Presseskandale:
Politikens Læserredaktør sviner 90-årig Frihedskæmper og hemmelig
engelsk agent til
-
med injurierende løgne og
ærekrænkelser...
Skandale på Politiken, hvor chefredaktør Tøger Seidenfaden i et svar på
vor klage over læserredaktøren ser ud til at være ligeglad med, at
Læserredaktør Henrik Kaufholz uden bevis af nogen art for sine anklager
beklikker Ole Bøchers ære og hæderlighed, bl.a. ved at omtale ham som
mytoman


Pinligt for Politikens
Chefredaktør Tøger Seidenfaden -
der også sidder i Mossads ledelse i Israel...
Af Ole Hans Jensen
Ansv. Red./Forfatter
Det er beskæmmende, at Politikens chefredaktør
Tøger Seidenfaden tillader "Læsernes redaktør" Henrik Kaufholz at
angribe den 90-årige frihedskæmper og hemmelige engelske agent Ole
Bøcher, Farum, uden nogen som helst dokumentation for sine uhyrlige
påstande i forbindelse med en fødselsdagsomtale i Politiken.
Min kollega redaktør Britt Bartenbach indsendte
materiale, som Politikens "navne- og dage" redaktør Erik Schnettler var
glad for og fandt så interessant at han endda bad hende om at udbygge
det yderligere. Materialet består altsammen af bevisbare og vidnefaste
oplysninger, som man ikke kan sætte en finger på sandhedsmæssigt.
Redaktøren skabte sig
helt hysterisk
Efter at fødselsdagsomtalen havde været offentliggjort i Politiken den
10. maj 2008 samt i andre dagblade ringede Henrik Kaufholz.
Under samtalen skabte han sig helt hysterisk og beskyldte overfor min
kollega Britt Bartenbach - Ole Bøcher for at være morder - på trods af
at dette ikke er sandt.
Ole Bøcher blev i 1946 i det største justitsmord i
Danmark nogensinde - "Fru Meyer-sagen"- idømt 3 års betinget fængsel,
som han dog aldrig afsonede, da Ole Bøcher i prøvetiden ikke blev dømt
for noget andet. Grunden til at sagen efterfølgende gik over
i historien som en retsskandale, var, at de anklagede
frihedskæmpere først var blevet totalt frikendt af nævningerne, men
dømmes skulle de, og nævnningernes votering blev annulleret.
Sagen blev i sin tid startet af 'Gestapomanden',
politimanden "Gestapo-Andst", Politikommissær H.P. Andst, der stod
opført med ansættelsesnummeret C-111 i Gestapos arkiver, og som sad dør
om dør med Gestapo på Politigården i København - sammen med den nyligt
afdøde Politiadvokat Volmer Nissen.
Gestapo-Andst
forfulgte Ole Bøcher
Samme Andst stod også efter krigen i spidsen for forfølgelsen af Ole
Bøcher, som han havde forsøgt at hverve som 'Gestapo-stikker' i Sverige
under krigen - og i forbindelse med sit arbejde for den engelske Special
Service blev Ole Bøcher senere sat til at undersøge Andsts
tilhørsforhold til Gestapo.
På grund af sine gode kontakter til bl.a.
politikeren Frode Jacobsen slap H.P. Andst imidlertid for at blive
henrettet efter krigen - og han blev i stedet chef for PET.
Ole Bøcher afslørede H.P. Andsts tilhørsforhold til
Gestapo, og Ole Bøchers farlige viden om Andst og hans danske
samarbejdspartnere under krigen blev årsag til, at Ole Bøcher blev
forfulgt, bagvasket og uberettiget dømt i stikkersagen "Fru
Meyer-sagen".
Samme aften, hvor Fru Meyer blev likvideret den 20.
oktober 1943, var Ole Bøcher vidnefast til en våbenafhentning ved Holbæk
- og han har aldrig deltaget i de to formøder, hvor likvideringen af
stikkeren blev besluttet.
Informationerne står i
afhøringsrapporterne i sagen
Disse oplysninger står også i de afhøringsrapporter i sagen, som vi
sammen med Ole Bøcher nøje har gennemgået i Landsarkivet i København.
Henrik Kaufholz's anklager er derfor falske og enøjede, og hans
journalistiske research må beskrives som amatøragtig - og man må spørge
sig selv om, hvad den ulovlige dom over Ole Bøcher egentlig har med en
90-års fødselsdagsomtale at gøre.
