 1941, samme dag som Hitlers angreb på Sovjetunionen, sad Svend Asbjørn Holten sammen med
Ge-stapo på deres hovedkvarter på Dagmarhus og deltog i planlægningen af indfangningen af de danske kommunister.

Svend Asbjørn Holten havde derfor en stor stjerne hos SS-Reichsführer Heinrich Himmler, der ville indsætte Holten som politichef
under en nazistisk regering i Danmark efter krigen, når tyskerne var gået ud af krigen som sejrherrer, og man havde også tænkt sig
at han kunne være blevet Justitsminister.

Men den gode politimand, Svend Asbjørn Holten, havde skam også forstået at gardere sig i krigens senere forløb, hvor heldet var
begyndt at svigte tyskerne på slagmarkerne.

Var medlem af
"Arrestations-Udvalget"

Han var medlem af "Arrestations-Udvalget" under Frihedsrådet og arbejdede med denne kasket på tæt sammen med
Socialdemokratiets indsatte stråmand i Frihedsrådet, Frode Jakobsen, der i frihedsregeringen fik tildelt samme rolle, nemlig som
"Minister for Særlige Anliggender", hvilket satte ham i stand til at fortsætte sit intrigante spil
- eller som en prominent frihedskæmper engang udtrykte det: "Man satte ræven til at vogte gæs".

Et af Frode Jakobsens "særlige anliggender" var at udrede stikkerlikvideringerne - dvs. "lægge låg" på disse.

Det lykkedes overmåde effektivt, da kun meget få frihedskæmpere - endda med urette i
den berygtede "Fru Meyer-sag" fra 1943 -  blev dømt  i 1946 ved hjælp af chefen for PET, der også var i ledtog med Gestapo,
en kendsgerning der snart bliver afsløret i en bog, som meget á propos har fået titlen "Hvem var - og er fjenden", om den danske
topfrihedskæmper, kurér og agent for englænderne Ole Bøchers liv, der bl.a. havde dæknavnet "Kurér Ole" under krigen.

Holten var naturligvis på grund af sit gode venskab med Gestapo blandt de ledende politifolk, der undgik deportation i sep-tember 1944,
da det danske politi blev taget og sendt til koncentrationslejre i Tyskland.

Holtens forbindelse til den myrdede kontorchef Jacobsen var hans tætte slægtsskab til indehaveren af firmaet English House,
Hans Holten, der var arbejdsgiver for Vilhelm Jacobsen.

Førte en
dobbelttilværelse

Bag ved kontorchefens bedsteborger facade gemte der sig en opportunist og levemand, der førte en dobbelttilværelse ved siden
af den daglige faste arbejde/hjemrutine.

Man kunne bl.a. finde Jacobsen på byens mondæne mødesteder, hvor lyssky transaktioner blev indgået ved frokostbordene.

Mens henrettelserne af "landsforræderne" og medlemmerne af terrorgrupperne var på deres højeste, arbejdede de af disse
gruppers medlemmer, der stadig var på fri fod, på højtryk for at skaffe midler til at hjælpe deres fængslede kammerater og på at få andre
kammerater ud af landet og i sikkerhed bl.a. i Irland og i Sydamerika.

Men der udførtes samtidig et intenst detektivarbejde for at få afsløret identiteten på lederen af den "hemmelige danske
henrettelseskommando".

Medlemmerne af disse grupper var og er via deres træning mestre i kontraspionage, falske identiteter og forklædninger.

De var som medlemmer af det tyske mindretal i Sønderjylland fra deres hjemstavn i Nordtyskland ikke overbeviste nazister,
der havde svoret evig troskab til Hitler og til de nazistiske idealer - men deimod "Peters-soldater" - og flere af dem var også katolikker,
ligesom Hitler selv.

På jagt efter
pengestærke ofre

Mændene, der var dansktalende og faldt upåfaldende ind i det danske efterkrigsbillede, gik vagtsomme omkring, og
opsnappede samtaler i sporvogne og tog, på restauranter og mødesteder i deres jagt på mulige pengestærke ofre.

To af dem var på Restaurant Brønnum ved Det Kgl. Teater den 19. februar 1948, som de vidste kontorchef Jacobsen ofte
frekventerede.

Her udgav de sig for at være frihedskæmpere og henvendte sig til den velbeslåede kontorchef Jacobsen med det formål
at presse penge ud af ham.

De to mænd beskyldte Jacobsen for at være et "Nazi-svin", der fortjente at blive likvideret på grund af sine værnemager-aktiviteter
og arbejde for et firma i nazisternes tjeneste.

De kendte også til hans sortbørsforretninger og besøg ved møder i Schalburg-Korpset i Frimurerlogen på Blegdamsvej
på Østerbro i København.

Ivrig for at klare frisag forsøgte Jacobsen at forklare, at han skam var en stor ven af frihedsbevægelsen, og at han havde huset
modstandsfolk under besættelsen, hvilket også var i overensstemmelse med sandheden, da i hvert fald to topfrihedskæmpere havde
fået logi af kontorchefen i loftsværelset i nr. 74 på Peter Bangs Vej.

Var opsat på
at rense sig

Jacobsen var så opsat på at rense sig for "frihedskæmpernes" anklager, at han stolt pralede af sit venskab med lederen af den
"hemmelige danske henrettelseskommando", Svend Asbjørn Holten, der var ansvarlig for udryddelsen af de danske "Nazi-svin"
fra terrorgrupperne.

Varulvene havde gjort deres hjemmearbejde godt og havde ramt jackpot.

Gevinsten var både penge og afsløring af den forhadte dobbeltspiller fra henrettelseskommandoen.

De svor hævn over deres døde kammerater og planlagde at sende et umiskendeligt signal til Svend Asbjørn Holten
- et signal der ikke kunne misforstås, og som for evigt ville gå over i historien.

Sammen med lederen af "Peter-Gruppen", tyskeren Otto Schwerdt, der sad i fængsel, planlagdes i al hemmelighed
en aktion, der skulle blive gruppens sidste og endelige punktum for aktiviteterne i Danmark - den sidste aktion.

En mordpatrulje på foreløbig to mand klædt i stjålne politiuniformer kom uventet på besøg samme dag hos Inger Margrethe
Jacobsen for at få presset viden og penge ud af hende.

Politimunderingen skulle sikre, at fru Jacobsen lukkede dem ind uden tøven.

Senere, da kontorchefen kom hjem, blev han tvunget til at udskrive en check på 8.500 kr.,
og thedåsen med kontanter blev konfiskeret.

Efter de første "indledende manøvrer", hvor Jacobsen-parret uden skånsel blev totalt uskadeliggjort
for ikke senere at kunne optræde som vidner - dukkede to yderligere medlemmer af gruppen op for at
afslutte aktionen og få ryddet op.

Fru Jacobsen vidste ingenting, og Jacobsen viste sig ikke at være særlig samarbejdsvillig,
da han ikke omgående kunne udrede større pengebeløb.

Raseriet løb af med mændene, hvis lunte i forvejen var kort.

De udførte aktionen med den professionalisme og kyniske koldblodighed, som de til fuldkommenhed var trænet til i Tyskland
under krigen.

Det var lederen Otto Skorzeny, der havde stået for deres træning - en mand der stod som en helt for
Varulvene, da han havde reddet den italienske diktator Mussolini ud af partisanernes kløer ved en helt fantastisk redningsaktion.

Som de troende katolikker, de også var, efterlod Varulvene en rituel hilsen over ligene - én stok på
hvert lig og blomster på kontorchefens lig - en typisk Varulve-hilsen der ikke var til at tage fejl af.

Men det lykkedes alligevel Frederiksberg Politi at tage helt fejl, og kriminalkommissær P. Lehner kom til at stå for den mest
tåbelige teori: "dobbelt selvmord".

Ingen kan slå sig selv ihjel
og bagefter dræbe en anden

Man selv den mest imbicile kan nok regne ud, at intet menneske kan påføre sig selv sådanne frygtelige kvæstelser
- vi har set obduktionsbillederne, og så bagefter slå et andet menneske ihjel.

Efter de mange marathonafhøringer, der inkluderede tidligere frihedskæmpere (likvidatører), blev bl.a. "Storebjørn"
Sven Aage Geisler og hans kammerat fra krigen, "Lillebjørn" Ingolf Asbjørn Lyhne, der intet havde haft med
dobbeltmordet at gøre, hentet ind til afhøring - den sidste ikke mindre end 15 gange, hvilket han stadig er
fortørnet over.

Også medlemmer af terror-grupperne (Varulve) blev afhørt - men til sidst konkluderede politiet, at mordet var
begået af en simpel indbrudstyv.

Og så regnede man med, at den historie var ude - mordet som Frederiksberg Politi ikke kan eller rettere ikke vil opklare - men afsløringen om de fire der var med i aktionen og meget mere om de forskellige teorier - kan man
læse i vor kommende bog: "Den Sidste Aktion" ...

SLUT



Ny dansk bog afslører:
The real Story om Agenten
Jane Horney...
To danske dokumentar-forfattere afslører hidtil ukendte momenter om den svenske verdensagent
Jane Horney, som ikke døde ombord på en fiskerbåd i januar 1945 - sandheden er, at hun først døde en naturlig
død af et hjerteanfald i London i 2003, efter et spændende og farefuldt liv rundt om i verden



Af Ole Hans Jensen
Forfatter sammen med
Britt Bartenbach til bogen:
"Jane Horney - The Real Story..."

I Danmark er den statslige censur på vagt med den skarpe kniv, når det drejer sig om Jane Horney-sagen.


Faktisk har det været risikabelt at skrive sandheden om, hvad der virkelig skete Jane Horney lige siden 1945.

Vi har løftet lidt
afsløret
På trods af dette har vi løftet en del af sløret for hendes liv og arbejde i bøgerne
"Jane Horney - dead or alive" fra 1996, "Hvem var Fjenden?" fra 2004 og
"Den Sidste Aktion" fra 2007.
 

Sidstnævnte bog afslørede Danmarks største mordgåde: "Dobbeltmordet på
Peter Bangs Vej" fra 1948, hvor også
Jane Horney var 'indblandet'.
 

Var ikke svensk
agent - var født i Skotland
Jane Horney omtales altid som 'den svenske agent' - men i virkeligheden var hun
født i Skotland og kom som fireårig i pleje hos sin moster og onkel, familien Horney
i Stockholm.


Hendes biologiske mor var dansk og hendes far en polsk-skotsk greve ud af den fyrstelige
og kongelige familieklan Radziwill-Hamilton slægten.
 

Mest opsigtsvækkende for vore læsere var afsløringen af, at Jane Horney ikke blev dræbt ombord på en dansk fiskerbåd i 1945
i sundet mellem Höganäs i Sverige og Rungsted i Danmark.
 

Det har været den evindelige vandrehistorie, som aldrig har kunnet holde vand -
derfor den evige mystik om Jane Horney.
 

Var medlem af efterretningstjenesten
"Rex" og MI5/MI6
Jane Horney Hamilton, som hun kaldtes i England, var udover engelske MI5 og MI6
medlem af den hemmelige kongelige efterretningstjeneste "Rex".
 

Denne efterretningsorganisation blev styret af den daværende
danske Dronning Alexandrine, og netværket havde afdelinger i Danmark, Sverige og
England via de store fyrstehuse og halvkongelige familier i Europa.

Formålet med "Rex" var først og fremmest at beskytte Monarkiets beståen og de
kongelige slægter under 2. Verdenskrig.
 

"Rex" havde opbygget et vidt forgrenet kontaktnet indenfor de tyske modstandsgrupperinger.
 

Her var specielt Admiral Wilhelm Canaris en vigtig person, der havde et tæt samarbejde både med englænderne og
Stalins hemmelige tjenester.
 

I Tyskland var Admiral Canaris blandt de ledende personer, der trak i trådene for at f
å Hitler afsat, hvilket var tæt på at lykkes.

Men attentatet mod Hitler den 20. juli 1944 slog fejl, og Admiral Canaris samt en stor
del af netværket udryddedes.
 

Var i efterretningstjenesternes
top
Jane Horney Hamilton var i toppen af dette superfarlige
kontraagent-arbejde - et arbejde der afsløres i en ny bog, som forventes at udkomme i slutningen af 2010 og 2011.


Den betændte del af den danske modstandsbevægelse frygtede Jane Horney Hamiltons
viden, som ville komme frem efter krigen.
 

Det var især medlem af Frihedsrådet, politikeren Frode Jakobsen,
der følte jorden brænde under sig, og som var desperat for
at skjule sit samarbejde med Gestapo.
 

Jane Horney Hamilton og hendes nære medarbejdere i "Rex", den nyligt afdøde agent og frihedskæmper Ole Bøcher og hans
svenske kollega med dæknavnet "Hugo Falcao" var blandt de, der kom i farezonen og skulle ryddes af vejen.
 

Den nu 88-årige "Hugo Falcao", der var fætter til Jane Horney Hamilton, lever stadig "still going strong" - men stadig i dag med
trusler på sit liv.

Hun arbejdede sammen
med topagenten
Ole Bøcher
Jane Horney Hamilton, Ole Bøcher og "Hugo Falcao" arbejdede sammen med fætrene Vilhelm Jacobsen og Robert Jacobsen,
der var højt placerede i "Rex".

Med i netværket og i familieklanen var den verdensberømte franske mimekunstner Marcel Marceau, og sammen var de ansvarlige
for at redde flere tusinde jødiske flygtninge fra Holocaust.

Efter krigen rejste Marcel Marceau på turnéer over hele verden på
sit franske diplomatpas og kunne udføre sit kurérarbejde for "Rex"
under et perfekt kunstnerisk dække.

Jane Horney Hamilton døde
ikke barnløs - fik 4 børn

Den billedskønne Jane Horney Hamilton døde ikke barnløs, som det hårdnakket og
fejlagtigt har været fremhævet.

Hun fik 4 børn - hvoraf de tre blev født efter januar 1945.

Derfor er det svært at tage den gamle løgnehistorie om skuddet på fiskervbåden i januar 1945 seriøst.

Fik en søn før
2. Verdenskrig
Jane Horney Hamilton fik - som meget ung - en hemmelig søn Frederik i 1933 med redaktøren for Aftonbladet Herje Granberg
- og i august 1945 fik hun datteren Randi Hamilton med den danske topmodstandsmand Frode Bay Madsen Skovbirk,
som døde i 2007.


I 1950 fik Jane Horney Hamilton datteren, Barbara K. Hamilton - og i 1952 fik hun sønnen Jens Hamilton, der blev født i Danmark.
 

Der er således fortsat en række vidner, der kan bekræfte, at Jane Horney Hamilton ikke blev skudt i januar 1945 - men alt dette vil man kunne læse om i bogen:
"Jane Horney - The Real Story".
 

Bogen forventes udgivet på dansk, på engelsk og svensk, hvis vi kan finde et forlag,
som vil udgive den i Sverige, hvor der stadig er stor interesse i at få 'the real story'
om Jane Horney (Hamilton)...


Kan blive en
bestseller
Der er ingen tvivl om, at den ny bog: "Jane Horney - Tre Real Story" kan blive en bestseller på begge sider af Sundet...

SLUT



Jane Horney - dead or alive...

Den svensk-danske frihedskæmper og hemmelige
engelske agent Jane Horney er død den 3. april 2003

Jane Horney blev siden den 21. januar 1945 løjet død af den
danske modstandsbevægelse med Frode Jakobsen i spidsen - og først
da denne avis’ to redaktører i 1996 udgav bogen: "
Jane Horney - dead or alive", blev der sat tvivl ved, om Jane Horney
var blevet skudt ombord på en fiskerbåd i Øresund.

