DR's Jeppe Nybroe fik måneders karantæne - men hvad med DR2's Mads Brügger, der bevidst løj for seerne og gæsterne i
programmet "den 11. time"
Det er ikke første gang, DR har studieværter, der lyver for seerne og gæsterne - det skete også i skandaleprogrammet "den 11. time", hvor studieværten Mads Brügger deltog i et komplot med en anden gæst, en plattenslager, hvor han lagde falske fælder for to forfattere, der i bogen: "Den Sidste Aktion" havde afsløret "Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej" fra 1948
 
 
Af Ole Hans Jensen
Ansv. Red./Medforfatter
til bogen: "Den Sidste Aktion"
der afslører "Dobbeltmordet"
 
 
DR har givet deres stjernereporter og tv-avis-vært Jeppe Nybroe langvarig karantæne, fordi han bevidst misinformerede seerne i en reportage fra Irak. 
 
Det er dog intet sammenlignet med, hvad vi blev udsat for af studieværten Mads Brügger i DR2's skandaleprogram "den 11. time" - men DR/DR2's ledelse har intet foretaget sig mod Mads Brügger, der stadig får lov til, trods klager fra os, at fortsætte med sine manipulerende udsendelser i genudsendelser.
 
Lagde op
til plattenslager
Mads Brügger brugte et helt program den 26. februar 2007 til at "lægge op" til plattenslageren og fiduskunstneren Peter Wendelboe fra Aalborg, som dagen efter, den 27. februar 2007, fik lov til at svare på Mads Brüggers konstruerede spørgsmål, der var aftalt og udelukkende beregnet til at nedvurdere afsløringerne i vor bog: "Den Sidste Aktion", der opklarer "Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej".
 
Mads Brügger havde flere gange op til udsendelsen forsikret os om - både telefonisk og pr. email - at han havde talt med ægteparret Vilhelm Jacobsen og Inger Margrethe Scheel Jacobsens 62-årige datter, Helle Scheel Jacobsen, som han endda beskrev som en meget korrekt og intelligent dame.

Og ikke mindst havde han forsikret os om, at han satte hele sin "journalistiske integritet" ind på at lave en sober udsendelse, da vi ønskede at være alene i programmet og ikke ville stilles op mod en person, som slet ikke kendte til baggrunden for vore afsløringer.
 
Datteren var med Bush
i København i 2005
Flere af vore kilder i bogen har attesteret, at Helle Scheel Jacobsen er datter af ægteparret Jacobsen fra Peter Bangs Vej, og at hun nu arbejder som Secret Servicechef for Præsident Bush, som hun bl.a. også ledsagede, da han var i Danmark i 2005.
 
Hun har tilmed under dette Bush-besøg i 2005 holdt møde i embeds medfør med en højtstående og meget pålidelig kilde, som har verificeret dette overfor os, men som ikke ønsker sit navn frem af sikkerhedshensyn - og som derfor ikke er med i vor bog.
 
Samme aften, den 26. februar 2007, hvor vi ankom til studiet og programmet "den 11. time", mødte Mads Brügger os med besked om, at han havde modtaget en email fra Helle Scheel Jacobsen om, at hun ikke kunne deltage i udsendelsen samme aften - fordi Al Gore, som hun var sammen med i Danmark, havde vundet en Oscar for sin miljøfilm - og da Gore derfor ville stille op til Præsidentvalget, var han blevet rykket op i en højere beskyttelses-zone, og derfor skulle Helle Scheel Jacobsen skaffe ekstra Secret Service agenter til Frederikshavn.
 
Mads Brügger overlod scenen
til plattenslageren
Den følgende aften overlod Mads Brügger så scenen og programmet til plattenslageren Peter Wendelboe, som uden modspørgsmål af nogen art fra Mads Brüggers side fik lov til helt udokumenteret at bilde seerne ind, at han var personen "Helle Scheel Jacobsen", og at han havde skrevet en stor del af vor bog: "Den Sidste Aktion".
 
Det var naturligvis en stor og fed løgn, og det var Mads Brügger godt klar over, da han som den første havde fået bogen "Den Sidste Aktion" fra os - og havde læst den, sagde han.
 
