|
Politiet har berøringsangst overfor 'gamle mord':
'Dobbeltmorderen' stod også bag Pinski-Mordet...
Bogen "Den Sidste Aktion", der udkom i
2007, belyser også Pinski-mordet, der skete for 60 år
siden i 1948 - samme år var også 'Dobbeltmordet' blevet
begået den 19. februar
Af Ole Hans Jensen
og Britt Bartenbach
Forfattere til bogen:
"Den Sidste Aktion"
Det er 60 år siden, at Wladimir Pinski
blev dræbt i 1948, den 19. november
Det var den 69-årige polske fotohandler Wladimir Pinski - eller rettere Pinskier - som der står på hans indrejsepapirer, der blev fundet dræbt i sin fotoforretning i kælderen på Vester Voldgade 115 i København.
Pinski havde stor
lighed med Vilhelm Jacobsen
Pinski havde en stor lighed med Vilhelm Jacobsen,
Kontorchefen fra 'Dobbeltmordet', som ikke var noget
dobbeltmord. Pinski og Jacobsen var kvartfætre, har
vidner i familiekredsen bekræftet, og ligheden var så
stor, at en del har ment, at 'Dobbeltmordet på Peter
Bangs Vej' var en fejltagelse - men så enkelt var det
desværre ikke.
Fotohandler Pinski var født i Polen i 1879 af jødiske forældre og flygtede i 1918 til Tyskland på grund af den 'røde revolution'. Han måtte flygte videre sidst i 1920'erne, da Hitlers tanker fik tag i befolkningen - og rejsen gik nu til Danmark.
Men i
1943, da jødeforfølgelserne satte ind også her i
landet, måtte han som jøde og polak gå 'under jorden' i
sit sommerhus ved Hundige Strand.
Blev forsynet
med nye ID-kort
Få uger senere var Pinski, der før krigen havde
været igennem en turbulent tilværelse, dog tilbage i
forretningen, forsynet med falske ID-kort, lydende på
hustruens pigenavn "Lehgaard-Holm", så Pinski må have
haft visse forbindelser på sortbørsen og i illegale
kredse, samt hos tyskerne - forbindelser, som førte til
hans død for 60 år siden.
Indtil mordet i 1948 havde Pinski forstået at klare sig fri af alle farer fra krigens tid, selvom han i sin kundekreds havde haft forbindelser både fra tysk side og fra frihedskæmperside, udover sine normale danske kunder.
Kunne behandle
mikrofilm
Hans firmanavn "Skandiopol" var en sammentrækning
af 'Skandinavisk og Polsk', og Pinski havde et efter
tiden yderst velassorteret fotolaboratorium, der også
kunne behandle mikrofilm - en filmtype, der benyttedes
af agenter/spioner og af tyskerne under 2. Verdenskrig.
Wladimir Pinski importerede ligeledes optiske instrumenter fra Zeiss og fotoapparater af mærket Leica - begge tyske fabrikater, så forretningsmæssigt havde han også interesse i at stå sig godt med tyskerne i landet.
Havde postkasse
for "Dannevirke"
Under krigen havde "Den Polsk-Engelske
Efterretningstjeneste" og den dansk-engelske
modstandsgruppe "Dannevirke" haft 'postkasse' eller
kurérstation i fotoforretningen i kælderen på Vester
Voldgade 115 i hjertet af København.
Lederen af Dannevirke, nu afdøde revisor H. C. Steen
Hansen, udtalte sig i 1955 om dette til avisen
"Aftenbladet".
I artiklen fortalte han, at han i eftersommeren 1943 måtte gå 'under jorden', fordi tyskerne var begyndt at interessere sig for hans person, og derfor kunne han ikke mere træffes på sit kontor i Admiral Gjeddes Gård, hvor han holdt til under krigen og igen efter krigen.
Steen Hansen havde fået oplyst af sin betroede medarbejder, Ole Bøcher, der - udover at være tilknyttet Dannevirke i Danmark, var hemmelig engelsk agent for Special Service under den engelske Section R (Rex) - også var aktiv i den dansk/engelsk/internationale agentgruppe "Rex", at man kunne lægge besked i Pinskis fotoforretning, så ville lederen af "Den Polsk-Engelske Efterretningstjeneste", Lucien Maslocha, få beskeden.
