Peter Øvig Knudsen fik Cavlingprisen på "bestilt" arbejde...
PET skjuler sandheden om Blekingegade-sagen og om en voldsom anholdelse - PET ved, hvem der skød politibetjenten...
Der skrives mange artikler om den betændte sag i øjeblikket, og der udgives bøger, men ingen har været tæt på, hvad der egentlig skete i sagen, som er et nyt beskidt eksempel på, at PET holder alle for nar og ikke fortæller sandheden, oplyser hemmelige vidner
 
 
Af Ole Hans Jensen
Ansv. Red./Forfatter
Forfatter til bogen :
"Den Sidste Aktion" -
sammen med
Red. Britt Bartenbach
 
Peter Øvig Knudsen fik Cavlingprisen på "bestilt arbejde" - fordi han har fået lov til at få adgang til politiets og PET's papirer, siger "efteretningskilder"..."
PET taler ikke sandhed", siger kilder, der har indsigt i Politiets Efterretningstjenestes arbejde i denne sag.
Sagen er kort: "Blekingegadebanden var en gruppe mennesker, som begik alvorlig kriminalitet med et politisk venstreorienteret formål, der bl.a. gik på at støtte Folkefronten til Palæstinas Befrielse."
 
"Efter opdagelsen af den lejlighed i København, som var "bandens" tilholdssted, beliggende på Blekingegade 2, 1. sal, fik sagen i pressen navn efter adressen."

"Gruppen bestod af 8 yngre mænd, (Torkil Lauesen, Carsten Nielsen, Niels Jørgensen, Jan Weimann, Bo Weimann, Peter Døllner og Karsten Møller Hansen, Marc Rudén - alias Jihad Mansur, red.) - der i løbet af 1980'erne begik en række røverier i banker, på posthuse, i stormagasinet Daells Varehus og mod en pengetransport i Lyngby i 1983."

"Hertil kom tyverier af våben og ammunition I Norge og Sverige, som blev hjemført til lejligheden i Blekingegade og opbevaret dér."
 
"Wikipedia" er
ikke altid troværdig
Sådan lyder indledningen stort set på "Wikipedia", den frie encyklopædi, der skrives af "Internet-brugerne selv", og derfor skal tages med et gran salt i forbindelse med troværdigheden - men disse oplysninger er trods alt nogenlunde sikre, da de har været fremme længe og også i andre medier.

Politiets efterforskning af sagen og drabet, der på grund af mistanken om politiske motiver og "terrorforbindelser" også involverede PET - Politiets Efterretningstjeneste, der fik dette navn i 1951 - førte til anholdelse af 4 af gruppens medlemmer i april 1989.
 
Udsat for et
mystisk biluheld
I maj 1989 var et af de medlemmer, som var på fri fod, Carsten Nielsen, udsat for et trafikuheld, hvor han kørte galt på Kongevejen mellem Holte og Birkerød.
 
Den hårdhændede anholdelse af politi og PET-agenter, der kom til, førte til afsløring af lejligheden i Blekingegade med dens særdeles farlige lager af eksplosive objekter og våben samt drejebøger til røverier, som politiet endnu ikke havde opklaret.
 
Carsten Nielsen blev blind efter denne episode og anholdelsen, og denne hændelse er ikke undersøgt til bunds, så der er mange spørgsmål, som PET og politiet har lagt låg på - men indforståede kender sandheden om Carsten Nielsens skæbne. 
 
Førte til afsløringen
af opholdssted
Samtidig førte afsløringen af bandens tilholdssted til en yderligere anholdelse af de øvrige medlemmer af gruppen.

"Blekingegade-Retssagen" mod 7 af de tiltalte fandt sted ved et nævningeting i Østre Landsret i september 1990 og afsluttedes den 2. maj 1991 med - som alle havde ventet - domfældelse.
 
Hårde fængselsstraffe
til tre medlemmer
De tre af bandens medlemmer idømtes hver 10 års fængsel, mens de øvrige fik henholdsvis 8, 7, 3 og 1 års fængsel.

To tiltalte erkendte delvis, mens tre nægtede, og de afslog alle at fortælle, hvem der i øvrigt havde deltaget i røveriet ved Købmagergades postkontor, hvor Politibetjent Jesper Egtved Hansen blev skudt i hovedet med et oversavet jagtgevær, inden han kunne nå at affyre sin trukne tjenestepistol, som først skulle afsikres.
 
Blev ikke dømt
for mordet
Dommene idømmes for Købmagergaderøveriet, for groft hæleri, for overtrædelse af våbenloven og for omfattende dokumentfalsk - og på grund af manglende bevis for, hvem der affyrede det dræbende skud mod politibetjenten, som døde senere om aftenen på Rigshospitalet, blev ingen af dem dømt for drabet på politibetjenten.
 