I udsendelsen nævnte Mads Brügger intet om, at han selv havde talt med Helle Scheel Jacobsen i telefonen, som han havde fortalt os - og at han havde kommunikeret pr. email med hende - for det passede ikke ind i Brüggers og Wendelboes fælles komplot, der gik ud på, at vi skulle fremstå som utroværdige, og at afsløringerne i vor bog: "Den Sidste Aktion" skulle fremstå som fup.
 
Komplotmagerne tog
fejl af ofrene
Komplotmagerne Mads Brügger og Peter Wendelboe havde dog udset sig de forkerte ofre, for det er svært at miskreditere vor bog, da den er gennemdokumenteret med fotos og erklæringer - og vel må regnes for en af de mest afslørende dokumentarbøger i Danmark nogensinde.
 
Mads Brügger troede også, han kunne fange os i en løgn, da han fremviste et foto af Buster Larsen i den første udsendelse den 26. februar 2007. Han troede nemlig ikke på, at Buster Larsen var søn af Inger Margrethe Scheel Jacobsens halvsøster Marianne Bech Scheel Jacobsen og Vilhelm Jacobsen - men også her skred hans og Peter Wendelboes komplot, for Buster Larsen er vidnefast søn af Vilhelm Jacobsen og den omtalte halvsøster. 

Ægteparret Jacobsen
har 7 børn i alt
Plattenslageren Peter Wendelboe blev også komplet til grin, da han sagde, at ægteparret Jacobsen ikke havde nogen børn, da det er vidnefast, at de har 7 børn tilsammen og med andre i familien, heraf bl.a. også de kendte stjerneskuespillere Ebbe og Jesper Langberg - og som nævnt Buster Larsen.
 
Plattenslagerparret blev også klædt af til skindet, da Peter Wendelboe pralede med, at han havde konstrueret et foto med Jane Horney Hamilton fra Palæstina i 1948, hvor hun er fotograferet med sin halvbror Michael Hamilton og den danske frihedskæmper og engelske agent Frode Bay Madsen Skovbirk, som lige er død den 1. juli 2007.
 
Forregnede sig
med foto
Her forregnede de to intrigemagere sig, da dette foto er taget i 1948 af den danske agent, fotograf og filmmand A.S.H., og de to herrer tog også helt fejl, da Wendelboe forsøgte at forklare, at nogle fotos af ægteparret Jacobsen og af deres datter Helle Scheel Jacobsen ikke var de personer, som man så på fotografierne - på trods af at de er godkendt af flere troværdige vidner indenfor ægteparrets familie- og vennekreds, og selvom Wendelboe møder op med "klatmalerier" af de samme personer. 
 
Plattenslageren Peter Wendelboe, der kalder sig historiker, selvom han er en fyret skolelærer fra Aalborg, havde opsnappet de omtalte fotos, som var sendt pr. email til os fra Helle Scheel Jacobsen.
 
På vejen til os havde Peter Wendelboe opsnappet de omtalte fotos fra Helle Scheel Jacobsens email-korrespondance med os, havde forsynet dem med noget "klatmaling" og havde videresendt dem til os - for at snyde os.
 
Mads Brügger købte løgnen
eller var det aftalt ?
Den løgn og manipulation købte Mads Brügger også helt ukritisk, eller også var det aftalt på forhånd mellem plattenslageren og studieværten - men hvorfor har DR og DR2 intet foretaget sig overfor Mads Brügger i forbindelse med vore klager på trods af de åbenlyse beviser på hans bevidste løgne og manipulationer?
 
Ja, man har end ikke svaret overhovedet på vore klager - så nu er sagen anmeldt til Pressenævnet, som har sendt vore klager videre til DR, og så må vi se, om vi får svar. 
 
De to mestre i løgn
har stukket hovederne sammen

Der er ingen tvivl om, at de to mestre i løgn og manipulation havde stukket hovederne sammen i lang tid, inden det endelig lykkedes Mads Brügger at få lokket os til at deltage i hans "show" - hvor det var meget vigtigt for Mads Brügger at få et eksemplar af vor bog, "Den Sidste Aktion", der dengang endnu ikke var helt færdig, men som på grund af ham blev presset frem.
 