Arbejdede sammen med lederen af
"Den Polsk-Engelske Efterretningstjeneste"
Ole Bøcher har i forbindelse med udarbejdelsen af
vor forrige bog: "Hvem var Fjenden?" bekræftet, at han
brugte Pinskis fotoforretning som 'postkasse', når han
skulle i forbindelse med Maslocha og dennes senere
hustru Lone Maslocha (dengang Mogensen), som var kurér i
"Den Polsk-Engelske Efterretningstjeneste".
Politiet indrømmede til sidst, at man efter krigen havde afhørt en dansk person, som havde arbejdet for Gestapo, og at denne havde bekræftet, at han i Berlin havde læst en Gestapo-rapport om optrevlingen af "Den Polsk-Engelske Efterretningstjeneste" i Danmark, og at han der var stødt på Pinskis og kontorchef Jacobsens navne - og at beklædningsfirmaet "English House" også var nævnt.
Arbejdede også
for tyskerne
Pinski havde uden tvivl også været nødt til at
fremkalde film og lave kopier for tyskerne, for ellers
kunne han ikke som jøde og polak være sluppet fra
Gestapos lange arm.
Det kan meget vel tænkes, at kontorchef Jacobsen også har spillet en rolle i dette spil - for Pinski og Jacobsen havde uden tvivl været nødt til at spille på 'to heste', og i det spil er 'dobbeltspil' livsfarligt - så livsfarligt, at det kunne have betydet begges død.
Mødte sin mand
hos Pinski
Man mener, at Lone Mogensen, der var uddannet
fotograf, mødte sin senere mand, Lucien Maslocha, i
kælderforretningen hos Pinski, dengang hun arbejdede
sammen med modstandsgruppen "Studenternes
Efterretningstjeneste"- der uden tvivl også har benyttet
Pinskis fotoforretning som 'postkasse' og
fotolaboratorium, når man skulle levere materiale til
englænderne.
Hun gik så over til Lucien Maslochas gruppe og blev i
sin egenskab af uddannet fotograf en vigtig person i
samspillet mellem grupperne med 'hovedkvarter' i Pinskis
forretning.
Kontorchef Jacobsen blev af mange anset for at være den person, der havde angivet eller været årsagen til, at Gestapo den 10. marts 1944 havde trevlet det meste af "Den Danske Afdeling" af "Den Polsk-Engelske Efterretningstjeneste" op.
Kontorchef Jacobsen blev nemlig anholdt af tyskerne netop den dag, og derfor opstod der en mistanke om, at han skulle have stukket organisationen - men i bogen "Den Sidste Aktion" afslørede vi, at der ikke var grund til at mistænke kontorchefen, da han tilhørte toppen af "Rex" og "Den Polsk-Engelske Efterretningstjeneste", og samtidig tyder alt på, at den anholdte ikke var Vilhelm Jacobsen men hans fætter/halvbror Robert Jacobsen.
Hvorfor skulle de
'dræbes'
Spørgsmålet i både "Dobbeltmordet på Peter Bangs
Vej" og "Pinski-mordet" er, hvorfor man ville have dem
dræbt, og hvem der ville gøre det.
Mange havde grund til det - for begge de to mænd spillede et farligt spil.
Begge mænd blev af politiet beskrevet som typiske vanemennesker, der havde faste rutiner i dagligdagen, hvor måltider og rejsetider blev overholdt - og de var ikke personer, der vakte opsigt udadtil.
Ringede altid
til familien
Familien vidste, at Pinski efter lukketid altid
spadserede direkte til hjemmet i Puggårdsgade 7 tæt ved
Politigården - og blev han forsinket af en kunde,
ringede han altid hjem til konen eller børnene, som i
1948 bestod af en søn, Alf Pinski på 19 år og en datter
på 22 år.
Hustruen og børnene blev naturligvis nervøse, da Pinski ikke kom rettidigt hjem på morddagen den 19. november 1948 uden at give besked, som han ellers plejede.
Konen var ved
forretningen om dagen
Hans kone havde endda været i forretningen ved
15-tiden, hvor Pinski havde sagt, at da det var fredag,
var han nok hjemme senest kl. 19.00.
Det mærkelige er, at familien, på trods af at manden og faderen ikke kommer hjem - alligevel går i seng ved midnat.