Én af de tiltalte, som var af schweizisk nationalitet, Marc Rudin, alias Jihad Mansour, fik sin sag behandlet senere, fordi han blev pågrebet I Tyrkiet og først skulle udleveres derfra.
 
Marc Rudin blev
heller ikke dømt for mordet
Marc Rudin blev ligeledes straffet for røveriet, men ikke for drabet i 1988, den 3. november.
 
"Blekingegade-Retssagen" fandt sted i 1990-91 under store sikkerhedsforanstaltninger, og det forhold, at sagen indeholdt materiale fra aflytninger foretaget af PET, som anklagemyndigheden forsøgte at holde tilbage fra forsvarerne (og pressen) i videst mulig udstrækning, gav anledning til en hel del offentlig debat.

Anklagemyndigheden ville ikke
udlevere alt materiale til forsvarerne
Anklagemyndighedens vægring blev indbragt for retten, hvor der faldt dom for, at en del af materialet skulle udleveres.

Sagen fik massiv omtale i alle medier, dels fordi de dømte tilsyneladende begik deres forbrydelser for at skaffe penge til venstreorienterede internationale organisationer, dels fordi alle implicerede gik fri for drabstiltalen, selvom man vidste, at én af dem var den skyldige.

Blev løsladt
I 1993 og 1997
De tre dømte, som fik fængsel i 10 år, blev også prøveløsladt I slutningen af 1995 og schweizeren, Marc Rudin, der fik en dom på 8 års fængsel i oktober 1993, blev prøveløsladt i februar 1997 og blev udvist til Schweiz.

PET-nyheder/misinformationer
bliver lækket bevidst
Første bind af forfatteren Peter Øvig Knudsens bog "Blekingegadebanden – den danske celle" udkom i foråret 2007 og blev hurtigt en bestseller med ca. 80.000 solgte bøger - bl.a. fordi "Blekingegade-sagen" har stor interesse, og fordi Peter Øvig Knudsen i visse tilfælde får adgang til de arkiver, som ingen andre får, for så ved man, at ting man gerne fra PET's side ser lækket, kommer frem, ligesom den modsatte version også anvendes - hvilket uden tvivl styres i adgangsbetingelserne til arkiverne og under hånden.

Der har også i august i år været tale om, at der arbejdes på en tv-serie og en film om Blekingegadebanden - ligesom der også burde laves en lignende TV-serie om "Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej", som undertegnede og min kollega red. Britt Bartenbach opklarede i bogen "Den Sidste Aktion".

Vor bog er nu kommet i 2. oplag og er en form for trilogi sammen med bøgerne "Jane Horney - dead or alive..." og "Hvem var Fjenden?", som på grund af censuren i den danske presse aldrig har fået den omtale, afsløringerne i bøgerne berettiger til.

Vore afsløringer er
alt for farlige
Vore afsløringer i de to bøger ville nemlig rippe for meget op i Politiets og Efterretningstjenesternes deltagelse i korruptionen i forbindelse med "Edderkoppe-affæren", hvor hovedpersonen i "Dobbeltmordet" Vilhelm Jacobsen faktisk var den rigtige "Edderkop" - godt hjulpet af sin fætter Robert Jacobsen - hvorimod Johannes Linde og Svend Aage Hasselstrøm kun var store "stråmænd", og altsammen blev styret af den hemmelige kongelige efterretningstjeneste med navnet "Rex".

Peter Øvig Knudsen nyder stor berømmelse og har nu altså fået "Cavlingprisen" på trods af sin manglende troværdighed i sin farvede beskrivelse af "Jane Horney-sagen" og om "Stikkerdrab" - hvilket bl.a. kom til udtryk i bogen: "Efter Drabet", hvor han farer hårdt frem mod de frihedskæmpere, der måtte påtage sig det "hårde arbejde" at "likvidere".

"Systemet" renvaskes
sikkert på bestilling
I denne første bog om "Blekingegadebanden" og i bogen: "Efter Drabet" får man det uundgåelige indtryk, at Øvig Knudsen på "bestilling" har fået lov at lufte "systemets" foragt eller frygt for de, der påtog sig disse hårde opgaver - bl.a. at likvidere stikkere - ligesom bogen sviner de to frihedskæmpere og likvidatorer "Lillebjørn" og "Storebjørn" voldsomt til.