Af Britt Bartenbach
og Ole Hans Jensen

En anden kvinde blev
skudt i stedet for

Historien om Jane Horneys "død" i 1945 var naturligvis en ren løgnehistorie, og senere har vi
også afsløret, at en anden kvinde, Jane Horneys veninde Bodil Frederiksen, blev skudt i stedet for.
Det var en dansk frihedskæmper, "Studenten", der skød veninden ombord på båden "Marta Sverige"
- en båd der også sejlede til den nordjyske ø Læsø på hemmelige missioner under 2. Verdenskrig.
Det var meningen, at Jane Horney skulle have været likvideret, men noget gik galt, og det gik
ud over veninden i stedet for.

Havde megen kontakt
til Nordjylland

Jane Horney havde megen kontakt til Danmark under krigen i sit arbejde som hemmelig agent, specielt
i sit samarbejde med den nordjyske frihedskæmper og hemmelige engelske agent Frode Bay Madsen
- i dag Skovbirk, som bor i Flauenskjold i dag.

Arbejdede også sammen
med Flemming Juncker

Jane Horney arbejdede også sammen med den legendariske Flemming Juncker - kaldet "Elefanten"
- som døde sidste år.
Hun var desuden gemt på Børglum Kloster, under og efter krigen, så tilknytningen til Nordjylland og
Danmark var der i allerhøjeste grad - ligesom hun også har haft tilknytning til Frederiksberg og K
øbenhavn.

Serverede på
Hotel du Nord i 1962

Jane Horney blev som sagt løjet død, men alligevel var hun i en måned på besøg hos sin gode ven
Frode Skovbirk, der var medejer af Hotel du Nord i Sindal i Nordjylland - hvor hun blev en populær
person hos gæsterne.

Hun blev dog nødt til at tage tilbage til arbejdet i England, da hun blev truet af fire danske
frihedskæmpere fra Frode Jakobsens gamle garde i København, der mødte op på hotellet,
efter at man havde fået opsnappet, at den "døde" Jane Horney var i landet - og de kunne
naturligvis ikke have, at en "død" person serverede på Hotel du Nord i Sindal, selvom hun
gik for at være "svensk skuespillerinde".

Var på besøg i Nordjylland
med datteren

Hun har også - med sin datter Randi, som bar navnet Hamilton, det navn Jane Horney brugte i
de sidste mange år - været på besøg på Frode Skovbirks gård i Gjølstrup i Nordjylland.

Jane Horney var desuden i 1946 på besøg på Randers Kaserne hos Jydske Dragonregiment for
at overtale sin gamle kampfælle Frode Skovbirk til at tage med til England, så de derfra kunne
genoptage agentsamarbejdet.

Frode Skovbirk var dog dengang stærkt engageret i sin soldatertjeneste, noget som han sikkert
siden hen har fortrudt bitterligt - selvom de senere var på agentaktioner mange steder i verden.

Samarbejdede også
med agenten Ole Bøcher

Jane Horney arbejdede under og efter krigen også sammen med den kendte engelske agent og
medstifter af modstandsgrupperne "Dannevirke" og "Holger Danske" - Ole Bøcher - der også har
tilknytning til Nordjylland, ligesom hans far var medlem af modtagegruppen "Stella".

Ole Bøcher - en af de seks frihedskæmpere, der bombesprængte Forum i august 1943 i en fantastisk
aktion - er på vej til at udgive sine erindringer: "Hvem var Fjenden?", som denne artikels forfattere
er ved at færdiggøre.

Løst fra deres
tavshedsløfte

Jane Horneys død kan faktisk betyde, at der kommer flere spændende begivenheder med i denne bog
- da de to ovennævnte agenter og kammerater, Frode Skovbirk og Ole Bøcher, nu er blevet l
øst fra deres tavshedsløfte overfor Jane Horney.

En kammerat de har forsvaret lige til døden dem skilte...

Æret være hendes minde...

SLUT



Sverige ville ikke lade agenten
Jane Horneys kiste
komme ind i Sverige...

Sveriges største frihedskæmper og den hemmelige engelske agent, Jane Horney, der i de sidste mange år, inden hun døde
den 3. april i 2003, arbejdede for den engelske Dronning Elizabeth II i London, kan ikke blive begravet i svensk
jord og i sit elskede hjemland Sverige

Jane Horney kunne ikke få et
'dødspas'.
 

Af Britt Bartenbach
og Ole Hans Jensen
Forfattere til bogen:
"Jane Horney - dead or alive..."

Sverige skulle hellere være stolt af, hvad Jane Horney har udrettet for verdensfreden,
i stedet for at håne hendes minde ved ikke at tillade, at hun kan blive begravet i
svensk jord, som det var hendes ønske.

Jane Horney - eller rettere Jane Hamilton, som hun blandt andre navne hed efter
2. Verdenskrig, hørte til i den absolutte top af hemmelige agenter -
en rolle som fødelandet Sverige kun kan være stolt af, da Sverige ikke står
med de bedste kort fra 2. Verdenskrig, hvor Sverige ikke var helt så neutralt,
som man gerne har villet gøre det til, og her tænkes på Sveriges samarbejde
med Tyskland, bl.a. i forbindelse med malmeksporten.

Efter krigen blev Jane Horney løjet død af danske og svenske myndigheder
efter et sindrigt komplot, som var udtænkt af den engelske
efterretningstjeneste MI6/MI5, som hun i mange år arbejdede for overalt i verden.

Komplottet blev sat i scene efter en skudepisode, som bliver endeligt afsløret
med alle detaljer i bogen "Hvem var Fjenden?" - der udkommer til august.

Bogen er samtidig en erindringsbog for Jane Horneys 90-årige agentkammerat,
Ole Bøcher, der også var dansk topfrihedskæmper, og desuden medstifter
af modstandsgrupperne "Holger Danske" og "Dannevirke".

Bogen er skrevet af denne artikels forfattere - og i "Hvem var Fjenden?" findes
der et ret langt kapitel om Jane Horneys liv og død, hvor alt afsløres om
skudepisoden, der endte med, at en anden kvinde blev skudt i stedet for
Jane Horney.

For første gang afsløres også identiteten på Jane Horneys i dag 57-årige datter,
som er født den 11. august 1945 - en begivenhed, der i sig selv ville have
været umulig, hvis Jane Horney var blevet skudt den 21. januar 1945, som
den danske modstandsbevægelse løgnagtigt fortalte.

Men nu er Jane Horney død den 3. april 2003, og alt om hendes død og
begravelse i England på Buckingham Palace afsløres også, ligesom skudkomplottet
totalt pilles fra hinanden.

Sverige burde hellere takke Jane Horney for hendes indsats for freden
under 2. Verdenskrig og i årene efter, hvor hun har udført fantastiske bedrifter,
som er nævnt i vor tidligere bog fra 1996:

"Jane Horney - dead or alive...".

Men det er skamfuldt for Sverige, at man ikke vil give hendes afdøde legeme
et såkaldt "Dødspas" - så hun kan blive begravet i Sverige, som hun har ønsket.

Vi er ikke blinde for, at man så i Sverige og senere i Danmark bliver nødt til at
indrømme officielt, at hun ikke blev skudt på fiskerbåden mellem Höganäs i
Sverige og Danmark i januar 1945 - men det er jo kommet frem alligevel
i forbindelse med vor research til de to bøger: "Hvem var Fjenden?" og
"Jane Horney - dead or alive..." - og derfor er det sølle, at Sverige ikke vil
give deres store dame, Jane Horney, lov til at få sit sidste hvilested i svensk jord...

SLUT



Kendt topfrihedskæmper og hemmelig engelsk agent afviser Familie Journalens
usande artikel om Jane Horneys død...

Den tophemmelige danske engelske agent Ole Bøcher afviser i en to timers radioudsendelse, at Jane Horney skulle være blevet likvideret
under krigen på en fiskerbåd i Øresund, og bekræfter at hun levede efter krigens afslutning og stadig lever

Af Britt Bartenbach og Ole Hans Jensen
Redaktører og Forfattere

Jane Horney levede i bedste velgående i London i en alder af 84 år, til den 7. marts
2003 og havde en datter og to børnebørn, og arbejdede bl.a. for Premierminister
Tony Blair, Dronning Elizabeth og for MI5/MI6, hvilket blev afsløret i 1996
af denne artikels forfattere.

Det er nu blevet officielt bekræftet af en af Jane Horneys samarbejdspartnere
under krigen, den danske Dannevirkemand og hemmelige engelske
agent Ole Bøcher.

Revolutionerende
udtalelser

Ole Bøchers revolutionerende udtalelser kommer også i indignation over, at
Familie Journalen, der lige har fejret 125 års jubilæum, har fejret jubilæet ved
at lade en af bladets såkaldte topreportere skrive en løgnehistorie om
den kendte modstandskvinde og hemmelige engelske agent Jane Horney,
der blev løjet død i Familie Journalen, på trods af at hun dengang bevisligt l
evede i bedste velgående i en alder af 83 år i London.

Skandaløs
usand artikel
Journalisten Erik Pedersen leverede et makværk af de helt store i en skandaløs
artikel, der er decideret usand og indeholder et hav af unøjagtigheder og
manipulationer.

Det var måske OK, hvis journalisten Erik Pedersen ikke vidste bedre - det
er jo ikke forbudt at være uvidende og en dårligt researchende journalist -
men han har skrevet artiklen mod bedre vidende, og på trods af at han har
modtaget tre artikler fra denne artikels forfattere, der allerede i 1996 afslørede
at Jane Horney var i live og boede og arbejdede i London, og som selv har
været to gange i samme værelse som Jane Horney.

Senere er der kommet mange flere afsløringer om Jane Horney - som har været
udsendt til den samlede store presse, samt i vor lokalradio Radio
Frederiksberg-Journalen.

Har fået alt
tilsendt

Alt dette har Erik Pedersen fået tilsendt - så løgneartiklen er skrevet klart
mod bedre vidende, og han og bladet vil nu blive indbragt for Pressenævnet for
brud på § 34 og § 36 i Medieansvarsloven.

- Jane Horney blev ikke skudt på Edvard Lyses fiskerbåd, men det blev hendes
danske veninde, der under krigen havde dæknavnet "Birthe", fortsætter Ole Bøcher,
som ved hvem der skød, og det er ikke den samme person, som man i utallige
løgnagtige versioner har udnævnt til "likvidatoren".

Hvorfor blev veninden
skudt i stedet for

Det store spørgsmål er, hvorfor blev hun skudt i stedet for Jane Horney, som også
selv til vidner har bekræftet, at hun var ombord på båden mellem den 19. og
20. januar 1945.

Båden gik over
til Danmark

Efter at "Birthe" var blevet skudt, gik båden over til Danmark, hvor Jane Horney
blev gemt i en gammel bondegård ved Skodsborg Strandvej - helt ned til
vandet - en fredet gård der ligger der endnu i dag.

Veninden blev dagen efter sejlet
op ad Göta-kanalen

Jane Horneys veninde blev sejlet tilbage til Sverige og blev dagen efter begravet
ved Stockholm, efter at hun var blevet sejlet op ad Göta-kanalen
af danske frihedskæmpere, der skulle have skaffet liget af vejen - men først
efter at de havde ribbet liget for værdier, halskæder, ringe og en taske.

Denne taske befandt sig senere hos "Studentens" mor, hvilket "Studenten"
selv har bekræftet overfor os i et møde for mange år siden, selvom han dengang
kaldte tasken for Jane Horneys.

Har måske flyttet
venindens lig

Senere har man måske flyttet liget fra Stockholm og begravet "Birthe" på
Garnisons Kirkegaard, men det har vi ikke beviser for endnu.

- Man lavede nemlig i 1963 en konstrueret historie om, at "Birthe" var død af
brystkræft på Finsen - og den historie passer ikke, fordi hun døde på båden,
siger Ole Bøcher.

Der findes adskillige vidner, som kan bekræfte, at Jane Horney levede efter befrielsen.
En af dem er Ole Bøchers kollega, den danske modstandsmand og ligeledes
hemmelige agent med dæknavnet "Birken", der var med på fiskerbåden, og
som var det eneste hovedvidne til skudepisoden, udover "Studenten" der skød.

Har for kort tid siden bekræftet
hændelsesforløbet

"Birken" har for kort tid siden bekræftet hændelsesforløbet - som vi tidligere
har offentligjort - ligesom han som efter-retningsagent for MI6 efter krigen har
været på adskillige hemmelige engelske aktioner sammen med Jane Horney.

Tredie vigtigt vidne mødte
Jane Horney
i 2002
Der findes tillige et tredie vigtigt vidne, der holdt et hemmeligt møde i 2002
med Jane Horney i London - en person der har kendt hende og arbejdet med
hende i over 20 år efter krigen.

Artiklen er skrevet mod
bedre vidende

Selvom Familie Journalen er kendt for sine skønlitterære romanhistorier,
må man forvente, at et så gammelt og velrenommeret blad ikke leverer
en sådan løgnehistorie, der som sagt er skrevet mod bedre vidende.

Besudler Aller-familiens
navn med løgnene

Meget barokt besudler journalist Erik Pedersen samtidig Aller-familiens navn -
da flere familiemedlemmer, bl.a. Mogens, Ib, Jørgen og Vita Aller, alle var
med til at hjælpe Jane Horney gennem krigen i live - et kunststykke, der
egentlig er fantastisk - med alt det hun har bedrevet som 5-dobbelt agent
i fredens tjeneste.

Familie Journalen er nu
en skamplet på dansk presses ære

Familie Journalens trykning af en sådan løgneartikel er en skamplet for dansk
presses ære - hvis en sådan findes - og hvis vi var chefer på Familie Journalen,
så var journalist Erik Pedersen ikke mere ansat.

SLUT.





Astrologisk magasin slår plat på at lyve
Jane Horney død i ‘henrettelseshoroskop’...

Astrologimagasinet "Horoskopet" lægger Jane Horneys "dødshoroskop", på trods af at
Jane Horney levede i bedste velgående i en alder af 84 år - til den 7. marts 2003, hvor
hun døde en naturlig død.

Af Ole Hans Jensen og Britt Bartenbach
Redaktører og forfattere

Hvor langt vil man gå for at gøre sig interessant. Astrologimagasinet "Horoskopet", der holder til i
Valby ved København, vil gå langt - så langt, at man laver et "henrettelses- og dødshoroskop"
over den kendte hemmelige svensk-dansk-engelske topagent fra 2. Verdenskrig, Jane Horney.

Med forsidefoto i A-4 format og i en fire siders lang reportage fortæller man den ene bevislige
løgn efter den anden om Jane Horney, som bliver svinet til efter alle kunstens regler -
og hvor man lyver hende død - på trods af at hun levede i bedste velgående i en alder af 84 år
til den 7. marts 2003, og på trods af at samme Jane Horney var i Danmark i slutningen af 2002.

Artiklen bygger
stort set på afskrift

Det er skribenterne Suzanne Wowern Rasmussen og redaktøren af „Horoskopet", astrologen
Karl Aage Jensen, der i artiklen - som stort set bygger på afskrift fra Erik Nørgaards bog om
„Jane Horney" fra 1985 samt fra en dansk internetside - der står for vildledningen af læserne.

