Den Sidste Aktion:
Arveprins Knud og Buster Larsen også indblandet i
'Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej'...
Jens O. Krags og Poul Reichhardts tidligere koner, samt en hemmelig 'Hofdame' for Dronning Ingrid, var ligeledes indblandet i rollefordelingen i 'Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej' fra 1948...

Den ny afslørende bog: "Den Sidste Aktion", der udkom den 26. februar 2007, afslørede, at højt rangerede personer fra Kongehuset var indblandet i spillet om det mystiske mord, som blev kaldt 'Århundredets Mordgåde', og som nu er blevet afsløret i den ny bog.
Af Ole Hans Jensen
og Britt Bartenbach
Forfattere til bogen
"Den Sidste Aktion"
og "Den Sidste Aktion - Ekstra"

Arveprins Knud og den danske stjerneskuespiller "Buster Larsen" var også indblandet i 'Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej' - mordgåden, som blev opklaret i bogen "Den Sidste Aktion", der udkom den 26. februar 2007 få dage efter 59-års dagen for 'Dobbeltmordet'.

Udgivelsen af bogen måtte udsættes, fordi vort sædvanlige trykkeri fik beslaglagt sine maskiner kort før trykstart, en handling der sikkert ikke er tilfældig, men som man nok ikke vil indrømme grunden til.

Nye vidneudsagn
strømmede ind gennem årene
Men denne handling skulle dog vise sig at være held i uheld, for siden da er nye revolutionerende vidneudsagn nærmest strømmet ind hver dag -udsagn, der ellers ikke ville være kommet med i den tidligere planlagte udgave, som er fulgt op af et par efterfølgende oplag.

Et nulevende vidne, der kom til stede i lejligheden, efter at udåden var begået - den svenske Rex-agent med dæknavnet "Hugo Falcao" - har afsløret, at Buster Larsen var kortvarigt i lejligheden for at tage afsked med sin myrdede mor, Marianne Bech Scheel Jacobsen, der var halvsøster til Inger Margrethe Scheel Jacobsen.  

Buster Larsen var ikke
længe i lejligheden
Buster Larsen var ikke længe i lejligheden den nat mellem den 20. februar 1948, for han blev hurtigt hentet i Prins Knuds mørkeblå Cadillac - en bil, der var blevet udstyret med falske nummerplader.

Der var en god grund til dette, for Buster Larsen - hvis rigtige navn var Axel Landing Larsen - var inde i kredsen omkring Kongehuset, og det var i denne kreds, at flere personer optrådte i sagen, og hver især havde deres rolle i det sindrige komplot, der lå bag 'Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej'.

Buster Larsen skulle altså tage afsked med sin rigtige mor: Marianne Bech Scheel Jacobsen - og dette blev i 2007 afsløret i bogen: "Den Sidste Aktion" - og yderligere bliver afsløret i de kommende artikler i de næste dage på: www.npi-news.dk.

Fantastiske
beretninger
Der har været mange fantasifulde beretninger om, hvad der skete på mordaftenen den 19. februar 1948 - både i bøger, i aviser og på internettet - men alle disse historier har været løgnagtige og misvisende. 

Nogle af disse fantastiske beretninger blev bragt i Erik Haaest's bog: "De Sammensvorne" - som blev udgivet på vort eget forlag: "Journalernes Bogforlag" i 1993. Dengang vidste vi ikke bedre - og kunne ikke gennemskue Erik Haaests løgne og sammenskrivninger, der betød, at han fik 'Hatten til at passe'.

Bogen var spændende som en knaldroman - men den var langt fra sandheden, måtte vi senere konstatere - dog ikke ved hjælp af Erik Haaest, som havde lovet at vise os den 'hemmelige' politirapport fra Frederiksberg Politi, som efter Haaests udsagn skulle nævne 'morderen/morderne' ved navn.

Det blev nemesis for Erik Haaest, der snød os både på den ene og anden måde - for sandheden er så fantastisk, at selv Erik Haaest ikke kunne have digtet en sådan slutning - selvom han ellers har gjort den slags til sit speciale.