Det var usmageligt at læse, hvordan han nedgjorde de to frihedskæmpere og likvidatorer "Lillebjørn" og "Storebjørn", og Øvig Knudsen gentog den gamle vandrehistorie om, at Jane Horney blev dræbt ombord på en fiskerbåd i 1945 - selvom hun levede i bedste velgående til 2003, hvor hun døde i London af et hjertetilfælde.

Total hvidvaskning
af PET
Bogen om Blekingegadebanden er stort set en total "hvidvaskning" af PET og af politiets arbejdsmetoder i den slags sager - hvor der bliver arbejdet med "Hat og blå briller", selvom man nu for syns skyld har fået "den gamle efterretningschef" Uffe Ellemann-Jensen til at puste lidt til ilden. Han er i dag formand for "Kronens Mænd" - selvom han i bedste FE-stil sikkert vil nægte alt om dette.

Uffe Ellemann er sikkert blevet sur, fordi der er noget, som "man" ikke har fortalt ham om "Blekingegade-sagen" - og så har han øjnet sin chance for, i forbindelse med Peter Øvigs Knudsens kandidatur til Cavlingprisen, at lufte sin utilfredshed - og det har sikkert ikke skadet Peter Øvig Knudsens chancer for at få prisen - og så gik kabalen op.

Omskrivning af
PET- og politirapporter
Peter Øvig Knudsen er i forvejen ikke den mest spændende fortæller, hvilket også kommer frem i den første bog: "Blekingegadebanden - den danske celle", som var en evindelig tør omskrivning af Politi/PET-papirer om gruppen, og om PFLP og andre "terrorgrupper", som han sikkert er blevet bedt om at offentliggøre for at renvaske PET og polititiet.

Det er nemlig helt utraditionelt, at en journalist får adgang til sådanne papirer - da der normalt er en forældelsesfrist på 75 år i kriminalsager.

PET-chefer har givet
adgang til arkiverne
Det er Københavns Politidirektør Hanne Bech Hansen, tidligere chef for PET og Per Larsen "Smiling Per" - der også har været ansat som operationschef i PET, der iflg. artikler om sagen har givet tilladelsen.

Udstedelsen af denne tilladelse skal ses i forhold til, at Hanne Bech Hansen har nægtet undertegnede og min kollega Britt Bartenbach adgang til "Dobbeltmord-akterne" fra 1948 - på trods af at hun selv er i familie med den ene af hovedpersonerne i "Dobbeltmordet", nemlig fruen i huset Inger Margrethe Scheel Jacobsen, som var halvsøster til Hanne Bech Hansens mor, Karen Bech Fries, der var Dronning Ingrids "hemmelige hofdame" og tidligere var tilknyttet Dronning Alexandrine.

Man skulle da mene, at Hanne Bech Hansen ville være interesseret i, at vi har opklaret "Dobbeltmordet" - men det har vi så gjort alligevel uden adgang til sagens akter, der befinder sig i Landsarkivet på Jagtvej i København - for heldigvis har vi førstehåndsvidner til det, der skete i "Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej", og på 60 års-dagen den 19. februar 2008 udkommer vi med et "tillæg" til bogen "Den Sidste Aktion" indeholdende en 40-50 siders "Total-erklæring" og sidste nyt om sagen.  

Afslører ikke
noget af betydning
Den  første bog, og ligeledes den anden bog af Peter Øvig Knudsen, afslører ikke noget som helst af betydning - og slet ikke det, alle vil vide: "Hvem skød betjenten i Købmagergade", og hvordan og hvorfor blev gruppemedlemmet Carsten Nielsen blind?

PET og politiet siger, det skete i forbindelse med ulykken - men er det sandheden? Hemmelige kilder fortæller nemlig, at PET og politiet for lang tid siden har opklaret mordet på politimanden.

Ser frem til
afsløringen
Derfor glæder vi os til at se Peter Øvig Knudsens afsløring af dette - men den kommer næppe - og det er jo heller ikke ligefrem de store afsløringer, som Øvig Knudsen er kendt for i sine bøger - men derimod for en grundig research, eller nærmere en katalogisering, om som regel ubetydelige ting - og for sin evne til at få adgang til hemmelige arkiver, netop fordi han ikke er en afslørende forfatter.

Alligevel skal han da ønskes til lykke med prisen - han var den bedste af de fem kandiderende emner. Min personlige mening er dog, at man kun kan få "Cavlingprisen" for "Blekingegade-sagen", hvis man afslører, hvem der myrdede betjenten - men det får Øvig Knudsen ikke lov til af PET,FE, etc. - og morderens navn står med garanti heller ikke i akterne.

Derfor er der ingen fare på færde, og der er intet, der viser noget om den kendte politikers søn, som man dækker over, oplyser pålidelige kilder.

SLUT
 --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------