DR-Pressenævnsskandale:
DR's
generaldirektør Kenneth Plummer manipulerer Pressenævnet
og holder hånden over kriminelle handlinger fra DR2's studievært
Mads Brügger fra "den 11. time"...
Den underlødige studievært Mads Brügger spillede med i et
komplot mod sine gæster forfatterne Ole Hans Jensen og Britt Bartenbach og
deltog i "identitetstyveri" mod Præsident Bush's Secret Service Chef
i "The White House" og i latterliggørelse af forfatterne på Danmarks
Journalisthøjskole
Af Ole Hans
Jensen
Ansv. red./medforfatter
til bogen: "Den Sidste Aktion"
DR's
Generaldirektør Kenneth Plummer bakker DR'2 studievært Mads Brügger op overfor
Pressenævnet, selvom studieværten bevidst har spillet med i et komplot sammen
med plattenslageren Peter Wendelboe fra Aalborg mod undertegnede og min
kollega red. Britt Bartenbach, der var i studiet i DR2's "den 11. time" den
26. februar 2007, hvor vi skulle fortælle om vore kanonafsløringer i
"Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej".
Kenneth Plummer gør dette i et skandaløst injurierende svar om os i vor klage
over, at Mads Brügger spillede med i et "Identitetstyveri", som er en
overtrædelse af Straffelovens § 263, hvor den skaldede studievært i programmet
"den 11. time" var både medvider og medvirkende i denne kriminelle handling -
ja, man kan sige, at han nærmest optrådte som hæler i dette tyveri, da hans
rolle var at lægge op til plattenslageren Peter Wendelboe i udsendelsen, så
Wendelboe kunne komme i studiet aftenen efter og udsprede sine "stjålne"
meddelelser og spille personen "Helle Scheel Jacobsen", som han postulerede
ikke fandtes - uden at Mads Brügger stoppede ham.
Foregøglede os at han var
i kontakt med datteren
Lang tid før, og helt op til udsendelsen om aftenen den 26.
februar 2007, havde Mads Brügger foregøglet os, at han var i kontakt med Helle
Scheel Jacobsen - der er datter af ægteparret Jacobsen, Inger Margrethe Scheel
Jacobsen og Vilhelm Jacobsen - og han omtalte hende som en "dejlig kvinde" og
en person, som han var overrasket over talte så godt dansk.
Men det var altsammen noget, han havde planlagt i ledtog med den følgende
aftens gæst Peter Wendelboe, en person, der arbejder som "stikker/meddeler"
til CIA, PET, FE og den hemmelige danske efterretningstjeneste "Kronens Mænd".
Hele dette skuespil gik ud på at fremstille os
som utroværdige og at hindre, at vores afsløring om, at ægteparret Jacobsen
ikke blev dræbt i "Dobbeltmordet" i 1948, skulle blive almindeligt anerkendt.
Afsløringen af "Dobbeltmordet" blotlægges
vidnefast i vor bog "Den Sidste Aktion", og DR2's og Peter Wendelboes komplot
mislykkedes - for bogen kører nu strålende på 2. oplag, der udkom i september
måned.
Kenneth Plummer kalder
løgnene "uomtvistelige"
Kenneth Plummer går i sit svar til Pressenævnet så langt som
til at sige, at svindleren Peter Wendelboes udsagn var "uomtvistelige" - på
trods af, at der ikke er dokumentation for nogle af Wendelboes udgydelser - og
det anfægter ikke Kenneth Plummer, at Wendelboe har begået en række kriminelle
handlinger, som burde have betydet, at han omgående havde fået sine computere
beslaglagt af IT-politiet og havde fået en lang fængselsstraf, hvis man havde
fundet de data, som han har fjernet fra os ved hackning eller lignende.
Peter Wendelboe har også offentliggjort data og fotos, som kun fandtes på en
stjålen computer, der blev stjålet på red. Britt Bartenbachs bopæl ved
Flauenskjold i Nordjylland - under et indbrud umiddelbart i forbindelse med
udgivelsen af 1. oplag af vor bog.
Det er måske OK, at en generaldirektør bakker sine ansatte op til en vis grad
- men ikke når vedkommende studievært Mads Brügger spiller med i et kriminelt
komplot for at snyde sine gæster - og specielt når det drejer sig om så
massive løgne, som Mads Brügger sluttede op om, og deltog i, så det er en
skandale, at Kenneth Plummer kan udtale sig som han gør i sit svar til
Pressenævnet, hvor han arrogant end ikke har gjort sig den ulejlighed at
underskrive brevet.
