Presseskandale:
Politikens Læserredaktør sviner 90-årig Frihedskæmper og hemmelig engelsk agent til
- med injurierende løgne og ærekrænkelser...
Skandale på Politiken, hvor chefredaktør Tøger Seidenfaden i et svar på vor klage over læserredaktøren ser ud til at være ligeglad med, at Læserredaktør Henrik Kaufholz uden bevis af nogen art for sine anklager beklikker Ole Bøchers ære og hæderlighed, bl.a. ved at omtale ham som mytoman
 

 


 Breaking News


Pinligt for Politikens
Chefredaktør Tøger Seidenfaden -
der også sidder i Mossads ledelse i Israel...

Af Ole Hans Jensen
Ansv. Red./Forfatter

Det er beskæmmende, at Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden tillader "Læsernes redaktør" Henrik Kaufholz at angribe den 90-årige frihedskæmper og hemmelige engelske agent Ole Bøcher, Farum, uden nogen som helst dokumentation for sine uhyrlige påstande i forbindelse med en fødselsdagsomtale i Politiken.

Min kollega redaktør Britt Bartenbach indsendte materiale, som Politikens "navne- og dage" redaktør Erik Schnettler var glad for og fandt så interessant at han endda bad hende om at udbygge det yderligere. Materialet består altsammen af bevisbare og vidnefaste oplysninger, som man ikke kan sætte en finger på sandhedsmæssigt.

Redaktøren skabte sig
helt hysterisk

Efter at fødselsdagsomtalen havde været offentliggjort i Politiken den 10. maj 2008 samt i andre dagblade ringede Henrik Kaufholz.

Under samtalen skabte han sig helt hysterisk og beskyldte overfor min kollega Britt Bartenbach - Ole Bøcher for at være morder - på trods af at dette ikke er sandt.

Ole Bøcher blev i 1946 i det største justitsmord i Danmark nogensinde - "Fru Meyer-sagen"- idømt 3 års betinget fængsel, som han dog aldrig afsonede, da Ole Bøcher i prøvetiden ikke blev dømt for noget andet. Grunden til at sagen efterfølgende gik over i historien som en retsskandale, var, at de anklagede frihedskæmpere først var blevet totalt frikendt af nævningerne, men dømmes skulle de, og nævnningernes votering blev annulleret.

Sagen blev i sin tid startet af 'Gestapomanden', politimanden "Gestapo-Andst", Politikommissær H.P. Andst, der stod opført med ansættelsesnummeret C-111 i Gestapos arkiver, og som sad dør om dør med Gestapo på Politigården i København - sammen med den nyligt afdøde Politiadvokat Volmer Nissen.

Gestapo-Andst
forfulgte Ole Bøcher

Samme Andst stod også efter krigen i spidsen for forfølgelsen af Ole Bøcher, som han havde forsøgt at hverve som 'Gestapo-stikker' i Sverige under krigen - og i forbindelse med sit arbejde for den engelske Special Service blev Ole Bøcher senere sat til at undersøge Andsts tilhørsforhold til Gestapo.

På grund af sine gode kontakter til bl.a. politikeren Frode Jacobsen slap H.P. Andst imidlertid for at blive henrettet efter krigen - og han blev i stedet chef for PET.

Ole Bøcher afslørede H.P. Andsts tilhørsforhold til Gestapo, og Ole Bøchers farlige viden om Andst og hans danske samarbejdspartnere under krigen blev årsag til, at Ole Bøcher blev forfulgt, bagvasket og uberettiget dømt i stikkersagen "Fru Meyer-sagen".

Samme aften, hvor Fru Meyer blev likvideret den 20. oktober 1943, var Ole Bøcher vidnefast til en våbenafhentning ved Holbæk - og han har aldrig deltaget i de to formøder, hvor likvideringen af stikkeren blev besluttet.

Informationerne står i
afhøringsrapporterne i sagen

Disse oplysninger står også i de afhøringsrapporter i sagen, som vi sammen med Ole Bøcher nøje har gennemgået i Landsarkivet i København. Henrik Kaufholz's anklager er derfor falske og enøjede, og hans journalistiske research må beskrives som amatøragtig - og man må spørge sig selv om, hvad den ulovlige dom over Ole Bøcher egentlig har med en 90-års fødselsdagsomtale at gøre.

