Reklamefri Lokalradioer overadministreres og censures

Hverken Hans Engell, Bent Falbert, Tøger Seidenfaden, Henrik Qvortrup eller enhver anden af de kendte chefredaktører med flere Pressenævnskendelser imod sig, vil få lov til at lave frivillig lokalradio, hvis de havde tid til det, efter de nye regler om oplysning af Pressenævns- og straffelovsdomme, som bryder Persondataloven

Der diskrimineres lystigt i forbindelse med de nye regler i "Medieforliget" for reklamefri lokalradioer, som Radio- og TV-Nævnet under Kulturministeriet og Kulturminister Brian Mikkelsen nu har overtaget overherredømmet over siden den 1. januar 2006, efter at man har nedlagt de amatøragtige og forhadte Lokalradionævn i kommunerne.

De reklamefri lokalradioer kan modtage op til ca. 78.000 kr. i tilskud til driften, efter at man har nedlagt "Undervisnings- og programtilskuddene" - uden at hæve puljen hvor de dyre lokale tv-stationer også hører ind under - på trods af, at det er umuligt at drive en aktiv lokalradio for 78.000 kr., uden at de frivillige medarbejdere selv spæder til.

Man vil nu også strengt håndhæve en gammel regel om, at man ikke kan oppebære tilskud til genudsendelser, som ingen lokalradio kan klare sig uden, og så giver man igen kun tilskud til 15 timer om ugen.

Alt dette er "galematias", da det koster lige så meget at udsende en "genudsendelses-time", som en normal udsendelsestime - og den regel i loven burde for længe siden have været skrottet, da den i sin tid helt rimeligt blev indført for at stoppe underlødige lokal-TV-stationer, der bare satte et "prøvebillede" på.

Ingen har derimod tænkt på, at der også skal være en medarbejder til at sætte et genudsendelsbånd på, ligesom der skal være til en "normal udsendelse" - og udgifterne til bånd, udstyr og strøm, etc., er de samme - så politikerne og Radio- og TV -Nævnet kan ikke have tænkt sig om.

Tilmed har Radio- og TV-Nævnet ulovligt forbudt de reklamefri lokalradioer at udveksle udsendelsesprogrammer, som er co-produceret helt efter bogen og i overensstemmelse med lovgivningen på dette område - så lovgiverne burde hellere kigge Radio- og TV-Nævnets metoder efter i sømmene end at forfølge de enkelte reklamefri lokalradioer.

Man kan ikke lade være med at få den tanke, at man ved håndhævelsen af denne regel, vil nedskære flere kritiske lokalradioer, og måske også hjælpe med til at lukke dem, fordi tilskuddet nu bliver mindre - og det føles også mærkeligt, at man ikke overfører millionerne fra de nedlagte "Program- og uddannelses-puljer" til "Driftspuljen", som ikke er særlig stor til ca. 200 reklamefri lokalradioer.

Radio- og TV-Nævnet overtræder også Persondataloven ved at indsamle oplysninger om private medarbejderes tidligere domme og overtrædelser af Medieansvarsloven, Straffeloven, etc.

Samtidig giver man helt ukritisk tilladelse til aktindsigt i lokalradioernes regnskaber, samt i disse personlige oplysninger, som kan bruges til at forfølge medarbejderne på Internettet af de såkaldte "Internetrotter" - hvilket vi har været ude for i mange grove tilfælde, hvor man endda har forvansket materialet og har tilføjet løgnagtige oplysninger, for at skade vor lokalradio: "Radio Frederiksberg-Journalen".

Enhver kan ringe ind til Radio- og TV-Nævnet og kalde sig "Per", "Poul", "Peter" eller Jan" og ukritisk få alle disse interne oplysninger udleveret - på trods af, at der findes paragraffer i loven der giver mulighed for at nægte at give aktindsigt i de personlige og konfidentielle oplysninger om frivillige medarbejdere eller om lokalradioens drift.

Vil man nægte sendetilladelser, hvis man har
fået en Pressenævnskendelse imod sig

Man ved ikke, om de nye oplysninger om Pressenævnskendelser og injuriedomme, etc. skal bruges til at nægte en lokalradio sendetilladelse eller en medarbejder at arbejde på en lokalradio.

Men det er klart en grov censur - ligesom man også har ret til at blande sig i, hvad der sendes i lokalradioen - så det kunne ikke være blevet lavet bedre i DDR eller af KGB og CIA - og det er samtidig en overtrædelse af "Menneskerettighedserklæringen".

Det er da godt, at de kendte dagblads-chefredaktører, Hans Engell, Bent Falbert, Tøger Seidenfaden og Henrik Qvortrup fra Se og Hør - med de Pressenævnskendelser, der er gået dem imod - ikke har tid til at lave frivillig lokalradio i weekenden - for så var de nok blevet udelukket eller nægtet sendetilladelse...

Det kan ikke være rigtigt, at frivillige medarbejdere på reklamefri lokalradioer skal betragtes som andenrangs journalister, og at man kan tillade sig at stille ulovlige og urimelige særkrav til denne gren af mediebilledet.

Nægter man også at udbetale licenstilskud til DR og TV2 - når de sender deres mange genudsendelser?

Nej vel - det politikerne skulle gøre er at bevilge flere penge til de reklamefri lokalradioer og sørge for at de ikke kvæles i et totalitært og overformynderisk bureaukrati, hvor de frivillige medarbejdere forfølges af paragrafryttere, der ofte end ikke gider at nedlade sig til at besvare henvendelser fra lokalradioerne.

En hel del af vore politikere er faktisk blevet valgt ind i Folketing eller kommunalbestyrelser, efter at de har deltaget i udsendelser i en lokalradio, som har gjort dem til "kendte ansigter eller stemmer" - så disse politikere burde være kisteglade for de reklamefri lokalradioer.

I stedet tillader de samme politikere nu, at Radio- og TV-nævnet censurerer og kun tillader én type holdninger - eller rettere sagt påvirker journalistikken i de tilbageværende reklamefri lokalradioer...

Og hvad der måske er allerværst er, at efter at man har nedlagt "klovne-nævnene" - lokalradionævnene i kommunerne - så har man fjernet den tidligere ankemulighed til Radio- og TV-Nævnet, der nu er 1. instans, hvilket betyder, at man kun kan anke en ulovlig eller uretfærdig afgørelse fra nævnet til Landsretterne og videre i retssystemet.

Det har ingen reklamefri lokalradio råd til med det sølle årlige sultetilskud på 78.000 kr., et tilskud der tidligere har været oppe på ca. 200.000 kr., der mere svarer til de reelle udgifter for de lokalradioer, som har mange sendetimer.

Retssikkerheden for de lokale reklamefri radioer har aldrig været noget at råbe hurra for - men med de nye tilstande og magtbeføjelser, som politikerne har udstukket i Medieforliget til det centrale Radio- og TV-Nævn underlagt Kulturministeren, er retssikkerheden nærmest ikke eksisterende.

Kan vi være disse tilstande bekendt i et demokratisk samfund, der praler vidt og bredt af at værne om ytrings- og pressefriheden...