"den 11. time" skandale:
Mads Brügger, DR2 og Peter
Wendelboe tog igen røven på seerne på DR2-TV i skandaløs genudsendelse om
"Dobbeltmordet"...
Mads Brügger og DR lod igen plattenslageren og
løgneren Peter Wendelboe misinformere seerne i en injurierende udsendelse mod
forfatterparret Ole Hans Jensen og Britt Bartenbach, som har afsløret
"Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej" fra 1948 i bogen "Den Sidste Aktion"
Af Ole Hans Jensen
Ansv. Red./Forfatter til
bogen "Den Sidste Aktion"
Hvis man ikke kender indholdet af vor bog "Den Sidste Aktion",
så kunne det lyde meget morsomt, når plattenslageren Peter Wendelboe i
DR2-programmet "den 11. time" beretter om, hvordan han snød undertegnede og
min forfatterkollega Britt Bartenbach. Men han begik den fejl, som alle
plattenslagere og løgnere begår, nemlig at undervurdere seerne, som tykt blev
ført bag lyset.
Udokumenteret og med ledende spørgsmål, som selv den grønneste
journalistelev fra "Burhønseskolen", Journalisthøjskolen i Århus, ikke kunne
drømme om at stille, fik Peter Wendelboe lov at lukke den ene løgn efter den
anden ud i æteren.
Kalder os bevidst
"ægtepar"
Peter Wendelboe, der hele tiden fik lov at kalde undertegnede
og min kollega for "ægtepar" - selvom han godt ved at dette ikke er tilfældet
- startede med at sige, at ægteparret fra "Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej",
Vilhelm Jacobsen og Inger Margrethe Scheel Jacobsen, ikke kunne få børn, og at
de ikke havde en datter ved navn Helle Scheel Jacobsen.
Det rystende er, at studieværten Mads Brügger, som spillede med
i komplottet, så ud som om han troede på Peter Wendelboes løgne - for
sandheden er, at ægteparret vidnefast tilsammen og med andre partnere stort
set inden for "storfamilien" Jacobsen havde i alt 7 børn - så hvor dumme kan
Mads Brügger og Peter Wendelboe være.
Er ikke historiker - men fyret
skolelærer fra Aalborg kommune
Peter Wendelboe, der er tidligere fyret skolelærer fra Aalborg, er ikke
historiker, som han nu bryster sig med, og han udtalte i TV-udsendelsen, at
han var "Helle Scheel Jacobsen". Men også det er løgn, da hun bevisligt
arbejder for Præsident Bush i "The White House" som Secret Service-chef, og
samme Helle Scheel Jacobsen var sammen med Bush i København i 2005, hvor hun
havde adskillige hemmelige møder med herboende prominente personer, samt med
danske politi- og regeringsfolk, og derfor er der flere i Danmark, der ved, at
hun selvfølgelig ikke er en fiktiv person.
Helle Scheel Jacobsen havde flere møder med politidirektør
Hanne Bech Hansen, som i øvrigt er en datter af hendes mors halvsøster Karen
Bech Scheel, og med Frederiksbergs fyrede politimester Annemette Møller, som
står
for den danske del af sikkerheden i forbindelse med Præsident
Bushs sikkerhed.
Storsvindleren tog
røven på Mads Brügger
Om Mads Brügger ved dette er tvivlsomt, da han må betragtes som en amatør udi
journalistikkens kunst, for han blev også godt og grundigt tørret af Peter
Wendelboes manipulationer, for det lykkedes Peter Wendelboe at bilde både Mads
Brügger og seerne ind, at han har manipuleret med et foto fra Palæstina fra
1948. På fotoet ses den danske hemmelige agent og frihedskæmper Frode Bay
Madsen Skovbirk, sammen med Jane Horney Hamilton og hendes halvbror Michael
Hamilton, der var sendt ud for at undervise Arafat og hans soldater i den
ægyptiske hær i "nærkampteknik" sammen med de udstationerede engelske
kommandosoldater.
Det foto, som vi har skrevet om og bragt tidligere, og som er
med i bogen, er ikke et Peter Wendelboe-fupnummer - bortset fra et enkelt
indkopieret ord - men et foto, som er taget af den danske fotograf og filmmand
A.S.H., som har fortalt, at fotoet er kraftigt beskåret, og Wendelboe
har også opsnappet et andet solobillede af Jane Horney Hamilton i uniform, der
var taget ved samme lejlighed.
Storsvindleren har
udskiftet Jane Horneys
hoved
Dette foto har Peter Wendelboe også manipuleret med, da han
har sat en anden kvindes hoved på dette originalfoto - og har "klatmalet" på
originalfotoet af Jane Horney - og han har så udgivet sig for at være den, der
har komponeret dette foto - igen rent fup og løgn, som Mads Brügger er røget
på.