Alt hvad der står i fødselsdagsomtalen kan bevises, og Henrik Kaufholz skal da ikke bestemme, hvad Britt Bartenbach skal skrive om Ole Bøcher i forbindelse med Ole Bøchers 90-års fødselsdag den 11. maj 2008, og Britt Bartenbach skal da ikke lastes for, at Politiken har taget hendes materiale med i avisen.

Ikke normalt at skrive
om alt i fødselsdagsomtaler
Det er heller ikke normalt, at man skriver hele en persons meritter eller levnedsløb i en fødselsdagsomtale.

I så fald ville Politiken ikke have taget den - for så kunne avisen have undskyldt sig med, at materialet var for langt.

Derfor har Britt Bartenbach kun indsendt det mest nødvendige - for tænk, hvis hun havde omtalt de forbudte ord om Ole Bøchers nære venskab og arbejdsfælleskab efter krigen med de polsk-engelske topagenter Jane Horney, "Hugo Falcao" og kontorchef Vilhelm Jacobsen - så var det blevet strøget fra omtalen af den allestedsnærværende censurkniv i dansk presse.

Det er jo netop det, der er sket efterfølgende i form af Henrik Kaufholz's artikel, som man kan læse nedenfor - og som vi med rød skrift og i kursiv har afsløret punkt for punkt.

Beskyldes også for
at bruge falsk navn

Henrik Kaufholz beskyldte samtidig Ole Bøcher for at bruge falsk navn - hvilket heller ikke er sandt, for på hans pas og andre officielle papirer står der: Ole Ib Bøcher, og Ole Bøcher er mest kendt under navnet 'Ole Bøcher' - for under krigen blev han mest omtalt som "Kurér Ole".

Inden Folkeregistret i 1966 justerede hans navn på grund af fejl i kirkebogen, stod han opført som: Niels Ib Bøcher Frederiksen - så vi tror ikke, at Henrik Kaufholz ville have bestået eksamen på 'burhønseskolen', Journalisthøjskolen i Århus, på sin forudindtagede research af Ole Bøchers navn.
 


Dementi af Læsernes redaktør
Henrik Kaufholz's løgnagtige artikel i Politiken lørdag den 17. maj 2008
 
HK- (Henrik Kaufholz) : En totalundskyldning, intet mindre
(OHJ - Ole Hans Jensen): Det burde have være en undskyldning for Henrik Kaufholz's skandaløse og løgnagtige artikel.)
 
HK: POLITIKEN SKYLDER læserne en totalundskyldning.
(OHJ: Samme svar som ovenfor.)

HK: Vi har trykt materiale fra en af landets mest notoriske mytomaner.
(OHJ: Grov og injurierende omtale af Britt Bartenbach - da dette naturligvis ikke er tilfældet.)

HK: Endda i nydelig opsætning med billede.
(OHJ: Politiken har selv valgt fotoet af Ole Bøcher og den polske militærattaché - uden tilladelse fra OHJ - som har taget fotoet og har copyrighten.)

HK: Det var en alvorlig fejl, og vi håber ikke, den gentager sig.
(OHJ: Henrik Kaufholz indrømmer her Politikens talentløshed - da vort materiale er OK.)
 
HK: Det drejer sig om en omtale på side 9 i 2. sektion 10. maj af Ole Brøchers 90-års fødselsdag. Den havde overskriften 'Med livet som indsats', og det var sandelig spændende læsning om en gammel modstandsmand og hemmelig agent.
(OHJ: Det er korrekt, at det var spændende læsning - som altsammen er dokumenterbart - og titlen har Politiken selv valgt.)

HK:
NAVNEREDAKTIONEN fik 4. maj en mail fra "ansv.red./forfatter Britt Bartenbach" om frihedskæmperen Ole Brøchers 90-års fødselsdag 11. maj. Redaktionen fandt materialet så interessant, at den bad om yderligere oplysninger. Dem leverede Britt Bartenbach 7. maj. Hendes materiale blev bragt i let redigeret form.
(OHJ: Det er korrekt, at materialet er interessant - men Britt Bartenbach blev ikke orienteret om, at man havde redigeret i materialet.)

HK: Vi nævnte ikke skribentens navn, hvilket ellers er sædvane for så lange artikler på navnesiderne.
(OHJ: Politiken burde netop have bragt disse navne - fordi man uden Britt Bartenbachs tilladelse havde redigeret i materialet.)