Alt hvad der står i fødselsdagsomtalen kan bevises,
og Henrik Kaufholz skal da ikke bestemme, hvad Britt Bartenbach skal
skrive om Ole Bøcher i forbindelse med Ole Bøchers 90-års fødselsdag den
11. maj 2008, og Britt Bartenbach skal da ikke lastes for, at Politiken
har taget hendes materiale med i avisen.
Ikke normalt at skrive
om alt i fødselsdagsomtaler
Det er heller ikke normalt, at man skriver hele en persons meritter
eller levnedsløb i en fødselsdagsomtale.
I så fald ville Politiken ikke have taget den - for så kunne avisen have
undskyldt sig med, at materialet var for langt.
Derfor har Britt Bartenbach kun indsendt det mest nødvendige - for tænk,
hvis hun havde omtalt de forbudte ord om Ole Bøchers nære venskab og
arbejdsfælleskab efter krigen med de polsk-engelske topagenter Jane
Horney, "Hugo Falcao" og kontorchef Vilhelm Jacobsen - så var det blevet
strøget fra omtalen af den allestedsnærværende censurkniv i dansk
presse.
Det er jo netop det, der er sket efterfølgende i
form af Henrik Kaufholz's artikel, som man kan læse nedenfor - og som vi
med rød skrift og i kursiv har afsløret punkt for punkt.
Beskyldes også for
at bruge falsk navn
Henrik Kaufholz beskyldte samtidig Ole Bøcher for at bruge falsk navn -
hvilket heller ikke er sandt, for på hans pas og andre officielle
papirer står der: Ole Ib Bøcher, og Ole Bøcher er mest kendt under
navnet 'Ole Bøcher' - for under krigen blev han mest omtalt som "Kurér
Ole".
Inden Folkeregistret i 1966 justerede hans navn på
grund af fejl i kirkebogen, stod han opført som: Niels Ib Bøcher
Frederiksen - så vi tror ikke, at Henrik Kaufholz ville have bestået
eksamen på 'burhønseskolen', Journalisthøjskolen i Århus, på sin
forudindtagede research af Ole Bøchers navn.
|
Dementi af Læsernes redaktør
Henrik Kaufholz's løgnagtige
artikel i Politiken lørdag den 17. maj 2008
HK- (Henrik Kaufholz) : En
totalundskyldning, intet mindre
(OHJ - Ole Hans Jensen): Det
burde have være en undskyldning for Henrik Kaufholz's
skandaløse og løgnagtige artikel.)
HK: POLITIKEN SKYLDER læserne en totalundskyldning.
(OHJ: Samme svar som ovenfor.)
HK: Vi har trykt materiale fra en af landets mest
notoriske mytomaner.
(OHJ: Grov og injurierende omtale
af Britt Bartenbach - da dette naturligvis ikke er
tilfældet.)
HK: Endda i nydelig opsætning med billede.
(OHJ: Politiken har selv valgt
fotoet af Ole Bøcher og den polske militærattaché - uden
tilladelse fra OHJ - som har taget fotoet og har
copyrighten.)
HK: Det var en alvorlig fejl, og vi håber ikke, den
gentager sig.
(OHJ: Henrik Kaufholz indrømmer
her Politikens talentløshed - da vort materiale er OK.)
HK: Det drejer sig om en omtale på side 9 i 2. sektion
10. maj af Ole Brøchers 90-års fødselsdag. Den havde
overskriften 'Med livet som indsats', og det var sandelig
spændende læsning om en gammel modstandsmand og hemmelig
agent.
(OHJ: Det er korrekt, at det var
spændende læsning - som altsammen er dokumenterbart - og
titlen har Politiken selv valgt.)
HK: NAVNEREDAKTIONEN fik 4. maj
en mail fra "ansv.red./forfatter Britt Bartenbach" om
frihedskæmperen Ole Brøchers 90-års fødselsdag 11. maj.
Redaktionen fandt materialet så interessant, at den bad om
yderligere oplysninger. Dem leverede Britt Bartenbach 7.
maj. Hendes materiale blev bragt i let redigeret form.
(OHJ: Det er korrekt, at materialet
er interessant - men Britt Bartenbach blev ikke orienteret
om, at man havde redigeret i materialet.)
HK: Vi nævnte ikke
skribentens navn, hvilket ellers er sædvane for så lange
artikler på navnesiderne.
(OHJ: Politiken burde netop have
bragt disse navne - fordi man uden Britt Bartenbachs
tilladelse havde redigeret i materialet.)