Fortsætter samme
afskriftsstil her

Suzanne Wovern Rasmussen fortsætter dermed sin stil fra sin bog om Dobbeltmordet på
Peter Bangs Vej: "Dobbeltmordet - set fra et astrologisk synspunkt" - der stort også var en
afskrift af Erik Haaests bøger - bøger som i dag regnes for uaktuelle, da der er kommet så
meget nyt frem også i den sag.

Blamerer sig
med deres uvidenhed

„Horoskopet" og skribenterne, der ikke selv kan have sat sig meget ind i sagen, blamerer sig med
adskillige fejl, og man lader en såkaldt "clairvoyant" Erlinng Chriistensen se på sagen - som også
ud fra et clairvoyant synspunkt er talentløst lavet, selvom Erlinng Chriistensen naturligvis rammer
 en del, som er rigtigt.

Må have glemt
at kontakte sin skytsengel

Men den "clairvoyante" må helt have glemt at kontakte sin skytsengel for at have sikret sig, om
Jane Horney i det hele taget er død og i så tilfælde skulle befinde sig på "den anden side".

Hvis han havde været seriøs, så havde han gjort det, og så havde han fået den besked, at hun
ikke kunne kontaktes ad clairvoyant vej, fordi hun ikke var død.

En sådan talentløs form for "clairvoyance" skader mere end den gavner i en verden, hvor der
i forvejen er stor mistro til dette emne.

Man skal holde sig fra ting
man ikke har forstand på

Hvis ikke man har mere forstand eller tjek på disse ting, så skal man holde sig fra at udtale sig
så kategorisk om andres skæbne.

Vi vil betegne det som plat og anse det som kriminelt at vildlede læserne og at erklære en person
for at være død, specielt da man selv nævner i artiklen - hvilket også er rigtigt - at Jane Horney
ikke er erklæret død i Sverige - og det er der nok en grund til.

Har brugt fotos
af hovedvidnet

Helt tragikomisk har man i artiklen i Horoskopet brugt et foto af en frihedskæmper med dæknavnet
"Birken" - der sidder på en motorcykel sammen med Jane Horney. Fotoet er fra Erik Nørgaards
bog og er fra 1951.

Altså er det taget 6 år efter - og der er derfor ikke grund til at tro, at Jane Horney skulle være
blevet skudt i 1945 - og da hun stadig er i live og arbejder for den engelske Dronning Elizabeth,
er skribenterne fra Horoskopet allerede her ude på tynd is.

For netop denne person på motorcyklen er det eneste vidne, der kan bekræfte, at Jane Horney
ikke blev dræbt på en fiskerbåd, som man også i artiklen fejlagtigt betegner som præsten
Erik Lyses fiskerbåd "Tärnan".

Forkert båd
er også nævnt

Dette er også forkert, da skudepisoden foregik på en båd med navnet „Marta Sverige", ført af
en kendt dansk frihedskæmper med dæknavnet "Skipper", og på denne båd var præsten
Edvard Lyse med ombord.

Arbejdede i Jane Horneys
hemmelige gruppe

Denne førstehåndsviden har "Birken" skriftligt bevidnet med sit rigtige navn i en erklæring for denne
artikels forfattere.

"Birken" arbejdede selv som hemmelig agent for England, og derfor også i Jane Horneys
tophemmelige gruppe i Sverige, en gruppe der desuden opererede i Tyskland, Norge, Finland,
Danmark og Rusland.

"Birkens" viden er overfor os tillige blevet bekræftet af en anden topfrihedskæmper og hemmelig
engelsk agent, Ole Bøcher, der var med til at starte den første "Holger Danske-gruppe"
samt gruppen Dannevirke.

Har også bekræftet
at Jane Horney overlevede

Samme Ole Bøcher har direkte flere gange i vor lokalradio på Frederiksberg: „Radio
Frederiksberg-Journalen" også bekræftet, at Jane Horney levede efter krigen - og udover
dette har forfatterne af denne artikel løbende tæt kontakt med en internationalt højt placeret
person, der siden 1962 har arbejdet med Jane Horney og stadig har jævnlig kontakt med hende.

Sidste gang denne person havde kontakt „in person" var i indeværende år i London - og så er
det vel også vanskeligt at snige sig uden om de ca. 50 nulevende som afdøde vidner, der
igennem årene siden 1945 har kunnet bekræfte, at Jane Horney var i live efter krigen.

Og bådepisoden fandt faktisk sted den 21. januar 1945 - og ikke den 20. januar, som man
fejlagtigt i Horoskop-artiklen nævner.

Kan komme grueligt
galt afsted ved at citere løgn

Man kan komme grueligt galt afsted, når man skriver af efter de, der fortæller løgne.

En anden kvinde med dæknavnet "Birthe" blev nemlig dræbt i stedet for Jane Horney, da
den kendte frihedskæmper EWK skød "Birthe" i stedet for Jane Horney - som planen gik ud på
skulle have været skudt.

Samme EWK har endda prøvet at lyve sig fra sin svinske handling ved at give sine kammerater
skylden for udåden - bl.a. måtte Hjalmar Ravnbo fra Studenternes Efterretningstjeneste stå
 model til dette.

Kunne have læst
sandheden på:
www.npi-news.dk
Alle disse beviser kunne de to sensationsskribenter fra Horoskopet ved selvsyn have forvisset sig
om ved at gå ind på vor Homepage: www.npi-news.dk på Internettet - og så havde man
undgået det makværk, som man har været vidne til i Nr. 3 af Horoskopet for i år 2002.

Ikke meget klarsyn
over denne artikel

Som konklusion kan man sige, at der ikke har været meget "klarsyn" hos de to sensationsskribenter i
 den artikel i Horoskopet, der må betegnes som en skændsel for den i mange tilfælde
undervurderede Astrologi- og clairvoyance-branche.
SLUT



Alle dommere i Frederiksberg Ret
blev af tidl. Retspræsident Sv. Aa. Feier kendt inhabile overfor redaktør ...

Stor sejr for den forfulgte redaktør Ole Hans Jensen fra lokalradioen Radio Frederiksberg-Journalen, der er blevet dømt ulovligt af inhabile
dommere, og som for tiden igen er blevet tvunget "under jorden" under en rekreationsperiode, fordi Frederiksberg Politi og Kriminalforsorgen
jagter ham ulovligt, trods gyldig speciallægeerklæring.


Ole Hans Jensen vandt
en stor sejr.



Af red. Britt Bartenbach
Radio Frederiksberg-Journalen

Nu gik den altså ikke længere med ulovlighederne i retten på Frederiksberg, der i mange år har benyttet sig af inhabile dommere, når redaktøren
for lokalradioen Radio Frederiksberg-Journalen Ole Hans Jensen - som ansvarlig redaktør og i et par horrible injuriesager
- har været indblandet i retssager i Frederiksberg Ret.

Bortset fra en badeværelsessag, hvor dommeren ikke kendte ham, er redaktøren altid blevet dømt - i alle tilfælde er det foregået som i
en standret og med justitsmord til følge.

- Det er en fantastisk sejr for mig efter mange års kamp, selvom jeg ikke ved, om de såkaldte "sættedommere", man nu vil benytte
i Frederiksberg Ret, er meget bedre end *de inhabile - men det kan vel ikke blive dårligere, udtaler Ole Hans Jensen.

Retspræsidenten - eller den administrerende dommer Sv. Aage Feier, som det hedder *på Frederiksberg - har selv har været med til
som inhabil dommer at dømme Ole Hans Jensen i en skandalesag - og har nu i en kendelse af den 11. september 2001 kendt samtlige
dommerne i Frederiksberg Ret inhabile overfor Ole Hans Jensen.

Det var en sag anlagt af Århus Amt og Socialpædagogernes Landsforbund (SL), hvor
Ole Hans Jensen måtte gå 13 mdr. under jorden for at få retfærdighed.

En sådan kendelse og indrømmelse i Frederiksberg Ret er helt ekceptionelt i dansk retspleje - hvis det da overhovedet er sket før i
en dansk ret - selvom man har gjort det til, at man kun er inhabil i en ny sag anlagt af Socialpædagogernes Landsforbund og Århus Amt
- en sag hvor man forsøger at få Ole Hans Jensen og forfatteren af denne artikel dømt i en injuriesag ved at kalde sagen for en gentagelse
af den tidligere sag i 1996, hvor Ole Hans Jensen blev dømt for "bagvaskelse" af den nu inhabile dommer Feier.

- Det penible ved denne inhabilitet er, at man påstår, at man tidligere har bedømt de samme spørgsmål mod mig - men det er ikke rigtigt,
for jeg har slet ikke udtalt mig i den presseudtalelse, som er hovedmomentet i den ny sag.

- Der er også det finurlige ved det, at Frederiksberg Rets dommer Torben Hvid, der er dommer i den ny sag, allerede har dømt forfatteren
af denne artikel i en ulovlig dom, så kan det ikke være rigtigt, at dommer Hvid er inhabil overfor mig og ikke overfor den
anden medanklagede, Britt Bartenbach, understreger Ole Hans Jensen.

- Og man kan også sige, at hvis han er inhabil overfor mig, så er han det også overfor Britt Bartenbach, som har skrevet denne artikel
- men det store spørgsmål man skal
tage stilling til er, at dommer Hvid og de andre dommere har dømt i andre sager mod
mig, hvor de har været lige så inhabile.

- Spørgsmålet er, om ikke alle sager mod mig skal gå om - for enten er man inhabil,
eller også er man ikke, slutter Ole Hans Jensen, som naturligvis vil gå videre med sagen til Østre Landsret.

Og såfremt en "sættedommer" skulle følge trop og dømme Ole Hans Jensen uden grund, som det tidligere er sket i alle sagerne -
vil han blive den første person i Danmark, der vil blive dømt for injurier uden at have udtalt sig.

SLUT


TV - Kanal 4:

Behøver ingen 6. sans for at se - hvem der ligger i 'Dobbeltmordgraven'
- for det kan man læse
i vor bog:
"Den Sidste Aktion"...

TV-stationen Kanal 4 har i aften den 29. september kl. 21.00 sat en kreds af clairvoyante stævne på 'Dobbeltmordgraven' på Frederiksberg,
men man kan blot læse vor afslørende bog "Den Sidste Aktion" - der snart udkommer i sit 4. oplag i to udgaver,
for her står klart og tydeligt, hvem der ligger i graven
 

Af Ole Hans Jensen
Ansv. red./Forfatter

"Til slut står deltagerne bogstaveligt ovenpå graven, hvor ægteparret fra det uopklarede dobbeltmordet på Peter Bangsvej for 60 år siden ligger begravet. Deltagerne får mange signaler ind denne sene nattetime, hvor de er sat stævne på kirkegården.

Det er tydeligt at Jagten på den 6. sans nærmer sig finalen og at de tilbageværende deltagere leverer mere og mere præcise resultater."

 Dette citat kan man læse ud for udsendelsen i programoversigten - "Jagten på den 6. sans" på Kanal 4, der bliver udsendt et antal mandage.
 

Der er ingen tvivl om, at en ægte clairvoyant kan afsløre mange mordgåder, og vi har selv i enkelte tilfælde benyttet top-clairvoyante
personer til at tjekke vidneudsagn.

Det har vi haft stor gavn af - men vi har aldrig bygget en afsløring på et clairvoyant udsagn i vore bøger om 'Dobbeltmordet på
Peter Bangs Vej, som man prøver at skyde os i skoene, undertegnede og min kollega Red. Britt Bartenbach, der sammen har udgivet
bogen "Den Sidste Aktion" og flere andre bøger om besættelsestiden.
 

Spændende at høre og se
hvad man finder ud af

Det bliver spændende for os at se og høre, hvad de såkaldte Clairvoyante personer finder ud af ved en natlig seance på selve graven, Nr. 963
på Søndermarks Kirkegaard på Frederiksberg, hvor man siger, at ægteparret Vilhelm Jacobsen og Inger Margrethe Scheel Jacobsen
skulle ligge begravet.
 

Man kan som sagt læse, hvem der ligger i graven i vor bog - men vi kan godt afsløre, at ægteparret Jacobsen aldrig har ligget i grav nr. 963,
da de ligger begravet i udlandet.

Vi kan også afsløre, at de ikke blev dræbt ved det såkaldte 'Dobbeltmord', hvor der i stedet blev dræbt 1 person - en halvsøster til 'fruen
i huset', nemlig Marianne Bech Scheel Jacobsen.
 

Udover Marianne Bech Scheel Jacobsen, som blev begravet på Søndermarks Kirkegaard i stedet for sin halvsøster Inger Margrethe Scheel Jacobsen
- der først døde i udlandet i 1974 - ligger der 3 andre personer i graven, som er beskrevet i vor bøger: "Den Sidste Aktion" og "Den Sidste Aktion
- Ekstra", som nu kommer i sit 2. oplag.
 

Idéen er god nok, men man burde
have fundet en uopklaret sag

Kanal 4's idé er sådan set god nok - udover at man burde have researched bedre, for hvis man havde ringet til os, ville man have kunnet få at vide,
at sagen er opklaret af os - også hvem der lå i graven.
 

Det havde været et scoop, hvis man havde fået de Clairvoyante personers udlægning - og så havde fået Politidirektør for København
Hanne Bech Hansens tilladelse til at grave graven op - noget hun også selv måtte have været interesseret i, da det er hendes moster (halvmoster),
der ligger i graven.
 

Det havde været godt TV - men det havde da været nemmere at spørge os, som efterhånden har samlet en så massiv viden om 'Dobbeltmordet
på Peter Bangs Vej', som vi har opklaret, at vi mener at kunne tillade at kalde os specialister på sagen.
 

Men der er også en finte her, da Hanne Bech Hansen sikkert ikke tør at grave sin moster op - for så skulle hun selv på politiets vegne udbetale
os ca. 900.000 kr i dusør for opklaringen af 'Dobbeltmordet', da man vil finde ud af, at ægteparret Jacobsen aldrig har ligget i graven.
 

Kanal 4 har i en tidligere udsendelse haft Lundin-mordsagen under behandling, og her kunne man også have konsulteret os, for vi har for et par
år siden ladet mordet belyse af en clairvoyant, og dette kan man læse i vor pressemeddelelse fra dengang på vor website: www.npi-news.dk.

SLUT



Ny revolutionerende bog om 2. Verdenskrig afslører:
Jane Horney var i familie med
Dronning Elizabeth II - og med
Dronning Margrethe II...

Nye opsigtsvækkende afsløringer i bogen: "Hvem var Fjenden?", hvor frihedskæmperen og den hemmelige engelske
 agent Ole Bøcher fortæller om sit liv under og efter 2. Verdenskrig

Af Britt Bartenbach og
Ole Hans Jensen

Forfattere til bogen:
"Hvem var Fjenden?

I løbet af de første 14 dage af november udkommer bogen:
"Hvem var Fjenden?", som vi har arbejdet dybt seriøst med i over 5 år.

Erindringer for
hemmelig agent

Bogen bliver samtidig en form for memoirer for den hemmelige engelske
agent Ole Bøcher, som var med-stifter af gruppen Dannevirke og var
manden bag "Tom" Josef Søndergaard, der blev stifteren af
Holger Danske modstandsgruppen, som så mange har taget æren for.

Alt bliver sat
på plads

Alt dette bliver sat på plads i bogen, ligesom der bliver lange, spændende
og uddybende kapitler om bl.a. Fru Meyer-sagen, i hvilken sag Ole Bøcher
blev forfulgt under og efter krigen, og der bliver taget fat på de
store krigsmysterier om mødet i Rostock den 17. marts 1940, hvor
Danmarks besættelse blev aftalt med tyskerne, den rigtige historie
 om sprængningen af Forum, beretningen om, da englænderne ville kidnappe
Kong Chr. X før tyskerne, kongen der sammen med A.P. Møller
hjalp modstandsbevægelsen med store pen-gebeløb, samt meget mere
- og ikke mindst Jane Horney-Mysteriet.

