AFSLØRING: Blekingegadesagen...
Af Ole Hans Jensen
Ansv. red./Forfatter

(Udvidet udgave)

Drabet på politimanden

Niels Jørgensen

En ung betjent - den 22-årige politibetjent Jesper Egtved Hansen - blev dræbt af et skud gennem det ene øje i forbindelse med røveriet mod Købmagergades Postkontor den 3. november 1988.

Det drejede sig om et uheld, da Blekingegadebandemedlemmet Niels Jørgensen skød betjenten med et oversavet jagtgevær, da Jesper Egtved Hansen stod med sin Walter PP-pistol ved politibilen i Kømagergade, fortæller vort vidne.

Dette bekræftes også efter politiets undersøgelser, og man talte om en niveauforskel, idet betjenten stod op, hvilket betød at skuddet blev for lavt, så et af de nederste randhagl ramte Jesper Egtved Hansen i det ene øje.

Niels Jørgensen (der i en alder af 54 år døde af kræft den 9. september 2008 på Bispebjerg Hospital, red.) affyrede iflg. flere efterretningskilder egentlig 'kun' et varselsskud hen over hovedet på betjenten for at skræmme ham væk - men ved et uheld blev den unge betjent, som nævnt, ramt af et 'randhagl', der betød, at han senere døde på hospitalet.

Niels Jørgensen sad på passagersædet til højre i den orangefarvede varevogn, og til venstre sad Carsten Nielsen, der kørte vognen.

Carsten Nielsen kørte op ad Løvstræde mod Købmagergade - og pludselig opdagede han en politibil i den ene side af gaden, som nærmest blokerede Løvstræde - men resolut drejede han med nød og næppe forbi politibilen ved at køre op på fortovet, og derefter drejede han hårdt til højre ad Købmagergade og standsede vognen, hvorefter Niels Jørgensen råber holdt og står ud af vognen.

Men inden da skød den ene af betjentene i patruljebilen på Løvstræde efter varevognen.

Det første skud ramte ikke  - men det næste splintrede bagruden, som Torkil Lauesen fortæller i Øvig Knudsens bog.

Niels Jørgensen opdagede, efter at han var steget ud af varevognen i Købmagergade, at der holdt en anden politibil på hjørnet af Købmagergade og Løvstræde ud for skobutikken Hallgren Sko.

Fra denne patruljevogn var betjenten Jesper Egtved Hansen steget ud og havde stillet sig bagved varevognen i en afstand af ca. 15 meter med trukken tjenestepistol for at standse røverne - måske for at skyde ind gennem bagruden på varevognen eller efter eventuelle røvere, hvis de stod ud af varevognen.

Niels Jørgensen, der sad foran i højre side på passagersædet i varevognen, åbnede døren, og alt tyder på at han har skyndt sig om bag den åbne dør, og i dækning af bildøren har skudt i mellemrummet mellem døren og bilens chassis - men da Jesper Egtved Hansen stod op, var der niveau-forskel på de to, og Niels Jørgensen fik ikke taget højt nok sigte med sit oversavede jagtgevær.

Der må tages forbehold for disse detaljer, da vi ikke har haft mulighed for at gennemse hverken rets- eller politimaterialet, som politiet og PET har reserveret for Øvig Knudsen - da man lod ham fortælle 'politiets historie', for Carsten Nielsen har udtalt, at hans passager - altså Niels Jørgensen - gik ud og var uden for hans synsfeldt. Det tyder på, at han er gået bagud langs bilens højre side, og man bliver heller ikke klogere ved at forsøge at gennemskue dette i Peter Øvig Knudsens bog "Blekingegadebanden", en bog der fremstiller sagen så rodet, at man må tage den bevislige værdi i stor tvivl.

Derfor kan man undre sig over, at Peter Øvig Knudsen, der i lang tid har gået op og ned ad "Stemmen", alias Bo Weimann, at han ikke har mere klarhed over dette - det ville jo også have været en klar fordel for forståelsen af hans bog, hvis han havde bragt en tegning af skudepisoden.

