I disse dage er det 58 år siden:
Borgmester Mads Lebech lader pensioneret bankmand fortælle løgn i Foredrag om "Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej"...

Skandalen på Frederiksberg vokser, hvor politiet ikke vil opklare "Dobbeltmord-sagen", og ikke vil udbetale dusøren på 826.500 kr. til to forfattere, som har løst gåden om "Århundredets Mordgåde", "Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej" fra 1948

 
Af Ole Hans Jensen
og Britt Bartenbach
Forfattere til bogen:
"Den Sidste Aktion",
som afslører "Dobbeltmordet"
 
Borgmester Mads Lebech tillader, at der i aften mandag den 20. februar afholdes et udsolgt foredrag om "Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej" på Frederiksberg Kommunes Hovedbibliotek, hvor der ikke fortælles sandheden om den kendte mordsag.
 
Foredragsholderen er en pensioneret bankmand, Dines Bogø fra Dragør, som i dagens anledning i forskræppet til foredraget fejlagtigt er blevet udråbt som forsker og historiker, for at få noget at hænge hatten på.
 
Fortæller bevislig løgn
for ca. 100 tilskuere

For det, der vil blive fortalt om "Dobbeltmord-sagen" kl. 19.30 for et udsolgt hus på ca. 100 mennesker, er decideret løgn - og det ved Mads Lebech og Stadsbibliotekar Anne Møller-Rasmussen, som begge har fået tilsendt adskillige erklæringer om, at ægteparret Vilhelm Jacobsen og Inger Margrethe Scheel Jacobsen ikke blev dræbt den 19. februar 1948 for 58 år siden.
 
Den ene af de tilsendte erklæringer er udfærdiget af ægteparrets 60-årige datter, Helle Scheel Jacobsen, som er tilknyttet ledelsen i Secret Service i "The White House" i Washington, hvor hun har virket for ikke mindre end 4 præsidenter - for tiden for Præsident George Walker Bush.
 
Datteren har sendt
en erklæring
Helle Scheel Jacobsen har i erklæringen bevidnet, at hun har levet sammen med sine forældre i Argentina fra 1948-1967, hvor forældrene forsvandt fra Argentina.
 
Datteren finder sig selv og sin familie krænket af, at en pensioneret bankmand, Dines Bogø, stiller sig op i Danmark og udtaler sig om noget, han ikke har den fjerneste forstand på eller kendskab til - hvilket han også tidligere har fået lov til af DR's Undervisningsafdeling, som har lavet en totalt fordrejet og usand udsendelse om det "berygtede mord" fra 1948, som endda er genudsendt 8-10 gange, med medfølgende undervisningsmateriale til gymnasieklasser.
 
Borgmesteren
ved det hele
Alt dette er Borgmester Mads Lebech og ledelsen af Frederiksberg Bibliotek vidende om, for det er de blevet orienteret om af os, så derfor er det en skandale at afholde et sådant foredrag, som der burde nedlægges fogedforbud mod.
 
Dines Bogø har på sin homepage: www.din-bog.dk udspredt så mange løgne om denne sag og om Jane Horney Hamilton, som han også har løjet død i 1945- på trods af, at det fremkommer i Helle Scheel Jacobsens erklæring, at det netop var "afdøde" Jane Horney Hamilton, der hyrede hende som agent i 1967, og som bragte hende som 3-årig til Argentina, hvor hun levede sammen med sine forældre og sine to farbrødre i Buenos Aires fra 1948-1967.
 
Hvad der derefter skete, kan man læse om i vor kommende bog: "Den Sidste Aktion" - der som helhed afslører "Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej".   
 
Ikke de rigtige
fotos af kontorchefen
Og meget grinagtigt så offentliggør Dines Bogø på sin hjemmeside en hel del fotos, reelle og manipulerede, som skulle forestille Vilhelm Jacobsen - på trods af, at ingen af de viste fotos er kontorchef i "English House" Vilhelm Jacobsen.
 
Man kan spørge: Hvor dum kan man være - men der ligger sikkert en plan styret højere oppefra bag dette, da det drejer sig om ren misinformation fra Dines Bogøs side.
 
Politimester Annemette Møller
lider af berøringsangst
Politimester Annemette Møller lider af berøringsangst i denne sag, hvor hun har nægtet os adgang til papirerne, hvorimod Dines Bogø uden hindringer har fået adgang til disse, som han nu benytter til at krænke Helle Scheel Jacobsen og hendes familie.
 
Andre journalister har også fået adgang til "Dobbeltmordpapirerne" - mens vi, der kender sandheden, nægtes mulighed for at gennemgå de sidste detaljer i disse papirer...
 
Politimesteren er så skræmt, at hun end ikke har svaret og heller ikke har indkaldt os til en afhøring i forbindelse med, at vi har krævet at få dusøren på 50.000 kr. fra 1948 udbetalt - en dusør, som i dag er på 826.500 kr. i 2004 omregning - et naturligt forlangende, da vi kan fortælle Politimester Annemette Møller, hvad der skete i "Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej".
 
Intet er sket fra borgmesterens
og Politimesterens side
Men intet er sket - vi har ikke hørt noget, heller ikke fra Borgmester Mads Lebech, som sikkert vil trække sit svar til efter foredraget mandag aften den 20. februar - hvor det skandaløse foredrag løber af stabelen med Dines Bogø, der selv siger han er efterretningsmand - om det så er for PET eller FE, det vides ikke.
 
Ét er dog sikkert: Det er ikke sandheden om "Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej", der fremlægges på dette foredrag.
 
Den kan man læse i bogen "Den Sidste Aktion", eller på: www.npi-news.dk, hvor der allerede er fremvist ikke mindre end tre skriftlige erklæringer, som påviser, at ægteparret Jacobsen ikke blev dræbt mellem den 19.-20.februar 1948 - da det lykkedes dem at flygte - en flugt, som blev indledningen til mange dramatiske begivenheder i deres liv, og som kan læses i vor kommende bog...
 
SLUT