Revolutionerende oplysninger i
Jane Horney-Mysteriet

I kapitlet om Jane Horney-Mysteriet kommer der revolutionerende ting
frem, bl.a. nye fotos af Jane Horney taget efter krigen, hvor mange -
f.eks. den danske modstandsbevægelse, løj hende død i januar 1945.

Jane Horney døde en naturlig død den 3. april i år 2003 og blev begravet
på en kongelig begravelsesplads for familien, der befinder sig på
Buckingham Palace, og for første gang bliver der fremlagt oplysninger om,
hvem "Jane Horney" egentlig var og var i familie med, da hun var født i
Skotland som efterkommer af den skotske kongefamilie - hvoraf nogle
bar navnet Hamilton.

Hun blev som tre-fire årig sat i pleje hos familien Horney i Stockholm i Sverige.

Hendes familie kan også spores tilbage til bl.a. the Queen of Scots Mary
Stuart og før hende James IV, for bare at nævne nogle kongelige
klanmedlemmer.

Jane Horney var i familie
med Dronning Elizabeth II

Det viser sig faktisk, at Jane Hamilton var i familie med den nuværende
Dronning Elizabeth II, og dermed også i familie med vor egen Dronning
Margrethe II - hvilket forklarer meget i forbindelse med hendes liv,
og hvorfor hendes skæbne altid har været så hemmelig.

Jane Horney fødte i august 1945 en datter, som fik navnet Randi - der har
fået to børn en dreng som nu er 26 år og en pige der er fyldt 24 år -
hvilket også beviser, at der ikke er hold i skrønen om, at Jane Horney skulle
være blevet skudt - og det er der da heller ikke,da hendes veninde blev
skudt i stedet for på en fiskerbåd mellem Höganäs i Sverige og
Rungsted i Danmark.

Blev kunstprofessor efter krigen -
sammen med agentarbejdet

Senere efter krigen fik Jane Horney, under et andet navn, et professorat i
kunst-historie på et kendt euro-pæisk universitet, og hendes forhold til den
polsk-engelske efterretningstjeneste og til Ole Bøcher, der også
arbejdede sammen med hende under og efter krigen, bliver afsløret.

Jane Horney havde under og efter krigen, sammen med sin gode
ven og bodyguard "Birken" - alias Frode Bay Madsen, der også arbejdede
som hemmelig agent og frihedskæmper under frihedslederen Flemming
Juncker - sin egen tophemmelige engelske kongelige gruppe "Rex" -
en gruppe som også Ole Bøcher ar-bejdede sammen med i Sverige og
Norge, etc.

Den mest afslørende danske bog
om 2. Verdenskrig

Alt i alt bliver det uden tvivl den mest afslørende danske erindringsbog
nogensinde om 2. Verdenskrig med de mest spændende ting fra krigens
tid og efterkrigstiden, krydret med vor egen dybt seriøre forskning i Jane
Horney-Mysteriet, som vi nu har arbejdet med i over 10 år og stadig arbejder
med, da Jane Horney internationalt betragtedes som en af verdens
førende hemmelige agenter.

SLUT

Copyright: NPInews-International
P.O.Box 192-DK 2000 F-Denmark
Tel.: +45-3535 5503 - Mobil: 2251 0301
E-mail: npi@npi-news.dk

Copyright.


"Vådeskud" dræbte Jane Horneys veninde - Bodil Frederiksen....
Mysteriet på fiskerbåden fra Höganäs i januar 1945 er nu endelig
blevet afsløret . Skudepisoden skete nemlig ikke på præsten
Edvard Lyses fiskerbåd "Ternen" - men på en anden båd

Jane Horney Granberg som chauffør i
"Lotte-korpset" før krigen

Af Britt Bartenbach og Ole Hans Jensen
Forfattere til bogen:
"Jane Horney - dead or alive..."

Der har igennem årene været mange fantastiske historier om "Fiskerbåden"
og det falske mysterium, som man fra den danske modstandsbevægelses
side har opbygget omkring den svenske kvinde, Jane Horney Granberg.

Mange har fortalt lystigt og fantasifuldt i over 50 år, at Jane Horney blev
likvideret af den danske modstandsbevægelse ombord på en fiskerbåd
på vej fra Höganäs til Danmark den 19. januar 1945 - det afslørede vi som
løgn i vor bog: "Jane Horney - dead or alive..." i december 1996.

- Der blev ganske rigtigt skudt en kvinde ombord på en svensk/dansk fiskerbåd - men det var ikke på den dansk/svenske båd "Ternen" - ført af den danske fisker og senere præst Edvard Lyse, fortæller den danske frihedskæmper og hemmelige agent "Birken" - Frode Bay Madsen (Skovbirk, red.) - nu for første gang.

- Det var på den anden båd, som sejlede ud før "Ternen", at det hele skete - så den tidligere Præst
Edvard Lyses fantasifulde beretning fra Familie Journalen" og i "DR's 19-direkte "er ren løgn.

- Det var Jane Horneys danske veninde med dæknavnet "Birthe" - Bodil Frederiksen - der blev
skudt ombord på den anden båd - og det skete ikke den 19. januar, men den 21. januar 1945...

Jane Horney blev derimod senere i dybeste hemmelighed efter en fantastisk aktion - og efter at hun
havde været gemt flere steder i Danmark og Sverige - fløjet ud fra Norge i april 1945.

Hun lever i dag i bedste velgående i London under et andet navn i en alder af 83 år, som hun
fyldte den 8. juli sidste år - og den 11. august 1945 fødte hun en datter i England - en datter der senere
har fået to børn, der nu er henholdsvis 25 og 26 år gamle.

Alt dette vil senere blive afsløret i alle detaljer og beskrevet i en ny bog, vi har i støbeskeen,
med arbejdstitlen: "Fem Dage i Januar" - med undertitlen "The Swedish Connection".

Jane Horney har, lige siden hun blev reddet over til England, arbejdet for de engelske
efterretningstjenester MI5 og MI6 - samt nu også for den engelske regering, med Premierminister
Tony Blair i spidsen - og for den engelske dronning Elizabeth, hvor hun arbejder som skjult toprådgiver.

Hun bruges stadig - som dengang - som kurér og topforhandler over hele verden, når verdens
i dag vel nok mest vidende "kurér-kvindes" ekspertise om internationale aftaler og
problemstillinger er påkrævet.

Jane Horney er også et sproggeni - da hun behersker mindst 8 sprog perfekt - og det har ikke
skadet hende, hverken før eller nu.

Store begivenheder som "Rostock-Mødet", "Christine Keeler-affæren", "V-2-Bomben", "Raoul
Wallenberg-sagen", "Falklands-Krigen" og "Kosovo-krigen"- samt adskillige kriser i Afrika -
er blot nogle af de situationer, hvor hendes viden som agent, forhandler og som kurér
har været uvurderlig for "Good Old England" og de skiftende premierministre gennem tiderne.

Mysteriet fra 1945 om Jane Horney, som i dag er engelsk statsborger, har vi stort set afsløret
i vor bog, "Jane Horney - dead or alive" efter mange års research og efter oceaner af løgne udspredt
og fortalt af topfolk indenfor den utroværdige del af den danske modstandsbevægelse.

I denne løgnekampagne har Frode Jakobsen ført an med en lind strøm af løgne, der først måtte
undersøges, researches og afkræftes, før vi kunne udkomme med vor bog i 1996 - derfor tog det
over tre år at skrive denne bog.

Siden bogen udkom, er der indløbet yderligere beretninger fra personer med kendskab til Jane Horney,
og som har kunnet vidne om, at hun levede efter krigen.

En af de allerseneste beretninger kommer fra en tysk-tjekkisk kvinde, som havde kontakt til Jane
Horney helt tilbage fra krigens tid, hvor kvinden højst sandsynligt arbejdede under dække
i Danmark i Skagen, hvor den tjekkisk-engelske efterretningstjeneste bevisligt holdt til.

Kontakten fortsatte op til 1956, hvor den ophørte, og kvinden modtog den falske besked,
at Jane Horney var død, hvilket hun har troet på siden - indtil hun læste bogen
"Jane Horney - dead or alive..."

Respekten for de ledende personer indenfor den danske modstandsbevægelse hos PET og FET
(dengang HET), - som fra 1940-45 arbejdede fra Sverige og fra hovedkvarteret i Stockholm,
og som også har været indblandet i denne affære - kan hos os ligge på et meget lille sted.

Bevidste tilsvininger og løgne om Jane Horney og hendes familie i over 50 år har været det, man
stødte på, hvis man forsøgte at trænge ind i denne betændte historie - og disse løgne er endda fortsat
i 2002, hvor Familie Journalen er fremkommet med to løgneartikler om Jane Horney og hendes familie.

Det samme har Jane Horneys nu afdøde bror Johan Horney og hans kone Liv været ude for igennem
årene til broderens død, en bagvaskelseskampagne der også ramte topfrihedskæmperen Hans
Keiser Nielsen "DOC", der i mange år modigt - som under hans store frihedskampstid - kæmpede for
 at finde frem til sandheden i Jane Horney-Mysteriet.

"DOC" blev endda også svinet til af pladshunden - den tidligere DR-journalist Jørgen Pedersen
- der kaldte ham en ubetydelig frihedskæmper - på trods af at han nærmest var en
"én mands-hær" og stod for adskillige soloaktioner, hvor han egenhændigt med bomber,
sænkede store tyske skibe i Københavnske havne.

Utallige er også de løgne, man har udspredt om Jane Horney - og H.C. Andersens berømte
eventyr om "fjeren, der blev til fem høns", er vand ved siden af alle de historier og løgne,
man har udspredt om Jane Horney - og om hvordan hun blev skudt.

En berømt dansk frihedskæmper har endda i to forskellige versioner udtalt - at han havde
skudt Jane Horney både forfra og bagfra, hvilket var godt skuldret - når han slet ikke var
ombord på den fiskerbåd, hvorpå skudepisoden skete.

Der var i alt 8 personer ombord på båden, der sejlede ud før Edvard Lyses båd - den 21. januar
1945 - og det var uden tvivl den omstændighed, at Jane Horney havde sine engelskarbejdende "livvagter"
med, der reddede hende fra at blive skudt.

Med disse folk ombord turde likvidatoren "Studenten" ikke gennemføre opgaven.

Igennem årene har der dog været forskel på, hvem der har fortalt disse "løgne" - nogle har
gjort det i en ond mening - andre har gjort det for at beskytte den frihedskæmper og engelske agent,
"Studenten", som skød på båden.

Denne person var rutefører, og dengang under krigen en i egne kredse anerkendt frihedskæmper.

Efter krigen og vådeskudsaffæren måtte han dog rejse til udlandet bl.a. Spanien, Argentina og
USA for at komme væk fra episoden - men også fordi han blev truet efter det hændte,
samt efter andre uheldige episoder.

"Studenten" har desværre været en af de personer, der har udtalt sig mest negativt om Jane Horney -
så han har selv været ude om, at der skabtes myter og historier, der har været
med til at føre folk bag lyset.

Han har uden tvivl også haft en skjult likvideringsdagsorden, som ingen af hans kammerater på båden
har kendt til, aftalt med de to efterretningsfolk, N.B. Schou fra FET (HET) og Max Weiss fra PET,
samt med Arne Sejr fra SE "Studenternes Efterretningstjeneste" og den senere politimester
i Jylland, Borum.

På et tidspunkt efter krigen i 1950'erne mødtes en kreds på 13-15 af de personer fra
frihedsbevægelsen, der tilsyneladende ikke havde det fulde kendskab til "Jane Horney-Aktionen",
i en lejlighed på Bispebjerg i København hos den kendte frihedskæmper med dæknavnet "John"
- ligesom der også har været et stormøde på Halmtorvet i København.

På Bispebjerg-mødet og før dette aftalte de tilstedeværende, at de til døden ville fortælle "dæk-historien"
om fiskerbåden, og om at Jane Horney "blev skudt", og at hun var blevet smidt i
vandet omviklet af en pressenning og kæder på internationalt farvand.

Alt dette gjorde man for at dække "Studenten" ind, samt for at beskytte en anden kendt og
agtet frihedskæmper fra SE, der uvægerligt vikledes ind i episoden, fordi han måtte tage sig
af liget ombord på båden, der senere blev sejlet op tæt på Stockholm og begravet her af en svensk
præst, som danskerne kendte.
 

Efterhånden som årene gik, viklede man sig ind i fantastiske vandrehistorier, der på et
tidspunkt tog overhånd, så "historien" endte med at blive en "næsten sandhed" for de
implicerede - og alt dette gik ud over Jane Horney, som derved lige pludselig kom i livsfare.

En livsfare hun ikke før havde været i, på trods af at hun faktisk arbejdede som hemmelig
6-dobbelt-agent - for England, Danmark, Sverige, Norge, Tyskland og Rusland - dels på
opfordring af englænderne og dels på eget initiativ med en idealistisk forestilling om, at
hun kunne være med til at få en hurtigere afslutning på krigen - en gennemført livsfarlig levemåde.

Tyskerne gennemskuede på et tidspunkt sent i krigen dette, og det betød naturligvis,
at hun var i stor fare fra den kant.

Men den oppiskede stemning, som de danske modstandsfolk udspredte om hende, var
løgnagtig og falsk, og her var det især den jaloux modstandskvinde - med dæknavnet "Lotte"
- som i "De Frie Danskes" illegale blad fik plantet en falsk advarsel om Jane Horneys farlighed.

Det var først da Jane Horney senere læste i de illegale danske blade og i de svenske og danske aviser,
at hun skulle være blevet likvideret på en fiskerbåd i Øresund - at hun blev klar over,
at hun var i alvorlig livsfare.

Derefter gik hun rigtigt under jorden, og blev bl.a. gemt af frihedskæmpere i en gammel bondegård ved Høje Skodsborg helt ned til Strandvejen i nr. 175, der senere er kendt som "Biblioteket" - i øvrigt dengang tæt på Gestapos hovedkarter i det område.

Fra det tidspunkt startede en sand menneskejagt, der også blev en del af
"Jane Horney-Mysteriet" - og historien om hvad der skete på båden og hvorfor.

Denne historie kan kun én mand fortælle, nemlig Frode Bay Madsen, samt naturligvis Jane Horney selv
- hvis hun fik lov at træde frem i lyset, hvilket hun af sikkerhedsmæssige årsager ikke må endnu,
selvom vi personligt har mødt hende to gange i London.

Og så er der naturligvis manden der skød, "Studenten", der kender sandheden.

Om det siger hovedvidnet, topfrihedskæmperen og den hemmelige svenske og engelske agent

"Birken", Frode Bay Madsen, der overværede skudepisoden:

- Jane Horneys veninde blev skudt af "Studenten", der skulle afprøve sin nye pistol, hvor han i høj
søgang skød til måls efter en bundgarnspæl ude i vandet.

- Det skete ikke i internationalt farvand, men ca. 1 km uden for havnen i Höganäs - på svensk
territorialfarvand.