Retten
Ingen blev dømt for drabet på politibetjenten.

Dels kunne det ikke fastslås, om der var tale om mord eller om uagtsomt manddrab - og dels kunne man ikke fastslå, hvem der havde affyret det dræbende skud.

Der er vist ingen tvivl om, at Niels Jørgensen ikke var blevet dømt for mord, hvis man havde vidst, at det var ham der skød, men kun for uagtsomt manddrab, og en dygtig advokat ville måske endda have fået skudepisoden ind under 'selvforsvar', for Jesper Egtved Hansen havde trukket ladegreb på sin Walther PP-pistol, der dog ikke fungerede - hvilket denne type pistol havde en tendens til, i følge våbeneksperter.

Det gør ikke sagen mindre kompliceret, at Niels Jørgensen skulle være søn af den tidligere statsminister Anker Jørgensen, men dette har ikke kunnet verificeres, da det ikke er opført noget sted i forbindelse med Anker Jørgensen.

Pålidelige efterretningskilder anfører imidlertid, at Niels Jørgensen skulle være en 'hemmelig søn', men heller ikke det vil man udtale sig om i de kredse, der omgiver Anker Jørgensen og Socialdemokratiet.

Spørgsmålet er også - såfremt dette skulle være korrekt - hvilken indflydelse dette 'familieforhold' har haft på PET, FE, Politiets og rettens måde at håndtere Blekingegade-sagen på.

Afsløringen startede, fordi en nu afdød afdelingsleder i FE, som kendte til sagens rette sammenhæng, sagde, at sagen sikkert ikke blev opklaret, fordi man skulle holde hånden over "Ankers søn"  - og det har så ført til, at andre har bekræftet disse oplysninger, og bekræftet hvem personen der skød var...

"Stemmen" i Øvig Knudsens bog Blekingegadebandemedlemmet Bo Weimann - nu Weymann - kom ikke ind på navnet i de interviews, han medvirkede i den 18. marts bl.a. i DR og i avis- og TV-interviews - udover at sige, at han ikke kendte til, hvem der skød, og at det ikke var hans bror Jan Weimann, som pressekorpsets medlemmer prøvede at få ham til at indrømme.

Men Pressens medlemmer kan nu læse afsløringen her på siden...

Men ét er sikkert, Carsten Nielsen, Torkil Lauesen, Jan Weimann og Marc Rudin må have en viden om, hvem der skød betjenten, selvom de måske ikke med egne øjne har set selve skudepisoden, da de befandt sig inde i varevognen.



Carsten Nielsen

Det andet bandemedlem Carsten Nielsen kørte galt under mystiske omstændigheder efter drabet på politibetjenten, og straks efter Carsten Nielsens biluheld den 2/5 1989 skrev Jyllands-Posten, at han i følge vidner blev forfulgt af en bil, der efter ulykken stoppede op for derefter hurtigt at køre bort.
 
Det blev fra politiets side kraftigt dementeret, at det var politiet, der var i hælene på Carsten Nielsen.

Politiets udsagn underbygges af en artikel i det Fri Aktuelt den 26/8 1989, hvori det omtales, at Carsten Nielsen i dagene op til ulykken befandt sig hos familie og venner i Århus - og dette har PET sikkert også vidst - og hvis PET var interesseret, ville dette være det første sted, politiet ville lede efter ham.

Men når man sammenholder de forskellige kilder, er der til gengæld en hel del, der peger i retning af et tæt samarbejde mellem PET og den israelske efterretningstjeneste MOSSAD.

Der er principielt intet i vejen for, at efterretningstjenester samarbejder, og det sker løbende over landegrænser, men det bliver problematisk, hvis PET lader MOSSAD, eller andre landes efterretningstjenester som f.eks. CIA, udføre overvågnings- og aflytningsopgaver i Danmark, for det er i strid med dansk lov.