HK: Navneredaktionen er helt afhængig af oplysninger, den uopfordret får fra foreninger, firmaer, offentlige institutioner, pressebureauer og private. De er sammen med materiale fra avisens eget arkiv grundlag for de små og og store omtaler af fødselsdage, jubilæer, udnævnelser og dødsfald. Redaktionen har ikke kapacitet til at kontrollere alle disse oplysninger.
(OHJ: Politiken har ved redaktør Erik Schnettler kontaktet Britt Bartenbach for en yderligere tilføjelse, som blev indsendt til redaktionen - og hvad i alverden kommer "Fru Meyer-sagen" Ole Bøchers 90-års fødselsdag ved, når vi ikke har nævnt sagen i vort indsendte materiale, med mindre der har været en skjult dagsorden fra Politikens side.)
 


HK: I mange tilfælde er artiklerne skrevet af en af Politikens journalister, der ofte personligt vil kende den pågældende og også kontrollerer materialet.
Så bortset fra længden og det manglende navn på skribenten er der kun det usædvanlige ved denne artikel, at det meste af den er fri fantasi.
(OHJ: Henrik Kaufholz er ikke i stand til at fremlægge sandhedsbevis for sin beskyldning om, at vort materiale skulle være 'fri fantasi' - hvilket det naturligvis heller ikke er - og derfor er der tale om injurier, som Politiken og skribenten må stå til ansvar for - og give et dementi for.)
 
HK: DET HAVDE været let at fastslå skribentens ry ved en enkelt søgning i vores elektroniske arkiv, Infomedia.
(OHJ: At Politiken har et arkiv Infomedia er ikke ensbetydende med, at der er noget i vejen med Britt Bartenbachs ry - og Politiken skal nu iht. Persondataloven sende Britt Bartenbach en kopi af det, man har stående om hende i det pågældende arkiv i form af den aktindsigt hun nu vil kræve.)
 
HK: Britt Bartenbach - og hendes kollega Ole Hans Jensen - blev for godt et år siden afsløret i DR 2's program 'Den 11. time'. De to har skrevet en bog om 'dobbeltmordet på Peter Bangs Vej', hvor de hævder, at kontorchef Vilhelm Jacobsen og hans hustru Inger Margrethe slet ikke blev myrdet, men hjulpet af bl.a. Ole Bøcher til at flygte til Argentina fra nazistiske varulve. Vås fra ende til anden. Det blev der skrevet meget om i marts 2007.
Infomedia blev desværre ikke brugt.
(OHJ: Undertegnede og Britt Bartenbach er ikke blevet afsløret i noget som helst. Der skete det, at en plattenslager og 'fiduskunstner' - Peter Wendelboe fra Aalborg - af den sammenrottede studievært Mads Brügger på DR2 fik lov til at fremsætte falske, udokumenterede og for længst aflivede og afviste påstande i DR2 programmet "den 11. time" om os og vor bog: "Den Sidste Aktion", som afslører "Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej".

Vore bøger drejer sig ikke om 'vås', som Henrik Kaufholz injurierende påstår, og vor sidste bog: "Den Sidste Aktion - Ekstra" indeholder endda en ca. 50 sider lang bevidnet og underskreven erklæring fra det eneste overlevende vidne i 'Dobbeltmord-sagen', "Hugo Falcao" - hvis rette navn er os bekendt - der klart beviser og dokumenterer, at det er korrekt, hvad vi har skrevet om "Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej", nemlig at ægteparret Jacobsen flygtede og ikke blev dræbt, og det kan man kan læse om i vore bøger.)

HK: Artiklen 10. maj blev midlertidigt fjernet fra Infomedia, men ligger der nu igen sammen med en advarsel fra mig om ikke at tage den for gode varer.

Den tidligere frihedskæmper og skadestaksator Ole Bøcher hedder i virkeligheden Niels Ib Bøcher Frederiksen og blev født 11. maj 1918. Ole kommer fra hans dæknavn 'Kurér Ole'.
(OHJ: Også her misinformerer Henrik Kaufholz, da Britt Bartenbach under telefonsamtalen med den hysteriske Kaufholz fortalte ham, at "Frederiksen" ved en fejltagelse fra kordegnens side blev påført dåbsattesten.)

