Artiklen er skrevet af Torkil Lauesen, Jan Weimann og nu afdøde Niels Jørgensen.
Alle tre har afsonet domme på 10 års fængsel.
|
Blekingegade-drengene er begyndt at modsige Peter Øvig Knudsen,
der fik Cavlingprisen på
'bestilt' arbejde...
PET skjuler sandheden om
Blekingegade-sagen og om en voldsom anholdelse - PET ved, hvem der
skød politibetjenten...
Der skrives mange artikler om den betændte sag i øjeblikket, og der udgives bøger, produceres film og teaterstykker i lange baner - men ingen er kommet i nærheden af, hvad der egentlig skete i sagen, som er et nyt beskidt eksempel på, at PET holder alle for nar og ikke fortæller sandheden, oplyser hemmelige vidner - og nu er den hårde kerne af "Blekingegadebanden" gået i krig mod Øvig Knudsens måde at portrættere banden på
Af Ole Hans Jensen
Ansv. Red./Forfatter Forfatter til bogen :
"Den Sidste
Aktion" -
sammen med Red. Britt Bartenbach
I en mere en 50 sider lang artikel i
tidsskriftet, "Social Kritik" der udkommer i dag onsdag,
er "Blekingegade-drengene"
fra bandens hårde kerne
- begyndt at modsige Peter Øvig Knudsen, der fik Cavlingprisen på
'bestilt' arbejde.
Artiklen er skrevet af Torkil Lauesen, Jan Weimann og nu afdøde Niels Jørgensen. Alle tre har afsonet domme på 10 års fængsel. De tre har i deres artikel udtrykt
hård kritik af Peter Øvig Knudsens arbejde - i lighed med
undertegnedes tidligere boganmeldelse af det 'bestilte arbejde', som
springer tydeligt i øjnene i Peter Øvig Knudsens 2-binds værk om
banden - hvilket angiveligt i følge 'efterretningskilder' skyldes,
at han fik adgang til
politiets og PET's papirer.
"PET siger ikke sandheden", udtaler kilder, der
har indsigt i Politiets Efterretningstjenestes arbejde i denne sag.
Sagen er kort:
"Blekingegadebanden
var en gruppe mennesker, som begik alvorlig kriminalitet med et
politisk venstreorienteret formål, der bl.a. gik på at støtte
Folkefronten til Palæstinas Befrielse."
"Efter opdagelsen af
den lejlighed i København, som var
"bandens" tilholdssted, beliggende på Blekingegade 2, 1. sal, fik
sagen i pressen navn efter adressen."
"Gruppen bestod af 8 yngre mænd, (Torkil Lauesen, Carsten Nielsen, Niels Jørgensen, Jan Weimann, Bo Weimann, Peter Døllner og Karsten Møller Hansen, Marc Rudén - alias Jihad Mansur, red.) - der i løbet af 1980'erne begik en række røverier i banker, på posthuse, i stormagasinet Daells Varehus og mod en pengetransport i Lyngby i 1983." "Hertil kom tyverier af våben og ammunition I Norge og Sverige, som blev hjemført til lejligheden i Blekingegade og opbevaret dér."
"Wikipedia"
er
ikke altid troværdig Sådan lyder indledningen stort set på "Wikipedia", den frie encyklopædi, der skrives af 'Internet-brugerne' selv, og derfor skal tages med et gran salt i forbindelse med troværdigheden - men disse oplysninger er trods alt nogenlunde sikre, da de har været fremme længe og også i andre medier. Politiets efterforskning af sagen og drabet, der på grund af mistanken om politiske motiver og 'terrorforbindelser' også involverede PET - Politiets Efterretningstjeneste, der fik dette navn i 1951 - førte til anholdelse af 4 af gruppens medlemmer i april 1989.
Udsat for et
mystisk biluheld I maj 1989 var et af de medlemmer, som var på fri fod, Carsten Nielsen, udsat for et trafikuheld, hvor han kørte galt på Kongevejen mellem Holte og Birkerød.
Den hårdhændede anholdelse foretaget af politi og
PET-agenter, der kom til, førte til afsløring af lejligheden i Blekingegade med dens særdeles farlige lager af eksplosive objekter og
våben samt drejebøger til røverier, som politiet endnu ikke havde
opklaret.
Carsten Nielsen mistede synet efter
anholdelsen, og omstændighederne omkring denne anholdelse er aldrig undersøgt til bunds, så der er
mange uafklarede spørgsmål, som PET og politiet har lagt låg på - men
indforståede kender sandheden om Carsten Nielsens skæbne.
Førte til
afsløringen
af tilholdssted Samtidig førte afsløringen af bandens tilholdssted til en yderligere anholdelse af de øvrige medlemmer af gruppen. 'Blekingegade-Retssagen' mod 7 af de tiltalte fandt sted ved et nævningeting i Østre Landsret i september 1990 og afsluttedes den 2. maj 1991 med - som alle havde ventet - domfældelse.
Hårde
fængselsstraffe
til tre medlemmer
De tre af bandens medlemmer idømtes hver
10 års fængsel, mens de øvrige fik henholdsvis 8, 7, 3 og 1 års
fængsel.
To tiltalte erkendte delvis, mens tre nægtede, og de afslog alle at fortælle, hvem der i øvrigt havde deltaget i røveriet ved Købmagergades postkontor, hvor Politibetjent Jesper Egtved Hansen blev skudt i hovedet med et oversavet jagtgevær, inden han kunne nå at affyre sin trukne tjenestepistol, som først skulle afsikres.
