Helmuth Elmer er død...

En ener er gået bort. Lokalradiomanden og musikeren Helmuth Elmer sov stille ind i sit hjem natten til tirsdag den 3. juni 2008.

Helmuth Elmer stammede fra St. Merløse fra midsjælland og beholdt til sin død sin syngende sjællandske dialekt, som var let genkendelig i lokalradioen Radio Frederiksberg-Journalen.

Elmer, som han selv og hans venner og kolleger kaldte ham, hørte til den faste stab lige op til sin død, selvom det kneb noget til sidst at komme op ad trapperne til studiet på Falkoner Allé, fordi bentøjet svigtede.

Men Elmer kunne man altid regne med. Når han havde aftalt at komme og tage en vagt, så svigtede han ikke - om det så var snestorm eller hedebølge, så sad Helmuth Elmer trofast på sin pind ved mixerpulten - for 'radioen skulle i luften', også kl. 7 om morgenen og kl. 12 om natten.

En så trofast medarbejder er en sjældenhed, og Elmer må have lavet mange hundrede udsendelser i årenes løb til sine mange lyttere - for lytterne måtte ikke skuffes, og Elmer har været den store kraft, når der skulle arrangeres quiz-konkurrencer og uddeles præmier, ikke mindst til cirkus, når cirkusfolket var i byen.

I slutningen af sin lokalradiokarriere var Helmuth Elmer blevet 'kult' - og mange elskede hans musikudsendelser og hans friske og uforfærdede måde at gå direkte til sagen på.

Elmer havde en særlig evne til at tale med hvem som helst - høj såvel som lav - og mange kendte har været i studiet hos ham eller er blevet interviewet af ham, når han var i 'marken' med mikrofonen som 'Journalens' reporter - ingen sagde nej til at udtale sig til Elmer, heller ikke engang Grevinde Alexander eller Prins Joakim.

Elmers lokalradiotid går helt tilbage til 1958, hvor den illegale reklamesender "Radio Mercur" sendte fra Øresund i internationalt farvand, og da var det Helmuth Elmer, der sejlede udsendelsesbåndene fra land og ud til pirat-sendebåden "Cheeta Mercur".

Helmuth Elmer var et farverigt og stærkt engageret menneske, der interesserede sig levende for social uretfærdighed, og en af hans mærkesager på radioen var politikernes snyd med den sociale pensionsfond - men var der noget, der virkelig kunne få ham op ad stolen, var det mishandling af dyr og umenneskelige dyretransporter. 

Elmer var ikke ræd for noget - lige bortset fra døden - og den gled han stille ind i.

Elmer var 'bondefødt og kvajet opdraget', som han selv udtrykte det, og allerede som knap 15-årig kom han ind i modstandsgruppen "Repstorff-Gruppen", der var en afdeling af Holger Danske, hvor han deltog i jernbanesabotage og sprængning af tyskernes benzin- og våbendepoter på Ringsted-egnen. 

Allerede som barn fik Helmer Elmer smag for sprængstoffer, og denne forkærlighed fulgte ham gennem hans soldatertid på Høvelte Kaserne - og lige til det sidste 'fyrede' Elmer den af med festfyrværkeri, hvor der var bud efter ham som fyrværkerimester, selvom det nær var gået galt en nytårsaften, hvor en vildfaren raket satte blus på ejendommens kælder.

I mange år var Helmuth Elmer en humørfyldt underholder ved fester og musiktræf, og hans harmonika-gruppe "Bulderbasserne" var aktive overalt i København og omegn.

Elmer var stolt af, at han aldrig en eneste dag i sit liv var arbejdsløs, og han har prøvet lidt af hvert i sit 78-årige liv.

Han blev udlært som radiomekaniker og startede derefter Danmarks første antennefirma.

Blandt Elmers spændende jobs har været langtidschauffør, turistchauffør, chauffør for "Uropatruljen" i Københavns Politi og udsmider - for blot at nævne nogle af hans mange gøremål.  

Elmer havde en stor bekendtskabskreds, og der er ingen tvivl om, at han vil blive savnet.

Ikke mindst ude i 'marken', som Elmer kaldte det virkelige liv, men først og fremmest i æteren, hvor hans karakteristiske stemme og umiddelbarhed vil mangle.

Der kommer aldrig mere en som Elmer...

Han var en ener - et intenst og levende menneske, som ingen, der har mødt ham, kunne forholde sig ligegyldig til.

Bisættelsen finder sted lørdag den 14. juni kl. 11 fra Bispebjergs Krematorium.

Æret være Helmuth Elmers minde.