Misinformation i Fru Meyer-sagen....

Internethjemmesiden www.din-bog.dk omtaler den berygtede sag fra 1943-1946 "Fru Meyer-sagen", hvor en række frihedskæmpere blev dømt i en likvidationssag fra 1943, som retten helt skandaløst - med dommer Holm og politimanden "Gestapo-Andst" H. P. Andst i spidsen - fik  drejet til at blive bedømt som en "drabssag".

Sagen, der bevisligt er det 20. Århunderedes største justitsmord, er omhyggeligt beskrevet og afdækket i bogen: "Hvem var Fjenden?" skrevet af Britt Bartenbach og Ole Hans Jensen. Der foregår imidlertid i øjeblikket fra flere sider en hvidvaskningskampagne af stikkeren Fru Meyer og sideløbende en tilsværtningskampagne af frihedskæmperen Ole Bøcher, som blev idømt 3 års betinget fængsel, på trods af at han ikke var med i aktionen overhovedet. Dette fremgår af sagens akter og fra vidneafhøringerne i retten, og derfor føler vi trang til her på siden at tilbagevise misinformationerne, afsnit for afsnit.

www.din-bog.dk har fået forelagt disse misinformationer, men har ikke ønsket at ændre sin tekst, hvorfor der svares på misinformationerne her...

Med venlig hilsen

Ole Hans Jensen og Britt Bartenbach
Forfattere


 www.din-bog.dk skriver i uddrag:
"Det tyske politi havde under en ransagning 8. december 1943 kl. 19.45 fundet fru Meyers taske i et aflåst skab hos en af de mistænkte kvinder.

Tasken havde den anholdte kvinde fået af drabsmændene, da de afleverede lånte pistoler.

Hendes bror (Ole Bøcher, red.) havde efter drabet hentet fru Meyers taske.

Broderen havde afleveret tasken til en kammerat i gruppen "Dannevirke".
 

Denne kammerat, den tidligere frikorpsmand Bjørn Schouw Nielsen (1913-1974) blev senere kendt i forbindelse med "Hypnosemordene".

Bjørn Schouw Nielsen smed ikke tasken i Øresund som lovet, men afleverede den til en anden kammerat, der forsøgte at sælge den til gruppens leder revisor Hans Christian Steen Hansen.

Da broderen så tasken på Steen Hansens kontor tilbød han at aflevere den til politikommissær Andst, som han kendte oplyste han.
Broderen fik tasken, men afleverede den ikke til politiet, men bragte den tilbage til sin søsters lejlighed."

Svar:
Bjørn Schou Nielsen har aldrig været medlem af "Dannevirke".

 Det beskrevne hændelsesforløb er ren fabrikation og er ikke dokumenterbart.


 www.din-bog.dk skriver i uddrag:
"Broderen (Ole Bøcher, red.) havde yderligere uden søsterens vidende anbragt ammunition og våben i et skab i hendes soveværelse i lejligheden.

Det omtalte skab befandt sig i en lejlighed lige over den vuggestue, hvor søsteren havde været leder siden oktober 1942.

Over for dansk politi bekræftede broderen, der sad i svensk fængsel bl.a. ved årsskiftet 1943-1944, at han havde anbragt fru Meyers taske, noget ammunition og våben i det omtalte skab og at dette var sket "uden søsteren vidende"."


Broderen
(Ole Bøcher, red.) havde i.flg. en af de andre deltagere i formødet nogle dage før drabet ladet forstå, at han stod inde for likvidereringen og han selv ville udføre drabet.

Men da det hele var aftalt og dato fastlagt, sagde broderen (Ole Bøcher, red.) så pludselig, at han havde et ærinde netop den dag.

På drabsdagen bakkede søsteren så også ud, idet hun sagde at det var et mandfolkejob at skyde fru Meyer."

Svar:
Ole Bøcher har aldrig udtalt, at han stod inde for likvidationen, og han har heller ikke selv plantet Fru Meyers taske i søsterens lejlighed - og derfor er det mest nærliggende, at tasken er blevet 'plantet' af Gestapo og deres danske håndlangere i politiet under anholdelsen, så de havde noget på søsteren Ebba Bøcher.

Det var hele tiden planlagt, at Ole Bøcher skulle være til stede ved en våbenafhentning i Holbæk, den samme dag, hvor likvidationen blev udført - en dato Ole Bøcher ikke var vidende om, da han hverken var med i planlægningen eller havde del i aktionen, som udførtes af "Fru Smiths Gruppe".

Hvis der findes udtalelser i politiets rapporter om, at Ole Bøcher skulle have placeret våben og ammunition i søsterens skab, så er disse udtalelser sket for at redde søsteren fri af Gestapo.


www.din-bog.dk skriver i uddrag:
"Hendes bror (Ole Bøcher, red.) havde efter drabet hentet fru Meyers taske. Broderen (Ole Bøcher, red.) havde afleveret tasken til en kammerat i gruppen "Dannevirke".

Denne kammerat, den tidligere frikorpsmand Bjørn Schouw Nielsen (1913-1974) blev senere kendt i forbindelse med "Hypnosemordene".

Bjørn Schouw Nielsen smed ikke tasken i Øresund som lovet, men afleverede den til en anden kammerat, der forsøgte at sælge den til gruppens leder revisor Hans Christian Steen Hansen.

