Ole Bøcher deltog i kampene den 9. april 1940 i Sønderjylland og blev tidligt i 1942 som løjtnant af reserven kontaktet fra engelsk side med henblik på at gå ind i modstanden mod den tyske besættelse.

 

Det blev til grundlæggelsen af en af Danmarks første modstandsorganisationer "Dannevirke", som han stiftede samme år sammen med den hædrede modstandsmand Revisor Steen Hansen.

 

Ole Bøcher var chef for efterretningssektionen i Dannevirke og var ansvarlig for at udvælge folk til modstandsarbejdet og udtog sammen med "Tom" Josef Søndergaard bl.a. folk til den første Holger Danske gruppe i 1943.

 

Dannevirke var den danske pendant til den engelske kongelige efterretningsorganisation "Rex", og de to organisationer arbejdede under 2. Verdenskrig og efterfølgende hånd i hånd, først og fremmest i bekæmpelsen af Nazismen og opsporingen af nazistiske krigsforbrydere, bl.a. i Argentina.

 

I 1943 var Ole Bøcher den næstmest eftersøgte person på nazisternes eftersøgningsliste med en udlovet dusør på det, der i dag svarer til ca. 3 millioner kroner.

Derfor indledte tyskerne en klapjagt på ham og hans søster, modstandskvinden Ebba Bøcher, som han og en kammerat havde befriet fra Gestapos fangenskab i København i 1944.

 

Mange tusinde jøder og andre forfulgte kan takke Ole Bøcher og hans kammerater i Rex og Dannevirke for deres redning under 2. Verdenskrig.

Via det omfattende redningsnetværk "Rothenstock-Ruten" reddedes flere tusinde kz-fanger ud fra Polen og Tyskland, og herfra slusedes en del til Danmark og videre med flygtningeruter over Øresund til Sverige.

 

Et eksempel på dette er, da Ole Bøcher sammen med en af sine Rex-kammerater, svenskeren der i Tyskland benyttede dæknavnet "Rickardo Schmidt", frækt ankom med tysk militærvogn til kz-lejren Auschwitz. Her optrådte de i lånte tyske SS-Inspektionsuniformer og gennemførte koldblodigt spillet med inspektion af de udvalgte fangearbejdshold på flere hundrede fanger, som var udtaget til arbejde på fabrikkerne af kz-fangen Simon Wiesenthal. Fangeholdene marcherede de ud af lejren for næsen af kommandanten, og udenfor porten holdt lastvogne klar og kørte fangerne direkte til Rothenstock-Rutens hjælpehold og via rutens netværk videre til frihed, bl.a. i Sverige.  

 

Ole Bøchers farlige arbejde indbefattede også infiltrering i nazistiske grupper og samarbejde med de mange anti-Hitler grupperinger i Tyskland, ikke mindst Canaris-gruppen. Disse grupperinger gik højt op i det nazistiske regimes hierarki, og disse kontakter betød, at specialopgaver kunne udføres i tyske SS-uniformer, uden at der fattedes mistanke.

 

Som uddannet militærmand, og som agent for den engelske Special Service's kontraafdeling "R" (Rex), blev Ole Bøcher betroet opgaver af særlig farlig og tophemmelig karakter.

Han ledede i denne kapacitet følsomme operationer i Tyskland både under 2. Verdenskrig og efter krigen, hvor opgaverne skulle udføres i det tidligere DDR, der var under sovjetisk kontrol.
 

Her fungerede han som "føringsofficer" for agenter, som opererede bag "Jerntæppet".

 

I Danmark stod Ole Bøcher for planlægningen af en række sabotageaktioner mod den tyske besættelsesmagt, heriblandt Forum-sprængningen, hvor han selv deltog som vagtpost på hjørnet ved Radiohusets hovedindgang for at beskytte folkene inde i Forum og forsvare dem mod eventuelle tyske patruljer.

 

Fra Dannevirkes base i Høje Skodsborg var Ole Bøcher med til at udskibe allierede agenter og kurérpost til Sverige i samarbejde med den polsk-engelske efterretningstjeneste og dens ledere Lucjan Maslocha og dennes danskfødte hustru Lone Maslocha.

 

Det var også fra Høje Skodsborg, at Ole Bøcher i samarbejde med den engelske kontraagent Jane Horney Hamilton fik til opgave at smugle Kongehusets børn, de to prinsesser Margrethe og Benedikte og andre børn med nær tilknytning til Kongehuset, i sikkerhed i Sverige sidst i januar 1945.

Herfra fragtedes de i al hemmelighed over det minerede Øresund i fiskerbåde, og de små prinsesser opholdt sig under den resterende del af krigen under det svenske kongehus' beskyttelse på Haga-slottet i Solna uden for Stockholm.  

 

Ole Bøchers operationer udførtes med en blanding af militær præcision, snilde og frækhed, men aldrig med dumdristighed, for hans motto var altid: "Check and recheck, and check once again" - og det var nok denne kombination, der betød, at han levede til sit 91. år.

Æret være hans minde.

BB

SLUT