HK: Han lå som værnepligtig i april 1940 ved den dansk-tyske grænse og deltog tidligt om morgenen 9. april i kampene mod tyskerne. Derefter kom han på officersskole og blev 27. oktober 1941 udnævnt til løjtnant af reserven.
(OHJ: Denne beskrivelse er korrekt, men det ville også blive for pinligt for Henrik Kaufholz, hvis han forsøgte at manipulere med dette, da det står i Forsvarets arkiver.)

HK: Han deltog i nogle af modstandsgruppen Holger Danskes første aktioner.
(OHJ: Ole Bøcher var ikke med i de første aktioner, idet han for Special Service ikke måtte være en del af en rent dansk modstandsgruppe - men han var med til at udvælge folkene, til at planlægge aktionerne og til at skaffe sprængstoffer og våben.)

HK: Derefter var han aktivt medlem af modstandsgruppen Dannevirke, der blev ledet af revisor Steen Hansen.
(OHJ: Dette stemmer, da gruppen Dannevirke var en dansk-engelsk gruppe, som blev dannet på engelsk foranledning, og som Ole Bøcher var med til at oprette - derfor var det med engelsk billigelse, at Ole Bøcher var aktivt medlem på ledelsesplan.)

HK: 20. oktober 1943 medvirkede Niels Ib Bøcher Frederiksen i mordet på den 49-årige Mathilde Marie Meyer, der blev mishandlet og dræbt med syv skud i Rude Skov.
(OHJ: Ole Bøcher var ikke med i mordet eller rettere sagt likvidationen af stikkeren Fru Meyer i Rude Skov den 20. oktober 1943 - da han var til en våbenafhentning ved Holbæk på samme tid, hvilket også kom frem i retten - så her misinformerer Henrik Kaufholz igen læserne.)

HK: 9. december 1943 flygtede han til Sverige, hvor politiet i Malmø anholdt ham, fordi dansk politi efterlyste ham for medvirken ved mordet på Mathilde Meyer.
(OHJ: Ole Bøcher flygtede, fordi han var opført på Gestapos eftersøgningsliste som nr. 2 efter SOE-manden Flemming B. Muus - med en dusør på 3 millioner kroner i nutidspenge.)

HK: Efter krigen fik han 9. marts 1946 en betinget dom på tre års fængsel for sin rolle - han skaffede våbnene - i mordet på Mathilde Meyer.

Under retssagen, hvor 'Ole Bøcher' optrådte i løjtnantsuniform, fortalte Steen Hansen detaljeret om hans rolle som aktiv modstandsmand.
(OHJ: Ole Bøcher har ikke skaffet nogen våben til likvideringen - han havde slet ikke del i aktionen mod stikkeren Fru Meyer.)

HK: Motivet til mordet var ifølge de to dømte, at Mathilde Meyer var stikker for tyskerne.
(OHJ: Det var fire personer, der blev dømt for mord - så også her misinformerer Henrik Kaufholz - men det er rigtigt, at Fru Meyer var stikker, hvilket kom frem i vidneafgivelsen i retten.)

HK: Dansk politi opklarede sagen som rovmord, inden det blev taget af tyskerne i efteråret 1944. Ved retssagen blev det fastslået, at hun ikke var stikker.

Efter krigen arbejdede han som taksator for Skandia og Kgl. Brand.
(OHJ: Først og fremmest drejer denne sag sig ikke om et mord - og slet ikke et rovmord - da der blev fjernet 130 kr. fra den likviderede, som blev delt med taxachaufføren til dækning af udgifterne ved aktionen - og dette beløb står slet ikke i forhold til de mange tusinde kroner, Fru Meyer modtog som stikker. Under retssagen blev det ikke fastslået, at Fru Meyer ikke var stikker, da der var mange vidneudsagn i retten om, at hun netop var stikker, og Ole Bøcher har ikke modtaget nogle af de tilbageholdte penge.)

HK: DET ER DE kendsgerninger, jeg har kunnet stykke sammen. Alle de andre eventyrlige bedrifter i omtalen 10. maj er enten fri fantasi eller overdrivelser.
(OHJ: Hvad Henrik Kaufholz har skrevet er ikke kendsgerninger - men ondskabsfuld løgn - og hans udtalelser er klart injurierende og ærekrænkende overfor Ole Bøcher og Britt Bartenbach samt undertegnede.)