Da broderen (Ole Bøcher, red.) så tasken på Steen Hansens kontor tilbød han at aflevere den til politikommissær Andst, som han kendte oplyste han.

Broderen fik tasken, men afleverede den ikke til politiet, men bragte den tilbage til sin søsters lejlighed."

Svar:
Ole Bøcher har ikke hentet nogen taske - han fik den udleveret for at kontrollere, om den indeholdt papirer, der kunne være farlige for modstandsbevægelsen. Ole Bøcher har heller ikke overdraget tasken til Bjørn Schou Nielsen, og han har ikke hørt, at man skulle have prøvet at sælge den til lederen af 'Dannevirke' Steen Hansen.

 

Det er helt forrykt at tro, at Ole Bøcher skulle have sagt, at han ville aflevere tasken til "Gestapo-Andst" - der tidligere havde forsøgt at hverve ham som 'Gestapo-stikker' - og specielt da Andst var nærmest besat af at få kløerne i Ole Bøcher for at få ham afhørt og henrettet af den tyske besættelsesmagt.

Ole Bøcher har ikke set tasken, siden han kiggede i den første gang.

Tasken er uden tvivl plantet af "Gestapo-Andsts" folk, incl. papirer, for at få et påskud til at anholde Ebba Bøcher.


www.din-bog.dk skriver i uddrag:
"Andre rygter omtalt af en af de dømte kvinder i sagen gik ud på at fru Meyer under sin sommerferie i Hornbæk flere gange om ugen skulle have besøgt tyske kredse nær den tyske forlægning i Asserbo. "

 Svar:
Det er ikke rygter, da der er vidneudsagn i retssagens akter, der fortæller om dette.


 www.din-bog.dk skriver i uddrag:
"De forskellige beviser på, at fru Marie Meyer var stikker falder fra hinanden et efter et.

Udtalelser fra "vidner" om, at fru Meyer var stikker eksisterer ikke, men udsagn om fru Meyer, generelle betragtninger om jøder, ruter og stikkere er kædet sammen uden, at der er en sammenhæng."

Svar:
Det er ikke korrekt, at der ikke findes vidneudsagn om, at Fru Meyer var stikker - dette er der flere vidneudsagn om i sagens akter - og ydermere refereres der i disse akter til udsagn fra politiet i Hellerup, der også bekræfter, at Fru Meyer var stikker.


www.din-bog.dk skriver i uddrag:
"Broderen (Ole Bøcher, red.) havde i.flg. en af de andre deltagere i formødet nogle dage før drabet ladet forstå, at han stod inde for likvidereringen og han selv ville udføre drabet.

Men da det hele var aftalt og dato fastlagt, sagde broderen så pludselig, at han havde et ærinde netop den dag."

 Svar: 
Ole Bøcher har aldrig udtalt dette - det er altsammen fri fantasi - og Ole Bøcher har aldrig deltaget i møder om likvidationen af Fru Meyer.
Han har en enkelt gang vist nok holdt et møde om en anden aktion, et møde der såvidt huskes foregik i et andet værelse i samme lejlighed - og der kunne han ikke høre, hvad de andre havde aftalt, og blev heller ikke orienteret om dette.


 

www.din-bog.dk skriver i uddrag:
Sagen om Nærum Kostskoles sprængning:

"Han (Ole Bøcher, red.) stak af umiddelbart efter aktionen i Nærum til Sverige.

Han betalte en fisker 200 kr. for at blive sejlet fra Taarbæk den 9. december 1943 kl. 06.20.

Han ankom til Barcebäck kl. 08.00.

 Svar:
Ole Bøcher sejlede fra Skudehavnen i København til Barsebäck - og rejsen blev foretaget med Dannevirkes egen båd - og derfor betalte han naturligvis ikke for overfarten.

 

Der vises også på www.din-bog.dk en række rapporter fra årene 1943-46 i uddrag.

Disse rapporter er alle sammen falske eller manipulerede, under indflydelse af "Gestapo-Andst", H. P. Andst, chefen for det senere PET - som arbejdede sammen med topnazisten Erich Bunke, fra Gestapos Amt. IVc, og sad på hans kontor - de ses begge her:

Erich Bunke, tv og "Gestapo-Andst" H.P. Andst th,

der havde nr. 111 på Gestapos agentliste, arbejdede sammen med stikkeren:
Fru Meyer


Der findes også manipulerede og falske politirapporter, på
www.din-bog.dk, som H. P. Andst står bag.

Ole Bøcher har gennemgået alle rapporterne, som er bragt i uddrag, så man ikke kan drage sammenligning med resten af teksten.

 Ole Bøcher oplyser, at han ikke har udtalt sig som beskrevet - alt er enten fri fantasi, eller manipulerede udsagn - udsagn, som han blev dømt 3 års betinget fængsel for, uden på nogen måde at have haft del i aktionen eller i planlægningen af likvideringen af Fru Meyer.

Han var end ikke til stede den aften, hvor Fru Meyer blev likvideret, da han var til en våbenafhentning ved Holbæk...

De enkelte rapporter, som vi selv har kopier af, er kan læses på:

 www.din-bog.dk....