Var måske slet
ikke vanemenneske
Det ville måske være
naturligt, at man allerede inden da ville være
gået hen i forretningen for at se efter ham - men det
kan jo også være, at Pinski slet ikke var så meget
vanemenneske, som politiet har givet det udseende af.
Først kl. 02.00 om natten står sønnen Alf Pinski op og går hen i forretningen, hvor han ser, at alt er slukket.
Vækker ikke
viceværten
Han tænker på at vække viceværten, men lader være
- og går hjem, fordi han tror, at faderen måske havde
været ude med en kunde og var kommet hjem i mellemtiden.
Faderen var imidlertid ikke kommet hjem, og sønnen går
igen hen til forretningen kl. 06.00 om morgenen - og
denne gang vækker han viceværten.
De finder bagdøren ulåst - og da man går ind, finder man
Wladimir Pinski liggende død i en blodpøl mellem disken
og et skab i forretningen.
Politiet lukkede
ingen ind
Viceværten kontakter kort tid efter chokeret
politiet, som snart efter befolker forretningen, og -
klog af skade fra mordstedet på Peter Bangs Vej
tidligere på året, hvor næsten alle havde adgang til
mordstedet - så lukkes ingen ind denne gang.
Politiet fotograferer livligt, der tegnes skitser, og man støvsuger og eftersøger fingeraftryk - og senere bringes Pinski ind til obduktion.
En økse
var mordvåbnet
Mordvåbnet var man ikke i tvivl om, det var
en mindre køkkenøkse, som Pinski brugte til at åbne
kasser med - en økse, som i øvrigt var forsvunden.
Pinski
havde stået foroverbøjet med øjet tæt nede ved
mikroskopet og var blevet slået så kraftigt i
baghovedet, at mikroskopets kikkertrør var slået ind i
øjet og havde mast kraniet.
Han var blevet dræbt på stedet og var væltet ned på
gulvet med blodet strømmende ud af øjet.
Baghovedet var
blevet spaltet
Med den stumpe ende af øksen var han blevet
maltrakteret til ukendelighed med adskillige slag - på
trods af, at baghovedet var blevet spaltet af den skarpe
kant på øksen.
Det var ikke et decideret rovmord, kunne politiet hurtigt konstatere, da ingen af de dyre fotoapparater var stjålet.
Tegnebogen
var væk
Pinskis slidte tegnebog og en pung var væk - men
i baglokalet fandt man 14.000 kr., som morderen havde
overset.
Man kom i kontakt med nogle børn, som havde leget på fortovet foran Pinskis forretning, og som var blevet jaget væk, da der blev banket på ruden indefra forretningen - men de havde ikke set, hvem det var, og det foregik sent på eftermiddagen.
Det kunne måske have været den mand, som ca. kl. 18.00 stirrede ondt og truende på et vidne, der stod og kiggede på de mange fine og kostbare fotoapparater.
Den stirrende mand
med arret
Vidnet noterede sig, at manden havde en dyb fure
tværs over ansigtet, og at han var iklædt en brun kittel
- men andre steder i avisartikler har kitlen været
omtalt som hvid.
Der er ingen tvivl om, at manden stod og ventede på, at Pinski skulle komme tilbage fra lageret med det mikroskop, som vidner har forklaret var placeret der.
Godt bud
på mordtidspunktet
Kort tid efter er mordet sikkert sket - den 19. november
1948 mellem kl. 18.00 og 19.00 kunne være et godt bud på
mordtidspunktet, selvom politiet mener, at mordet skete
kl. 17.30.
Men der er divergerende oplysninger om tidspunkterne, da andre vidner har set lys i forretningen helt op til kl. 20.00.
Lyset var slukket i
alle 7 vinduer
Morderen har på et tidspunkt slukket lyset i syv
udstillingsvinduer, hvor hvert vindue havde sin egen
separate kontakt, og de var svære at finde - og derfor
har politiet skønnet, at morderen kunne være en person,
der var vant til at komme i forretningen.
Der har
netop været tale om, at Pinski havde en hemmelig
medhjælper, som end ikke familien kendte noget til, og
som skulle have hjulpet Pinski med nogle 'eksperimenter'
- men der er aldrig bevist noget om dette.
