Pressens "burhøns" går med skyklapper...
Lock-Hansen-mordet fra 1967 er opklaret 40 år efter i
bogen "Den Sidste Aktion" - Lock-Hansen var dobbeltagent for England og
Østtyskland, og det blev hendes død, da hun vidnefast blev likvideret af en
kendt frihedskæmper
Af Ole Hans Jensen
Ansv. red/ Forfatter til
Bogen: "Den Sidste Aktion"
sammen med Red. Britt Bartenbach
På grund af et generationsskifte har stort set alle medier i dag ansat
"Pressens Burhøns" som journalister, der er udklækket på Danmarks
Journalisthøjskole i Århus - den samme skole, som netop har præmieret det
forkvaklede DR2-program "den 11. time" med Mads Brügger og Mikael Berthelsen
som bedste journalistik.
Mange af de danske journalister har også gået på en af de
universitetsuddannelser i journalistik, der nu findes, og en gammel journalist
sagde engang, at man ikke kan lære journalistik på en skole, men kun ved den
gamle 'mesterlære' - og det må jeg give ham ret i - men hvem skal give den
mesterlære i fremtiden, ja, det kan kun blive "Burhønsene".
Burhønsene tænker
på samme måde
"Burhønsene" tænker på samme måde, taler og
skriver ens og går til en sag som efter en skabelon - og derfor er det ikke så
mærkeligt, at der stort set ikke findes nogen 'afslørende journalister' i dag
i Danmark, for det er netop ved at tænke anderledes og have øje for 'de skæve
vinklinger', at de store afsløringer kommer.
Men det får man ikke lov til, fordi de tilbageværende aviser efterhånden
bevæger sig mere og mere hen imod at være rene 'forbrugerblade', hvor
forsiderne består af opråbene: "Find din bedste fladskærm", "Køb din bedste
mobil", "Find den billigste ferierejse...", etc. - uden en reel
"Forsidehistorie" - det er pinligt.
Intet nyt efter
to sider
Man kan bare se med hensyn til "Lock-Hansen-mordet" fra 1967, hvor
Jyllands-Posten den 23. december i år kom med en to-siders artikel om sagen i
forbindelse med 40-året for mordet - og hvor Danmarks største
avis konkluderede, at der intet nyt var sket i sagen, oven i købet efter at vi
har afsløret sagen i min og red. Britt Bartenbachs afslørende bog: "Den Sidste
Aktion" - det er skandaløst.
TV2-Øst og Århus Stiftstidende har i lang tid kørt en masse artikler om
Lock-hansen-sagen, hvor man kører på de gamle ting - uden at kontakte os - der
har afsløringen - det er uprofessionelt...
Og nu følger Ekstra Bladet trop, ved at lave et interview med efterforskeren
Preben Nibe, som for mange år siden er kørt fast i sagen. - så fast, at han
ikke svarede os, da vi fortalte ham, hvem morderen var.
"Burhønsene" har ikke
henvendt sig om bogen
Det kan godt være, at man ikke tror på vore afsløringer, og det samme
gælder med hensyn til "Dobbeltmordet", hvor de store avisers "burhøns" nærmest
har kørt en hadekampagne for at stoppe vore afsløringer, som er
revolutionerende - men vi har da ikke fået henvendelser fra nogle "burhøns",
der var interesseret i at skrive om indholdet og afsløringerne i bogen, der
ikke kun afslører "Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej" men også 6-7 andre
relaterede mord fra den tid.
"Burhønsene" gik bevidst efter at stille ledende spørgsmål fra
og om plattenslageren Peter Wendelboes løgne - løgne som han har taget røven
på alle "burhønsene" med, og så er det er endda bevisbare udokumenterede
løgne, hvilket ingen af "burhønsene" har opdaget - og derfor har det været
nemt for os at afvise alle de løgnehistorier, han og "burhønsene" har disket
op med.
Men det er da utroligt, at man kan udgive en bog: "Den Sidste Aktion" med så
afgørende og revolutionerende nyheder og afsløringer, uden at en eneste
journalist viser seriøs interesse i indholdet.
Lock-Hansen mordet
var en likvidation
Men tilbage til "Lock-Hansen-mordet" eller
likvidationen, for det var en ren likvidation. Marie Lock-Hansen var
dobbeltagent for England og Østtyskland og havde arbejdet sammen med Jane
Horney Hamilton - det blev hendes død - længere er den faktisk ikke.
Hun blev et offer, fordi hun var en sikkerhedsrisiko for Jane Horney Hamilton,
der var anbragt af englænderne som 'kontraagent' og arbejdede på højt plan hos
det tidligere DDR's STASI-chef Marcus Wolff.
Det er betingelserne
i den branche
Det måtte ikke afsløres af Lock-Hansen, som kendte og havde arbejdet
for Jane Horney Hamilton - derfor måtte hun væk - det er tit de barske
betingelser i den branche.
Århus Politi har i 2007 sagt, at de ville genoptage sagen,
sikkert for et syns skyld på grund af den store omtale - selvom PET, FE og
"Kronens Mænd" kender Lock-Hansens morder, men selv efter 40 år betyder
hensynet til en hemmelig dansk "efterretningstjeneste" "Kronens Mænd", at
politiet hverken må eller tør opklare mordet.
Lock-Hansen sagen
bliver aldrig officielt opklaret
Og med den indstilling, som cheferne har og skal have på grund af
hensynet til efterretningstjenesterne, så bliver Lock-Hansen-sagen aldrig
opklaret - og derfor har Århus Politi i lighed med pressens 'burhøns" ikke
henvendt sig til os.
Lock-Hansen-sagen er opklaret i bogen: "Den Sidste Aktion" -
der er navn på morderen - og bogen opklarer også "Dobbeltmordet", men Århus
Politi holder borgerne og pressen for nar, for man har end ikke undersøgt alle
muligheder og holder oplysninger tilbage.
Går med
skyklapper
Men generelt kan man sige, at "Pressens Burhøns" går med store
skyklapper...
NB! Efter planen skulle Lock-Hansen-sagens akter pakkes ned den 2.
januar 2008 og sendes til Landsarkivet i Viborg - men man kan jo læse
afsløringen i bogen: "Den Sidste Aktion".
SLUT