Eva Graungaards bortgang efterlader et stort tomrum i mange menneskers liv og hjerter.

 

Få mennesker formår i deres levetid at sætte så stort et aftryk og udrette så meget, som Eva Graungaard gjorde igennem sit næsten 80-årige liv.

 

Eva Graungaard var ikke en person, som man bare kunne overse, eller som man kunne glemme, hvis man bare en enkelt gang havde mødt hende.

Eva var elsket, frygtet og hadet - aldrig ligegyldig - og når hun satte sig noget for, kunne intet stoppe hende.

 

Frygtløs, som hun var, kastede hun sig ind i kampen for sine patienters rettigheder, og når hun kæmpede for en sag eller en familie, var hun en kapacitet, ingen kunne komme uden om.
 

Samtidig med at der stod respekt om hende både som læge og som menneskerettighedsforkæmper, så "System Danmark" på det nærmeste rødt, når Eva Graungaards navn dukkede op.

 

Utrættelig var hun i sin kamp for at afsløre Nazi-kollaboratører og folk, der havde gået Nazisternes ærinde, for hun kom aldrig over tragedierne ved at miste kammerater, teenagere som hun selv, i kampen mod besættelsesmagten og den nazistiske herrefolksideologi.

 

Allerede som 14-årig skoleelev var Eva Graungaard aktiv i frihedskampen bl.a. som kurér og vagt for jernbanesabotørerne.

Det siger lidt om Eva Graungaards mod, at hun ved krigens afslutning sammen med sine kammerater deltog i minerydningen på markerne på sin fødeegn i Vestjylland Sig nær Esbjerg.

 

Senere blev Eva Graungaard formand på 4. maj kollegiet på Frederiksberg, hvor hun selv boede under studierne i København, og hun udførte et stort og frivilligt arbejde for at hjælpe tidligere modstandsfolk med at blive anerkendt og få erstatning.

 

Eva Graungaard var et strålende eksempel på, at selvom man var pige og kom fra jævne kår i en lille by i det vestjyske, var det muligt, ved hjælp af dygtighed og jernvilje, at komme på universitetet og gennemføre et lægestudium.

 

Sammen med sin studiekammerat og lægekollega Karl Somogyi, der døde tidligere på året, drev Eva Graungaard lægepraksis på Voldumvej 22 i Rødovre i over 40 år, og herfra kæmpede hun - og vandt - en række mærkesager, bl.a. 'Jon-sagen' og 'Gedesagen' fra Frederiksberg.

 

Ind i mellem sin travle lægegerning nåede Eva Graungaard at sætte pen til bøger, bl.a. det store værk "Akupunkturens gåde", bogen "10 års kamp om et barns kærlighed" om Jon-sagen, og hun var medforfatter til den kontroversielle bog "Ytringsfriheden under lægebehandling".

 

Der var intet småt eller småligt i Eva Graungaards liv. Hun var et stort menneske i enhver henseende og udover sammen med Karl Somogyi at klare opfostringen af 12 børn, formåede hun at have overskud til andre, og hendes store hjerte rummede en helt speciel plads for de tvangsfjernede og de handicappede børn og for de fattigste.

 

Et spændende og dramatisk liv er slut for Eva Graungaard.

Hendes fjender jubler - og hendes venner græder...

 

Æret være Eva Graungaards minde.

Britt Bartenbach og Ole Hans Jensen