- Studenten blev kraftigt afhørt af to af de ombordværende på båden efter drabet, som skete
på en svensk indregistreret dansk fiskerbåd, og derfor kunne opfattes som drab helt op til 1970
- og hvis ikke det var sket under disse omstændigheder, som man ikke kunne tilbagevise,
så var "Studenten" blev skudt og smidt i vandet - for det var en dødssynd at skyde sin
kammerat.

- Men i stedet blev han dækket ind senere af alle, fordi han dengang kunne forklare sig, slutter "Birken",
Frode Bay Madsen.

Der findes kun to personer, der kan fortælle om, hvad der egentlig skete på dækket, nemlig
"Birken" og "Studenten" - fordi de tre andre og Jane Horney sad nede i lukafet, mens
skipperen ikke kan have set eller hørt noget, da det var hård søgang - og episoden skete
bag styrehuset, der lå foran, på et sted hvor han ikke havde udsyn bagud.

Den gamle "vandrehistorie" blev bl.a. fortalt i den manipulerede DR-radio-udsendelse
"Den Sidste Rejse" fra 1985, hvor også bådsmanden fra Lyses fiskerbåd "Ternen" -
Erik Petersen - var tildelt en rolle.

Men denne historie viser sig nu at være en opdigtet løgnagtig historie af de helt store.

DR-udsendelsen var produceret af forfatteren Erik Nørgaard og DR-journalisten Peter
Christiansen, der sammen med revolver-journalisten Erik Haaest - der helt latterligt rejser
rundt og holder foredrag om, at han har afsløret hvordan Jane Horney blev skudt - har været
de to, der stadig stædigt af faglig forfængelighed ikke vil indrømme, at de ikke har den fjerneste anelse
om, hvad der skete ombord på båden.

Der kan ikke aflægges "historisk bevis" på, at "vandrehistorierne" ikke er rigtige, siger man - og hva' så
- for et sådant bevis, der i øvrigt er historikernes kæphest, er kun den form for bevis, man benytter sig af,
når der skal lægges låg på en begivenhed, som magthaverne ikke vil have frem.

Der kan nemt forelægges bevis på, at Jane Horney lever - og at "vandrehistorierne" er løgn, hvis alle
"de hemmelige" og Jane Horney selv fik lov at stå frem, og det sker nok snart.

Den senere minister, og under og efter besættelsen selvbestaltede "leder" af Frihedsrådet,
Frode Jakobsen, arbejdede under krigen bl.a. sammen med den nazistiske PET-chef H.P. Andst
- der var indrulleret i Gestapo og tilknyttet Abteilung IV i København.

Frode Jakobsen blev for få år tilbage begravet i Frederiksberg Kirke, med båretale af dengang
Statsminister Poul Nyrup Rasmussen, der selv havde en stærkt belastet nazistisk far, der vidnefast
blev jagtet af 8 danske frihedskæmpere på Amager ved DNSAP's hvervekontor på Højdevej 46, og som
havde været på "Führerschule" i Kiel.

Selv landets fremmeste politikere, med Frode Jakobsen i spidsen, har næsten været ved at snuble over
hinanden for at fortælle den gamle løgnehistorie om Jane Horneys endeligt.

Samtlige udenrigsministre, forsvarsministre og andre toppolitikere siden 1945 har ført hele det
danske folk bag lyset - for at dække over en vådeskudsulykke - som måske ikke, når det kommer
til stykket, var en "vådeskudsulykke" - men en del af en veltilrettelagt plan om at rydde både J
ane Horney og "Birthe" af vejen - men herom senere i vor kommende bog.

Disse "vandrehistorier", som er blevet fortalt også af prominente politikere og modstandsfolk,
fortæller lidt om sandhedsværdien hos vore politikere og hos vor modstandsbevægelses top
- når man ser bort fra de modige frihedskæmpere og hemmelige agenter, der kæmpede med livet
som indsats.

Et liv som adskillige mistede for deres land og vor frihed - og som politikerne senere har nedvurderet,
og for nogens vedkommende, har ødelagt med deres løgne.

Resten af historien i "Jane Horney-mysteriet" kan læses i vor kommende bog "Fem Dage i Januar "
med undertitlen "The Swedish Connection" - der også bliver udgivet som "Internet-bog".


Sidste: Nye fotos af Jane Horney taget efter januar 1945 - se andet steds på denne homepage.

Efter afsløringen- Nyt vidne trådt frem...
Dansk frihedskæmper, der i dag er 104 år, har for mange år siden overfor sin søn bekræftet, at han mødte Jane Horney i 1946 i London.


Copyright:
NPInews-International

SLUT



Breaking News...

Filmskandale:
Jesper Langberg kender sandheden om
"Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej"...



Vilhelm Jacobsens søn -
Jesper Langberg er i 2010 fyldt 70 år...

Regner Grasten-Film påtænker at lave en film/tv-serie, som bygger på Peer Kaaes bog om
"Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej"
- en bog som vælter sig i udokumenterede løgne om 'Dobbeltmordet' -
der blev en større begivenhed i 1948.

Måske skulle Regner Grasten have forhørt sig hos Jesper Langberg,
der kender sandheden om 'Dobbeltmordet' -
men han har som de fleste andre i familien aldrig udtalt sig om dette.

Var søn af Vilhelm Jacobsen
og Fru Jacobsens halvsøster
Jesper Langberg var søn af den eneste dræbte i lejligheden på
Peter Bangs Vej,
Marianne Bech Scheel Jacobsen og Vilhelm Jacobsen.

Den dræbte var halvsøster til Inger Margrethe Scheel Jacobsen, og de to søstre lignede hinanden på en prik -
derfor tog morderne fejl, da de blev lukket ind i lejligheden iført stjålne politiuniformer.


Ebbe Langberg var også søn af
Vilhelm Jacobsen

Jesper og Ebbe Langberg
kom i pleje
Jesper Langberg og hans storebror Ebbe Langberg blev sat i pleje hos skuespilleren Sigurd Langberg og
skuespillerinden Karna Langberg.


Buster Larsen var storebror
til Ebbe og Jesper

Brødrene Langbergs ældre bror af samme forældre var skuespilleren
Buster Larsen (Axel Landing Larsen), der også var sat i pleje hos
bekendte af familien, nemlig hos skibstømrer Lauritz Landing Larsen og hustru Gerda Almida Lindahl.

Vidner mødte Brødrene
Langberg i Argentina
I følge to familiemedlemmer tæt på ægteparret Jacobsen var brødrene Langberg flere gange på ferie i Argentina hos deres
far Vilhelm Jacobsen og dennes hustru Inger Margrethe Scheel Jacobsen
- bl.a. både i 1962 og 1963.

Her besøgte brødrene også Inger Margrethe Scheel Jacobsens datter
Helle Scheel Jacobsen, som blev født i Grantofta
i Sverige den 6. maj 1945.



Helle Scheel Jacobsen var
halvsøster til Ebbe og Jesper Langberg

Datterens far var en
kvartfætter til Hr. Jacobsen
Denne datter havde Inger Margrethe Scheel Jacobsen fået med en svensk kvartfætter til Vilhelm Jacobsen -
men datteren blev udlagt som barn af ægteparret Jacobsen.

Datteren var de første år af sit liv i pleje hos Pastor Schrøders hustru, som dengang boede ved det gamle middelalderslot fra
Ingeborg Skeels tid, Voergård Slot i Nordjylland.

Blev skilt fra
Pastor Schrøder
Fru Schrøder var efter krigens afslutning blevet skilt fra Pastor Schrøder,
der havde været sognepræst i Voer og
Agersted kirker ved Voergård Slot i Nordjylland.

Pastor Schrøder var bror til Jane Horneys biologiske mor Marie Schrøder, som fik navnet Mary Hamilton, da hun blev
gift i Skotland med Jane Horneys biologiske far
Prins Michael Jacek Radziwill-Hamilton.

Pastor Schrøders fraskilte hustru flyttede kort efter krigen med sine
egne børn og fru Jacobsens få måneder gamle datter Helle
fra Nordjylland til en af familien Jacobsens lejligheder på
Amagerbrogade 22 i København.


I dette hus boede Hr. og Fru Jacobsen i Buenos Aires
- og her var Helle, Ebbe og Jesper på ferie i 1962 og 1963.

Blev forenet med
familien sidst i 1948
Her boede Helle Scheel Jacobsen indtil slutningen af 1948, hvor hun blev forenet med sin mor og Vilhelm Jacobsen
i deres nye hjem i Buenos Aires.

Ægteparret Jacobsens internationale agentarbejde var så vigtigt og så risikofyldt, at de officielt fremstod som 'barnløse' -
og det var af afgørende betydning for deres og deres børns sikkerhed at
få børnene placeret hos andre medlemmer af familien
eller hos gode venner.

Opsporede efterlyste nazistiske
krigsforbrydere
Jacobsen-parret boede fra 1948 i Argentina, hvor de arbejdede på topplan
for den kongelige dansk-engelske efterretningsorganisation "Rex".

Her var de dybt involverede i de antinazistiske netværk, der opsporede
efterlyste nazistiske krigsforbrydere, nazisternes våbenlagre og deres internationale pengetransaktioner.

I 1967 talte en person i det danske netværk, en kvinde, imidlertid
uforvarende over sig, og Jacobsen-parrets dække
i Buenos Aires blev afsløret til en dansk-tysk 'Varulv', som under 2. Verdenskrig havde været i tysk tjeneste.

Rex-netværket nåede
dog at blive advaret
Rex-netværket nåede dog at blive advaret, inden nazisterne kunne
slå til mod Jacobsen-parret.

En trafikulykke blev iscenesat, hvor ægteparret 'omkom' - og en storslået skinbegravelse, med kister indeholdende
ligene af tre hjemløse, blev arrangeret fra den historiske katolske
Basilica Nuestra Senora del Pilar i Buenos Aires.

Blev fjøjet ud i
privatfly
Inden da var ægteparret Jacobsen blevet fløjet ud af Argentina i
et privatfly, og fra nabolandet Brasilien blev de sendt i sikkerhed
først hos familiemedlemmer i Canada og senere i Frankrig
- hvorefter de blev sendt på nye opgaver i Polen og Grækenland.

Derefter gik turen til Rusland, hvor de blev briefet og debriefet et par måneder,
før de efter aftale mellem de involverede landes
efterretningstjenester blev placeret i Australien
- og her døde de en naturlig død i henholdsvis 1974 og 1978.

Urnerne blev nedsat
i Radziwill-slægtens gravsted
Deres urner blev senere under stort hemmelighedskræmmeri og ved
hjælp af kontakter i KGB nedsat i slægten Radziwills gravsted ved slottet Mariyinsky udenfor Kiev i Ukraine,
hvor deres udviskede mindesten
stadig står i et diskret hjørne ved slægtens tidligere slot.

Et ordsprog siger, at virkeligheden langt overgår fiktionen - og sandheden i 'dobbeltmord-sagen' er meget mere
interessant, end de historier som
Peer Kaae kan finde på ud fra de uinteressante akter i Landsarkivet på Jagtvej...

Man kan læse mere på: www.npi-news.dk
 og i bogen:

"Den Sidste Aktion"...


Slut



DR-TV tegner et forkert billede:
Arne Sejr var ingen helt i
Jane Horney Mysteriet...

Af red./Forfatter Ole Hans Jensen

Danmarks Radio TV forherliger nærmest den gamle leder af Studenternes Efterretningstjeneste, nu afdøde Arne Sejr, i serien
"Den Kolde Krig", men Arne Sejr tog mange "lig i lasten" med sig i døden - og en af dem han forgæves prøvede af gøre til et lig,
var Jane Horney, som han var med til at jagte i årene 1940-45
DR-TV kører i øjeblikket en serie om den "Den Kolde Krig" - der også sendes over
DR-2-TV - og den sidste historie man kørte, var om Arne Sejr og hans private efterretningstjeneste "Firmaet", som efter krigen
blev mest kendt for
Kejsergade-Sagen og for aflytningen af kommunistlederen Alfred Jensen, der boede i Vestersøhus i København.

TV-Udsendelsen var god -
men mangelfuld

Udsendelsen var sådan set meget god og spændende, hvis man ikke i forvejen kendte til
Arne Sejr, der nærmest blev forherliget som en helt, og hvor man fik de tidligere ministre, Kjeld Olesen fra Socialdemokratiet og
Ninn-Hansen fra Det Konservative Folkeparti,
der selv var frihedskæmper, til at fare i hovedet på hinanden på skærmen.

P.A. Mørch skabte grunden
til Echelon i Danmark

Den socialdemokratiske selvbestaltede "efterretningstjeneste" AIC blev også nævnt ganske kort i udsendelsen, ligesom den "grå eminence", orlogskaptajn P.A. Mørch, også fik lov at fremstå som den "store mand" i indslag på skærmen.

Det blev dog ikke nævnt med et ord, at samme P.A. Mørch faktisk var manden, der skabte grobunden for det i dag så meget omtalte
Echelon overvågningssystem, da han fik oprettet "lyttecentralen" på Amager - der også i dag uden tvivl er en del af det
verdensomspændende spionagentnet, som også har været fremme i en artikelserie i Ekstra Bladet om Echelon.

Arne Sejr var
ultra-konservativ

Arne Sejr var hele sit liv ultra konservativ, og nærede, sammen med sine kammerater i Studenternes Efterretningstjeneste, et sandt
had til alle kommunister.

Han var mest kendt som den mand, der skrev de "10-bud" for befolkningen -
om hvordan man skulle genere tyskerne mest muligt.

Disse 10-bud skrev han i Slagelse den 9. april 1940, siger legenden, hvor han var i lære
som manufakturlærling, en branche han senere som "tøjmand" ernærede sig af, sammen
med det, han havde skrabet sammen under sin tid i Sverige.

Her blev der afsløret flere unøjagtigheder i forbindelse med de illegale penge, som bl.a.
fra England gik gennem "bangebuksene" i Stockholm og i Malmø, som den kendte
danske frihedskæmper og hemmelige engelske agent "Lillebjørn" benævnte dem.
Udover dette finansierede CIA efter krigen Arne Sejr og "Firmaets" hemmelige efterretningsaktioner,
som selv ikke PET og FET kendte til.

Arne Sejr skulle have
skudt Jane Horney

"Lillebjørn og "Storebjørn" var de to agenter, den danske efterretningstjeneste og Arne Sejr havde sat til at likvidere den svensk/danske
billedskønne kvinde - Jane Horney.
Arne Sejr var endda en overgang udpeget som den, der skulle have likvideret Jane Horney, som man fejlagtigt - og bl.a. på grund af en
nu afdød dansk modstandskvindes jalousi
- havde udskreget til at være en trussel for den danske modstandsbevægelse, på trods af at den svenske efterretningstjeneste SÄPO
efter 14 dages skrappe forhør i Stockholm, hvor
hun var anholdt, havde frifundet hende for alle anklager.

Jane Horney blev beskyldt for at være en trussel - og ikke mindst for den i Sverige - "under jorden-arbejdende" danske millitære
efterretningstjeneste - med topfolkene, "Prinserne" Nordentoft, Volmer Gyth og P.A. Mørch - og ikke mindst bagmanden,
Kaptajn N.B. Schou, der trak i alle trådene.

Hun vidste for meget
om forræderruterne

Jane Horney var uden tvivl også en trussel for "Prinserne" og for ruteførerne Arne Sejr, Erik Westenholz og Leif Hendil, Ekstra
Bladets chefredaktør dengang før og efter krigen - som alle blev millionærer på deres ophold i Sverige, iflg. pålidelige kilder.

