Skandale:
Brian Mikkelsen godkender, at Radio- og TV-Nævnet bryder Grundlovens § 77 - for at stoppe Radio Frederiksberg-Journalen...
Kulturministeren fralægger sig ansvaret og stikker halen mellem benene overfor den kendsgerning, at Grundloven er brudt - på trods af at han derved også selv overtræder Grundloven og Ministeransvarlighedsloven, kun fordi de dømmende personer vil stoppe bogen: "Den Sidste Aktion", som afslører "Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej"
 
Af Ole Hans Jensen
og Britt Bartenbach
Forfattere og ledere af
Radio Frederiksberg-Journalen
 
Radio- og TV-Nævnet og dets formand, adv. Christian Scherfig, har brudt Grundlovens § 77 i deres iver for at få lukket Radio Frederiksberg-Journalen, som til en start har fået 3 måneders karantæne, i hvilken periode radioen ikke må sende på 97,7 MHz, uden tvivl kun fordi de dømmende personer vil stoppe bogen, der udkommer til Jul: "Den Sidste Aktion", som afslører "Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej".
 
Denne beslutning er nu bakket op af landets Kulturminister, Brian Mikkelsen, som i et brev til lokalradioen gør sig skyldig i Grundlovsbrud, da han undlader at reagere, når hans ministerium administrerer ulovligt - og det er efter vor opfattelse også en overtrædelse af Ministeransvarlighedsloven.
 
Formanden har egenhændigt
truffet beslutningen
Formanden for Radio- og TV-Nævnet Christian Scherfig har tidligere egenhændigt og ulovligt stoppet lokalradioens driftstilskud på  143.500 kroner, med den begrundelse at vi har fået et par Pressenævnskendelser mod os - forrykte kendelser, der kun kan være et udtryk for Pressenævnets holdning - og derved vejledende i henhold til en lukning en overskridelse af presseetikken, men som ikke er nok til at lukke eller give karantæne, endsige at fratage en lokalradio dens driftstilskud.
 
Det fremgår nemlig helt klart af Grundlovens § 77, at lokalradioen kun er ansvarlig overfor domstolene.
 
Folketinget har imidlertid i al hemmelighed indført § 22 i en bekendtgørelse nr. 1439, hvorefter man kan inddrage en lokalradios driftstilskud - hvilket er ulovligt ikke mindst i følge Grundlovens § 77, der siger:
§ 77. Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres.
 
Derfor kan Kulturministeriets organ Radio- og TV-Nævnets metoder i dette tilfælde kun betegnes som censur og hindring af lokalradioens drift, da det kun drejer sig om "Pressenævnskendelser".
 
Kan ikke lukke en lokalradio
på den journalistiske linie

Efter vor opfattelse kan man slet ikke lovligt lukke en lokalradio på den journalistiske linie, eller ud fra "presseetik", som der ikke findes nogen veldefineret fortolkning af - men det har man gjort.
 
I følge Grundlovens § 77 har vi ret til, uden indblanding, at trykke, skrive og offentliggøre vore tanker - den eneste instans, der må blande sig, er domstolene - og da vi ikke har fået nogen dom for noget som helst, må det betragtes som statslig/offentlig censur.
 
Det følger således af denne paragraf, at det er en ulovlig handling at fratage os vor programtilladelse og vort driftstilskud - og i øvrigt er det et spørgsmål. om man i det hele taget kan lukke en lokalradio, selv efter en domstolsafgørelse - da man kun kan have overtrådt Pressenævnets forkvaklede udlægning af det, man kalder en overtrædelse af "Presseetikken", og det er ikke nok til at lukke en lokalradio, eller tage driftstilskuddet fra os.
 
Nævnet har gjort sig skyldig
i en ulovlig handling
Radio - og TV-Nævnet har derfor gjort sig skyldig i en ulovlig handling ved at lukke Radio Frederiksberg-Journalen i 3 måneder, samt ved at fratage os vort driftstilskud for 2006.
 
De 3 kendelser, der er kommet fra Pressenævnet i år, kan kun betragtes som "tilkendegivelser" - og disse er ikke retsgyldige.
 