HK: Navneredaktionen er helt afhængig af oplysninger,
den uopfordret får fra foreninger, firmaer, offentlige
institutioner, pressebureauer og private. De er sammen med
materiale fra avisens eget arkiv grundlag for de små og og
store omtaler af fødselsdage, jubilæer, udnævnelser og
dødsfald. Redaktionen har ikke kapacitet til at kontrollere
alle disse oplysninger.
(OHJ: Politiken har ved redaktør
Erik Schnettler kontaktet Britt Bartenbach for en yderligere
tilføjelse, som blev indsendt til redaktionen - og hvad i
alverden kommer "Fru Meyer-sagen" Ole Bøchers 90-års
fødselsdag ved, når vi ikke har nævnt sagen i vort indsendte
materiale, med mindre der har været en skjult dagsorden fra
Politikens side.)
HK: I mange tilfælde er artiklerne skrevet af en af
Politikens journalister, der ofte personligt vil kende den
pågældende og også kontrollerer materialet.
Så bortset fra længden og det manglende navn på
skribenten er der kun det usædvanlige ved denne artikel, at
det meste af den er fri fantasi.
(OHJ: Henrik Kaufholz er ikke i
stand til at fremlægge sandhedsbevis for sin beskyldning om,
at vort materiale skulle være 'fri fantasi' - hvilket det
naturligvis heller ikke er - og derfor er der tale om
injurier, som Politiken og skribenten må stå til ansvar for
- og give et dementi for.)
HK: DET HAVDE været let at fastslå skribentens ry ved en
enkelt søgning i vores elektroniske arkiv, Infomedia.
(OHJ: At Politiken har et arkiv
Infomedia er ikke ensbetydende med, at der er noget i vejen
med Britt Bartenbachs ry - og Politiken skal nu iht.
Persondataloven sende Britt Bartenbach en kopi af det, man
har stående om hende i det pågældende arkiv i form af den
aktindsigt hun nu vil kræve.)
HK: Britt Bartenbach - og hendes kollega Ole Hans Jensen
- blev for godt et år siden afsløret i DR 2's program 'Den
11. time'. De to har skrevet en bog om 'dobbeltmordet på
Peter Bangs Vej', hvor de hævder, at kontorchef Vilhelm
Jacobsen og hans hustru Inger Margrethe slet ikke blev
myrdet, men hjulpet af bl.a. Ole Bøcher til at flygte til
Argentina fra nazistiske varulve. Vås fra ende til anden.
Det blev der skrevet meget om i marts 2007.
Infomedia blev desværre ikke brugt.
(OHJ: Undertegnede og Britt Bartenbach er ikke blevet
afsløret i noget som helst. Der skete det, at en
plattenslager og 'fiduskunstner' - Peter Wendelboe fra
Aalborg - af den sammenrottede studievært Mads Brügger på
DR2 fik lov til at fremsætte falske, udokumenterede og for
længst aflivede og afviste påstande i DR2 programmet "den
11. time" om os og vor bog: "Den Sidste Aktion", som
afslører "Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej".
Vore bøger drejer sig ikke om
'vås', som Henrik Kaufholz injurierende påstår, og vor
sidste bog: "Den Sidste Aktion - Ekstra" indeholder endda en
ca. 50 sider lang bevidnet og underskreven erklæring fra det
eneste overlevende vidne i 'Dobbeltmord-sagen', "Hugo
Falcao" - hvis rette navn er os bekendt - der klart beviser
og dokumenterer, at det er korrekt, hvad vi har skrevet om
"Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej", nemlig at ægteparret
Jacobsen flygtede og ikke blev dræbt, og det kan man kan
læse om i vore bøger.)
HK: Artiklen 10. maj blev midlertidigt fjernet fra
Infomedia, men ligger der nu igen sammen med en advarsel fra
mig om ikke at tage den for gode varer.
Den tidligere frihedskæmper og skadestaksator Ole Bøcher
hedder i virkeligheden Niels Ib Bøcher Frederiksen og blev
født 11. maj 1918. Ole kommer fra hans dæknavn 'Kurér Ole'.
(OHJ: Også her misinformerer Henrik
Kaufholz, da Britt Bartenbach under telefonsamtalen med den
hysteriske Kaufholz fortalte ham, at "Frederiksen" ved en
fejltagelse fra kordegnens side blev påført dåbsattesten.)