HK: 'Ole Bøcher' deltog ikke i sprængningen af Forum, var heller ikke med til at redde jøder ud af Polen via den såkaldte Rothenstock-rute og har næppe efter krigen sejlet et tysk våbenlager fra Nordnorge til Polen i en lille fiskerbåd.
(OHJ: Naturligvis var Ole Bøcher med til sprængningen af Forum. Han var posteret ved hjørnet af DR's daværende hovedbygning på Rosenørns Allé, hvor han med sin maskinpistol skulle dække sine kammerater, hvis tyskerne skulle sende deres patruljer forbi, hvilket dog ikke skete. Ole Bøcher var i 1950 med til at sørge for, at der blev fragtet et tysk våbenlager fra Nordnorge til modstandbevægelserne i Polen. Dette skete i samarbejde med bl.a. Jane Horney, som havde fået udvirket aftalen, og våbnene blev sejlet til Polen med norske fiskeskippere. Ole Bøcher sejlede således ikke selv våbnene til Polen, som Kaufholz urigtigt anfører. Derimod var Ole Bøcher i høj grad involveret i redningsarbejdet i Rothenstock-ruten i Polen og Tyskland og var med sine dansk-polske samarbejdspartnere og den tyske undergrund med til at redde mange kz-fanger i sikkerhed i Sverige. Så også her misinformerer Henrik Kaufholz Politikens læsere.)

HK: Da Niels Ib Bøcher Frederiksens erindringer 'Hvem var fjenden' 2004 var udkommet på Britt Bartenbachs og Ole Hans Jensens forlag, besøgte de tre den polske ambassade i København og forærede bogen til to polske diplomater.
(OHJ: Vi blev indbudt til at komme til et møde med den daværende polske konsul, Wojciech Kraj og den polske militærattaché Oberst Zdzislaw Przeszlowski, hvor Ole Bøcher og Britt Bartenbach fik overrakt 'General Sikorskis Mindemedalje'. At ambassadefolkene begge efterfølgende fik en bog i gave af Ole Bøcher havde intet at gøre med mødet og ceremonien. Polens repræsentanter havde indbudt Ole Bøcher og os, og da undertegnede Ole Hans Jensen, samt et yderligere vidne, også deltog i mødet, kan dette møde den 20. december 2004 bevidnes. Folkene fra den polske ambassade i Hellerup var imponeret over Ole Bøchers store arbejde for den 'Polsk-Engelske Efterretningstjeneste' og ønskede at vise deres taknemlighed og påskønnelse. I øvrigt var Ole Bøcher en af de sidste, der så Lone Maslocha i live ved et solomøde i Göteborg, hvor man gennemgik hemmelige planer og fremtidige aktioner. Mødet fandt sted kort tid før den 3. januar 1945, hvor Lucien og Lone Maslocha blev skudt af Gestapo på Hans Jensens Vej 44 i Gentofte.)

HK: Et billede fra dette besøg illustrerede omtalen 10. maj. Til gengæld forærede de polske diplomater 'Ole Bøcher' en mindemønt, men der er ikke tale om, at han officielt er tildelt en polsk æresbevisning eller medalje.
(OHJ: Det drejer sig ikke om en mønt, men om en medalje med en diameter på ca. 5 cm og en vægt på 145 gram. Medaljen er præget med General Sikorskis billede og med hans navn og data på bagsiden - så også her misinformerer Henrik Kaufholz groft, endda med ringeagtsytringer om det allierede EU- og NATO land Polen.)

HK: Jeg har forgæves forsøgt at få kontakt med Niels Ib Bøcher Frederiksen. Jeg har talt med Britt Bartenbach, der fastholder at alle oplysninger i artiklen er korrekte:
"Retssagen var en farce, og fru Meyer var en af de allerværste stikkere. Det kan man alt sammen læse om i bogen 'Hvem var fjenden'. Jeg kan dokumentere alt".
Britt Bartenbach mener yderligere, at både hun og 'Ole Bøcher' er genstand for en bagvaskelseskampagne.
Jeg har også gjort hende opmærksom på, at Politiken ikke igen vil offentliggøre materiale fra hendes hånd.
(OHJ: Vi har frarådet Ole Bøcher at kontakte Henrik Kaufholz, da Ole Bøcher ikke har haft med det materiale at gøre, som Britt Bartenbach har tilsendt Politiken og Pressen i al almindelighed - og det er grov forhåndscensur at true med, at Politiken ikke vil offentliggøre materiale fra hendes hånd. Dette er også en overtrædelse af Grundlovens § 77, da det drejer sig om censur, som aldrig på ny må indføres. Men det har Politiken og Henrik Kaufholz nu ulovligt indført, samtidig med at man også forlods begrænser Britt Bartenbachs reelle ytringsfrihed. Og Britt Bartenbach har ikke sagt, at hun personligt kunne dokumentere alt - men at "man" og vidner kunne gøre dette, som det også er sket i bogen: "Hvem var Fjenden?".)

