Mindeord

En markant person i Danmarks frihedskamp var fotografen Eva Mathiesen fra Aalborg.
Hun påtog sig det farefulde arbejde for modstandsgruppen „Dannevirke" ved ansættelse i firmaet „Fotokopist" i København.
Firmaet var officielt anerkendt som et normalt fotofirma, men var i virkeligheden et dækfirma for Gestapo, under kontrol af den tyske mesterspion Dr. Kurznierz.

Her blev der fotokopieret tophemmelige dokumenter, der altid blev indleveret af to tyske soldater, som nøje overvågede fotokopieringen.
Eva Mathiesen, der talte flydende tysk, sørgede altid for hyggelig forplejning af vagterne, samtidig med at hum i al hemmelighed tog dobbeltkopi.

Denne ekstra kopi blev afleveret til „Dannevirkes" leder Revisor H.C. Steen Hansen i dennes kontor i Admiral Gjeddes Gaard i København for videreforsendelse til London.
Dette efterretningsarbejde blev nøje styret, og Eva Mathiesens arbejde fortsatte gennem to år.

Men den 7. december 1943 slog Gestapo til med 6 razziaer mod gruppen „Dannevirke" efter angiveri fra en søn af et betroet medlem.
Gestapo fik oplysning om et hemmeligt møde, omringede stedet og alle deltagerne blev anholdt og sendt til tysk koncentrationslejr, hvor faderen til den forræderiske søn omkom.

Chefen, Steen Hansen, der havde et tæt samarbejde med den „Polsk-Engelske Efterretningstjeneste" i Danmark, blev solo fløjet til Tyskland, hvor han som tugthusfange tilbragte de første tre måneder lænket til muren i enecelle, uden gårdtur eller læsestof og kun afbrudt af i alt 53 hårde afhøringer.

Ved kapitulationen skilte nazisterne og deres håndlangere sig af med de fanger, der betragtedes som ubehagelige vidner og gennemførte grusomme oprydninger med nakkeskydninger og hængninger i koncentrationslejrene og i tugthusene.

Særligt udvalgte fanger blev guillotioneret, og her blev Steen Hansen stillet op som nr. 2 efter „Dannevirkes" kontaktmand i Dr. Bests stab, Steen Frimodt, der som den sidste i rækken blev halshugget.
Da var eksekutionsholdet så døddrukne, at de faldt om i blodrillen og ikke var i stand til at rejse sig.

Steen Hansen blev herefter sendt tilbage i cellen og reddede dermed livet.
Også kvinderne i „Dannevirke" blev behandlet med særlig råhed, og Politikommissær Aage Grunnets kone Elisabeth og Steen Hansens sekretær Eleonora Petersen omkom ved tortur, sparket ihjel.

Min egen søster, Ebba Bøcher, blev tilbageholdt hos Gestapo som gidsel, mens man ventede på de svenske myndigheders udlevering af mig - en plan, der dog blev forpurret, da det lykkedes mig at flygte fra Malmø Politifængsel.

Senere befriede vi min søster fra tysk fængsling i København, transporterede hende gennem Jylland og til festlig modtagelse af svensk politi i Gøteborg, der var pro-allieret i modsætning til Malmø og Helsingborg, hvor politiet var nazi-orienteret og havde et nært samarbejde med Gestapo’s samarbejdspartner i det danske politi, H.P. Andst, chefen for Politiets Efterretningstjeneste.

Eva Mathiesen undgik med nød op næppe fængsling ved optrevlingen af „Dannevirke" og den „Polsk-Engelske Efterretningstjeneste" og blev i tide bragt i sikkerhed i Sverige.

De få af os, der stadig er tilbage fra „Dannevirke" og den „Polsk-Engelske Efterretningstjeneste", er Eva Mathiesen en stor tak skyldig for hendes mod og snarrådighed.

Æret være Eva Mathiesens minde!

Ole Ib Bøcher
Special Service
„Dannevirke"