Hendil tog sig af dage, og skød sig på Ekstra Bladets redaktion, fortæller de indviede - for intet står der at læse om dette i
Ekstra Bladets arkiv.
For at dette ikke skal komme frem nu, og skabe skandale, så har regeringen naturligvis hemmeligstemplet "Stockholms-arkivet"
- hvor nogle af pengetransaktionerne uden tvivl vil fremgå, selvom meget uden tvivl er skjult og destrueret.

Arne Sejr havde ikke modet
til at skyde Jane Horney

Heldigvis havde Arne Sejr ikke modet til at skyde Jane Horney - og opfandt en lungebetændelse, på trods af at mange har set ham i fuld
vigør i dagene mellem den 17.-21. januar 1945 - de "fem dage i januar" - der snart bliver titlen på en spillefilm og et teaterstykke
om Jane Horney-sagen, og som den kgl. svenske skuespillerinde Stinna Eklund har sagt ja til at spille hovedrollen i, selvom projekterne lige
nu kun er i sin startfase.

Jane Horney lever
i bedste velgående

Jane Horney lever i dag i bedste velgående i London og arbejder - på trods af at hun nu er 82 år - for MI5/MI6 samt for den engelske
Dronning Elizabeth og premierminister Tony Blair - selvom man naturligvis ikke kan få dette bekræftet, uden at have direkte forbindelse
til hende, som vi har.
For officielt er hun "død" og ikke eksisterende - et genialt efterretningstrick.
Men en anden kvinde - en dansk modstandskvinde, der lignede Jane Horney, og som vi kender identiteten på - måtte i 1945 bøde med sit liv,
for at Arne Sejr og hans "bangebukse" i Malmø og i Stockholm ikke skulle tabe ansigt, da Jane Horney slap væk.

Arne Sejr var ingen helt
i Jane Horney-sagen

Så Arne Sejr var ingen helt i Jane Horney-sagen eller i andre sammenhænge i Sverige under krigen - selvom han fremstod fejlagtigt
som en af de helt store frihedskæmpere i DR TV-serien forleden.
Her så man ham på rad og række, sammen med kun ultrakonservative modstandsfolk, hilse på Bill Clinton i Mindelunden i København.
Man havde totalt forbigået BOPA-folkene, der har betydet lige så meget for vor frihed, efter 1945 som de konservative modstandsfolk
- måske endda mere.
Det havde tjent DR-TV til ære, hvis man havde haft mod nok til at fortælle den rette sandhed om Arne Sejr - og om "Firmaet"
- for ikke at tale om "Forræder-Ruterne" - der også var en del af Arne Sejrs og hans medarbejderes transaktioner i Malmø i årene 1943-45.

Forræder-Ruterne
hjalp top-nazister

Forræder-Ruterne var de dansk organiserede ruter, hvor tyske topnazister - bl.a. Martin Bormann - i 1945-46 slap væk til Sydamerika
for en klækkelig betaling i guld til de danske ruteførere - en del af det meget omtalte "Odessa-Guld".
Odessa-guldet blev illegalt omvekslet til "hvide pen-ge" af Wallenberg-Koncernen - der gjorde en god forretning, da man købte
guldet til 50 % af markedsprisen,
fortæller pålidelige kilder om dette.

Mange af topnazisterne
var i forbindelse med
"Studenterne"

Mange af disse topnazister var i tæt forbindelse med Studenternes Efterretnings-tjeneste og med Arne Sejr og Hendil
- og det havde vi også gerne hørt og set noget om i DR-TV forleden.
DR-researchen har ikke været særlig god - da man kunne have læst meget af det, der er nævnt i denne artikel, i bogen "Jane Horney
- dead or alive..., som undertegnede udgav i 1996 sammen med min kollega red. Britt Bartenbach.

DR holdt sig til
betydningsløse aktioner

Men DR havde klogt holdt sig til de betydningsløse aflytninger af Alfred Jensen, som Arne Sejr og hans kumpanere ikke fik særlig
megen ære af - eller noget ud af, da de blev stoppet af Ninn-Hansen, der fik kolde fødder politisk.
 

Har alle aner til
bangebuksene i Sverige

Der kom heller ikke megen ære ud af Kejsergade-sagen, der mest var en afledningsmanøvre for at skjule de rigtige efterretningsaktioner,
som alle har aner tilbage til "bangebuksene" i Sverige.

Og meget behændigt har Folketinget besluttet, at P.E.T. undersøgelsen, der skulle afdække Politiets Efterretningstjenestes ulovlige metoder,
kun skal beskæftige sig med årene efter krigen fra 1945.

Politikerne kan føle
sig sikre nu

Så med god hjælp fra DR TV kan politikerne nu endnu engang drage et lettelsens suk - for de gamle støvede hemmeligheder fra krigens
år forbliver gemt af vejen under et tætsluttende låg.

Denne artikels forfatter har derimod været forfulgtaf Justitsminister Frank Jensen, Politimester Annemette Møller og deres stormtropper
- og har måttet leve under jorden
i 12 måneder som en slags politisk fange på grund af sin farlige viden bl.a. om ovenstående.

Har brudt adskillige
love og regler

Man har brudt adskillige love og lavet ulovlige ransagninger, telefonaflytninger og brevcensur - og det er ikke på grund af en
bødeforvandlingsstraf på sølle 3.000 kroner, som man giver som grund.
Det er naturligvis på grund af undertegnedes store viden om PET's arbejdsmetoder og Jane Horneys modige arbejde for freden.

Andre er døde
for deres viden

Andre er døde under mystiske omstændigheder for at afsløre deres viden om disse ting, og de fleste kan nok endnu huske PET's tidligere
agent Anders Nørgaard, der blev fundet hængt udenfor sin altan - og DR TV journalisten Moses Lassen, der pludseligt omkom foran
et tog kun en uge efter PET-agentens død.
Ironisk nok var Moses Lassen en af de journalister, som havde været med til at lave udsendelsen om Arne Sejr og "Den Kolde Krig".

Sagen bliver forældet -
men nye fiktive anklager
sikkert på vej

Undertegnedes Pressenævnssag bliver forældet den 11. december 2000 efter tre år - men så står man nok klar med nye konstruerede pressenævnssager for at hindre min viden fra at komme frem, således at politikerne kan føle sig sikre.
Hvem sagde politistat og retssikkerhed...
SLUT.



Ekstra Bladet løber fra løgneartikel:

Bent Falbert er en "kylling" - tør ikke slås for Ekstra Bladets
løgneartikel om Jane Horney...

Arrogant og ulovligt afviser Ekstra Bladets chefredaktør et krav om genmæle fra Jane Horneys polsk-svenske familie og kryber
i et musehul - sagen bliver nu indbragt for Pressenævnet


Copyright: Journalernes Bogforlag
Fotoet af Michael Hamilton tv., Jane Horney Hamilton og Frode Bay Madsen er
taget i Palæstina den
 29. November 1948, da
de tre havde fuldført deres MI6-mission i Palæstina...


Jane Horney levede til den 3.april 2003...

Af Ole Hans Jensen
og Britt Bartenbach
Forfattere til to bøger om Jane Horney:
"Jane Horney - dead or alive..." og
"Hvem var Fjenden?"

Vi er godt klar over, at dansk presse på lederplan ikke rummer mange folk af ære, men at Bent Falbert skulle være sådan en kylling, at han ikke tør gå i en åben kamp om Ekstra Bladets løgneartikel om Jane Horney - det er for luset.

Han har afvist den berettigede klage fra Jane Horneys polsk-svenske familie med et kun 6 liniers brev, hvor han nøjes med nærmest hånligt at afvise med, at klagen ikke følger de retningslinier, som Medieansvarsloven foreskriver i § 36, hvilket i øvrigt ikke er rigtigt - selvom denne paragraf i loven er dårligt formuleret, da medierne let kan slippe fra direkte løgne som i denne sag om Jane Horney -sagen- hvis Pressenævnet bakker op om mediet, hvilket det tit gør, når det drejer sig om "de store landsdækkende medier".

Bent Falbert undgår også at svare på, at der desuden er klaget efter § 34 i Medieansvarsloven, som har med Presseetik at gøre.

Denne paragraf har Ekstra Bladet nemlig også overtrådt...

Praler med at Ekstra Bladet
"tør hvor andre tier..."

Bent Falbert praler med, at "Ekstra Bladet tør - hvor andre tier..." - men det passer ikke, når det drejer sig om Jane Horney-sagen og om
"Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej", som vi afslører i vor næste bog:
"Den Sidste Aktion..."

Jane Horney levede vidnefast
til den 3. april 2003

Jane Horney levede vidnefast til den 3. april 2003, hvor hun døde en naturlig død i London. Men på trods af at Bent Falbert har modtaget 4 skriftlige erklæringer, der bekræfter at Jane Horney ikke blev dræbt i 1945, så vælger han fejt at afvise vor klage, der er indgivet på vegne af Jane Horney's familie.

Bent Falbert har desuden fået flere fotos af Jane Horney, der er taget efter januar 1945, og som han og andre også kan se på vor hjemmeside:
www.npi-news.dk.
 

Bent Falbert kan ikke
modbevise vore vidner

Vi ved da godt, at Bent Falbert ikke kan modbevise vor dokumentation, men
alligevel er det skandaløst, at den mand - med den ringe sandhedsværdi han og Ekstra Bladet står for - den ene gang efter den anden bliver inviteret ind af "vennerne" i TV2's Morgen- og Aften-TV hyggeprogram og i TV-avisen, etc. - hvor han fremstilles som en troværdig redaktør, selvom han nu bringer en bevisligt løgnagtig artikel om Jane Horney.

Bent Falbert er røget
på en stor limpind

Ekstra Bladet er i forbindelse med denne artikel samtidig røget på en limpind fra den tidligere Cavling-Pris modtager Jørgen Pedersen, der mistede sin sidste rest af troværdighed, da det afsløredes, at han hav-de manipuleret "vidnerne" i Pedal-Ove-sagen - som han fik cavling-prisen for i sin tid.

Før dette saboterede Jørgen Pedersen også den svenske filminstruktør Stellan Olssons forsøg på at rykke lidt ved den gamle vandrehistorie i Jane Horney TV-serien i 1985.

Det kan så være, hvad det vil, men at Jørgen Pedersen og Ekstra Bladet ikke tør "bevise" sin løgnehi-storie overfor læserne - det er for ringe.

En skændsel for alle
Cavling-Pris modtagere

Jørgen Pedersen, der er en skamplet på alle Cavling-prismodtageres ære,
aner ikke noget som helst om Jane Horney-sagen.

Alligevel forsøger han i artiklen at fremstille en af "bangebuksene" i Sverige, Hjalmar Ravnbo, som den der likviderede Jane Horney - på trods af at alle ved, at Hjalmar Ravnbo blev sendt til Sverige, netop for-di han var for bange for at udføre rigtigt aktivt "Frihedskæmperarbejde", såsom sabotageaktioner og likvi-deringer...

Modstandbevægelsen aner
ikke en dyt om sagen

Den danske modstandsbevægelse aner ikke en dyt om, hvad der skete Jane Horney - bortset fra den frit opfundne "vandrehistorie" om at hun blev skudt ombord på fiskerbåden "Ternen", som dele af den danske "modstandsbevægelse" har disket op med i over 60 år...

Det samme gælder Bent Falbert, der heller ikke aner, hvad der skete Jane Horney under og efter krigen, hvor hun helt op til den sidste tid arbejdede for Dronning Elizabeth II, for skiftende regeringer, her sidst i en meget høj alder, bl.a. for Tony Blair, for MI5 og for MI6.

Han kunne dog have sat sig ind i stoffet ved at læse vore til "Jane Horney-bøger".

Talentløs journalist
uden research

Men at Bent Falbert har så ringe indsigt i Jane Horney-sagen, og at han dækker over sin talentløse journalist Claus Jessen - der ikke kan have udført
megenresearch til sin skandaløse artikel - det er en presse-skandale af rang, specielt efter at vi har udgivet de førnævnte to bøger, som afslører
alt i den sag.

Vi venter på Tøger
Seidenfaden

Nu venter vi kun på, om Chefredaktør Tøger Seidenfaden fra Politiken har
 samme ringe stade, eller om han er et mandfolk - for hans medarbejder,
journalist Susanne Nielsen, er nemlig også røget på Jørgen Pedersens limpind og har frembragt en lignende løgnagtig artikel om samme emne
- en artikel med over-skriften: "Gammelt drab spøger stadig...", som der også er klaget over af Jane Horneys polsk-svenske familie
- endda direkte til Susanne Nielsen direkte på Politiken...


SLUT


Sat på siden: 28.062009

Hemmelig agent-kilde udtaler:
PET-agenten Anders Nørgaard begik ikke selvmord - han var offer for en likvidering...
Den hemmelige tjeneste gør stadig, hvad der passer den, og overvågningerne af danske venstrefløjspolitikere hører til
„småtingsafdelingen“. Det store spørgsmål har hele tiden været - blev PET-agenten Anders Nørgaard myrdet eller begik han
selvmord den 15. marts år 2000, det har PET lagt låg på. Nu er gåden løst, da nye oplysninger er kommet frem


Anders Nørgaard blev Likvideret

Af Ole Hans Jensen
Ansv. Red./Forfatter
Copyright: Journalernes Bogforlag

Hvis man tror, at PET - Politiets Efterretningstjeneste - holder sig til Danmarks og andre staters love, så er man naiv.

Det er korrekt, når mange påstår, at PET er „en stat i staten“, det har undertegnede og min kollega, Britt Bartenbach, erfaret -
da vi er kommet godt ind i „de hemmelige tjenesters arbejde“ i forbindelse med vort forfatterskab, som igennem mere end
10 års research har bragt mange lovbrud og mystiske sager for dagen.

PET arbejder sammen
med CIA, MI5, MI6 og Mossad
Det var under forarbejdet til vor bog: „Jane Horney - dead or alive...“, at vi begyndte at komme ind i den sfære, der har tilknytning til efterretningstjenester, der arbejder sammen på kryds og tværs i en verden, hvor alle er bange for deres „egen skygge.“

Naturligvis er det en alvorlig sag, hvis man mod regeringens vidende, hvis det har været tilfældet dengang, ulovligt registrerede „Venstrefløjspolitikere“ - men det er ingenting mod, hvad man har lavet af hemmelige aktioner sammen med CIA, MI5, MI6 og
Mossad og andre hemmelige tjenester rundt om i verden.

Vi er vidende om, at en ret kendt dansk PET-agent, Anders Nørgaard, for en del år siden sammen med to MI6-folk fra England og en
CIA-agent forsøgte et mordattentat i en togsovevogn i Italien mellem Firenze og Milano.

Senere begik Anders Nørgaard officielt "selvmord" sagde man - men der er vist ikke mange der tror på PET-historien, når man kigger
forholdene ved "selvmordet" nærmere efter i sømmene.

PET har igennem årene lavet mange skumle ting, for slet ikke at tale om under krigen, hvor mange agenter og frihedskæmpere
forsvandt sporløst i Sverige og her i landet - for ikke at tale om den skæbne, der blev Jane Horney til del, da man løj hende død, på trods
af at hun først døde i London den 3. april 2003 af et hjerteanfald efter at have ligget i koma i 3 uger.

Agenterne har stået i en god skole i PET igennem årene - med hensyn til det der ikke slipper ud.

Cheferne har alle
kendt til affærerne
De nuværende chefer, og de, der har været med i sagerne før dem, ved alt om disse sager.

