"Granaterne har ligget godt gemt under noget loftsbeklædning og har dermed fået lov til at ligge og slumre oppe under det royale loft siden besættelsestiden. Siden er de simpelthen gået i glemmebogen, vurderer politiet."
Pressen har undret sig
over fundet
Lige siden har den 'intelligente' del af pressen undret
sig over fundet. Det havde de ikke behøvet, hvis de havde gjort
sig den ulejlighed at læse min og min kollega Britt Bartenbachs
bog "Den Sidste Aktion", der afslører "Dobbeltmordet på Peter
Bangs Vej", for her fortælles for første gang nogensinde om Kong
- dengang Kronprins - Frederik IX's illegale arbejde for
englænderne og for den 'kongelige' gruppe Rex.
Kronprinsen og Kronprinsesse Ingrid, der også arbejdede for Rex som kurér for den hemmelige engelske agent Ole Bøcher og gruppen Dannevirke, spillede en stor rolle i modstandskampen og også efter krigen.
Fortalt af nu
afdød Rex-agent
Historien om Kong Frederik fik vi fortalt af den nu
afdøde Rex-agent og fotograf, Arne Stephan Harthimmer, som var i
familie med Kong Frederik - og Harthimmer fortalte, at Kongen
fotograferede tyske skibe, tropper og skibslastninger fra sit
soveværelsesvindue på Amalienborg.
I weekenderne tog kronprinseparret en cykeltur til Langelinie, hvor han smugfotograferede med sit spionkamera, mens de som sædvanligt var omgivet af mange mennesker, der stimlede sammen omkring Kronprinseparret.
Alle kronprinsens iagttagelser sendte han hver dag i kode til
England under sit kodenavn "Rico" fra en hemmelig 'radiosender',
som var placeret på loftet på Amalienborg. Måske befinder
senderen sig stadig på loftet med en antenne i en af
skorstenene.
Ingen skorstene i det
palæ blev renset
I de år blev skorstenene i den afdeling af Amalienborg
ikke renset, for Kronprinsesse Ingrid havde altid meget
belejligt 'hovedpine', når skorstensfejerne kom - og
ingen anede uråd krigen ud.
Der er ingen tvivl om, at de fundne 'håndgranater' er resterne af de våben, som Kronprins Frederík, den senere Kong Frederik IX, havde parat, hvis tysklerne ville indtage Amalienborg - og Kronprins Frederik var også på hemmelig mission for englænderne, når han deltog i store middage hos Dr. Werner Best, der holdt til i Rydhave i Skovshoved. Den tyske besættelsesmagt havde ingen anelse om, at alt hvad de fortalte til den danske Kronprins gik videre til England.
Englænderne brugte kongen
til at analysere politikerne
Englænderne brugte også Kronprinsen til at analysere de kendte
politikere, noget man i dag ville beskrive som en
'personlighedsprofil', hvilket var vigtigt for englænderne, hvis
man skulle samarbejde med dem efter krigen i regeringen - for
Kronprins Frederik kendte de fleste af dem personligt.
Alt dette kunne den store presse og andre have orienteret sig
om, hvis man havde læst vor bog "Den Sidste Aktion" i stedet for
kun at koncentrere sig om plattenslageren Peter Wendelboe, der
fik lov til at fremføre sine løgne i DR2's 'den 11. time' og i
flere dagblade.
Peter Wendelboe har forsøgt at misinformere os og ødelægge
vor afslørende bog, hvilket dog ikke lykkedes - og hans bedrag
er også afsløret i vor lille 'tillægsbog "Den Sidste Aktion -
Ekstra", hvor vi dokumenterer det sidste nye i sagen om
"Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej"...
SLUT