Jane Horney - dead or alive...

Den svensk-danske frihedskæmper og hemmelige
engelske agent Jane Horney er død den 3. april 2003

Jane Horney blev siden den 21. januar 1945 løjet død af den danske modstandsbevægelse med Frode Jakobsen i spidsen - og først da denne avis’ to redaktører i 1996 udgav bogen: "Jane Horney - dead or alive", blev der sat tvivl ved, om Jane Horney var blevet skudt ombord på en fiskerbåd i Øresund.

Af Britt Bartenbach
og Ole Hans Jensen

En anden kvinde blev
skudt i stedet for

Historien om Jane Horneys "død" i 1945 var naturligvis en ren løgnehistorie, og senere har vi også afsløret, at en anden kvinde, Jane Horneys veninde Bodil Frederiksen, blev skudt i stedet for.
Det var en dansk frihedskæmper, "Studenten", der skød veninden ombord på båden "Marta Sverige" - en båd der også sejlede til den nordjyske ø Læsø på hemmelige missioner under 2. Verdenskrig.
Det var meningen, at Jane Horney skulle have været likvideret, men noget gik galt, og det gik ud over veninden i stedet for.

Havde megen kontakt
til Nordjylland
Jane Horney havde megen kontakt til Danmark under krigen i sit arbejde som hemmelig agent, specielt i sit samarbejde med den nordjyske frihedskæmper og hemmelige engelske agent Frode Bay Madsen - i dag Skovbirk, som bor i Flauenskjold i dag.

Arbejdede også sammen
med Flemming Juncker
Jane Horney arbejdede også sammen med den legendariske Flemming Juncker - kaldet "Elefanten" - som døde sidste år.
Hun var desuden gemt på Børglum Kloster, under og efter krigen, så tilknytningen til Nordjylland og Danmark var der i allerhøjeste grad - ligesom hun også har haft tilknytning til Frederiksberg og København.

Serverede på
Hotel du Nord i 1962
Jane Horney blev som sagt løjet død, men alligevel var hun i en måned på besøg hos sin gode ven Frode Skovbirk, der var medejer af Hotel du Nord i Sindal i Nordjylland - hvor hun blev en populær person hos gæsterne.
Hun blev dog nødt til at tage tilbage til arbejdet i England, da hun blev truet af fire danske frihedskæmpere fra Frode Jakobsens gamle garde i København, der mødte op på hotellet, efter at man havde fået opsnappet, at den "døde" Jane Horney var i landet - og de kunne naturligvis ikke have, at en "død" person serverede på Hotel du Nord i Sindal, selvom hun gik for at være "svensk skuespillerinde".

Var på besøg i Nordjylland
med datteren
Hun har også - med sin datter Randi, som bar navnet Hamilton, det navn Jane Horney brugte i de sidste mange år - været på besøg på Frode Skovbirks gård i Gjølstrup i Nordjylland.

Jane Horney var desuden i 1946 på besøg på Randers Kaserne hos Jydske Dragonregiment for at overtale sin gamle kampfælle Frode Skovbirk til at tage med til England, så de derfra kunne genoptage agentsamarbejdet.

Frode Skovbirk var dog dengang stærkt engageret i sin soldatertjeneste, noget som han sikkert siden hen har fortrudt bitterligt - selvom de senere var på agentaktioner mange steder i verden.

Samarbejdede også
med agenten Ole Bøcher
Jane Horney arbejdede under og efter krigen også sammen med den kendte engelske agent og medstifter af modstandsgrupperne "Dannevirke" og "Holger Danske" - Ole Bøcher - der også har tilknytning til Nordjylland, ligesom hans far var medlem af modtagegruppen "Stella".

Ole Bøcher - en af de seks frihedskæmpere, der bombesprængte Forum i august 1943 i en fantastisk aktion - er på vej til at udgive sine erindringer: "Hvem var Fjenden?", som denne artikels forfattere er ved at færdiggøre.
 
Løst fra deres
tavshedsløfte
Jane Horneys død kan faktisk betyde, at der kommer flere spændende begivenheder med i denne bog - da de to ovennævnte agenter og kammerater, Frode Skovbirk og Ole Bøcher, nu er blevet løst fra deres tavshedsløfte overfor Jane Horney.

En kammerat de har forsvaret lige til døden dem skilte...

Æret være hendes minde...
SLUT