Nu prøver de bare at redde deres eget skind, da de næsten alle er blevet politimestre - det gjaldt også den nu pensionerede Hanne Bech
Hansen, der var den første kvindelige chef for PET.

De redder "deres skind" ved at hælde "vand ud af ørerne". Det har man også gjort i "Anders Nørgaard-sagen" - som var blevet en
belastning for efterretningstjenesterne
- så man måtte gøre noget, som en "hemmelig efterretningkilde" udtaler det til os.

Anders Nørgaard blev
likvideret
- Anders Nørgaard begik ikke selvmord, men blev likvideret, siger vor hemmelige efterretningskilde.

- Han blev passet op af to agenter oppe i lejligheden, da han kom hjem, efter et besøg på sit stamværtshus på Amager.

- Anders Nørgaard blev gjort "kold" ved at få et reb om halsen og derefter smidt ud over altanen til sin lejlighed - men om han var død ved hængning er ikke helt til at afgøre, da kriminalpolitiet blev bortvist af "agenter", beretter vor efterretningkilde og fortæller videre:
- Et par "backup-folk", der var placeret nede på gaden, troede fejlagtigt at Anders Nørgaard ville flygte ved at fire sig ned fra altanen
med et reb
- og den ene skød så Anders Nørgaard nedefra.

Alt blev
mørkelagt
Omstændighederne ved Anders Nørgaards død blev herefter totalt mørkelagt, da agenterne "jog" kriminalpolitiet væk, og derfor findes der formodentlig ikke en politirapport, der kan beskrive nøjagtigt hvad der skete.

Anders Nørgaard blev iflg. pålidelige efterretningsagenter også benyttet som "hitman" for MI6 - så måske var det en udenlandsk aktion,
så det må stå hen i det uvisse - men helt sikkert er det i hvert fald, at Anders Nørgaard ikke begik selvmord...

SLUT



Breaking News:
Sensation
I dag den 9. April 2012 er det 72 år siden:

Historien er stadig besat - befri de båndlagte arkiver i Rigsarkivet

"Overlærer Petersen" solgte
Danmark den 17. marts 1940...

Danmark blev besat den 9. April 1940 af tyskerne efter en aftale i Rostock den 17. Marts
1940, en aftale ingen dansk politiker siden da har villet indrømme, på trods af meget omfattende dokumentation


Her foregik det....


Af Ole Hans Jensen
Redaktør/Forfatter til bogen:

"Maskerne Falder"

Peter Munch, den radikale danske udenrigsminister i Staunings regering må have virket nervøs, da han den 17. Marts 1940 sad i den langt fra
komfortable tyske Fieseler-Storch maskine, der havde lagt kursen an mod Rostock efter starten i Kastrup Lufthavn.

Fik et tysk rejsepas
udstedt af tyskerne

P. Munch, der havde fået udstedt et "rejsepas" lydende på navnet "Overlærer Petersen" af den tyske gesandt, friherre Cecil von Renthe-Fink i
den tyske delegation i København, sad uden tvivl og tænkte med spænding på, hvordan det skulle gå med forhandlingerne med Heinrich Himmler.

Dr. Peter Munch vidste
hvad formålet var

Denne havde bedt ham komme til Rostock, fordi han havde noget vigtigt at
fortælle ham.

Peter Munch vidste nok, hvad det vigtige var - nemlig at hans eneste barn Ebbe Munch var blevet anholdt i Hamburgs "glædeskvarter" Sankt Pauli
under en razzia på et pædofilt mødested.

Udenrigsministeren og hans kone Elna, der havde det store ord i det Munch'ske hjem, havde i længere tid haft problemer med sønnen Ebbe, der var
"pædofil" - da han ikke kunne holde fingrene fra små drenge.

Sønnen havde været
indblandet i sexaffærer

Ebbe Munch havde i Danmark været indblandet i nogle sex-affærer, bl.a. havde han forgrebet sig på sin egen mindreårige tjenestekarl på sin gård i Nordsjælland.

Drengens far havde opsøgt familien Munch og truet med at anmelde episoden til politiet.

Fik affæren dysset ned
ved at true faderen

For at undgå den store skandale i Munch-familien havde man fået sagen dysset ned, og med Elna Munch som den store drivkraft var drengens far
blevet anholdt for "pengeafpresning".

Ebbe Munch var hurtigt blevet sendt til udlandet - og nu havde han altså forløbet sig endnu engang, til Peter Munchs store fortrydelse.

Der var dødsstraf for
at være homoseksuel

Det var ingen spøg at blive anholdt for homoseksualitet i Tyskland i 1940, for det kunne medføre dødsstraf - og Munch havde nok bange anelser i
den retning, for han vidste fra tidligere, at Heinrich Himmler, der var chef for SS, var en herre, der nok skulle vide at benytte sin viden til egen fordel.

Udenrigsministeren blev revet ud af sine egne tanker, da landingsmeldingen lød fra kaptajnen i cockpittet.

Blev hentet i lufthavnen
af en PKW

Kort efter landede Fieseler-Storch maskinen sikkert i Rostock Lufthavn...

Peter Munch og efterretningsfolkene Volmer Gyth og P.A. Mørch sagde farvel til kaptajnen og blev derefter ledt ud i en ventende PKW, og med stor
hast kørte man så mod Rostock.

I vognen var endvidere Heinrich Himmlers personlige chauffør, Oberscharführer Ernst Momme, som fra Berlin var blevet beordret til at hente det
danske følge i Rostock lufthavn.

Efter en halv times kørsel stoppede vognen, og en person, som de ikke kendte, steg ind.

Det danske selskab
stod af ved Jakobskirken

Manden præsenterede sig som Hauptsturmbannführer Heinz Altdorf - og man fortsatte derefter, til man nåede en stor kirke, som senere viste
sig at være Jacobskirken i Rostock, og her stod det danske selskab og Altdorf ud...

Man gik ad mørke villaveje ca. et kvarter, til man nåede en herskabspension, og her blev Peter Munch vist ind til Heinrich Himmler, som
allerede ventede på ham.

Munch hilste lidt nervøst på den tyske topnazist, og man satte sig ved et enkelt bord i den flotte salon.

Himmler lagde ud med at spørge til Kong Chr. X's helbred - og man gik i gang med forhandlingerne.

Spurgte først til
sønnens velbefindende

Munch sænkede stemmen og spurgte til sin søn Ebbes velbefindende i fængslet i Hamburg.

- Han har det godt, og jeg skal nok ordne den redelighed med Deres søn, sagde Himmler beroligende - og jeg er sikker på, at vi i fællesskab kan
finde frem til en samlet løsning.

- Jeg går ud fra, at De er orienteret om vore forhandlinger i Karl Wolffs villa i Bad Doberan i forgårs den 15. marts, spurgte Himmler.

- Jeg har set papirerne, og hørt båndene - som jeg har fået på trods af kurérmaskinens nødlanding på Lolland, svarede Munch.

Det, den danske udenrigsminister her hentydede til, var den tyske kurérmaskine, der måtte nødlande ved den lille lollandske by Købelev på vej
hjem med resultaterne fra forhandlingerne i Karl Wolffs villa i Bad Doberan.

Himmler ville komme
til Norge før England

Man drøftede i længere tid detaljer i forbindelse med den tyske besættelse af Danmark, som skulle ske hurtigt, for at undgå at England kom først til Norge.

Himmler ville gerne have en endelig afgørelse, men Munch sagde til dette punkt:

- Jeg er kun udenrigsminister og tegner ikke regeringen alene - så jeg må forelægge sagerne for Stauning og få ham med på idéen - men det får jeg nok...

Rigsdagen havde besluttet
at ville beskytte landet med alle midler

- I øvrigt har vi i Rigsdagen i januar besluttet (året 1940), at vi skal kæmpe med alle midler for at forsvare landet - og hvis vi undertegner en aftale
om ikke at forsvare os, så vil det være landsforræderi og en god undskyldning for England til at angribe Danmark - selvom Churchill tidligere har sagt,
at vi ikke skal vente Englands hjælp, hvis tyskerne kom, sagde Munch videre.

Himmler mente, at Englands krigstrusler kun var propaganda - men forstod det danske synspunkt og foreslog, at Danmark kun ydede symbolsk modstand,
så ville Danmarks anseelse i hele verden bevares, og landet ville blive fri for ødelæggelse.

På trods af Dr. P. Munchs manglende lyst og evne til at underskrive de endelige papirer - så gik forhandlingerne om de mange detalje-spørgsmål
så godt, at P. Munch måtte blive på sit hotel, "Missions-Hotellet", til om mandagen den 18. marts 1940 - og det skulle senere vise sig at blive
skæbnesvangert for ham.

Topmødet i Rostock havde betydet, at den tyske overkommando havde trukket mange specialister til byen - så det var ikke for meget at sige, at byen
vrimlede med nazi-spidser, bl.a. den dansktalende og dansk gifte, Dr. Rudolf Jacobsen, der var specialist i danske forhold, og især i landbrugsforhold.

Jacobsen mødte også
Pastor Schmidt

Han var endvidere i familie med den sønderjyske præst, Pastor Johannes Schmidt, der i mange år havde været det tyske mindretals talsmand i Rigsdagen
i København.

Uheldet var ude, for Pastor Schmidt var på samme tid i Rostock, og boede på samme hotel som P. Munch.

Pastor Schmidt fra Vodder havde været til konfirmation hos sin datter i den tyske by Celle - og var om aftenen den 17. marts 1940 ankommet til Rostock,
hvor han skulle møde sin svigersøn, som var soldat og havde orlov fra Polen, hvor han var udstationeret.

Pastoren undrede sig over de mange
top-nazister

Pastor Schmidt undrede sig over, at byen vrimlede med top nazi-koryfæer - men tænkte ikke nærmere over dette før næste morgen.

Ved morgenmaden, på "Missionshotellet" den 18. marts, så Schmidt Peter Munch, men talte ikke med ham - men senere på dagen stødte P. Munch og
Pastor Schmidt igen tilfældigt ind i hinanden i Rostock by.

Dr. Peter Munch var
på "weekend-besøg"

- De her, sagde Schmidt. "Ja, jeg er på weekend besøg", svarede Munch undvigende...

Da P. Munch øjensynlig var ilde berørt ved dette uheldige møde, undlod Pastor Schmidt at bore mere i sagen - men senere mødte han sin slægtning
Rudolf Jacobsen, som fortalte, at han var i byen for at bistå Heinrich Himmler i forbindelse med samtaler med visse høje danske herrer - og så lagde
Pastor Schmidt selv to og to sammen.

Senere samme formiddag mødte Pastor Schmidt påny P. Munch - det var i en skov udenfor Rostock, hvor den danske udenrigsminister stod og kiggede
op i
luften - måske efter en flyvemaskine.

Kaldte færge
tilbage

Det var ikke så mærkeligt, for den maskine, der skulle bringe Peter Munch tilbage, havde fået maskinskade, og man kunne ikke nå med så kort varsel at
skaffe en ny.

Derfor endte P. Munchs besøg i Rostock med, at han den 18. marts tog færgen Mecklenburg hjem fra Warnemünde - men først efter at man havde måttet
kalde færgen tilbage, for den var allerede afsejlet, da den forsinkede danske udenrigsminister nåede frem.

P. Munch nåede dog tidsnok frem til København, så han kunne nå at underskrive dagsprotokollen i Rigsdagen for den 18. marts - men alibiet for søndag
den 17. marts 1940 mangler stadig.

Pastor Schmidt mødte på sin vej hjem fra Rostock også industriorganisatoren John Steen på en mellemstation, hvor han indviede denne i sine møder med
Peter Munch og Dr. Rudolf Jacobsen.


John Steen har senere, som de andre vidner, erklæret, at han har mødt Pastor Johannes Schmidt fra Vodder ved Rostock den 18. marts 1940, og at
han udtalte sig dengang som beskrevet.

Sluset over den
grønne grænse

Peter Munchs søn Ebbe, der som Heinrich Himmlers gidsel blev brugt som pression til at få "Rostock-Aftalen" igennem, fik efter denne meget vellykkede
aktion af "Rigsføreren" en blid medfart.

Ebbe Munch blev hverken tiltalt eller idømt dødsstraf - han blev derimod lige så stille sluset over "den grønne grænse" i Sønderjylland til Danmark.

Efter et kort ophold i Danmark, blev han sendt på en længere udlandsrejse til Shanghai og til Mongoliet.

Senere efter sin hjemkomst kom han til at spille en vigtig rolle i spillet omkring P. Munchs forsvundne dagbøger fra 1935-40.

Alle spor er blevet
grundigt slettet

Topmødet i Rostock trak, som før nævnt, mange af Det tredie Riges betroede eksperter til byen.


Disse eksperter stod til rådighed for Himmler, og selvom der fra officiel dansk side er blevet gjort alt for at slette Munchs spor i Rostock - har andre heldigvis senere afgivet deres beretninger om, hvad der skete i de dage...

72 år siden Rostock
og stadig råder løgnen

I år i 2012 er det 72 år siden, at Rostock-Mødet fandt sted - den 17. marts 1940 - og man benægter stadig mødets afholdelse. Hvorfor mon - spørg vore toppolitikere...

SLUT
 


70 år siden:
Den 9. april er "Skammens Dag..."
De lyver alle om Rostock-mødet...

 

Af Ole Hans Jensen
Ansv. Red/Forfatter
til bogen:
Maskerne Falder"

 

Den 9. april er "Skammens dag" for mange i Danmark.

Det var den dagen tyskerne besatte Danmark i 1940 efter en aftale i Rostock den 17. marts samme år, mellem den danske udenrigsminister Dr. Peter Munch og den tyske topnazist Heincrich Himmler.

 

Den danske udenrigsminster måtte krybe til korset og flyve hemmeligt til Rostock for at redde sin søn Ebbe Munch, som var homoseksuel og pædofil.

Sønnen var blevet fanget i en "homobule" i Hamburg - og det var kommet Heinrich Himmler for øre, hvilken guldfugl,
man havde fanget.

 

Trængte ind
uden modstand
De to toppolitikeres samtale mundede ud i, som beskrevet i min bog: "Maskerne Falder", at 40.000 tyskere tidligt den 9. april overskred den tyske grænse i syd uden at møde nævnrværdig modstand - alt var aftalt i store træk på mødet i Rostock den 17. marts 1940.


Siden mødet blev kendt efter krigen har alle løjet om dette møde, det vil sige de implicerede politikere, diverse regeringer op
gennem tiderne, embedsværket - og ikke mindst de historikere, som af systemet var sat til at afvise dette tophemmelige møde.

Man var naturligvis ikke var så dum at anerkende dette, hvis man var intersseret i at beholde jobs og stipendier, fede ben og professortitler.

Der er masser
af beviser
Man har altid undskyldt sig med, at der ikke var nogen beviser på dette Rostock-Møde og at det kun var rygter.

Den værste i den retning var historikeren og DR- manden Bjørn Svensson, som har skrevet mange bøger og artikler om
den 9. april, hvori han har forsøgt at fremkomme med beviser på, at Rostock-mødet ikke havde fundet sted.


I de senere år har det været lokalhistorikeren René Rasmussen, som har taget arven op - men i lighed med Bjørn Svensson er han sluppet ret dårligt fra, da historikeren Jon Galster, undertegnede og min kollega Britt Bartenbach fuldstændigt har pillet argumenterne fra hinanden.

Om hundrede år
er alting glemt
I dag på 70 års-dagen har en del medier for et syns skyld ladet forskellige kommentatorer skrive om den 9. april 1940.


