Gyldendal holdt for nar -
bogen bør stoppes:
Skandalebog om Jane
Horney fra Erik Nørgaard - der lyver hende død i 1945 - på trods af at hun
først døde en naturlig død i 2003...
Den 3. september udkommer på Gyldendals forlag
en ny bog om Jane Horney, hvor man allerede i omtalen til bogen lyver hende
død ved en likvidering på en fiskerbåd i 1945, hvilket er beskæmmende, da hun
fire fire nulevende børn, og mange vidner kan bekræfte, at det der
kom frem i vore bøger: "Den Sidste Aktion" og "Hvem var fjenden?", var sandt
Af Ole Hans Jensen
Ansv. Red./Forfatter

Forsiden til Erik Nørgaards bog.
Hvad tænker de på hos Gyldendal - penge?
Først var det Ekstra Bladets tidligere chefredaktør Sven Ove Gade, der skrev
løgn om Jane Horney i sin forherligende bog om politikeren Frode Jakobsen, så var det
den strikkende tidligere Ekstra Blads-journalist "Pedro" alias
Peder Christoffersen, der
førte sig frem i sin bog: "Danmarks værste skurke". Han er selv én af dem -
og nu bliver det så Erik Nørgaard, der skal være bannerfører for nye og
gamle løgne om Jane Horney Hamilton, som først døde 83 år gammel af et
hjerteanfald på et hospital i London.
Disse forfattere fremturer lystigt på det danske bogmarked, på
trods af at flere frihedskæmpere og hemmelige agenter, der indgående kender
til Jane Horney-sagen, i flere omgange har bevidnet, at Jane Horney overlevede
krigen og indtil sin død var topagent for briterne. Det drejer sig bl.a.
om Ole Bøcher og "Hugo Falcao", hvor sidstnævnte stadig må bruge sit dæknavn
på grund af forfølgelse fra ny- og gammel-nazister i Sverige og over hele
verden.
Jane Horney blev
ikke
dræbt i 1945
"Hugo Falcao" udtalte forleden i et radiointerview i
lokalradioen Radio Frederiksberg-Journalen: -Jane Horney, som jeg er i familie
med, blev ikke dræbt ombord på en fiskerkutter i januar 1945, som man
ondsindet har spredt ud, og jeg har flere gange efter krigen arbejdet sammen
med hende rundt om i verden, bl.a. i Argentina, hvor vi jagtede
nazistiske krigsforbrydere.
- Jane Horney kunne vel heller ikke have fået 4
børn, hvis hun lå på havets bund, og et af disse børn, Jens Hamilton, blev
født i Danmark i 1952. Ham har jeg hele tiden været ret tæt på, og i de følgende år mødtes jeg
mange gange med Jane Horney flere steder, bl.a. i København på vort mødested Café Java, som ligger hvor Burger King i dag holder til på Rådhuspladsen,
slutter "Hugo Falcao", som må benytte dette dæknavn, fordi han stadig en
alder af 86 år står på "nazisternes dødsliste", der er udsendt fra Mexico
City, hvor nazisterne har hovedkvarter.
Det samme siger Ole Bøcher, der også både har
virket som ven og bodyguard for Jane Horney Radziwill Hamilton - som egentligt
var hendes rigtige familienavne. Ole Bøcher fortæller, at han efter krigen
flere gange har mødt Jane Horney på opgaver i Polen, og har beskrevet en
opgave, hvor han ledsagede hende til et møde i Oslo i 1950,
hvor hun forhandlede for at få udleveret våben fra nogle tyske våbendepoter
fra krigens tid i Nordnorge, og det lykkedes at få fragtet disse våben til Polen til modstandskampen der.
Står på nazisternes
dødsliste
"Hugo Falcao" står på nazisternes verdensomspændende
"dødsliste", så det er ingen spøg at have jaget nazister, som han og Ole
Bøcher gjorde efter krigen i årene efter 1945, hvor også Jane Horney Hamilton
var med bl.a. i Argentina.
Erik Nørgaard skrev i 1985 en god bog -
sammenstykket af rygter, løgne og vandrehistorier om Jane Horney - og dengang
vidste Erik Nørgaard ikke bedre, da alle de sammenspiste frihedskæmpere
omkring "Holger Danske-organisationen" bandt ham disse løgne på ærmet. I dag
burde Erik Nørgaard vide bedre - men pensionisten mangler måske penge til at
forsøde sin alderdom, for han kan ikke frasige sig, at han ved at udsprede de
samme løgne som i 1985, vil bespotte sin engang velfortjente "Cavling-Pris".
Dansk journalistik
besudles
Det er sørgeligt, at dansk journalistik skal
besudles af sådanne typer, der helt utroværdigt udspreder den
slags smudsskriverier om Jane Horney Hamilton, og det er endnu værre, at et
stort og velrenommeret forlag som Gyldendal vil stå bag Erik Nørgaards bog, som er
fuld af løgn - ligesom Sven Ove Gade og Pedro var i deres førnævnte
skriverier.
Det er da altid noget, at Erik Nørgaard holder sig til tiden
under krigen, for det ville da være forrykt, hvis han begyndte at udbrede sig
om tiden efter 2. Verdenskrig, hvor Jane Horney Hamilton udførte et af de mest
berømmede efterretnings- og fredsarbejder overalt i verden - så hvis der skulle kåres en
kvindelig "Jamese Bond", er hun selvskreven til denne titel...
SLUT