Den sidste Aktion:
Jens O. Krags og Poul Reichhardts tidligere koner, samt en hemmelig "Hofdame"
for Dronning Ingrid, indblandet i "Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej"...
Den ny afslørende bog: "Den Sidste Aktion", der udkommer den 19. februar 2007, afslører, at højt rangerende personer var indblandet i det mystiske mord, som blev kaldt "Århundredets Mordgåde", og som nu bliver løst totalt

Af Ole Hans Jensen
og Britt Bartenbach
Forfattere til bogen
"Den Sidste Aktion"

"Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej" bliver opklaret i bogen "Den Sidste Aktion", som nu udkommer den 19. februar 2007 på 59-års dagen for "Dobbeltmordet" - efter at vi måtte udsætte udgivelsen af papirudgaven, fordi vort trykkeri fik beslaglagt sine maskiner kort før trykstart, en handling som sikkert ikke er tilfældig, men som man sikkert ikke vil indrømme.

Men denne handling skulle dog vise sig at være held i uheld, for siden da er nye revolutionerende vidneudsagn nærmest væltet ind - udsagn, der ellers ikke ville være kommet med i Juleudgaven.

I stedet bliver Juleudgaven til en speciel CD-romudgave, som Cavling Pris komitéen har udbedt sig som bilag til den indstilling til Cavling Prisen, som en borger har indsendt til Dansk Journalistforbund.

Fantastiske
beretninger
Der har været mange beretninger om, hvad der skete på "mordnatten" den 19. februar 1948. Fantastiske beretninger har været frembragt i bøger om emnet, ja sågar i Erik Haaest´s bog: "De Sammensvorne" - som blev udgivet på vort eget forlag: "Journalernes Bogforlag" i 1993.

Bogen var spændende - men sandheden var det ikke, selvom Erik Haaest havde lovet at vise os den "hemmelige" politirapport" fra Frederiksberg Politi, som nævnte "morderen/morderne" ved navn.

Viste aldrig
falsk politirapport
Erik Haaest kom aldrig frem med nogen "politirapport", og hvis den nogensinde har eksisteret, ville man slå sig på lårene af grin over indholdet, ikke mindst set i lyset af Erik Haaest´s malende beskrivelse af, hvordan en kendt politimester Svend Asbjørn Holten "gjorde arbejdet færdigt", ved koldt og kynisk at dræbe ægteparret Jacobsen med et afrevet stoleben.

Nu er det jo lidt uheldigt for Erik Haaest, at ægteparret slet ikke blev dræbt, hvilket allerede er afsløret på vor homepage: www.npi-news.dk - hvor vi endda har flere fotos af ægteparret Jacobsen med, taget i 1965...

De ny vidneudsagn, som vi er kommet i besiddelse af, fortæller en sand historie, da det ene vidne selv befandt sig på Peter Bangs Vej nr. 74 3. th. først på natten, da "oprydningsholdet" trådte til - en spændende historie, som man kan læse i bogen: "Den Sidste Aktion".

Fortæller at
ægteparret var barnløse
Den tidligere bankmand - den nu pensionerede Dines Bog - har også optrådt ved flere foredrag med, at ægteparret blev dræbt og var barnløse, på trods af at ægteparret havde mere end et barn. Samtidig excellerer han på sin utrolige homepage: www.din-bog.dk ved at fremvise flere fotos af "Vilhelm Jacobsen", som slet ikke er Vilhelm Jacobsen - og dette er især latterligt, fordi der aldrig har været offentliggjort fotos af Vilhelm Jacobsen, bortset fra de vi har offentliggjort fra 1965, og derfor er det latterligt at fortsætte med at hævde, at de gamle fotos er Vilhelm Jacobsen.

Omkring 100 tilhørere blev holdt for nar under Dines Bogøs foredrag på Frederiksberg Bibliotek for nogle måneder siden, og på trods af vore beviser fortsætter Dines Bogø med sine løgne i nye foredrag, og sågar i dag den 4. december, i forbindelse med et nyt foredrag på Mogenstrup Kro, har han offentliggjort et foto, som han påstår er Vilhelm Jacobsen og Inger Margrethe Scheel Jacobsen, men som viser to andre familiemedlemmer - alt dette uden at den store danske presse interesserer sig for dette...    

Bliver læsterligt
til grin
Når vor bog udkommer, bliver samtlige Erik Haaest's bøger ubrugelige og han og Dines Bogø bliver læsterligt til grin, specielt da vi kan afsløre i bogen, at to kendte danskere, skuespilleren Poul Reichhardts og tidligere Handels-, Forsynings-, Udenrigs- og Statsminister Jens Otto Krags ex-koner var med i "oprydningsholdet" natten mellem den 19. og 20. februar 1948..

Med på "oprydningsholdet" var også Kongehusets og Dronning Ingrids hemmelige "hofdame", som under krigen havde været bindeled mellem Kongehusets egen efterretningstjeneste "REX" - der stadig består - gruppen "Dannevirke" og "Den Polsk-Engelske-Efterretningstjeneste".

Spørgsmålet er, hvor meget vidste den senere Statsminister Jens Otto Krag - og har man holdt så meget hemmeligt i sagen gennem årene for at kunne dække Jens Otto Krag ind - der dengang var Handels - og Forsyningsminister og som først senere blev Statsminister... 

SLUT