Pressenævns-skandale:
Lisbeth Knudsen lyver ynkeligt for at dække Berlingske Tidende ind i manipuleret fødselsdagsomtale... 
Redaktøren af Berlingske Tidende svinede 60-års fødselar til for at hjælpe sine løgnagtige journalister i forbindelse med afsløringen af "Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej" i bogen "Den Sidste Aktion"
 
Af Ole Hans Jensen
Ansv. Red./Forfatter
 
Det er normalt, at en ansv. red. bakker sine journalister op til en vis grænse, hvis de har dummet sig, men at man ligefrem går så langt, at man lyver og arrogant nedvurderer modparten, er langt over denne etiske grænse - og så tilmed i en uskyldig 60-års fødselsdagsomtale.
 
Det gik ud over forfatteren og journalisten Britt Bartenbach, Journalernes Bogforlag, der blev svinet til i et arrogant og løgnagtigt svarbrev på en klage til Pressenævnet af Berlingske Tidendes nyansatte Chefredaktør, Lisbeth Knudsen, som øjensynligt ikke er kommet sig over, at hun blevet gået/fyret i DR's Nyhedsredaktion.
 
Knudsen var nærmest
hysterisk
Lisbeth Knudsen optræder nærmest hysterisk i dette svarbrev til Pressenævnet, hvor hun nedladende kaster sig over den totalt uskyldige Britt Bartenbach, hvis eneste brøde var, at hun fyldte 60 år.
 
I forbindelse med denne runde dag havde forfatteren af denne artikel sendt et par ord om Britt Bartenbach ind til Berlingske Tidende, Politiken, etc.
 
Omtalen blev
forvansket til hadeindlæg
Denne omtale, som Berlingske Tidende kunne have afvist eller have ladet være med at bruge, blev af en ukendt Berlingske Tidende-medarbejder forvansket til et hadefuldt indlæg i debatten omkring plattenslageren Peter Wendelboes skandaløse optræden i det underlødige DR2 TV-program "den 11. time", bestyret af den sammenrottede studievært Mads Brügger, der lod Peter Wendelboe udslynge den ene udokumenterede løgn efter den anden om vore personer og om "Dobbeltmordet" - som han intet kender til.
 
Berlingske Tidende's journalist Morten Beiter deltog også senere i avisen i heppekoret omkring Peter Wendelboe ved i en helsides artikel fuldstændigt udokumenteret at køre videre på "fiduskunstneren" Peter Wendelboes løgnehistorier.
 
Disse løgnehistorier er blevet tilbagevist af os og af mange vidner - men Lisbeth Knudsen tager i sit brev uden dokumentation løgnene til indtægt i sit latterlige og ynkelige forsvar af Berlingske Tidendes manipulerede artikel om bogen: "Den Sidste Aktion" og om Britt Bartenbachs 60-års fødselsdag.
 
Hvor lavt kan
man synke 
Hvor lavt kan Lisbeth Knudsen synke, når hun tillige nedvurderer Britt Bartenbachs åbenlyse kvalifikationer som radiojournalist og som journalist som helhed, på trods af den kendsgerning, at Britt Bartenbach, der taler og skriver perfekt engelsk, bl.a har virket som korrespondent på freelancebasis til en så anerkendt avis som "The European" - ansat af den senere chefredaktør for "The Times" i London, James McManus, og som har arbejdet som radiojournalist i ca. 17 år, bl.a. på Radio Frederiksberg-Journalen og som leder af sine egne to lokalradioer Frederiksberg Natradio og Radio Ellekær i Nordjylland, hvor Britt Bartenbach bor.
 
Lisbeth Knudsen konstaterer skråsikkert, at ægteparret Jacobsen blev dræbt i 1948 - i sin iver for at dække over Berlingske Tidendes medarbejder Morten Beiters løgne om samme sag - og hun kommer også ind på "myten" om Rostock-Mødet den 17. marts 1940, som hun ikke har noget særkendskab til, for at sværte Britt Bartenbach og undertegnede til med henvisning til min bog: "Maskerne Falder", hvori det blev afsløret, at Danmark blev besat efter en aftale med "Nazi-Tyskland" og Reichsführer Heinrich Himmler.
 
Gad ikke finde ud
af hvornår bogen udkom
I sin selvhøjtidelighed har Lisbeth Knudsen end ikke ulejliget sig med at undersøge, hvornår vor bog "Den Sidste Aktion" udkom, da hun skriver, at den udkom i år 2006 - og ikke den 26. februar i 2007 - men det er kun en lille ting mod det, at hun beskylder den danske efterretningsorganisation "Rex" for at have slået Buster Larsens mor ihjel for at "skaffe et lig", på trods af at vor bog afslører de fire mordere, som alle var tysk/danske nazister og "Varulve".
 
