DR2-skandale:
"Den 11. time" og Mads Brügger starter sæsonen med to manipulerede programmer om "Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej"...
Plattenslageren Peter Wendelboe fra Aalborg får igen af DR2 lov til at bringe sine for lang tid siden afviste løgne i TV-programmet "den 11. time" - hvor studieværten Mads Brügger spillede med i komplottet, som burde have betydet Mads Brüggers fyring fra DR2
 
 
Af Ole Hans Jensen
Ansv. red./Medforfatter
til bogen "Den Sidste Aktion"
 
Der er nu gået et år, siden vi udgav vor bog: "Den Sidste Aktion", bogen som endeligt afslørede "Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej" - og i den forbindelse blev vi nærmest jagtet af DR2's studievært Mads Brügger, der ville have os med i det dengang splinternye program "den 11. time" - efter at vi først havde takket nej, fordi vi betragtede programmet "den 11. time" som journalistisk underlødigt.
 
Men da Mads Brügger blev ved med at jagte os og bedyrede sin hæderlighed med ordene: "Jeg, Mads Brügger, sætter hele min journalistiske integritet" ind på, at I får en fair behandling", gav vi til sidst efter og sagde ja.
 
Deltog selv i
komplottet
Og det var lige netop det han ikke gjorde - da samme Mads Brügger i programmet den 26. februar 2007 selv deltog i komplottet og stillede ledende spørgsmål til os, som plattenslageren Peter Wendelboe så aftenen efter den 27. februar 2007 kunne komme og gøre sig lystig over - en helt uhørt taktik i dansk TV's historie.
 
Nu var udsendelsen den 26. februar 2007 ikke så slem endda, for det vi fortalte var den bevidnede sandhed - men i programmet den følgende aften gav Mads Brügger Peter Wendelboe lov til at fremkomme med den ene bevislige løgn efter den anden - ligesom han fik lov til at gøre lystig på vor bekostning.

Forestillede at han havde talt
i telefon med datteren
Mads Brügger deltog selv i komplottet ved at foregive, at han havde talt i teleon med ægteparrets hemmelige datter Helle Scheel Jacobsen, som bevisligt arbejder som Security Chef for Præsident George Bush i "The White House" i Washington - hvorefter han gav plattenslageren Peter Wendelboe lov til at udtale, at Helle Scheel Jacobsen var en fiktiv person - uden at han stillede modspørgsmål, hvilket også er en helt uhørt opførsel for en studievært.
 
I det forløbne år er plattenslageren Peter Wendelboe, der arbejder for flere efterretningstjenester med misinformation, blevet afsløret i den ene løgn efter den anden - så det er kun Mads Brügger og Wendelboes "Internetrotter", der kan tro på hans fortsatte løgne.
 
Det har nu kulmineret med, at Peter Wendelboe og www.dkdebat.dk ved hackning har stjålet vort manuskript og derved har overtrådt vor ophavsret til b.la. det lille nye afslørende skrift: "Den Sidste Aktion-Ekstra", hvor vi på 50 sider afslører alt, hvad der kan afsløres på nuværende tidspunkt i en lang og underskreven erklæring fra den eneste nulevende vidne, der ved, hvad der skete i lejligheden på Peter Bangs Vej nr. 74, 3. sal th. - nemlig den svenske topkontraagent og medlem af "Rex": "Hugo Falcao".

Var leder af oprydnings-
og redningsholdet
"Hugo Falcao" var leder af "oprydnings- og redningsholdet" fra den dansk/engelske kongelige efterretningstjeneste - sammen med bl.a den danske topfrihedskæmper og hemmelige engelske agent Frode Bay Madsen Skovbirk.
 
Plattenslageren Peter Wendelboe indrømmer på www.dkdebat.dk sin hackning til vore bøger: "Hvem var Fjenden?" og "Den sidste Aktion" 1 og 2, samt til vor nye afslørende mini-bog "Den Sidste Aktion - Ekstra" - og det er bl.a. en overtrædelse af Straffelovens § 263, stk. 1.
 
Mads Brügger er vidende om
vor "afklædning" af plattenslageren
Mads Brügger er vidende om vore afsløringer, da han modtager alle vore PR-meddelelser, og han er vidende om vor "afklædning" af hans medsammensvorne Peter Wendelboe - og for at kunne genudsende programmet med os har Mads Brügger måttet lade os indvælge som nr. 2 på en liste, som DR2's seere skulle have stemt på for at kunne finde de programmer, de helst ville se igen.
 
Denne liste er sikkert også plat, da vi nægter at tro på, at 12.635 seere skulle have stemt på at ville se os igen - hvilket i følge DR2 kun skulle være overgået af Sovjetunionens tidligere leder Mikhail Gorbatjof med 25.474 stemmer - så der er ingen tvivl om, at man også har fiflet med listen for at kunne komme til at genere og injuriere os igen med alle Platenslageren Peter Wendelboes afviste løgne...
 
SLUT