|
Løgnen startede i dansk presse for 64 år siden: Løgnen om Jane Horneys død startede for 64 år siden... Den 21. januar 1945 blev Jane Horney 'skudt' på en fiskerbåd ud for Höganäs, hvis man skal tro de løgnere og misinformatører, hovedsagelig historikere og andre, som har udtalt sig om "Jane Horney-sagen" gennem årene i 'Dansk Presse' Af Ole Hans Jensen Ansv. Red./Forfatter Det danske modstandsikon Frode Jakobsen fra Socialdemokratiet har været den, der gennem årene og op til sin død i 1997, har båret mest ved til bålet om løgnen om Jane Horneys endeligt, især da han mod bedre vidende fortalte den svenske regering, at Jane Horney var blevet skudt af den danske modstandsbevægelse ombord på en båd ud for Höganäs i Sverige, med den begrundelse at hun var stikker for tyskerne. Dette var decideret løgn og historieforfalskningog en grov misvejledning af en venligtsindet nabostats politiske ledere - og svenskerne har da heller aldrig rigtigt troet på den danske løgnehistorie, men alligevel har vandrehistorien om Jane Horneys 'endeligt' overlevet i alle disse år. Blev ikke skudt overhovedet Sandheden er, at Jane Horney ikke blev skudt den dag og slet ikke i det hele taget. Det blev derimod hendes frihedskæmper-kollega Bodil Frederiksen, der blev skudt ved en fejltagelse af den danske frihedskæmper Erik Westenholz Kier, der fra dansk side havde fået ordre om at likvidere Jane Horney - efter hvad alt tyder på i dag fra den selvbestaltede leder af Frihedsrådet, politikeren Frode Jakobsen. Men indirekte blev denne ulykke ombord på fiskerbåden "Marta Sverige" en hjælp for Jane Horney, der også havde navnet Hamilton, som var hendes fødenavn. Jane (Ebba Charlotte) Horney var ud af den store skotske Hamilton-slægt og var født i Skotland af en dansk mor, Marie Schrøder, og en polsk-skotsk far: Michael Radziwill-Hamilton. Jane fik navnet Horney, da hun blev adopteret af en anden gren af Hamilton-slægten, nemlig Horney-familien i Sverige. Arbejdede som kontraagent Jane Horney Hamilton arbejdede som kontraagent og var på grund af dette i konstant fare, så det kom hende og gruppen "Rex" til gavn, at nazisterne og deres danske håndlangere troede, at hun var død - et setup der er blevet brugt i mange tilfælde indenfor den "polsk-engelske efterretningstjeneste", som hun var dybt engageret i både under og efter 2. Verdenskrig. Jane Horney Hamilton var halvsøster til den danske kontraagent Vilhelm Jacobsen - kendt fra 'Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej', da de havde samme far og kunne føre deres aner tilbage til nogle af Polens fornemste gamle familier. Vilhelm Jacobsen blev også sat i pleje - for hans vedkommende i Danmark - som det skete med mange af børnene i de "kongelige familiekredse" rundt om i Europa, og disse børn var nærmest født til at glide ind i 'de hemmelige tjenester'. Bodil Frederiksen blev skudt i stedet for Jane Horney Jane Horney ombord på fiskerbåden "Marta Sverige" og blev hemmeligt begravet på Uppsala Gamle Kirkegaard, en grav som undertegnede og min forfatterkollega Britt Bartenbach har fundet og har bragt et foto af i vor bog fra 2004: "Hvem var Fjenden?" - men i øvrigt findes der bevidnede erklæringer fra frihedskæmpere, som har arbejdet sammem med Jane Horney under og efter krigen - nemlig Ole Bøcher, Frode Bay Madsen Skovbirk og "Hugo Falcao", som bor i Sverige. Jane Horney Hamilton døde en naturlig død af et hjerteslag i London i 2003, og som Dronning Elizabeth II's nærmeste hemmelige rådgiver blev hun begravet på slottet "Balmoral" i Skotland. Løgnen fortsætter også i dag Løgnen fortsætter stadig i artikler og Radio- og TV i Danmark bl.a. i DR, og nu overraskende også i Sverige. For få år siden deltog endog den kendte svenske forfatter P.O. Enquist i et skandaleprogram i Svensk TV - sammen med en kvindelig dansk historiker, hvor "P.O." og de andre deltagere i debatten svælgede sig i de gamle løgne og vandrehistorier - og det på trods af, at vi i nu tre bøger udførligt har fortalt sandheden om Jane Horneys liv og levned. Undertegnede og Britt Bartenbach har selv mødt Jane Horney Hamilton i London på MI5-hotellet "Hotel Dolphin" - så der er beviser nok på, at den gamle vandrehistorie er løgn - og det er faktisk også utroligt, at den svenske og danske presse ikke for længst er vågnet op. Jane Horney fødte 4 børn i alt Den gamle vandrehistorie fortæller, at Jane Horney døde barnløs i 1945 - på trods af at hun fik 4 børn i alt, hvoraf de tre er nulevende - to af dem bor i England/Skotland og en bor i Danmark - så selvom der stadig er meget security omkring Jane Horney Hamilton, selv efter hendes død, kan disse børn også bekræfte deres mors dødsdag, der var den 3. april 2003. På trods af at vi med diverse vidneudsagn har dokumenteret dette i vore tre bøger "Jane Horney - dead or alive...", "Hvem var Fjenden?" og "Den Sidste Aktion", så fortsætter historikere og andre med at hævde, at den gamle løgnehistorie stadig holder vand. Bankmanden er værst Det gælder specielt en pensioneret bankmand, Dines Bogø, der uden inside viden eller beviser af nogen art hårdnakket hævder, at Jane Horney blev skudt den 20. januar 1945 - og at det var modstandsmanden Hjalmar Ravnbo, som skød Jane Horney ombord på præsten Edvard Lyses båd "HG 2106 Tärnan". Men dette er også usandt, da Tärnan først sejlede ud den 21. januar 1945 som nummer to båd i rækken mod Danmark, og her var bl.a. "Storebjørn" og "Lillebjørn" samt "Hugo Falcao" og Michael Hamilton. Ombord på "Marta Sverige" sammen med bl.a. Jane Horney og Bodil Frederiksen var desuden en kendt kongelig person, som vi afslører i nær fremtid... Samme Dines Bogø har også 'brilleret' som 'historisk' rådgiver i forbindelse med filmen "Flammen & Citronen" - som oser langt væk af historiske og andre fejl, selvom filmen er teknisk en god film - men de historiske fejl er en skandale... Præsten/Fiskeren Lyse havde to modstridende forklaringer Skipperen Edvard Lyse, der døde i 2008, har skiftevis benyttet sig af to modstridende historier om, hvordan Jane Horney blev slået ihjel og hendes 'lig' skaffet af vejen - men alt var løgn, og nu er der gået 64 år, og derfor er det beskæmmende, at plattenslagere og selv historikere samt pressen (mainstream media) stadig lyver om denne episode, hvor Bodil Frederiksen så brutalt kom af dage... SLUT |
|||
|
|