HK: Han lå som værnepligtig i april 1940 ved den
dansk-tyske grænse og deltog tidligt om morgenen 9. april i
kampene mod tyskerne. Derefter kom han på officersskole og
blev 27. oktober 1941 udnævnt til løjtnant af reserven.
(OHJ: Denne beskrivelse er korrekt,
men det ville også blive for pinligt for Henrik Kaufholz,
hvis han forsøgte at manipulere med dette, da det står i
Forsvarets arkiver.)
HK: Han deltog i nogle af modstandsgruppen Holger
Danskes første aktioner.
(OHJ: Ole Bøcher var ikke med i de
første aktioner, idet han for Special Service ikke måtte
være en del af en rent dansk modstandsgruppe - men han var
med til at udvælge folkene, til at planlægge aktionerne og
til at skaffe sprængstoffer og våben.)
HK: Derefter var han aktivt medlem af modstandsgruppen
Dannevirke, der blev ledet af revisor Steen Hansen.
(OHJ: Dette stemmer, da gruppen
Dannevirke var en dansk-engelsk gruppe, som blev dannet på
engelsk foranledning, og som Ole Bøcher var med til at
oprette - derfor var det med engelsk billigelse, at Ole
Bøcher var aktivt medlem på ledelsesplan.)
HK: 20. oktober 1943 medvirkede Niels Ib Bøcher
Frederiksen i mordet på den 49-årige Mathilde Marie Meyer,
der blev mishandlet og dræbt med syv skud i Rude Skov.
(OHJ: Ole Bøcher var ikke med i
mordet eller rettere sagt likvidationen af stikkeren Fru
Meyer i Rude Skov den 20. oktober 1943 - da han var til en
våbenafhentning ved Holbæk på samme tid, hvilket også kom
frem i retten - så her misinformerer Henrik Kaufholz igen
læserne.)
HK: 9. december 1943 flygtede han til Sverige, hvor
politiet i Malmø anholdt ham, fordi dansk politi efterlyste
ham for medvirken ved mordet på Mathilde Meyer.
(OHJ: Ole Bøcher flygtede, fordi
han var opført på Gestapos eftersøgningsliste som nr. 2
efter SOE-manden Flemming B. Muus - med en dusør på 3
millioner kroner i nutidspenge.)
HK: Efter krigen fik han 9. marts 1946 en betinget dom på
tre års fængsel for sin rolle - han skaffede våbnene - i
mordet på Mathilde Meyer.
Under retssagen, hvor 'Ole Bøcher' optrådte i
løjtnantsuniform, fortalte Steen Hansen detaljeret om hans
rolle som aktiv modstandsmand.
(OHJ: Ole Bøcher har ikke skaffet
nogen våben til likvideringen - han havde slet ikke del i
aktionen mod stikkeren Fru Meyer.)
HK: Motivet til mordet var ifølge de to dømte, at
Mathilde Meyer var stikker for tyskerne.
(OHJ: Det var fire personer, der
blev dømt for mord - så også her misinformerer Henrik
Kaufholz - men det er rigtigt, at Fru Meyer var stikker,
hvilket kom frem i vidneafgivelsen i retten.)
HK: Dansk politi opklarede sagen som rovmord, inden
det blev taget af tyskerne i efteråret 1944. Ved retssagen
blev det fastslået, at hun ikke var stikker.
Efter krigen arbejdede han som taksator for Skandia og
Kgl. Brand.
(OHJ: Først og fremmest drejer
denne sag sig ikke om et mord - og slet ikke et rovmord - da
der blev fjernet 130 kr. fra den likviderede, som blev delt
med taxachaufføren til dækning af udgifterne ved aktionen -
og dette beløb står slet ikke i forhold til de mange tusinde
kroner, Fru Meyer modtog som stikker. Under retssagen blev
det ikke fastslået, at Fru Meyer ikke var stikker, da der
var mange vidneudsagn i retten om, at hun netop var stikker,
og Ole Bøcher har ikke modtaget nogle af de tilbageholdte
penge.)
HK: DET ER DE kendsgerninger, jeg har kunnet stykke
sammen. Alle de andre eventyrlige bedrifter i omtalen 10.
maj er enten fri fantasi eller overdrivelser.
(OHJ: Hvad Henrik Kaufholz har
skrevet er ikke kendsgerninger - men ondskabsfuld løgn - og
hans udtalelser er klart injurierende og ærekrænkende
overfor Ole Bøcher og Britt Bartenbach samt undertegnede.)
