Dansk politiskandale:
Politidirektør Hanne Bech Hansen, der er
i familie med ægteparret Jacobsen, kender sandheden
om "Dobbeltmordet" - men vil på trods af dette ikke
udbetale dusøren
på ca. 875.000 kr. for opklaringen af
"Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej"...
Dansk forfatterpar har opklaret "Danmarks
mest mystiske mordsag", hvor Jane Horney i 1948
arrangerede en fantastisk flugt for ægteparret
Jacobsen til Argentina, mens politiet, PET og
andre stadig fylder Danmarks befolkning med løgn om,
at Inger Margrethe og Vilhelm Jacobsen var blevet
dræbt
Af Ole Hans
Jensen
og Britt
Bartenbach
Forfattere
til bøgerne:
"Jane Horney - dead or alive..."
og "Hvem var Fjenden?"
Danmark har også sin
"Palme-sag", selvom det ikke var en statsminister, der
meldtes "dræbt", men et agentpar, ægteparret Vilhelm og
Inger Margrethe Scheel Jacobsen, der var tilknyttet "Den
Polsk-Engelske Efterretningstjeneste", samt NKVD,
forløberen for KGB - og "Rex" - den "kongelige"
Efterretningstjeneste.
Dansk politi har
siden
1948 løjet om
mordsagen
Det danske politi har siden 1948, hvor man om
morgenen den 20. februar fandt to personer "døde" i en
lejlighed på det fashionable Frederiksberg på Peter
Bangs Vej nr. 74, 3. th., bildt den danske befolkning
ind, at de to døde personer var Vilhelm og Inger
Margrethe Jacobsen.
Men ægteparret var
flygtet og kom senere samme år til Argentina - en flugt,
der var arrangeret af Jane Horney Granberg Hamilton og
hendes agenter fra Den Polsk-Engelske
Efterretningstjeneste.
Denne artikels forfattere
har i bogen: "Den Sidste Aktion" i februar 2007
offentliggjort denne fantastiske flugt, som også var en
del af det snedige spil lige efter krigen og under "den
kolde krig".
Jane Horney blev
også
løjet død i 1945
Jane Horney Granberg Hamilton, som af den
danske frihedsbevægelse også blev løjet død i 1945, var
"centrumpersonen" i hele dette flugtnet, som også
skaffede spioner, videnskabsfolk og krigsforbrydere væk,
så stormagterne kunne gøre brug af disse personers
viden.
Alt dette bliver afsløret
i bogen: "Den Sidste Aktion", som flere filmselskaber
har haft følere ude efter, men i Danmark har man totalt
boykottet denne artikels forfattere - og nu vil
Politidirektør Hanne Bech Hansen ikke udbetale dusøren
på dkk 50.000 fra 1948 for opklaringen af dette
"Dobbeltmord".
Dusøren er vokset
siden 1948
Dusøren er vokset til ca. 875.000 i en
2004-omregning, men politidirektøren har slet ikke
reageret, så vi må nok køre en sag ved domstolene for at
få vore penge.
Naturligvis er vi godt
klar over, at Politidirektør Hanne Bech Hansen og
tidligere eks-politimester Annemette Møller fra
Frederiksberg har et problem, da de ikke blot skal
indrømme, at politiet i "Dobbeltmord-sagen" har dækket
over, at ægteparret ikke blev dræbt - men også skal
indrømme, at Jane Horney Granberg Hamilton heller ikke
blev dræbt i januar 1945.
Og Københavns Politidirektør Hanne
Bech Hansen har også en "dobbeltrolle", da hun er en
slags part i sagen. Det skyldes, at hun gennem Karen
Bech Fries, der var Dronning Ingrids "hemmelige hofdame",
er i familie med ægteparret Jacobsen, fordi Karen Bech
Fries var halvsøster til Inger Margrethe Scheel Jacobsen
- og hun ved uden tvivl, hvad der skete, da Karen Fries
Bech var en af de personer fra "Rex", der var med på
oprydningsholdet den 19. februar 1948.