Taler om den danske
presses underlødighed
At den slags kan ske i et tv-program, hvor man prøver at lægge
løgnagtige fælder for to gæster - siger lidt om tv og den store danske presses
underlødighed, da alle de store medier som DR, Jyllands-Posten, Information,
Nordjyske Stiftstidende, Nyhedsavisen, Politiken og Berlingske Tidende har
skrevet smædesartikler om os og har fremhævet plattenslageren Peter Wendelbos
løgne som faktuelle og 'uomtvistelige' sandheder.
Bestilte 'skriverkarle'
har ikke skrevet om bogen
Ingen af disse bestilte 'skriverkarle' har fået lov til
at beskrive vore afsløringer i vor bog: "Den Sidste Aktion", som vel nok er
den mest afslørende dokumentarbog nogensinde i Danmark - på trods af, at
plattenslageren Peter Wendelboe har sendt os falske meddelelser i Helle Scheel
Jacobsens navn for at infiltrere vor bog.
Det mislykkedes heldigvis, for vor bog består af 99,9 % materiale fra os, og
dette materiale er godkendt af meget troværdige vidner, som selv var en del af
'episoden', som man har kaldt "Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej".
Prøvede at hænge
os
op på Buster Larsen
Mads Brügger og løgneren Peter Wendelboe forsøgte at hænge os
op på detaljer fra vor bog i udsendelsen "den 11. time", da Mads Brügger viste
os et foto af Buster Larsen, i den tro at han kunne fange os i en fejl, fordi
vi har beskrevet i vor bog, at det var Buster Larsens biologiske mor "Marianne
Bech Scheel Jacobsen", der blev dræbt den 19. februar 1948, i det man har
kaldt "Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej".
Men her blev plattenslagerne Brügger og Wendelboe sat til vægs og gjort til
grin, da det nulevende svenske agentvidne med dæknavnet "Hugo Falcao" var til
stede, da Buster Larsen den 19. februar 1948 kom og tog afsked med sin moder -
og blev hentet på adressen Peter Bangs Vej 74, Frederiksberg i Prins Knuds blå
Cadillac med Dronning Alexandrine som passager.
Krags og Reichardts
koner var også med
Peter Wendelboe fik i udsendelsen "den 11. time" den 27.
februar 2007 lov til at gøre sig lystig også om denne situation - ligesom de
forskellige medier også bevidst eller ubevidst har beskrevet den kendsgerning,
som noget vi har fundet på.
Men det er ikke desto mindre vidnefast, at Buster Larsen var i lejligheden
natten mellem den 19. og 20. februar 1948 - ligesom Jens Otto Krags daværende
kone, den svenske skuespillerinde Birgit Tengroth og dennes veninde den
svenske skuespilkollega Margareta Fahlén, der på det tidspunkt var gift med
Poul Reichhardt, var til stede i lejligheden.
Var med på
"oprydningsholdt"
Begge skuespillerinder var den del af "oprydningsholdet", som
blev ledet af førnævnte "Hugo Falcao" og af den nyligt afdøde frihedskæmper og
hemmelige engelske agent Frode Bay Madsen Skovbirk, der begge som
førstehåndsvidner i erklæringer har fortalt, hvad der skete.
De to frihedskæmpere og agenter var begge medlemmer af den 'kongelige
efterretningstjeneste' "Rex" - som stadig består den dag i dag...
Men det har 'skriverkarlene' ikke været interesseret i at beskrive, for så
ville 'Pressekomplottet' falde til jorden.
Prøvede at hænge 'hatten'
på en ulovlighed
Kenneth Plummer prøver også overfor Pressenævnet at "hænge
hatten" på, at vi havde sagt nej til at gå i studiet med plattenslageren Peter
Wendelboe, som slet ikke har indsigt i "Dobbeltmordsagen" - men det er en
ynkelig undskyldning, da der i ”Vejledende regler for god presseskik” i
pkt. A-3 tydeligt står: "Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende
eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad,
inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den
pågældende" - og dette kan naturligvis ikke ske i en direkte
udsendelse, men skal ske før udsendelsen, og det skete ikke i vort tilfælde.