Hvor dum og useriøs kan Lisbeth Knudsen være, selvom hun sikkert har mange krybende kulier til at gøre sit researcharbejde, der er så talentløst, at man da godt kan have sine tanker om Berlingske Tidendes overlevelseschancer med hende ved roret.
 
Prøver at klare
frisag med løgn
Lisbeth Knudsen prøver at klare frisag for Berlingske Tidendes overtrædelse af § 36 og især af § 34 i Medieansvarsloven, der omhandler "Presseetik" - som LIsbeth Knudsen og Berlingske Tidende ikke lever op til - og hun lyver nedladende og bevidst, når hun skriver: "Berlingske Tidende modtog bogen , men Kulturredaktionen valgte ikke at anmelde den på baggrund af et kvalitetsmæssigt skøn", hvilket er løgn, da vi aldrig udsender "anmeldereksemplarer", fordi vi ikke har lyst til at blive svinet til for vore egne penge.
 
Så også her lyver Lisbeth Knudsen, og hun påstår desuden, at hun har gjort brug af råd fra "kyndige historikere" - hvilket ikke kan være rigtigt, da der ikke findes én historiker i Danmark, der kender sandheden om "Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej", da afsløringerne i vor bog er vidnefaste solohistorier, og en sandhed, som kun vi kender til bunds - så også her forsøger Lisbeth Knudsen at komme uden om sin egen utilstrækkelighed i denne sag, ved at lyve..
 
Må ikke forvanske
indsendt omtale
Naturligvis er Berlingske Tidende i sin gode ret til ikke at bringe min oprindelige "fødselsdagsomtale" - og det havde også være normalt, hvis avisen måske havde forkortet omtalen - men det er hverken lovligt eller normalt, at man forvansker min omtale, som var underskrevet med navn, adresse, telefonnummer, etc. - og så har man heller ikke underskrevet det makværk, som kom i Berlingske Tidende, så man kunne have set, hvem der stod bag miséren.
 
Derfor er Lisbeth Knudsen, i sin egenskab af sin stilling som ansvarshavende redaktør, ansvarlig for Berlingske Tidendes overtrædelse af  § 34 i Medieansvarsloven, der siger:
 

§ 34. Massemediernes indhold og handlemåde skal være i overensstemmelse med god presseskik.
 

Her tænkes især på Pkt A3 i "etik-reglerne", der siger:

  1. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.
Intet er blevet forelagt os
Ingen af løgnene har været forelagt for Britt Bartenbach eller undertegnede til udtalelse - så sagen er klar - men Pressenævnet vil nok lede med lys og lygte for at finde en "grimasse", der kan frikende Lisbeth Knudsen.
 
Men hvad med moralen - den findes ikke hos chefredaktører som Lisbeth Knudsen eller hos Berlingske Tidende.
 
Tøger Seidenfaden er
ikke bedre
Og heller ikke hos hendes kollega på Politiken, Tøger Seidenfaden, der har ladet Politiken lave en lignende manipulation af min omtale af Britt Bartenbachs 60-års dag - for den rapkæftede Tøger Seidenfaden synes, det er helt i orden, at man, på trods af førnævnte Pkt. A3, i "Etik Reglerne", ikke forelægger os udtalelsen om, at det skulle være en "konspirationsteori", vi er fremkommet med i vor bog: "Den Sidste Aktion".
 
Men grunden er jo nok, at vor bog er gennemdokumentet ved erklæringer og beretninger fra flere meget troværdige vidner, af hvem et par stykker selv var til stede natten mellem den 19. og 20. februar 1948 på adressen Peter Bangs Vej 74, 3 th - efter at det såkaldte "Dobbeltmord" fandt sted.
 
Gælder der ikke de samme regler for Tøger Seidenfaden, Lisbeth Knudsen, Politiken og Berlingske Tidende som for vor lokalradio "Radio Frederiksberg-Journalen"? Radio- og TV-Nævnet forsøger nu at lukke vor lokalradio på nogle uhyrlige og ulovlige kendelser fra Pressenævnet, der bruger de kun "vejledende etiske regler"?
 
De to nævn har
rottet sig sammen
De to nævn har rottet sig sammen og benytter sig af kendelser, som alle bygger på en overtrædelse af Pkt. A3 i de "vejledende etiske regler" - men der er den forskel på aviserne og vor lokalradio, at vi ikke kan spørge vore lyttere først i direkte radioudsendelser, hvorimod Berlingske Tidende, Politiken, Tøger Seidenfaden og Lisbeth Knudsen har haft god tid til at forelægge os smudsomtalerne, inden de blev bragt i aviserne.
 
Det er værd at bemærke, at hverken Politiken eller Berlingske Tidende på deres "Navne- og Dage" sider gør opmærksom på, at man kan forvente at få sine indsendte artikler/omtaler forvansket og manipuleret.
 
SLUT