Fremlagde aldrig
falsk politirapport
Erik Haaest kom nemlig aldrig frem med nogen 'politirapport', og hvis den nogensinde har eksisteret, ville man korse sig over Haaest's malende beskrivelse af, hvordan en kendt politimand og senere politimester Svend Asbjørn Holten 'gjorde arbejdet færdigt' - for nu at bruge Haaests egne ord - ved koldt og kynisk at dræbe ægteparret Jacobsen med et afrevet stoleben.

Det er unægteligt lidt uheldigt for Erik Haaest, at ægteparret slet ikke blev dræbt, hvilket for længst er afsløret på vor homepage: www.npi-news.dk - hvor vi endda bragte fotos af ægteparret Jacobsen fra 1965 og andre fotos af Vilhelm Jacobsen fra 1978 kom til i bogen: "Den Sidste Aktion".

De ny vidneudsagn, som vi er kommet i besiddelse af, fortæller en vidnefast og sand historie, da det ene vidne selv befandt sig på Peter Bangs Vej nr. 74. 3. th. først på natten, hvor 'oprydningsholdet' fra "Rex" trådte til - en spændende historie, som man også kan læse bl.a. i bogen: "Den Sidste Aktion - Ekstra".

Erik Haaests
version er uaktuel

Da vor bog udkom, blev samtlige Erik Haaest's bøger ubrugelige, og hans og den tidligere bankmand og selvbestaltede 'Historiker' Dines Bogøs historier kan heller ikke længere bruges til Foredrag om 'Dobbeltmordet' - i hvert fald hvis man hører til de, der vil kende sandheden om 'Dobbeltmordet'.

Begge forfattere
holder desperat fast
den gamle version

Begge forfattere må have det svært med, at de ikke har et eneste bevis eller vidneudsagn på deres version - den opfundne løgnehistorie, som de desperat holder fast på - specielt da vi, udover Buster Larsens rolle, afslørede i bogen, at også to andre kendte personer, skuespilleren Poul Reichhardts og tidligere Handels-, Forsynings-, Udenrigs- og Statsminister Jens Otto Krags ex-koner var med i det samme 'Rex-oprydningshold' om natten mellem den 20. februar 1948.

Det var vort vidne, som styrede det såkaldte 'oprydningshold' - og dette vidne var også et af de betroede medlemmer i den hemmelige kongelige efterretningstjeneste "Rex".

Med på 'oprydningsholdet' var også Kongehusets og Dronning Ingrids hemmelige 'hofdame', Karen Bech Fries - en anden halvsøster til Inger Margrethe Scheel Jacobsen - som under krigen havde været bindeled mellem Kongehusets egen efterretningstjeneste "Rex", der stadig består, og gruppen "Dannevirke" og "Den Polsk-Engelske-Efterretningstjeneste", som i dag stadig arbejder i al hemmelighed.

Hvad vidste Jens Otto Krag
om 'Dobbeltmordet'
Spørgsmålet er, hvor meget vidste den senere Statsminister Jens Otto Krag, og hvor meget var han indblandet i under krigen - og har man holdt så meget hemmeligt i sagen igennem årene for at kunne dække Jens Otto Krag ind - der dengang i 1948 var Handels- og Forsyningsminister, og som først senere blev Statsminister.

For hvad aftalte Handelsminister J.O. Krag på et hemmeligt møde omkring årsskiftet 1947-48 - kort før 'Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej' - med Justitsminister Busch Jensen og Frederiksbergs Politimester Parker.

Var det 'Dobbeltmordet', der blev 'aftalt', eller var det 'Edderkoppeaffæren', som var på dagsordenen på mødet.

Læs om dette
i "Den Sidste Aktion"
Læs mere om det i bogen "Den Sidste Aktion" og i "Den Sidste Aktion - Ekstra" og i morgen på:
www.npi-news.dk, hvor vi bringer mindeartiker hver dag op til den 19. februar 2009