Det drejer sig om den tidligere Forsvarsminister Hans Engell i Ekstra Bladet, og politikeren og meningsdanneren Ole Hyltoft omtaler i samme blad den 9. april 1940.

Skal ikke have
"klinket noget"
Fælles for dem begge er dog, at de heller skal ikke skal have "klinket noget" - så de nævner slet ikke noget som helst om denne aftale i Rostock.

Det er "dygtigt" gjort - og de lyver begge uden tvivl mod bedre vidende - men "om hundrede år - så er alting glemt" som det gamle valgsprog siger...

Pressen undgår at skrive
om den 9. april
Og sådan kunne man blive ved, og kendetegnende er, at man generelt i pressen undgår at skrive og bringe reportager om den 9. april 1940 og Rostock-mødet.

Det er det allernemmeste - og hvis det ikke var fordi det i dag var 70 år siden, så havde man stort set slet ikke skrevet noget om den 9. april 1940 - "Skammens Dag"...
SLUT



Hvad skete der med ægteparret Jacobsen
- og parrets familie...

'Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej' var ikke noget dobbeltmord, men et 'enkelt-mord', som gik ud over en halvsøster til Fru Jacobsen - ægteparret slap væk den 19. februar 1948 og kom senere til Argentina og Australien
(Kort version)

Af Ole Hans Jensen
Ansv. Red./Forfatter

'Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej' var ikke et 'Dobbeltmord', men et enkelt-mord, da kun én person, Marianne Bech Scheel Jacobsen, som var halvsøster til Fru Jacobsen, Inger Margrethe Scheel Jacobsen - som igen var halvsøster til Karen Bech Fries - moderen til Københavns Politidirektør Hanne Bech Hansen.

Karen Bech Fries var hemmelig 'hofdame' for Dr. Ingrid og fik fire børn - skuespilleren Preben (Orla Preben) Lerdorff Ryg, Arne S. Harthimmer, der var filmmand, og Hanne Bech Hansen samt en søn A.S.

De to sidste er
stadig i live
De to sidstnævnte af Karen Bech Fries's børn lever stadig - men deres familieidentiteter er ikke dem, de officielt er kendt under...

Ægteparret Vilhelm Jacobsen og Inger Margrethe Scheel Jacobsen slap væk, efter at Vilhelm Jacobsen var blevet advaret af Karen Bech Fries i Botanisk Have, hvor hun luftede sin hund der.

Her aftalte de at mødes, efter at hun havde modtaget en advarsel fra den svenske Rex-agent med dæknavnet "Hugo Falcao", der havde infiltreret tyske 'Varulve' fra den berygtede "Peter Gruppe".

Gruppen arbejdede videre efter krigen i dybeste hemmelighed.

"Hugo Falcao"
reddede ægteparret

En Rex-gruppe kørte under "Hugo Falcaos" og Frode Bay Madsen Skovbirks ledelse til Frederiksberg, hvor man parkerede en tilstødende gade til Peter Bangs Vej.

Marianne Bech Scheel Jacobsen blev sendt op i lejligheden i nr. 74 og fik i sidste øjeblik advaret Inger Margrethe Scheel Jacobsen om, at der fra nazistisk side var aftalt et angreb på ægteparret den aften.

Inger Margrethe Scheel Jacobsen flygtede via køkkentrappen til nr. 74 - og siden ca. kl. 17.00 den 19. februar var ingen af de to hovedpersoner ægteparret Jacobsen i lejligheden på 3. sal.

Derfor er det langt ude fortsat at hævde, som de "falske historikere" og andre gør - at det var ægteparret Jacobsen, der blev udsat for et 'dobbeltmord' - for de eneste, som på det tidspunkt var i lejligheden, var Marianne Bech Scheel Jacobsen - og det var hende, der åbnede døren, da to 'Varulve' i stjålne politiuniformer ringede på.

Resten kan man læse
i vore bøger

Resten af dette forløb i lejligheden Peter Bangs Vej 74, 3. th. kan man læse i vore bøger: "Den Sidste Aktion" og
"Den Sidste Aktion - Ekstra", som kan købes fra vort forlag: "Journalernes Bogforlag".

Ægteparret Jacobsen opholdt sig en del tid i landet forskellige steder, inden de ved Prins Knuds og Jane Horney Hamiltons hjælp kunne rejse ud af landet, hvor de efter et par stop på vejen ankom til deres bestemmelsessted Argentina.

Herfra fortsatte de deres arbejde som 'Kontraagenter' for "Rex" - efterretningsorganisationen for det danske og det britiske kongehus.

Ægteparret måtte flygte fra Argentina i 1967 - og efter et par vigtige agentopgaver i Polen og Grækenland - blev de via Sovjetunionen placeret i Australien - som blev deres sidste opholdssted.

Reddede også ex-kong Konstantin
og Dronning Anne-Marie ud

Det helt nøjagtige forløb er afsløret i vore bøger "Den Sidste Aktion" - hvor det også er beskrevet, hvordan de var med til at arrangere ex-kong Konstantin og Dronning Anne-Maries flugt fra Grækenland i 1967.

Dette blev arrangeret med assistance fra bl.a. "Hugo Falcao" og Vilhelm Jacobsens halvbror Rex-agenten Marcel Marceau, der med sit diplomatpas kunne rejse over hele verden.

Udover arbejdet i Argentina, og senere i Australien, sendtes alle de nævnte 'Rex-agenter' også på farlige opgaver rundt om i verden - og bl.a. deltog de det berømte møde i Berlin i 1963 på den tyske borgmester Willy Brandts kontor, da Præsident John F. Kennedy besøgte byen.

Her var også Vilhelm Jacobsens hemmelige datter Helle Scheel Jacobsen til stede sammen med sin far, og det var i Berlin (dengang Vestberlin), at Kennedy udtalte de udødelige ord: "Ich bin ein Berliner".

Havde også navnet
Radziwill

Man kunne fortælle langt mere herom - men for at kunne få mere at vide, må man læse vore bøger - hvor man også kan læse mere om, at Vilhelm Jacobsen også havde navnet Radziwill og var ud af den kongelige polsk-litauiske slægt af samme navn.

Ægteparret Jacobsen sluttede deres dage i henholdsvis 1974 (Inger Margrethe Scheel Jacobsen) og i 1978 (Vilhelm Jacobsen) - og begge ligger begravet i Ukraine.

Datteren Helle
døde i 2008

Datteren Helle Scheel Jacobsen døde i al hemmelighed for offentligheden i februar 2008 - efter kort tids sygdom og ligger begravet i USA.

Resten kan læses nu og hen ad vejen i kommende bøger - eller på vor homepage: www.npi-news.dk, som også giver mulighed for at bestille bøger fra vort forlag: Journalernes Bogforlag.

Vore afsløringer burde allerede nu have udløst den dusør på ca. 900.000 kr., som blev udsat i sagen - og at Københavns Politidirektør Hanne Bech Hansen havde indkaldt os til en afhøring, hvor hun burde have takket os for, at vi havde afsløret, hvem der dræbte hendes moster Marianne Bech Scheel Jacobsen.

Men intet har vi hørt - andet end en total afvisning - en skandale...

SLUT
 



Afsløring

På grund af al den løgn, der er blevet skrevet igennem årene om:

"Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej",
bl.a. i Erik Haaests tre bøger om emnet, samt i en okkult bog, forfattet af Suzanne Wowern Rasmussen og i forbindelse med den
pensionerede bankmand Dines Bogø's foredrag om mordet -
føler vi os nødsaget til at offentliggøre en del af dokumentationen
til vor bog:

"Den Sidste Aktion"
der udkommer til Jul, hvor mysteriet endeligt opklares...

 

Med venlig hilsen

Ole Hans Jensen
og Britt Bartenbach
Forfattere til bogen:
"Den Sidste Aktion"

Copyright: "Journalernes Bogforlag"
 

Helle Scheel Jacobsens erklæring


Ole Bøchers erklæring:

Frode Bay Madsen, nu Skovbirks erklæring

Hugo Falcao's erklæring:
(DÆKNAVN)



Skandalen ruller videre:

Forfulgte "Dobbeltmord-forfattere"
har nu modtaget dødstrusler pr. brev...

De to forfattere, der har vænnet sig til lidt af hvert, har nu modtaget dødstrusler, fordi de har afsløret "Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej" i bogen "Den Sidste Aktion"

Af Ole Hans Jensen og
Britt Bartenbach

forfattere til bogen:

"Den Sidste Aktion"

Vi er gennem årene blevet hærdede personer, og har været udsat for meget, blot fordi vi har afsløret diverse mysterier som "Rostock-Mødet", Jane Horney-sagen og her senest "Dobbeltmordet", som systemet , PET og FE helst ikke vil have frem i offentligheden - men det er aldrig rart at modtage "dødstrusler".

Denne gang er "dødstrusselsbrevet" stilet til os personligt i vor "Frederiksberg-afdeling" på vor postbox-adresse, og brevet ser ud til at være afsendt fra Aalborg og behandlet af Østjyllands Postcenter.

Sammenholdt med multiløgneren Peter Wendelboes løgne i DR2's program "den 11. time" - der nu én for én er ved at blive pillet fra hinanden - og tre indbrud i vor Nordjyllands-afdeling lige før udgivelsen af vor bog den 26. februar samt næsten daglige trusler pr. telefon, så er det svært ikke at se en vis sammenhæng.

"Enden er nær"
truede man...
"Mordtrusselsbrevet" indledes med ordene "Enden er nær", "Jeres kollaps står for døren" og andre ting, som vi ikke kan offentliggøre, da brevet og kuverten er overdraget til Nordjyllands Politi som et nyt bilag til den verserende sag om Peter Wendelboe - selvom vi ikke kan sige, om det kommer fra den kant eller fra andre "Internetrotter".

Desværre ser politiet ud til at arbejde lidt trægt, for vi havde forventet, at man havde anholdt Peter Wendelboe straks efter hans TV-optræden i DR2 den 27. februar 2007, hvor han afslørede sine kriminelle aktiviteter, og hvor han holdt hele nationen for nar sammen med den indforståede studievært Mads Brügger, som spillede med i komplottet.

Peter Wendelboe indrømmede, at han havde brudt brevhemmeligheden overfor os og ægteparret Jacobsens datter Helle Scheel Jacobsen, da han har hacket sig ind og opsnappet 800-1.000 e-mails i vor korrespondance.

Løgn på løgn
fra Wendelboe
Dette tal er naturligvis, som alt andet hvad Peter Wendelboe har haft gang i, løgn på løgn, hvilket også ses meget tydeligt på hans smædeshjemmeside: www.pufedorf.dk, hvor han er fortsat med sine tyverier af vor tekst, fotos og andet materiale.

Peter Wendelboe bildte Mads Brügger og seerne ind, at vi skulle have skrevet i vor bog om en ubåd med navnet "Pufedorf", der var et navn, som Peter Wendelboe havde opdigtet. Men hverken dette eller en sprængning af en maskinfabrik, som Wendelboe også havde døbt "Pufedorf", er med i vor bog - så også her førte han seerne og internetbrugerne bag lyset.

Wendelboe optrådte med disse misinformationer for få år siden i rollen som en af sine skizofrene og indbildte dækpersoner under pseudonymet "Gunnar Rasmussen", og han har siden forsøgt at bilde offentligheden ind, at "Pufedorf-sagen" er en central del af bogen "Den Sidste Aktion" - men sagen er slet ikke nævnt i bogen.

To fremragende
aktioner
Vi har tidligere skrevet om to fantastiske aktioner i vor lokalavis: Nordjyllands-Journalen, hvor vi indgående beskrev frihedskæmperen Frode Bay Madsen Skovbirks modige bedrifter under krigen, som han udførte sammen med modstandsbevægelsen i Hjørring under Afd. F., der lokalt omtaltes som "Østervrå-gruppen".

Her udførte Frode Bay Madsen Skovbirk i 1944 en fantastisk "solosprængning" af et troppeskib på vej til Norge ud for Vangen ved Frederikshavn - og sammen med "Østervrå-gruppen" stod han i foråret 1945 for sprængningen af maskinfabrikken "Skjold" i Sæby, på det sted ved Grønnegade hvor Super Brugsen ligger i dag.

Bilder folk
løgn ind
Disse aktioner hævder Peter Wendelboe ikke er 'historisk korrekte', og med denne falske anklage forsøger han at få det se ud, som om vi skulle være historieforfalskere.

Men hvis der er nogen, der har forfalsket historien i de sidste par år for at få ram på os, så er det Peter Wendelboe og hans team af 11-12 "Internetrotter", som han har pralet med i den naive og ukritiske presse, hvor Berlingske Tidende, Weekendavisen, Information - og ikke mindst Nyhedsavisen alle er røget på hans limpind.

End ikke fra historikerside har man holdt sig tilbage, og her er det "lokalhistorikeren" René Rasmussen fra Flensborg Bibliotek, der fører an og benytter enhver lejlighed til at skrive negativt og uvederhæftigt om vore personer, om "Dobbeltmordet", "Rostock-mødet" og Jane Horney-sagen.

Det er sager, som han ikke aner en dyt om - og det er utroligt, at han kan lønnes af staten som historiker med hans åbenlyst begrænsede og løgnagtige viden.

Hvad kender en historiker
til "Dobbeltmordet"
Hvad kender en tilfældig "lokalhistoriker" fra Flensborg til "Dobbeltmordet" og til de kendsgerninger, som vi har fra bl.a. familien og fra førstehåndsvidner, der var tilstede på "mordnatten" på Peter Bangs Vej 74, 3. th. på Frederiksberg - det er til grin.

Men nu har vi altså fået et brev med "dødstrusler", og da bogen udkom, fik vi to dæk skåret op på bilen - så vi behøver ikke at kede os.

Vi ser de seneste hændelser som en kulmination på, at vi igennem flere år har vi måttet lægge ryg til "smædesskriverier" og hadeindlæg på Internetrotte-debatforaer som bl.a. www.dkdebat.dk og www.borgerdebat, der sjovt nok alle er ejet af Peter Wendelboe - men det har den store og "højrumpede" dagspresse da ikke gidet at beskæftige sig med.

Salget går
strygende
Men salget af vor bog: "Den Sidste Aktion", som var målet for angrebene, har man ikke formået at ramme - for salget går strygende, og 2. oplag er sat i gang på rekordtid for os, så "Internetrotterne", PET og FE skal nok få kam til deres hår, når næste udgave udkommer med yderligere afsløringer i "Dobbeltmord-sagen", om Kongehuset, om toppolitikere og kendte skuespillere.

Er ikke nemme
at skræmme
Vi er heldigvis ikke så nemme at skræmme, men vi er til gengæld lidt forundrede over, at man slet ikke har skrevet eller bragt noget i Radio- og TV om de mange kanonafsløringer, vi har med i bogen: "Den Sidste Aktion" - bogen, som vel nok er den mest afslørende dokumentarbog nogensinde i Danmark.

Der tales livligt om censur og ytringsfrihed - men politikerne og Folketingets Kulturudvalg burde snarest indføre en lovgivning, som forhindrer anonyme i at skrive "Internet-indlæg", der sviner andre til på Blogs og i debatfora.

Har ikke andet end
Pressenævnet
Alle disse fora burde være under Pressenævnet - selvom dette nævn langt fra er perfekt - men vi har ikke andet, og det er alt for dyrt at anlægge retssager med de honorarer, som advokaterne skal have, for man får ikke fri proces til injurie- og bagvaskelsessager i Danmark - og det burde der også laves om på...


SLUT