HK: 'Ole
Bøcher' deltog ikke i sprængningen af Forum, var heller ikke
med til at redde jøder ud af Polen via den såkaldte
Rothenstock-rute og har næppe efter krigen sejlet et tysk
våbenlager fra Nordnorge til Polen i en lille fiskerbåd.
(OHJ: Naturligvis var Ole Bøcher
med til sprængningen af Forum. Han var posteret ved hjørnet
af DR's daværende hovedbygning på Rosenørns Allé, hvor han
med sin maskinpistol skulle dække sine kammerater, hvis
tyskerne skulle sende deres patruljer forbi, hvilket dog
ikke skete. Ole Bøcher var i 1950 med til at sørge for, at
der blev fragtet et tysk våbenlager fra Nordnorge til
modstandbevægelserne i Polen. Dette skete i samarbejde med
bl.a. Jane Horney, som havde fået udvirket aftalen, og
våbnene blev sejlet til Polen med norske fiskeskippere. Ole
Bøcher sejlede således ikke selv våbnene til Polen, som
Kaufholz urigtigt anfører. Derimod var Ole Bøcher i høj grad
involveret i redningsarbejdet i Rothenstock-ruten i Polen og
Tyskland og var med sine dansk-polske samarbejdspartnere og
den tyske undergrund med til at redde mange kz-fanger i
sikkerhed i Sverige. Så også her misinformerer Henrik
Kaufholz Politikens læsere.)
HK: Da Niels Ib Bøcher Frederiksens erindringer 'Hvem var
fjenden' 2004 var udkommet på Britt Bartenbachs og Ole Hans
Jensens forlag, besøgte de tre den polske ambassade i
København og forærede bogen til to polske diplomater.
(OHJ: Vi blev indbudt til at komme
til et møde med den daværende polske konsul, Wojciech Kraj
og den polske militærattaché Oberst Zdzislaw Przeszlowski,
hvor Ole Bøcher og Britt Bartenbach fik overrakt 'General
Sikorskis Mindemedalje'. At ambassadefolkene begge
efterfølgende fik en bog i gave af Ole Bøcher havde intet at
gøre med mødet og ceremonien. Polens repræsentanter havde
indbudt Ole Bøcher og os, og da undertegnede Ole Hans
Jensen, samt et yderligere vidne, også deltog i mødet, kan
dette møde den 20. december 2004 bevidnes. Folkene fra den
polske ambassade i Hellerup var imponeret over Ole Bøchers
store arbejde for den 'Polsk-Engelske Efterretningstjeneste'
og ønskede at vise deres taknemlighed og påskønnelse. I
øvrigt var Ole Bøcher en af de sidste, der så Lone Maslocha
i live ved et solomøde i Göteborg, hvor man gennemgik
hemmelige planer og fremtidige aktioner. Mødet fandt sted
kort tid før den 3. januar 1945, hvor Lucien og Lone
Maslocha blev skudt af Gestapo på Hans Jensens Vej 44 i
Gentofte.)
HK: Et billede fra dette besøg illustrerede
omtalen 10. maj. Til gengæld forærede de polske diplomater
'Ole Bøcher' en mindemønt, men der er ikke tale om, at han
officielt er tildelt en polsk æresbevisning eller medalje.
(OHJ: Det drejer sig ikke om en
mønt, men om en medalje med en diameter på ca. 5 cm og en
vægt på 145 gram. Medaljen er præget med General Sikorskis
billede og med hans navn og data på bagsiden - så også her
misinformerer Henrik Kaufholz groft, endda med
ringeagtsytringer om det allierede EU- og NATO land Polen.)
HK: Jeg har forgæves forsøgt at få kontakt med Niels Ib
Bøcher Frederiksen. Jeg har talt med Britt Bartenbach, der
fastholder at alle oplysninger i artiklen er korrekte:
"Retssagen var en farce, og fru Meyer var en af de
allerværste stikkere. Det kan man alt sammen læse om i bogen
'Hvem var fjenden'. Jeg kan dokumentere alt".
Britt Bartenbach mener yderligere, at både hun og 'Ole
Bøcher' er genstand for en bagvaskelseskampagne.
Jeg har også gjort hende opmærksom på, at Politiken ikke
igen vil offentliggøre materiale fra hendes hånd.
