|
Den danske mor Camilla Bro
tvangsudsendes til USA - for at redde Lene Espersen
og Anders Fogh Rasmussens renomméer...
Det er en skandale og man græmmer sig
over at være dansker, når en demokratisk retsstat som Danmark sender
en statsborger til retsforfølgelse I USA uden beviser af nogen
art, i en sag der endda er forældet - hvor er alle de fine
oppositionspolitikere, de skriftkloge, retskyndige og folkets
røst henne.
Af Ole Hans Jensen
Ansv. Red./Forfatter
Der er ingen tvivl om, at
procesbevillingsnævnet til Højesteret - populært kaldet
"censurnævnet" - der aldrig skulle have været oprettet, ikke havde
mod til gå imod den tidligere Justitsminister Lene Espersens
beslutning om udlevering af den danske kvinde Camilla Bro til USA.
Lene Espersen vovede til gengæld heller ikke
at genere Anders Fogh Rasmussens kandidatur til
NATO-generalsekretærposten i Bruxelles og skabe en sag med USA,
som ville være opstået, hvis hun havde nægtet at udlevere kvinden -
for ellers ville Camilla Bro-sagen have været indstillet til
prøvelse i Højesteret.
Undertegnede sidder i øjeblikket og skriver på "Danmarks Største Justitsmord", "Fru Meyer-sagen", der skal udkomme den 20. Oktober 2009 på 66-årsdagen for stikkerlikvideringen af Fru Meyer I Rude Skov. Her dømte man også Uden beviser I den politisk-styrede Fru Meyer-sag - den eneste efterkrigssag om en stikkerlikvidering - afsagde man også dom over en række modstandsfolk, blandt dem frihedskæmperen og den engelske agent Ole Bøcher, der blev dømt for drab uden at han havde deltaget i likvideringen eller havde været med til at beslutte likvideringen.
Ingen var dengang i tvivl om, at der blev
udøvet et massivt politisk pres for at dække over visse politikeres
samarbejde med den tyske besættelsesmagt og for at redde den
danske politichef Hans Peter Andsts skind - da Andst (under
besættelsen omtalt som "Gestapo-Andst") ellers ville kunne forvente
en langvarig fængelsstraf for sin ansættelse hos Gestapo.
Ved at domfælde Ole Bøcher, og dermed sætte
en plet på Hans renommé, kunne man negligere hans anklager og
bevismateriale mod "Gestapo-Andst", der i stedet fik fremmet sin
karriere i politietaten som chef for Politiets
Efterretningstjeneste.
Der ingen tvivl om, at Camilla Bro-sagen er
en lige så stor skandale som Fru Meyer-sagen fra 1943-1946 var -
og man aner stadig pustet fra "Gestapos Ånd" der rådede under
besættelsen og i årene lige efter afslutningen af 2. Verdenskrig.
Vort retssystem er
Gennemsyret af politiske hensyn I dag foregår det på samme måde i vort politisk gennemsyrede retssystem, der er præget af domme med klart politisk fingeraftryk, og hvor man har nægtet de dømte en fair retssag. Det er kommet helt tydeligt frem I den aktuelle Camilla Bro-sag, hvor der fra USA's side ikke er fremlagt skygge af bevis for kvindens skyld, og her krænker Danmark Camilla Bros retssikkerhed - en retssikkerhed, der i dag reelt ikke eksisterer i Danmark, når vort retssystem kan tillade en udlevering på så tyndt et grundlag eller i det hele taget.
Det politiske fingeraftryk sås også tydeligt
under den meget omtalte "Chesnut-sag", hvor den danske mor Kirsten
Chesnut sultestrejkede på Christiansborg Slotsplads i 165 dage for
at gøre opmærksom på Justitsministeriets, Lene Espersens og
domstolenes krumspring og manipulationer, der skulle gøre Chesnuts
amerikanske eksmand tilfreds.
Camilla Bro sendes ud af Danmark i
overensstemmelse med den ny "Terrorlov" og efter en
udleveringsaftale med USA - en aftale som endda pålægger USA at
stille med beviser på, at sagen er reel og at sigtelsen er
velbegrundet, og ikke bare er et spil for galleriet, og man kan
undre sig over, at den tidligere justitsminister Lene
Espersen politisk er sluppet godt fra at godkende en sådan
udlevering af en dansk statsborger og fra i det hele taget at få
gennemført en sådan menneskerettighedskrænkende terrorlov i Danmark.
Sendes ud efter en skandaløs "terrorlov" Lene Espersens politiske troværdighed ville lide skade, hvis Højesteret kunne risikere at underkende hendes tilsagn om en udlevering - og det har bestemt heller ikke skadet Danmarks tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen, at han ikke har brudt sin "Terror-aftale" med USA, hvilket ellers kunne have påført ham et minus på Hans politiske CV i forbindelse med Hans kandidatur i sin tid til NATO's Generalsekretærpost. Ved hjælp af det lydige danske retssystem, og det politiske systems Procesbevillingsnævn, fik man kabalen til at gå op - og hvad betyder et enkelt menneskes liv og skæbne I det store spil - for i dette spil er den danske mor Camilla Bro kun en brik, man flytter rundt med på det store skakbrædt.
Hun har tabt sine rettigheder som statsborger i Danmark
og sendes med lynets hast ud til en barsk virkelighed i et fængsel i
Florida, hvor hun kan hensygne i en længere årrække før retssagen
kommer for - og ende med at få en dom på 60 års fængsel.
Et lille lyspunkt er det trods alt, at hun ikke er blevet udleveret under den tidligere præsident Bush's regeringstid, hvor Guantanamo-lejren også var i brug, men fængslerne i Florida er også berygtede for de barske forhold for de indsatte.
Det er vanskeligt at forestille sig, at andre lande ville
være så følgagtige og ligeglade med deres egne statsborgeres
retssikkerhed, at de ville indgå en så talentløs aftale, som den
regeringen og Lene Espersen har fået forhandlet igennem med USA.
Hun er DA Ikke Terrorist Camilla Bro-sagen har intet med terror at gøre, og den danske kvinde kan ikke engang med lidt god vilje anses som "farlig", hverken for Danmarks eller USA's sikkerhed - men det er som nævnt kun en måde at tækkes "storebror" USA på, og så at dække Anders Fogh Rasmussen og hans kandidatur ind, for Camilla Bros og andre danske statsborgeres retssikkerhed og menneskerettigheder er man da bedøvende ligeglad med i det politiske 'game'.
Alle danske statsborgere kan efter Camilla Bro-sagen sendes
til USA til retsforfølgelse - uden at der er fremlagt beviser af
nogen art - og hvad værre er, at med de langvarige domme i det
amerikanske retssystem, så tilstår næsten alle sigtede i USA for at
slippe billigere og undgå at hensygne i fængslet resten af livet.
Det vil Camilla Bro måske føle sig presset til at gøre - af
hensyn til sin 10-årige datter, der ellers risikerer aldrig at kunne
se sin mor igen - selvom Camilla Bro under hele forløbet har nægtet
sig skyldig.
Ved at erklære sig skyldig vil Camilla Bro blive idømt en mindre straf og blive returneret til Danmark for at afsone - og det er trods alt bedre at være fængslet i Danmark, hvor hun kan få besøg af sin datter, i forhold til Floridas varme og skandaløse fængsler, som hun risikerer at sidde og rådne op i. Sagen er forældet efter 5 år Det mest skandaløse er, at den over 10 år gamle sag er forældet efter 5 år, som Camilla Bros forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen udtalte forleden til Frederiksberg Natradio i et længere interview om sagen med min kollega Red. Britt Bartenbach - og nu kan det danske politi ikke få den danske kvinde hurtigt nok på et fly ud af landet - hvad man godt kunne kalde "Danmarks Guantanamo-lejr" - hvor alt kan ske med danske statsborgere. Denne sag afdækker også det forrykte i, at man skal søge om højesteretsbevilling i en sådan sag, der er så principiel, at dommerne i Højesteret ikke kan komme uden om at behandle den. Men kun fordi sagen drejer sig om Lene Espersen og Anders Fogh Rasmussens politiske eftermæle og om at redde deres politiske ære, så går der politik i dette skandaløse nævn, der virker som censurnævn og en stopklods for alle sager, der kan true systemet, regeringen og det politiske hierarki i Danmark.
De skal
Dømmes Det tidligere Sovjetunionen og "bananstaterne" kunne ikke have lavet det værre i denne sag, som er en fortsættelse af "Fru Meyer-sagens" åbenlyst manglende retssikkerhed, hvor landsdommer H.H. Holm sendte nævningene - der først havde pure frikendt alle de anklagede frihedskæmpere - tilbage i voteringsrummet med ordene: "Det var ikke hvad vi aftalte - de skal dømmes...". SLUT |
|||
|
|