Det er klart, at PET har interesse i at samarbejde med MOSSAD med hensyn til terrorbekæmpelse, det er bare problematisk, når MOSSAD også har andre motiver, idet det i høj grad er i staten Israels interesse at fremstille PLO, og PLO tilknyttede organisationer (som f.eks. PFLP), som terrorister.

Det gælder både dengang og også nu, hvor verdensopinionen nærmest presser staten Israel til forhandlingsbordet med PLO.

I den situation er det en fordel for Israel, at man selv kan bestemme, hvornår man vil spille den joker ud som et stort våbenlager i Danmark dengang var.

Da Carsten Nielsen vågnede op på Rigshospitalets intensivafdeling, hvortil man flyttede ham fra Hørsholm Sygehus efter 'bilulykken', sagde han, at han var bange for MOSSAD, og det sender et kraftigt signal om, at MOSSAD kan have forårsaget Carsten Nielsens bilulykke, som det anføres fra nogle efterretningskilder - og det store spørgsmål er stadig, hvornår og hvordan blev Carsten Nielsen blind.

Var det ulykken, som politiet sikkert vil hævde, eller var det i forbindelse med den hvide bil, som kom til lige efter at ulykken var sket - og som måske havde forårsaget ulykken?

Og var det MOSSAD-agenter eller tilfældige forbipasserende - for de kørte meget mystisk kort tid efter væk fra Carsten Nielsen og hans forulykkede bil, der også var hvid. 

Spørgsmålet er også, om Carsten Nielsen blev så brutalt afhørt af folkene fra 'MOSSAD-bilen', at hans øjne blev skadet - eller om øjenskaderne var forårsaget af selve ulykken.

Ingen har beviserne - men i følge en af vore efterretningskilder, så var det den voldsomme håndtering, der forårsagede, at Carsten Nielsen blev blind - og ikke selve ulykken.

Senere kom en anden bil til, og først her blev der tilkaldt en ambulance, som kørte Carsten Nielsen til Hørsholm Sygehus, hvor man bedømte ham som så svært skadet, at han blev overført til Rigshospitalets intensivafdeling.

Vore efterretningskilder oplyser, at Carsten Nielsen var en 'hård nød at knække', og derfor kom han i nogle skrappe forhør efterfølgende, hvor han på et tidspunkt blev overladt til MOSSAD-agenter, men det vil politiet og PET uden tvivl ikke bekræfte.

I følge vore kilder farer disse ikke frem med lempe, og når sådanne tjenester har været indblandet, kan alt ske...

Sandheden kommer nok aldrig frem, for det er tvivlsomt, om Carsten Nielsen vil fortælle den rette historie - han vil sikkert foretrække at være i fred og forblive i live resten af livet, selvom han skal leve videre med sit handicap.

SLUT

Copyright: Journalernes Bogforlag

  Pistolen der ikke virkede...

Vi har ladet våbeneksperten

Peter Rasmussen se på

Jesper Egtved Hansens
defekte pistol

 
     

 


Udtalelse om teknisk fejl ved politiets Walther PP - Model 7.65

Den første serie af Politiets Walter PP blev indkøbt i 1935, og de fleste var i tjeneste til lige omkring år 2000.

En overgang blev der købt Manhurin pistoler, der teknisk set er identiske.

Begge typer er efter lang tids tjeneste noget slidte, men vel vedligehodlt og absolut tjenestedygtige.

Der er dog en fejl, som tit ses på denne model pistol.

Sikringen, der sidder på slædens venstre bageste side, afsikrer, når den er vandret opad, og sikrer når den drejes nedad bagud.

Den lille fjeder, der skal holde sikringen i den ene eller anden position, bliver med tiden slidt, således at hvis pistolen løftes hurtigt opad, vil vægten af sikringsarmen sikre pistolen.

Det betyder at en betjent, der ønsker at holde pistolen diskret ned langs siden, indtil den skal bruges, risikerer, at våbnet, når det svinges op i vandret, sikrer sig selv og derved ikke kan affyres i et afgørende øjeblik.

Bøssemager og våbensagkyndig

Peter Rasmussen

Copyright: Journalernes Bogforlag