Breaking News...
Ombudsmanden ind i sagen om
lukning af Radio Ellekær
og Frederiksberg Natradio...



Hans Gammeltoft Hansen

Sagen om manglende driftstilskud til de to lokalradioer bliver nu forelagt Folketingets Ombudsmand Hans Gammeltoft Hansen, der går af som ombudsmand den 1. februar - hvorefter
rigsadvokat Jørgen Steen Sørensen tager over
______________________________________________________________________________________
Af Ole Hans Jensen
Radio Ellekær/Frederiksberg Natradio

Folketingets Ombudsmand Hans Gammeltoft Hansen har nu fået sagen om det manglende driftstilskud til Frederiksberg Natradio og Radio Ellekær, som Kulturminister Uffe Elbæk ulovligt har taget fra de to lokalradioer.

Tidligere kunne man regne med, at Ombudsmanden selv svarede, og at man fik en ordentlig behandling - men man kan jo have sin tvivl om, Hans Gammeltoft Hansen ikke vælger den lette løsning og lader den penible sag overgå til sin efterfølger, den tidligere
rigsadvokat Jørgen Steen Sørensen, som træder til den 1. februar 2012.

Som man kan læse på denne side: www.npi-news.dk, har vi henvendt os mange steder, og overalt henviser man til andre - og Pressens Minister Helle Thorning-Schmidt henviser til Kulturministeriet, som vi klager over - så i dag kan man ikke regne med, at man kan få en reel klageadgang til ministerier og styrelser, og oftest er det embedsmænd, som svarer på de folkevalgtes vegne.

Men den nyudnævnte Folketingets Ombudsmand skal have sin chance - mens vi langsomt må lukke vore lokalradioer ned, efterhånden som vore egne penge løber ud - det er sådan vort samfund har udviklet sig i dag, desværre.

Men vi håber trods alt stadig på fair play...

SLUT