Vi er ikke bange for en duel med Peter Wendelboe, men det fører ikke til noget
at skulle sidde og afvise løgne fra en person, der ikke har indsigt i
"Dobbeltmordet" - så det ville være spild af vor og seernes tid og fører ikke
til noget - og desuden skylder vi hverken Peter Wendelboe eller Mads Brügger
nogen forklaring på deres løgne, for sandheden kan man læse i vor bog "Den
Sidste Aktion".
Har benyttet udsendelsen
ulovligt
Man må græmmes over, at DR's Generaldirektør Kenneth Plummer
har så et lavt et niveau, at han vil holde hånden over en løgnagtig og
kriminel studievært som Mads Brügger, der endda har fået en pris af Danmarks
Journalisthøjskole for sine løgne sammen med sin medstudievært, Mikael
Bertelsen, som i sine udsendelser ikke er meget bedre - og bestemt heller ikke
er troværdig...
Men det er ikke første gang, at DR og Kenneth Plummer, som er øverste
ansvarshavende redaktør for alt hvad der laves i DR, da man i 1985 lavede en
'falsk' radioreportage om "Jane Horney-sagen" - "Den Sidste Rejse"
sammenstykket af den nyligt afdøde Peter Kristiansen - der kun var ude på, og
'bestilt til', at bekræfte Frode Jakobsens 'løgne-vandre-historie' om, at Jane
Horney blev skudt i 1945 på en fiskerbåd i Øresund, selvom det er vidnefast,
at Jane Horney først døde naturlig død af et hjertetilfælde i London den 3.
april 2003.
DR har før lavet platudsendelser
om "Dobbeltmordet"
Et andet eksempel på en manipuleret DR-udsendelse var, da P1
og DR1's Undervisningsafdeling lod plathistorikeren, den pensionerede bankmand
Dines Bogø, være konsulent på en udsendelse om "Dobbeltmordet" i 2005 - som
har været genudsendt adskillige gange - uden at udsendelsen dokumenterede
noget som helst om "Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej".
DR's selvbestaltede 'ekspert' Dines Bogø har i flere år flittigt vildledt sine
læsere på sin egen homepage om "Dobbeltmordet" - det samme fortsatte han med
overfor lytterne på DR-P1 og overfor seerne i DR-TV, og det er nu lykkedes ham
at få mudret billedet så meget til, at uindviede hverken kan finde hoved eller
hale på, hvad der i virkeligheden skete - det har han gjort dygtigt, bl.a. på
vegne af FE (Forsvarets Efterretningstjeneste) og organisationen "Kronens
Mænd", som i dag har en tidligere kendt udenrigsminister som formand, efter at
den tidligere formand topskuespilleren John Hahn-Petersen døde for et par år
siden.
Har skandaløst fået en
DJH-pris for løgnen
Mads Brügger og Mikael Bertelsen har netop fået Danmarks
Journalisthøjskoles pris for udsendelsen "den 11. time" - hvilket må betegnes
som en skandale med deres journalistiske stade in mente - og specielt da et af
højskolens jurymedlemmer, studerende-repræsentanten Mads Zacho Teglskov,
forsøgte at udfritte os om detaljer i vor bog før overrækkelsen.
Det var let gennemskueligt, at udfritningen skulle bruges til at gøre sig
lystige i forbindelse med, at Journalisthøjskolen latterliggjorde os overfor
flere hundrede mennesker i et pakket auditorium ved at vise klip fra "den 11.
time" udsendelserne fra den 26. og 27. februar 2007, taget ud af en
sammenhæng, og med kommentarer fra prismodtagerne Mads Brügger og Mikael
Bertelsen - hvor formålet var at misinformere skolens elever og i al
almindelighed at latterliggøre os på et falsk grundlag.
Det skete bl.a. med DR-klip, som man viste uden vor tilladelse, da vi kun har
givet tilladelse til, at DR må 'udnytte' udsendelsen - og ikke til at DJH
(Danmarks Journalisthøjskole) kunne misbruge disse udsendelser.
Hvorfor er Mads Brügger
ikke fyret fra DR
Man kan stille Kenneth Plummer det spørgsmål: "Hvorfor er Mads
Brügger stadig ansat i Danmarks Radio efter sine kriminelle handlinger og
efter sit komplot med Peter Wendelboe - noget lignende er vist aldrig sket i
DR's lange historie - men måske er forklaringen, at det var 'bestilt
arbejde'...
SLUT