Det er tvivlsomt, om Hanne Bech
Hansen vil kommentere det hemmeligholdte familieskab - men ikke desto
mindre er familieskabet korrekt - og vi kan kun
opfordre Politichefen til at stå frem og bekræfte
overfor befolkningen, at vi har ret, og at hun har den
tilknytning til ægteparret Jacobsen, som vi afdækker i
2. oplag af vor bog: "Den Sidste Akltion".
Ingen
ytringsfrihed
i "Dobbeltmordsagen"
Og hvad gør man så i
Danmark, hvor man priser "ytringsfriheden" i forbindelse
med de meget omtalte "Muhammed-tegninger"
-og samtidig får pressen til at misinformere og hindre
os i at komme frem med opklaringen af "Dobbeltmordet på
Peter Bangs Vej" - men trods modstanden giver vi ikke
op.
Jane Horney Granberg
Hamilton deltog efter krigen i flere store operationer
rundt om i verden, bl.a. var hun sammen med en hemmelig
svensk agent med kodenavnet "Hugo" med til at fange
Adolf Eichmann i Argentina, og hun var med til at flytte
ægteparret Jacobsen, som i 1967 blev udvekslet med to
engelske agenter.
Rusland slap de britiske
agenter/videnskabsfolk fri i 1967 ved en byttehandel med
England, som Jane Horney Granberg Hamilton arbejdede for
til sin død i 2003 - i de sidste mange år som hemmelig
personlig rådgiver for Dronning Elisabeth II af England.
Bliver afsløret i
kommende bog:
"Den Sidste Aktion"
Mange af disse aktioner har vi allerede løftet
sløret for i vor bog "Den Sidste Aktion" samt i vor
tidligere bog "Hvem var Fjenden?" - men i vor kommende
bog "Hitler's Swedish Connection" afslører vi for første
gang den sande historie om Adolf Hitlers flugt i1944 fra
Tyskland, for historien i den fremragende tyske film
"Der Untergang" fortæller langt fra hele sandheden.
Jane Horney Granberg
Hamiltons rolle og ægteparrets flugt til Argentina er
attesteret af ægteparrets datter, Helle Scheel Jacobsen,
som med sikkerhed har levet sammen med sine forældre i
Argentina fra 1948-1967, og som har været Secret Service
chef for ikke mindre end 4 præsidenter, ligesom hun nu
sørger for Præsident Bush's sikkerhed på rejser og
besøg, som hun også gjorde, da han besøgte Danmark i
2005.
Arbejder i
"The White House"
Helle Scheel Jacobsen har arbejdssted i "The
White House" i Washington, hvorfra hun tæt følger, hvad
der sker i hendes forældres "mordsag", på trods af, at
en hacker og plattenslager, Peter Wendelboe fra Aalborg,
prøver at bilde folk ind, at denne datter ikke
eksisterer - en syg tanke i et forstyrret sind.
Hetz mod
kritiske medier
og teatre i
Danmark
I det nuværende klima i
Danmark er det tankevækkende, at de danske myndigheder
økonomisk trækker tæppet væk under de to journalistiske
af hinanden uafhængige lokalradioer: "Radio
Frederiksberg-Journalen" og "Frederiksberg Natradio",
som ledes af denne artikels forfattere.
Ved at fjerne driftstilskuddet til begge radioer
på 161.000 kroner pr. radio om året udøver myndighederne
indirekte censur mod kritiske røster i pressen - en
udvikling, som i disse tider også føles inden for
kulturlivet, hvor en række veldrevne teatre og små
medier trues af lukning på grund af manglende tilskud.
Systemet fører krig
mod kritikere
Det er sørgeligt, at et land som Danmark med en
lang tradition for ytringsfrihed, demokrati og kamp for
menneskerettigheder fører krig mod enhver, der vover
at kritisere magtapparatet og ytre sig i debatten.
Danmark er efter vor
opfattelse på vej mod at blive en politistat i et klima,
hvor ingen tør ytre sig på grund af angsten for at miste
job, anseelse og frihed.
2. oplag under
produktion
På trods af alle odds fortsætter vi med at
kæmpe for ytringsfriheden og retten til at bringe
sandheden frem, som vi har gjort det i vor bog "Den
Sidste Aktion", der går strygende, da 1. oplag er blevet
revet væk - og 2. oplag er i produktion...
SLUT