Manden i
kitlen
Manden i kitlen, der, som nævnt, af nogle også
blev beskrevet som hvid, er aldrig fundet - selvom
politiet eftersøgte ham i dagspressen.
Politiet havde på et vist tidspunkt afhørt ca. 10.000 personer og optaget 2.278 rapporter om mordet - uden at have fundet nogle afgørende spor i sagen.
Arbejdede videre med
"Polsk-Engelsk Efterretningstjeneste"
Det tyder dog mest af alt på, at Pinski efter
krigen fortsatte sit arbejde med "Den Polsk-Engelske
Efterretningstjeneste" - der arbejdede videre efter
krigen, og som stadig består den dag i dag - og måske
også med "Odessa-netværket", som bl.a. holdt til i
Lindevang Kirke, der lå ud til Peter Bangs Vej lige
skråt overfor nr. 74, hvor 'Dobbeltmordet' skete.
Efter krigen var Sovjetunionen blevet Vestens 'ny fjende' - og Polen var påny kommet under det russiske åg.
Jacobsen og Pinski
var indblandet i 'flugtruter'
Både kontorchef Jacobsen og Pinski var blandet
ind i den under krigen meget benyttede flugtrute
"Rothenstock-ruten", der hjalp bl.a. KZ-fanger i
sikkerhed.
Denne rute blev senere, da Den Kolde Krig for alvor satte ind, koblet sammen med "Pontecorvo-ruten", som havde fået navn efter den italienske atomfysiker Bruno Pontecorvo, der flygtede ad denne rute med kone og børn fra England via Italien til Sovjetunionen i 1952.
Der har,
ligesom i 'Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej', og i
forbindelse med 'Dobbeltmordet på Køge Bugt', verseret
et utal af teorier, og historierne har været mange.
Tæt på
afsløringen
Men i bogen "Den Sidste Aktion" kommer vi langt
hen ad vejen tæt på en afsløring af 'Pinski-mordet', i
forbindelse med hvad der skete og hvorfor, og det kan nu
afsløres, at mordet blev begået, fordi Wladimir Pinski
ikke ville fortælle, hvad der var sket med ægteparret
Jacobsen - ægteparret, som det tidligere er blevet
afsløret af os, ikke blev dræbt i 1948 i det, man har
kaldt 'Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej'.
Morderen, der havde dæknavnet "Bubi", var den samme
som begik 'Dobbeltmordet', og som i en periode var ansat
hos Pinski for at luske oplysninger ud af ham - for
Pinski kendte til, hvad der skete med ægteparret
Jacobsen, og vidste hvor de var flygtet hen, fortæller
en hemmelig kilde.
Men der er stadig nogle dunkle punkter, som vi fortsat
mangler at få efterforsket, og som vil blive belyst
senere.
Opholdt sig det
meste af 1948 i Danmark
Ægteparret opholdt sig det meste af 1948 i
Danmark, hvor de blev holdt skjult forskellige steder og
bl.a. fik lavet nye pas hos Pinski, som derved blev et
hovedvidne til, at Vilhelm og Inger Margrethe Scheel
Jacobsen var i live - og derfor var efterstræbt både af
nazistiske kredse og af østtyske agenter på grund
af deres viden og på grund af deres engagement
i førnævnte flugtrute "Pontecorvo-ruten", der hjalp
bl.a. russiske videnskabsfolk ud af Sovjetunionen efter
krigen.
'Dobbeltmorderen' og hans gruppe tilhørte de nævnte kredse og var derfor blandt de fjender, som Pinski var jagtet af - men det kan man læse om i bogen "Hvem var Fjenden?" fra 2004 og i bogen "Den Sidste Aktion", der udkom i februar 2007 i første oplag og senere i september med et udvidet 2. oplag, samt i det nyligt udkomne 2. oplag af 'Sidste Nyt' bogen: "Den Sidste Aktion - Ekstra".
Men det danske
politi er ikke interesseret i at opklare 'Pinski-Mordet'
- ligesom de heller ikke er indstillet på at afsløre,
hvad der skete i Lock-Hansen mordet i 1967, hvor mordet
blev begået.
Morderens navn i den sag kan man læse i bogen: "Hvem var
Fjenden?", bogen som stadig kan bestilles hos os.
SLUT