Blev ikke dømt
for mordet
Dommene idømtes for Købmagergaderøveriet, for groft hæleri, for overtrædelse af våbenloven
og for omfattende dokumentfalsk - og på grund af manglende bevis for
hvem der affyrede det dræbende skud mod politibetjenten, som døde
senere om aftenen på Rigshospitalet, blev ingen af bandens medlemmer dømt for drabet
på politibetjenten.
Én af de tiltalte, som var af
schweizisk nationalitet, Marc Rudin, alias
Jihad Mansour, fik sin sag behandlet senere, fordi han
blev pågrebet I Tyrkiet og først skulle udleveres derfra.
Marc Rudin
blev
heller ikke dømt for mordet Marc Rudin blev ligeledes straffet for røveriet, men ikke for drabet den 3. november 1988.
'Blekingegade-Retssagen' førtes
i 1990-91 under store sikkerhedsforanstaltninger, og det forhold, at
sagen indeholdt materiale fra aflytninger foretaget af PET, som
anklagemyndigheden forsøgte at holde tilbage fra forsvarerne (og
pressen) i videst mulig udstrækning, gav anledning til en hel del
offentlig debat.
Anklagemyndigheden
ville ikke Sagen fik massiv omtale i alle medier, dels fordi de dømte tilsyneladende begik deres forbrydelser for at skaffe penge til venstreorienterede internationale organisationer, dels fordi alle implicerede gik fri for drabstiltalen, selvom man vidste, at én af dem var den skyldige. Blev løsladt
PET-nyheder/misinformationer I 2008 afsløredes det, at der blev arbejdet på en tv-serie og en film om Blekingegadebanden - og filmen 'Blekingadesagen' får snart premiere. Det er instruktøren Anders Riis-Hansen, der er ny på banen i denne sag, som står bag den dramadokumentariske film. Med den intense interesse, der har været i 61 år om det såkaldte 'Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej', som undertegnede og min kollega red. Britt Bartenbach opklarede i bogen "Den Sidste Aktion", er det kun et spørgsmål om tid, før en instruktør får mod nok til - og finansiering - til at producere en tv-serie eller en dramadokumentarisk film om denne mystiske og spændende sag baseret på den dokumentariske bog "Den Sidste Aktion". Vore afsløringer
er Vore afsløringer i de tre bøger ville nemlig ribbe for meget op i Politiets og Efterretningstjenesternes deltagelse i korruptionen i forbindelse med "Edderkoppe-affæren", hvor hovedpersonen i 'Dobbeltmordet' Vilhelm Jacobsen faktisk var den rigtige 'Edderkop' - godt hjulpet af sin fætter Robert Jacobsen - hvorimod Johannes Linde og Svend Aage Hasselstrøm kun var store 'stråmænd', og altsammen blev styret af den hemmelige kongelige efterretningstjeneste med navnet "Rex". Peter Øvig Knudsen nyder stor berømmelse og fik Cavlingprisen på trods af sin manglende troværdighed i
sin farvede beskrivelse af 'Jane Horney-sagen' og om 'stikkerdrab -
hvilket bl.a. kom til udtryk i bogen: "Efter Drabet", hvor han farer
hårdt frem mod de frihedskæmpere, der måtte påtage sig det 'hårde
arbejde' at likvidere stikkere - og nu får han altså modspil af
medlemmer af Blekingegadebanden, hvor han tidligere stort set kun
har fået modspil fra undertegnede og min kollega Britt Bartenbach. Total hvidvaskning
Uffe Ellemann er sikkert blevet sur, fordi
der er noget, som 'man' ikke har holdt hemmeligt for ham i Blekingegadesagen,
og så har han øjnet sin chance for at lufte sin utilfredshed - og
det har sikkert ikke skadet Peter Øvig Knudsens chancer for at få
Cavlingprisen - og så fik man kabalen til at gå op.
Omskrivning af Det er nemlig helt utraditionelt, at en journalist får adgang til sådanne papirer - da der normalt er en forældelsesfrist på 75 år i kriminalsager. PET-chefer har givet Udstedelsen af denne tilladelse skal ses i forhold til, at Hanne Bech Hansen har nægtet undertegnede og min kollega Britt Bartenbach adgang til 'Dobbeltmord-akterne' fra 1948 - på trods af at hun selv er i familie med den ene af hovedpersonerne i 'Dobbeltmordet', nemlig fruen i huset Inger Margrethe Scheel Jacobsen, som var halvsøster til Hanne Bech Hansens mor, Karen Bech Fries, der var Dronning Ingrids 'hemmelige hofdame' og tidligere var tilknyttet Dronning Alexandrine. Man skulle da mene, at Hanne Bech Hansen ville være interesseret i, at vi har opklaret 'Dobbeltmordet' - men det har vi så gjort alligevel uden adgang til sagens akter, der befinder sig i Landsarkivet på Jagtvej i København - for heldigvis har vi førstehåndsvidner til det, der skete i 'Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej', og på 60 års-dagen den 19. februar 2008 udkom vi med et tillæg til bogen "Den Sidste Aktion" indeholdende en 40-50 siders 'Total-erklæring' og sidste nyt om sagen. Afslører ikke PET og politiet siger, det skete i forbindelse med
bilulykken - men er det sandheden? Ser frem til Alligevel skal han da ønskes til lykke med
Cavlingprisen - han var trods alt den
bedste af de fem kandiderende emner i 2007. Derfor er der ingen fare på færde, og der er intet, der viser noget om den kendte politikers søn, som man dækker over, og som var den der skød i følge pålidelige efterretningskilder. SLUT
|