Og selv en morder får efter den idømte straf sine rettigheder igen - og bliver ikke udelukket fra samfundet - som vi faktisk bliver. 
 
Pressenævnet har ikke
"taget stilling til fakta"
Da kendelserne ydermere bygger på, at Pressenævnet ikke har taget stilling til "fakta", som nævnet selv skriver i kendelserne, og da nævnet ikke kan dømme i injuriesager, som man også selv udtaler, må man undre sig over, at Radio- og TV-Nævnet har benyttet sig af disse kendelser.
 
Men for at få en krykke at støtte sig til, har nævnet benyttet sig af bekendtgørelse nr. 1439, § 22 i Lov om Radio- og Fjernsynsvirksomhed - en bekendtgørelse, der er i klar strid med artiklerne i "Den Europæiske Menneskerettighedskonvention", og som en advokat af Christian Scherfigs kaliber burde være bekendt med.
 
Man kan måske undskylde Christian Scherfig og hans foresatte, kulturminister Brian Mikkelsen, for uvidenhed og manglende indsigt i dansk og international lovgivning - med mindre det naturligvis kun drejer sig om - med vold og magt - censur og ulovligheder at få Radio Frederiksberg-Journalen lukket.
 
I den famøse bekendtgørelses nr. 1439 står der i § 22 i øvrigt intet om, at man kan inddrage sendetilladelsen - men at man derimod kan "give afslag på ansøgningen om tilskud" - og da det denne gang ikke drejer sig om en sag om tilskud, så kan man slet ikke bruge § 22 i bekendtgørelse nr. 1439 i Lov om Radio- og Fjernsynsvirksomhed, idet der ikke findes klare regler for, hvordan man lukker en lokalradio eller inddrager sendetilladelsen, og hvis man gør dette, så er det censur og et brud på Grundlovens § 77.
 
Beviserne på løgnen
er klokkeklare
Pressenævnets kendelser bygger endvidere på det faktum, at to forfattere, Erik Haaest og Dines Bogø, er blevet kaldt bevislige løgnere i forbindelse med deres udtalelser og skriverier i bøger og andre steder, bl.a. på Internettet.
 
Dette er der belæg for, idet vi har tilsendt Pressenævnet og Brian Mikkelsen 4 erklæringer - der kan læses på linken:
http://www.npi-news.dk/Dobbeltmordet%20-%20Erklaeringer.htm - og to fotos af ægteparret Vilhelm Jacobsen og Inger Margrethe Scheel Jacobsen, fotograferet i 1965, som også er vedhæftet denne artikel, hvilket beviser, at ægteparret ikke blev dræbt i 1948, som vi har hævdet i forbindelse med, at vi har udtalt, at forfatterne er "fulde af løgn".
 
På trods af dette har Radio- og TV-Nævnet lukket Radio Frederiksberg-Journalen ulovligt, foreløbigt i 3 måneder, en afgørelse vi har krævet, at Radio- og TV-Nævnet omgående ændrer - og ligeledes også udbetaler os vort lovlige driftstilskud for 2006. 
 
Og da Radio Frederiksberg-Journalen heller ikke har overtrådt programtilladelsens vilkår om "God Presseetik" - idet man ikke kan regne med tre Pressenævnskendelser, hvor man ikke tager hensyn til "sagens fakta", hvilket i sig selv må anses for at være en overtrædelse af "god presseetik" - er afgørelsen ulovlig.

Kan ikke undgå at
bryde Grundloven
I det hele taget kan man ikke stille regler op for såkaldt "god presseetik" uden at bryde Grundlovens § 77 - og derfor kan man slet ikke bruge disse latterlige kendelser til at lukke Radio Frederiksberg-Journalen med.
 
De ulovlige afgørelser vil nu blive indbragt for EU's Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, hvor Danmark, ved Pressens minister, Statsminister Anders Fogh Rasmussen, Kulturminister Brian Mikkelsen og Radio- og TV-nævnet vil blive de indstævnede - med krav om erstatning for uberettiget lukning, fratagelse af driftstilskud for 2006 og for forskelsbehandling, da ingen andre lokalradioer i landet har fået udstukket en passus om, at man skal overholde "sober forretningskik og god presseetik", som man har gjort på Frederiksberg.
 