(OHJ: Vi har frarådet Ole Bøcher at
kontakte Henrik Kaufholz, da Ole Bøcher ikke har haft med
det materiale at gøre, som Britt Bartenbach har tilsendt
Politiken og Pressen i al almindelighed - og det er grov
forhåndscensur at true med, at Politiken ikke vil
offentliggøre materiale fra hendes hånd. Dette er også en
overtrædelse af Grundlovens § 77, da det drejer sig om
censur, som aldrig på ny må indføres. Men det har Politiken
og Henrik Kaufholz nu ulovligt indført, samtidig med at man
også forlods begrænser Britt Bartenbachs reelle
ytringsfrihed. Og Britt Bartenbach har ikke sagt, at hun
personligt kunne dokumentere alt - men at "man" og vidner
kunne gøre dette, som det også er sket i bogen: "Hvem var
Fjenden?".)
HK: HVAD GØR vi så for at undgå gentagelser?
(OHJ: Politiken burde afskedige
Henrik Kaufholz - da Politiken og Tøger Seidenfaden ikke
burde kunne leve med at have en sådan amatør og ulovligt
arbejdende 'Læsernes redaktør' ansat fremover.)
(OHJ: Det 'morsomme' ved alt
dette - hvis der overhovedet kan siges at være noget morsomt
ved denne misvejledning af læserne fra Politikens side i
form af Henrik Kaufholz's skandaløse artikel - er, at Ole
Bøcher i flere tilfælde som hemmelig agent for englænderne
og i form af sit medlemsskab af 'den kongelige
efterretningsorganisation' "Rex" har refereret til MOSSAD,
som Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden i dag sidder i
ledelsen af i Israel - en kendsgerning, som Seidenfaden
sikkert vil benægte.)
(OHJ: Det er sørgeligt, at
Politiken har et så lavt niveau, og det er pinligt for dansk
presse.)
HK: Jeg har skrevet rundt til alle på redaktionen, at
alt materiale fra NPInews, Britt Bartenbach og Ole Hans
Jensen skal behandles med yderste varsomhed.
De er naturligvis ikke verdens eller Danmarks eneste
mytomaner eller plattenslagere.
(OHJ: Denne rundskrivning er
renlivet censur - og den er tilmed uvederhæftig - da vi
naturligvis hverken er 'plattenslagere' eller 'mytomaner' -
og det vil Henrik Kaufholz heller ikke kunne føre
sandhedsbevis for ved en domstol.)
HK: Derfor har jeg sammen med redaktionsledelsen
indskærpet, at vi i al almindelig (hed
- tilføjet af OHJ) slår vores skepsis til, når vi
hører en eventyrlig historie, men ikke bare afviser dem.
Nogle af dem er jo sande.
(OHJ: Uforståeligt vrøvl. Vi
leverer ikke eventyr - selvom sandheden i sig selv er
fantastisk. Vi skriver og arbejder kun med dokumenterbare
sandheder - som stort set de eneste i dansk presse.)
Kommentar:
Vi ved ikke, hvem Henrik Kaufholz arbejder for, eller har
arbejdet for som Politikens tidligere
Tysklands-korrespondent, eller hvem Politiken er så bange
for - men ét er sikkert:
"Gestapo's Ånd hviler stadig tungt over
Danmark og dansk presse..."
Vi forventer at modtage en udskrift af, hvad der
står om Ole Hans Jensen og Britt Bartenbach og vore
foreninger i Politikens database: "Infomedia" - som er
underlagt Persondataloven - specielt da Henrik Kaufholz har
placeret advarsler om os i denne database.
Naturligvis vil sagen blive indbragt for
Pressenævnet, selvom vi ikke har de store tanker om dette
nævn, der ikke tager stilling til fakta i svære og farlige
sager - og som regel holder hånden over de store medier som
Politiken, DR, TV2, etc. - men vi har ikke andre muligheder,
med undtagelse af domstolene og "Datatilsynet", som vi også
vil indbringe sagen for, bl.a. Henrik Kaufholz's advarsler
om os i et hemmeligt register.
Hvor befinder Pressens Minister Anders Fogh
Rasmussen sig i dette spil - og hvad laver han for sin løn -
eller er han kun et ophøjet censurorgan for en såkaldt fri
presse...
Hvis der er nogen, der fortjener en
"Totalundskyldning" - som Henrik Kaufholz giver læserne i
sin ærekrænkende artikel i Politiken - så er det først og
fremmest Ole Bøcher og Britt Bartenbach...
SLUT
Her ses Politikens fødselsommtale af Ole
Bøchers 90 års fødselsdag -
hvor der ikke kan sættes en finger på sandhedsværdien af
teksten,
der er indsendt af Ansv. Red. Britt Bartenbach:

|
|