Komplottet mellem Peter Wendelboe og Mads Brügger ville nemlig falde til jorden, hvis ikke bogen var kommet med i udsendelsen i trykt form - for så kunne Peter Wendelboe ikke udsprede sine løgne om vor bog og om vore personer og vidner.
 
Nybroe og Brügger burde
have været fyret
Både Jeppe Nybroe og Mads Brügger burde været blevet fyret på stedet, når de afsløres i bevidst løgn - for hvis man ikke længere kan stole på værterne i "statsradiofonien" DR, hvordan kan man så have tillid til DR's og DR2's daglige programmer?
 
Det smager af proportionsforvrængning, at man udfolder store krumspring for at få lukket vor lokalradio Radio Frederiksberg-Journalen, fordi vi har omtalt plattenslageren Peter Wendelboe i forbindelse med vor bog "Den Sidste Aktion" - og samtidig tillader bevisligt utroværdige DR-studieværter at fortsætte deres spin.

Aftalte kaniner
op af hatten
At Mads Brügger var forhåndsorienteret, afslørede han, da han afsluttede programmet med os den 26. februar 2007 ved at love seerne, at der næste aften i hans program ville blive trukket "kæmpekaniner op af hatten".
 
At Wendelboe også havde konstrueret et foto af en medalje fra den amerikanske kongres, som skulle uddeles til tre frihedskæmpere og til os, og at han også havde forfalsket en email-adresse fra et navngivent amerikansk kongresmedlem samt fra andre for at få os til at hoppe på historien, var uden tvivl en fælde, som Mads Brügger var vidende om og spillede med i for at fremstille os som utroværdige.
 
Mads Brügger gjorde nemlig meget ud af at spørge os om medaljen samt af at vise et foto af medaljen, som vi hele tiden har haft lidt tvivl om - men som vi trods alt bestemte os til at bringe og til at tro på, da vi vidste, at meddelelsen var kommet fra Helle Scheel Jacobsen, som var godkendt af troværdige vidner.
 
Det ene af vore topvidner "Hugo Falcao" optræder i bogen under sit dæknavn, fordi han stadig forfølges af nazister i Sverige, hvor han bor, og af kredsen af "Internetrotter", der ser op til "overguruen" Peter Wendelboe - en gemen fyr, som har overtrådt § 263 i Straffeloven, etc., der beskriver kriminelle handlinger, som Mads Brügger uhæderligt, men straffrit, har bakket op i DR2.
 
Hvor går moralen hos
Mads Brügger - og hos DR/DR2
Man kan spørge, om den ny tids journalistiske moral går så langt ud over alle etiske grænser, at det er tilladeligt for journalisten selv at deltage i ulovligheder, eller at være medvidende om ulovligheder, tyveri af andres identiteter, tyveri af e-post, hackning af computere, etc. - som i dette grove tilfælde.
 
Det ser desværre ud til, at DR/DR2 ser igennem fingre med disse etiske principper - i hvert fald når det drejer sig om vore personer - og at DR-ledelsen kun reagerer, når en af deres journalister bliver så skandaliseret, at det havner på tv-nyhedernes prime time hos konkurrenten TV2 og bliver et samtaleemne, der pryder forsiderne af Dagblade og de nye underlødige gratis-aviser, som Nyhedsavisen, der kun har mange læsere, fordi de er gratis.
 
Nyt oplag i august
med flere sider og afsløringer

Mads Brüggers aftalte komplot med Peter Wendelboe fik ikke den ønskede virkning, for vor bog: "Den Sidste Aktion" blev en stor salgssuccés for os og blev revet væk i 1. oplag - og 2. oplag er allerede nu på vej, og udkommer sidst i august.
 
2. oplag er blevet udvidet med 30-40 sider, og bliver i alt på ca. 463 sider og bringer bl.a. afsløringer af Kong Frederik IX's agentvirksomhed for England, Københavns Politichef Hanne Bech Hansens familie, samt en tidligere dansk udenrigsministers formandsskab for en hemmelig dansk efterretningstjeneste "Kronens Mænd". 

SLUT