Pressens Minister:
Statsministeren hykler om ytringsfriheden...
Anders Fogh Rasmussen taler i sin åbningstale fra Folketingets talerstol om, at Danmark skal værne om ytringsfriheden, samtidig med at han lukker Radio Frederiksberg-Journalen, endda ved at at lade Radio- og TV-Nævnet bryde Grundlovens § 77.  
 
Af Ole Hans Jensen
Ansv. Redaktør
Radio Frederiksberg-Journalen 
 
Der er vist ingen på lokalradioen Radio Frederiksberg-Journalen, der vil skrive under på, at man har ytringsfrihed i Danmark - for ikke at sige ytringsmulighed.
 
I visse kredse har man ytringsmulighed i de store medier DR og TV2, der bruger "tordenskjolds soldater" igen og igen, når blot de siger det, man på tinge og i PET og FET har bestemt.
 
Men i lokalradioerne er man tydeligt under censur, for der er ingen andre medier, som der er opsat så skrappe krav for.
 
Lokalradioerne er sat under censur
og økonomisk administration
Lokalradioerne er sat under økonomisk administration og journalistisk censur, der udøves med så stram en kontrol, at man snart ikke kan sende, hvilket kan ses ved, at det efterhånden kun er "musikradioer", der befolker det danske lokalradiobillede - da ingen journalistisk lokalradio kan overleve med de snærende bånd, som man har bundet lokalradioerne op med.
 
Radio- og TV-Nævnet er redskabet, som Statsministeren og Pressens Minister, Anders Fogh Rasmussen, benytter sig af, godt krydret med tåbelige kendelser fra skandalenævnet Pressenævnet, hvoraf de fleste medlemmer slet ikke har forstand på mediernes arbejde.
 
Nævnene har ingen
anke- eller klagenævn
De to nævn har ikke nogen anke- eller klagenævn, så det er rene standsretsnævn, som træffer endelige afgørelser over lokalradioerne - og ingen reklamefri lokalradio har råd til at gå til domstolene, hvor det er usikkert, om man kan få  bevilget "fri proces" mod Kulturminister Brian Mikklelsen, Pressens Minister Anders Fogh Rasmussen, samt stråmanden og skarpretteren adv. Christian Scherfig, der er enevældig formand for Radio- og TV-Nævnet.
 
Christian Scherfig er tillige formand for Hovedstadens Teater under Hovedstadens Udviklingsråd, og i denne kapacitet har han allerede lukket flere teatre - og har væltet rundt på teaterdirektørerne - så meget, at bestyrelsesformand Nikolaj Cederholm hat trukket sig fra sin post i protest.
 
Har fået 3 mdr.'s karantæne
og har fået taget tilskuddet
Radio Frederiksberg-Journalen har fået 3 mdr.'s karantæne på 3 kendelser fra Pressenævnet, der i deres kendelser siger, at man ikke kan tage stilling til "sagens fakta", hvorfor man - i stedet for at lade sagen gå videre til domstolene - har givet den klagende part, forfatterne Erik Haaest og Dines Bogø, ret i deres påstande, på trods af at det, der bliver klaget over, er bevislig løgn.
 
Ved at benytte disse absurde Pressenævnskendelser har man samtidig frataget Radio Frederiksberg-Journalens driftstilskud for år 2006, med den begrundelse at vi har gjort os skyldige i overtrædelse af "god presseetik" - og det skulle være nok til at bevirke, at man ikke får tilskud til driften, som ikke har noget med den journalistiske linie at gøre. 
 
Hvad er man bange for
i Radio- og TV-Nævnet
Hvad er det, man er så bange for i Radio- og TV-Nævnet? Det kunne meget vel være, at to af Radio Frederiksberg-Journalens medarbejdere - undertegnede og min kollega red. Britt Bartenbach - i den kommende bog afslører den berømte "dobbeltmordsag" fra Peter Bangs Vej, som udkommer til Jul i bogen "Den Sidste Aktion".

Der er for os ingen tvivl om, at man forsøger at stoppe foromtalen til den bog, som afslører flere Justitsministre gennem tiderne og Frederiksbergs Politimester Annemette Møller samt flere af hendes forgængere på politimesterposten hos Frederiksberg Politi.
 
Har også generet
Frederiksberg Natradio
For at lukke sagen helt af, så har Radio- og TV-Nævnet i flere år helt ulovligt nægtet at give min kollega, førnævnte Britt Bartenbachs selvstændige lokalradio, Frederiksberg Natradio, driftstilskud, med den ulovlige begrundelse, at Britt Bartenbach ikke styrede sin programlægning - hvilket alle ellers nemt kan overbevise sig om i æteren hver nat og nu også om aftenen på onsdage, torsdage og fredage mellem kl. 20-23 på 97,7 MHz i Storkøbenhavn.
 
Chikanerne mod lokalradioerne er statscensur og strider mod § 77 i Grundloven, samt mod EU's Menneskerettighedserklæring, og naturligvis kan man da ikke lukke en lokalradio som Radio Frederiksberg-Journalen, som har sendt i 16 år på sammme måde med Pressenævnskendelser, hvor man ikke tager stilling til fakta, uden at det er censur - og andre forebyggende forholdsregler - som ingensinde må indføres på ny, som der omskrevet står i Grundlovens § 77.
 
Censuren har
aldrig været afskaffet
At så censuren aldrig har været afskaffet, det er en anden ting - og derfor var Pressens Minister, Statsminister Anders Fogn Andersen en hykler på talerstolen ved Folketingets åbning - og det er naivt at tro, at han vil hjælpe Radio Frederiksberg-Journalen, når han nu som Pressens Minister får vor klage på sit bord...
 
Når det er sagt - så er Radio Frederiksberg-Journalen en upolitisk lokalradio - som der ikke findes mange af  Danmark...
 
SLUT