Det ser ikke ud at være rart at blive gammel i Dronninglund Kommune, hvor borgmester Mikael Klitgaard er den øver-ste ansvarlige - hvilket ikke har hjulpet stort for den kendte frihedskæmper, den nu 81-årige Frode Bay Madsen Skov-birk, som bor i Flauenskjold.
Bryder alle
love groft
Mikael Klitgaards socialforvaltning bryder alle love i forbindelse med
Frode Bay Madsen Skovbirks hjemmehjælp, som han har behov for, da helbredet har
skrantet lidt efter det slidsomme liv, også som hemmelig engelsk agent.
Udførte ikke det
visiterede arbejde
Dronninglund Kommune svigtede den gamle, brave
frihedskæmper, der bor alene, ved at boykotte hjemmehjælpen i flere måneder, på
trods af at kommunen selv havde visiteret ham til "varig hjælp".
Og netop "varig hjælp" betyder, at den gamle frihedskæmper har krav på at få privat hjemmehjælp, som kommunen vel at mærke skal betale for.
Efter et langt og sejt tovtrækkeri med Dronninglund kommune lykkedes det omsider at få kommunen til at bevilge den private hjemmehjælp - men med et absolut minimum, nemlig kun 47 minutter én gang om måneden.
Ville have taget
4-5 timer normalt
Efter den gamle ordning ville det man havde visiteret Frode Bay Madsen Skovbirk
til have taget 4-5 timer om måneden - så de 47 minutter er kun lige at skrabe
overfladen.
En sådan behandling er dybt nedværdigende for Frode Bay Madsen Skovbirk - men han er tilsyneladende ikke den eneste i Dronninglund Kommune, som er blevet spist af med skrabehjælp, da Det Sociale Nævn i følge pålidelig kilde har påbudt Dronninglund Kommune at revisitere alle kommunens ældre inden udgangen af 2005, fordi kommunen ikke har overholdt loven om anstændig ældrepleje.
Har ikke skiltet
med afgørelsen
Denne afgørelse har Mikael Klitgaards forvaltning ikke talt særlig højt om - og
Frode Bay Madsen Skovbirk har da endnu ikke set skyggen af en revisitering af
sin hjemmehjælp.
Prøvede at hænge
hatten på kattehold
Borgmesterens socialforvaltning har prøvet at
undskylde sig med, at Frode Bay Madsen Skovbirk, der er gammel gårdejer og en
sand dyreven, havde mange katte, som han fodrede - hvilket er rigtigt nok. Men
det bør ikke være grundlag for at nægte at yde den ældre den hjælp, han har krav
på.
Årsagen til at der - som alle steder hvor der er mange katte - kan lugte og forefindes efterladenskaber, er ikke så meget antallet af katte.
Det skyldes simpelthen, at den kommunale hjemmehjælp ikke har udført rengøring overhovedet i månedsvis.
Må finde sig et andet
job, hvis man har fine fornemmelser
Hvis man har så fornemme fornemmelser, så man ikke kan gøre rent efter nogle
søde katte - så skal man ikke være hjemmehjælper - og burde finde sig et andet
job...
Sagen bliver nu kørt hele klagevejen - men det er beskæmmende, at en gammel mand, der har kæmpet for Danmarks Frihed, skal behandles så svinsk.
Den øverste ansvarlige er borgmester Mikael Klitgaard fra Venstre og formanden for Social- og Sundhedsudvalget Inger Petersen fra Socialdemokratiet.
NB!
Frode Bay Madsen Skovbirk - er indstillet til en fornem fredsmedalje fra
USA's kongres for sit store arbejde som frihedskæmper og hemmelig agent, samt
for hjælpen til de allierede tropper under 2. Verdenskrig.
Frode Bay Madsen Skovbirk har bl.a. virket som bodyguard for Kong Chr. X, Jens
Otto Krag og Helle virkner, samt for Jane Horney Hamilton - der begge var medlem
af gruppen Rex, som var en tophemmelig "kongelig gruppe", der opererede direkte
under den engelske trone.
Gruppen Rex arbejdede også sammen med frihedskæmperen Ole Bøcher og gruppen Dannevirke, som nærmest var en dansk afdeling af Rex.
SLUT