Stikkeren Fru Meyer blev fuldt korrekt
likvideret den 20. oktober 1943 i Rude Skov
I 1946 fandt et af dansk
retshistories største justitsmord sted - nemlig Fru Meyer-sagen - hvor en række
modstandsfolk blev dømt i en beskidt retssag startet af Gestapo med hjælp fra
Politikommissær Andst ("Gestapo-Andst"), og videreført efter krigen af samme
Andst, der senere blev chef for PET, og godt assisteret af inkompetente og
ulovligt arbejdende dommere...
Stikkeren Fru Meyer blev fuldt
korrekt
likvideret den 20. oktober 1943 i Rude Skov
Af Ole Hans Jensen
Ansv. red.
En af de modstandsfolk, der blev dømt, var frihedskæmperen og den tidligere hemmelige engelske agent Ole Bøcher, som for nogle år siden blev portrætteret i bogen fra Journalernes Bogforlag: "Hvem var Fjenden?" - skrevet af journalisterne på Radio Frederiksberg-Journalen, Britt Bartenbach og Ole Hans Jensen.
Fik 3 års betinget fængsel for ikke
at have forhindret et drab
Ole Bøcher blev dømt 3 års
betinget fængsel for ikke at have "forhindret et drab" - en hændelse der fandt
sted den 20. oktober 1943 i Rude Skov, hvor stikkeren Fru Mathilde Marie Meyer
blev likvideret af 4 frihedskæmpere.
Ole Bøcher var hverken med til likvideringen eller til de to formøder, hvor det blev besluttet, at Fru Meyer skulle likvideres, da han vidnefast den samme aften var til en våbenafhentning ved Holbæk.
Har ikke haft del i
denne sag
- Jeg havde slet ikke del i denne likvidering, siger Ole Bøcher, der
den 11. maj 2008 fyldte 90 år, still going strong, og som lige siden har kæmpet
for at blive renset for denne urimelige dom.
- Jeg har henvendt mig ikke mindre end 16 gange til Klageretten, som hver gang har fundet på en ny historie for at undgå at tage sagen op igen.
Ulovlige afvisninger
fra Klageretten
De mange afvisninger går på, at sagen er forældet, og at anbringenderne
er "uden betydning", men det holder ikke, for der er dukket så mange nye
momenter op, der også kommer frem i bogen: "Hvem var Fjenden?", at det er en
skandale, at sagen er blevet afvist.
Sagen var i sig selv en
skandale, fordi det klart og tydeligt er blevet dokumenteret i bogen: "Hvem var
Fjenden?", at Fru Meyer var stikker, da hun stak flere jøder og flugtruter,
bl.a. den berømte Dr. Khøsters rute og de mange jøder gemt på kirkeloftet i
Gilleleje.
Flere vidner har under Den Parlamentariske Kommissions undersøgelser bekræftet
dette - så det var en "krigshandling", der blev foretaget af de 4 personer, som
var med til at likvidere Fru Meyer i Rude Skov.
Derfor var retssagen, efter de regler der gjaldt under krigen, ikke en mordsag - og skulle aldrig have været for retten efter krigen, hvilket da heller ikke var tilfældet med de andre likvidationer.
Gestapos lange arm
fandtes stadig
Gestapos lange arm hvilede stadig i 1946 over retssagen, som var en
udlægger af chefen for PET, Politikommissær H.P. Andsts forfølgelse af Ole
Bøcher under krigen.
H.P. Andst var under krigen ansat i Gestapos Amt IV, hvilket også afsløres af Ole Bøcher i bogen: "Hvem var Fjenden?" - og det var utroligt, at PET-chefen ikke blev straffet efter krigen for landsforræderi og for at gå fjendens ærinde.
"Gestapo Andst"
trak i trådene
- "Gestapo Andst" havde under krigen forsøgt at få mig hvervet som
Gestapostikker i Sverige - og da jeg nægtede dette, og han senere opdagede, at
jeg var agent for englænderne og var efterlyst af Gestapo med en dusør, der i
dag ville svare til 3 mill. kr., blev jeg et farligt vidne.
- Han trak i trådene i Fru Meyer-sagen - ligesom han sad med ved afhøringerne af
mig i "Den Parlamentariske Kommission", hvor jeg var indkaldt som vidne, siger
Ole Bøcher videre.
Alle anklagede blev
først frifundet
Den efterfølgende Fru Meyer-sag i 1946, der gik under et nævningeting i
Østre Landsret, var en farce, og faktisk blev alle de anklagede først pure
frikendt af nævningerne.
- Da nævningerne havde talt, skreg Dommer Holm, der i øvrigt også var formand for Den Parlamentariske Kommission: "Det var ikke, hvad der blev aftalt" - og så blev nævningerne gennet ind igen, og under belæring af Dommer Holm ændrede de frikendelsen til en ny kendelse, hvor 7 mod 5 stemte for "skyldige", udtaler en stadig forbitret Ole Bøcher, der understreger, at det er i strid med retsbestemmelserne, at nævningerne sendes tilbage til ny votering - og derved blev dommen ugyldig.
Et mystisk brev fra Frode Jakobsen fra Frihedsrådet, hvor han skulle have taget afstand fra frihedskæmperne, der udførte likvideringen af Fru Meyer, kom til at spille en afgørende rolle i sagen i 1946.
- Jeg havde et møde efter sagen med Frode Jakobsen i Folketinget, hvor han nægtede at have skrevet brevet - som altså må have været et falsum, hvis Frode Jakobsen da talte sandt - og det kunne man ikke regne med, for hans brev blev læst op i retten, siger Ole Bøcher.
Før bogen og efter udgivelsen af bogen: "Hvem var Fjenden?" har der været en kreds af personer med tilknytning til nazistiske kredse, der på internettet har svinet Ole Bøcher til i forbindelse med Fru Meyer-sagen, uden at kende til sagens akter og vidneudsagn.
Man har med stor ildhu forsøgt at hvidvaske Fru Meyer - men forsøget er totalt faldet til jorden, efter at bogen: "Hvem var Fjenden?" har frikendt Ole Bøcher - nu mangler han kun Klagerettens dom for det samme.
SLUT