HK: HVAD GØR vi så for at undgå gentagelser?
(OHJ: Politiken burde afskedige Henrik Kaufholz - da Politiken og Tøger Seidenfaden ikke burde kunne leve med at have en sådan amatør og ulovligt arbejdende 'Læsernes redaktør' ansat fremover.)

(OHJ: Det 'morsomme' ved alt dette - hvis der overhovedet kan siges at være noget morsomt ved denne misvejledning af læserne fra Politikens side i form af Henrik Kaufholz's skandaløse artikel - er, at Ole Bøcher i flere tilfælde som hemmelig agent for englænderne og i form af sit medlemsskab af 'den kongelige efterretningsorganisation' "Rex" har refereret til MOSSAD, som Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden i dag sidder i ledelsen af i Israel - en kendsgerning, som Seidenfaden sikkert vil benægte.)

(OHJ: Det er sørgeligt, at Politiken har et så lavt niveau, og det er pinligt for dansk presse.)

HK: Jeg har skrevet rundt til alle på redaktionen, at alt materiale fra NPInews, Britt Bartenbach og Ole Hans Jensen skal behandles med yderste varsomhed.

De er naturligvis ikke verdens eller Danmarks eneste mytomaner eller plattenslagere.
(OHJ: Denne rundskrivning er renlivet censur - og den er tilmed uvederhæftig - da vi naturligvis hverken er 'plattenslagere' eller 'mytomaner' - og det vil Henrik Kaufholz heller ikke kunne føre sandhedsbevis for ved en domstol.)

HK: Derfor har jeg sammen med redaktionsledelsen indskærpet, at vi i al almindelig (hed - tilføjet af OHJ) slår vores skepsis til, når vi hører en eventyrlig historie, men ikke bare afviser dem.

Nogle af dem er jo sande.
(OHJ: Uforståeligt vrøvl. Vi leverer ikke eventyr - selvom sandheden i sig selv er fantastisk. Vi skriver og arbejder kun med dokumenterbare sandheder - som stort set de eneste i dansk presse.)

 

Kommentar:

Vi ved ikke, hvem Henrik Kaufholz arbejder for, eller har arbejdet for som Politikens tidligere Tysklands-korrespondent, eller hvem Politiken er så bange for - men ét er sikkert:
"Gestapo's Ånd hviler stadig tungt over Danmark og dansk presse..."

Vi forventer at modtage en udskrift af, hvad der står om Ole Hans Jensen og Britt Bartenbach og vore foreninger i Politikens database: "Infomedia" - som er underlagt Persondataloven - specielt da Henrik Kaufholz har placeret advarsler om os i denne database.

Naturligvis vil sagen blive indbragt for Pressenævnet, selvom vi ikke har de store tanker om dette nævn, der ikke tager stilling til fakta i svære og farlige sager - og som regel holder hånden over de store medier som Politiken, DR, TV2, etc. - men vi har ikke andre muligheder, med undtagelse af domstolene og "Datatilsynet", som vi også vil indbringe sagen for, bl.a. Henrik Kaufholz's advarsler om os i et hemmeligt register.

Hvor befinder Pressens Minister Anders Fogh Rasmussen sig i dette spil - og hvad laver han for sin løn - eller er han kun et ophøjet censurorgan for en såkaldt fri presse...

Hvis der er nogen, der fortjener en "Totalundskyldning" - som Henrik Kaufholz giver læserne i sin ærekrænkende artikel i Politiken - så er det først og fremmest Ole Bøcher og Britt Bartenbach...
SLUT


Her ses Politikens fødselsommtale af Ole Bøchers 90 års fødselsdag -
hvor der ikke kan sættes en finger på sandhedsværdien af teksten,
der er indsendt af Ansv. Red. Britt Bartenbach: