Journalernes Bogforlag
Trangetvej 14 - 9330 Dronninglund
Tel.: +45-9886 1290 eller +45-3118 3732 
Homepage: www.npi-news.dk
E-mail: npi@npi-news.dk



Presseudtalelse
i forbindelse

med
Genudsendelsen
af
af de skandaløse
"den 11. time" udsendelser
om
"Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej"
 


DR2-skandale:
Dobbeltmordforfattere klager til DR over fortsat forfølgelse i 'den 11. time'- program...
Det er uanstændigt, at DR2 fortsat viser program, hvor alle løgnene fra plattenslageren Peter Wendelboe forlængst er afviste og pillet fra hinanden, siger forfatterne

 
Af Ole Hans Jensen
Ansv. red./Forfatter


Det program DR2 sendte i februar 2007 i "den 11. time"  var et konstrueret "fup-program", og alle de løgne studieværten Mads Brügger lod plattenslageren Peter Wendelboe fra Aalborg udtale, har vi for lang tid siden afsløret overfor DR og overfor Generaldirektør Kenneth Plummer.
 
Derfor er det skandaløst, at DR2 igen bringer det samme program, hvor Peter Wendelboe endnu engang får lov til f.eks. at beskylde os for at have brugt tilskuddet til vor lokalradioer: "Radio Frederiksberg-Journalen" og "Frederiksberg-Natradio" til at finansiere vor bog - når sandheden er, at ingen af de to lokalradioer på det tidspunkt fik tilskud, da Kulturministeriet i øvrigt ulovligt havde frataget vore lokalradioer vort lovlige tilskud.

Forfatterne har selv
finansieret bogen
De to forfattere - undertegnede og min kollega Red. Britt Bartenbach - har selv personligt betalt for udgivelsen af bogen: "Den Sidste Aktion", der har afsløret "Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej" fra 1948.

Studieværten Mads Brügger spillede helt tydeligt med i DR's komplot i udsendelsen fra februar 2007 - da han undlod at stille kritiske spørgsmål ved nogen af Peter Wendelboes fantastiske udtalelser om os, udtalelser som med vidner og ande dokumentation er afvist i vore lokalradioer og på vor homepage:
www.npi-news.dk.
 
DR skal være neutral
i sin journalistik

DR skal være neutral i sin journalistik, og det har man ikke været i den omtalte "den 11. time"-udsendelse - og derfor har vi igen klaget til Generaldirektør Kenneth Plummer, som står som den øverste ansvarlige for en sådan "kriminel" udsendelse.

Hverken vi eller DR's seere kan være tjent med, at Peter Wendelboe imodsagt får lov til at udbasunere injurierende og kriminelle udtalelser, uden at studieværten Mads Brügger stiller modspørgsmål eller forholder sig kritisk til så voldsomme anklager - og det gavnede heller ikke DR's journalistiske troværdighed, at Mads Brügger selv spillede med i komplottet.
 
Mads Brügger gik nemlig ikke af vejen for at vildlede os og seerne, da han direkte på skærmen udtalte, at ægteparret Jacobsens datter Helle Scheel Jacobsen desværre ikke kunne være med i udsendelsen, hvilket han havde fået oplyst i en telefonsamtale og i en e-mail fra hende.
 
Det var rent fup - men den naive Mads Brügger blev selv fuppet af Peter Wendelboe, der havde bildt ham ind, at Helle Scheel Jacobsen ikke var en rigtig person, på trods af at hun i mange år havde været tilknyttet Secret Service i "The White House", hvor hun havde været ansvarlig sikkerhedschef for de sidste fire Præsidenter, George Walker Bush, Bill Clinton, George Herbert Bush, Sen. og Ronald Reagan.

Datteren var på besøg i Sverige
med helikopter betalt af den danske stat
Samme Helle Scheel Jacobsen har været i Danmark - både privat og i embeds medfør mange gange - og senest i 2005, da George Walker Bush var på besøg. 

Efter Bush-besøget var Helle Scheel Jacobsen på en hemmelig og "privat" rejse til Sverige, hvilket skete i en helikopter stillet til rådighed af den danske stat.
 
Hun landede på en plads i udkanten af en lille by i Småland for at besøge sin grandonkel og Gudfader, "Rex-manden"  "Hugo Falcao" - altsammen betalt af den danske stat.  

Mads Brügger, DR2 og Generaldirektør Kenneth Plummer holdes for nar af Peter Wendelboe - men det skal ikke gå ud over os og vor bog, som er blevet voldsomt generet, selvom vi alligevel har solgt næsten alle bøgerne i to oplag og af en senere mindre opfølgningsbog: "Den Sidste Aktion - Ekstra", hvor vi afslørede Peter Wendelboe totalt.

Vil henvende os til
vor advokat

Såfremt vi ikke får et dementi fra DR, henvender vi os til vor advokat HRS Peter Hjørne, for vi er trætte af, at DRog Generaldirektør Kenneth Plummer prøver at slippe udenom.
 
Kenneth Plummer burde omgående have fyret Mads Brügger, som er fortsat med at bedrage seerne i DR2's "Quatraro-Mysteriet".
 
Her fik Mads Brügger frie hænder til at fortsætte sine utroværdige stunts i en hel række af "Kejserens Nye Klæ'er-udsendelser" om "Quatraro Mysteriet" - hvor han og hans kompagnon Mikael Berthelsen holdt samtlige intetanende medvirkende og seerne for nar i deres fiktive udsendelser, hvor der ikke blev afsløret noget som helst.

Alle ved jo, også os, at Quatraro blev myrdet af den italienske "tobaksmafia" - men går den så går den, og de to kumpaner fik da nogle gode flyrejser, hotelovernatninger og madkuponer ud af DR-seernes licenspenge...

Plattenslageren indrømmede i
udsendelsen, at han intet kunne bevise

Vi har også klaget over, at DR's Marie Høst i en følgetekst til den omtalte "den 11. time"-udsendelse den 27. februar 2007 omtaler sagen alt andet end neutralt, og tager stilling og i ringeagtende vendinger miskrediterer vore personer og vor bog.
 
Denne tekst står stadig på "den 11. times" homepage, og udsendelsesteksten er fortsat tydeligt lavet i samarbejde med Peter Wendelboe - så alle løgnene er gentaget og optræder udokumenteret også her.
 
Indrømmede han ikke
havde bevis for sine udtalelser
DR har vist helt glemt at tage højde for, at Peter Wendelboe sidst i udsendelsen måtte indrømme, at han ingen beviser havde for sine beskyldninger mod os - igen uden at det fik Mads Brügger til at reagere med tillægsspørgmål - og derfor kan man kun konkludere, at den naive og skandaløse Mads Brügger er blevet bondefanget af  den tidligere tryllekunstner - "Troldmanden" fra Aalborg... 
SLUT