Mads Brügger og DR2 er røget i med begge ben med
plattenslageren og løgneren Peter Wendelboe - en rigtig Münchhausen, som har
lavet det største "fup-nummer" nogensinde på TV, dog ikke med os - for vi har
hele tiden vidst, at der var noget galt, og at vi var udsat for en kriminel
svindler som Peter Wendelboe, som har begået en klar kriminel handling, da han
har begået "identitstyveri" overfor os, overfor Helle Scheel Jacobsen og
overfor andre internationale personer, og samtidig har han brudt vor og Helle
Scheel Jacobsens brevhemmelighed, hvilket kan koste ham en fængselsstraf.
Statsadvokaten har ikke
svaret endnu
Sagen er nu hos Statsadvokaten for Aalborg og omegn, som ikke
har svaret endnu - men hvis sagen bliver afvist her, så vil den blive sendt
videre til Rigsadvokaten og til EU's Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg.
Peter Wendelboe bildte den godtroende studievært ind, at han
havde ladet 11 personer sende misinformationer til os, og at denne
misinformation var kommet med i vor bog - men også dette er løgn, og det kan
man selv forvisse sig om ved at læse vor bog: "Den Sidste Aktion", der er 433
sider, og som nu udvides til 455 sider i 2. oplag, der udkommer i august, og
her vil al Peter Wendelboes og Mads Brüggers plat og svindel blive afdækket.
Har ikke brugt offentlige
midler til at udgive bogen
Peter Wendelboe fik uhindret lov til at udsprede, at vi havde
brugt offentlige midler til at trykke og udgive vor bog - på trods af at det
er en kendsgerning, at vi selv af egne midler har betalt for udgivelsen. Det
er helt paradoksalt at påstå, at midlerne skulle være kommet fra offentlige
midler, da enhver ved, at vore lokalradioer ikke har fået driftstilskud i
flere år.
Derfor er der tale om grove injurier, som amatøren Mads Brügger
burde have stoppet, og dette er der to gange klaget over til
DR's Generaldirektør Kenneth Plummer, der dog har udmærket sig ved overhovedet
ikke at reagere eller svare på vore henvendelser.
Folketingets Ombudsmand er orienteret om, at generaldirektøren
ikke har svaret - men ombudsmanden har heller ikke svaret, så Ombudsmanden,
Pressenævnet og Radio- og TV-Nævnet, der vil lukke vor lokalradio Radio
Frederiksberg-Journalen på en skandaløs kendelse om plattenslageren Peter
Wendelboe, er alle spillere i dette Danmarks største skandale nogensinde inden
for dansk TV og presse.
Ingen medier har skrevet
om vor bogs afsløringer
Ingen aviser, radioer eller TV-stationer har
fået tilladelse af censuren til at skrive om indholdet i vor bog, hvor vi i al
beskedenhed afslører 7 mord og mange nye, fantastiske ting om Kongehuset
og kendte skuespillere, etc. - men alle medierne har haft travlt med at
nedgøre vore personer og forherlige plattenslageren Peter Wendelboe, der som
en anden "Kaptajn fra Köpenick" har taget røven på alle, også i forbindelse
med sin "plat-webside"
www.pufedorf.dk, der består af ren løgn og manipulationer.
Man kan snyde læserne og befolkningen flere gange - men ikke
hele tiden - selvom det langt hen ad vejen virker, og som Hitlers
propagandaminister Goebbels udtalte: "Fortæller man en løgn tilstrækkeligt
mange gange, så tror folk til sidst, det er sandheden", og det er efter
den samme devise, at DR2's medskyldige studievært Mads Brügger og løgneren
Peter Wendelboe arbejder.
Det eneste plattenslageren har haft lidt held til at få
"plantet" i vor bog, var en utrolig historie om nogle medaljer, som vi og
andre skulle have tildelt af Kongressen i USA - en ting, vi dog ikke helt
troede på - men alligevel besluttede at tage med i bogen, da vi nærmest blev
presset af DR2's Mads Brügger til at blive hurtigt færdige med bogen.
Vi havde først takket nej til at deltage i programmet, fordi vi
syntes, det var en talentløs udsendelsesrække, men det gør jo ikke os til "historieforfalskere",
da der kun er én historieforfalsker - og han hedder: Peter Wendelboe - men
højt at flyve, dybt at falde.
Læs bogen
og få sandheden
Men læs vor bog: "Den Sidste Aktion" - så kommer sandheden
frem...
SLUT