Men vort problem er, at der ingen ankemuligheder findes overfor afgørelser fra Pressenævnet og Radio- og TV-Nævnet - så vi skal gennem hele det danske retssystem, før vi kan tage sagen til EU's Menneskerettighedsdomstol.
 
Komplottet er
perfekt
Komplottet er perfekt, og nu er det blevet godkendt af selveste Kulturminister Brian Mikkelsen - hvilket er en skandale - og et klart udtryk for Statscensur og et udtryk for "magtens arrogance" samt magtfuldkommenhed...
 
Ligeledes er § 22 i bekendtgørelse nr. 1439 i Lov om Radio- og Fjernsynsvirksomhed i strid med "menneskerettighederne", da man ikke kan straffes to gange for samme "forseelse" i samme land, hvilket vi er blevet, da vi har opfyldt alle betingelser med hensyn til de skandaløse Pressenævnskendelser - hvor man også kræver, at man i en direkte udsendelse, hvor man tit improviserer, skal forelægge sine udtalelser for den person, man omtaler.
 
Medlemmerne har ikke forstand på
direkte lokalradioudsendelser
Man skulle ikke tro, at Radio- og TV-Nævnet og dets formand Christian Scherfig havde forstand på det at lave direkte lokalradioudsendelser - for så kunne man med samvittigheden i behold ikke træffe en sådan afgørelse...
 
Samtidig må det tilføjes, at Radio- og TV-Nævnets rolle, som tilsynsførende, der beskrives således i loven: "at føre tilsyn med "Programvirksomheden" - kun kan opfattes som censur overfor og indgreb i den journalistiske linie, da vi har ret til at fremkomme med de omhandlede udtalelser om de to forfattere iht. Grundlovens § 77.
 
Grundloven står
over alt andet
Afslutningsvis må det anføres, at Grundloven er højeste lov - og andre love og bekendtgørelser skal iflg. loven vige for denne lov - og så er det i den forbindelse interessant at mærke sig, at at Folketingets Kulturudvalg, som også har medieverdenen under sig - slet ikke har svaret på to skriftlige henvendelser i sagen.
 
Var der nogen, der talte om censur og ytringsfrihed - jo, det gjorde da vor egen Statsminister, der også er Pressens Minister, Anders Fogh Rasmussen, mens "Muhammed-krisen" rasede og dagligt omtaltes i alverdens medier.
 
Dengang stod Fogh Rasmussen frem gang på gang på TV og udtalte sig om ytringsfriheden, som han pralede af var ukrænkelig i den demokratiske retsstat Danmark, og som "ikke må gradbøjes", og "ikke står til gradbøjning" - og at Staten ikke kan blande sig i "den frie presses" arbejde.
 
Nej, en verdensomspændende krise, der forårsagede store og langvarige skader på Danmarks anseelse og handelsmuligheder, og som var skabt af et stort dagblad som en veltilrettelagt provokation mod et mindretal med en anden religion i vort land, den kunne Statsministeren sandelig ikke blande sig i - og heller ikke vort ellers allestedsnærværende og ihærdige Pressenævn, der brillerede med total tavshed.
 
Stillet op mod dette og Morgenavisen Jyllands-Postens velorkestrede fornærmelser mod muslimer er det tankevækkende, at vor sag er ophøjet til højeste potens - med det overordnede formål at stoppe Radio Frederiksberg-Journalen og at stoppe sandheden om "Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej" i at komme frem.

Og så har Brian Mikkelsen slet ikke svaret på den ulovlige aktindsigt i radioens interne anliggender, som Radio- og TV-Nævnet har udleveret under sagens behandling, på trods af at der findes paragraffer i loven om, at man kan nægte dette.

Denne aktindsigt - i fordrejet form - er blevet brugt til at svine vor lokalradio og ledende personer til på "Internetrotte-debatforummet" "dk.debat.dk", som naturligvis ikke er tilmeldt Pressenævnet - noget som burde være obligatorisk med "debatfora", hvor man udefra anonymt og helt ustraffet kan svine andre til...


Det er ikke alene pinligt - det er også ynkeligt...
 
 
SLUT