Politiskandale:
Meld ikke noget til Nordjyllands Politi –
din anmeldelse bliver sendt til ”tyven”…

Politiet udleverer vigtige oplysninger til politidirektørens ”gode ven”,  Peter Wendelboe,  
og juridisk afdeling afviser ”hackning” i en sag, hvor det var soleklart,  at der ikke var sket ”hackning” – mens man går helt uden om de tilfælde,  hvor der bevisligt var ”hacket”


Af Ole Hans Jensen
Ansv. Red./Forfatter

Sammen med min kollega og medforfatter Britt Bartenbach har jeg udgivet flere bøger, hvoraf de seneste to bøger, ”Den Sidste Aktion” og ”Den Sidste Aktion – Ekstra”, nu er trykt I to oplag, og hvor vi gennem intensiv research og ved hjælp af vidner og erklæringer har afsløret Danmarks største mordsag: ’Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej’ fra 1948.

Man skulle tro, at politiet I Danmark og samfundet var glade for, at vi har opklaret sagen, og at de skyldige ER kommet frem i lyset - men man har været alt andet end glad for opklaringen, hvilket sikkert vil overraske de fleste danske borgere.

Vil gøre os
utilregnelige

Systemet og efterretningstjenesterne har derimod - gennem stråmænd og agenter - gjort alt for at forfølge os ved at forsøge at gøre os utroværdige og ’utilregnelige’ - en metode der var udbredt og velkendt i de hedengangne diktaturer i DDR og Sovjetunionen.

Meget tidligt blev opfinderen af ’klaphatten’, muldvarpen og agenten Peter Wendelboe, sat til at genere os, og i en fup-udsendelse på DR2 i TV-programmet ”den 11. Time”, fik han lov at påstå, at han både har skrevet vor bog og leveret billederne til bogen.

Det er naturligvis en kæmpe løgn, som nu i lang tid har været afvist i enhver henseende. Men når det er sagt i en TV-udsendelse - med deltagelse af den medvidende og medspillende TV-vært Mads Brügger - vil mange sikkert stadig tro, det er rigtigt, selvom det er decideret løgn.

Har slået krøller
på sig selv

Hele tiden har vi bedt Nordjyllands Politi om at efterforske ’Klaphatten’ - men politiet har næsten slået krøller på sig selv for at tage Peter Wendelboe i forsvar - og man er gået så langt som til at påstå, at vi skulle have sagt, at ’Klaphatten’ og politidirektøren I Aalborg var gode venner og gik på jagt sammen.

Men dette har vi aldrig udtalt og havde intet kendskab til dette - men det er sikkert ganske vist…

Adskillige gange har vi påpeget overtrædelser af flere paragraffer I Straffeloven, bl.a. § 263, der omhandler ’hackning’. Men Nordjyllands Politis ’it-ekspert’ kunne ikke finde ud af noget - på trods af at alle andre it-eksperter udenfor politiet udmærket godt er klar over, hvad der er sket - nemlig ’identitetstyveri’ mod Helle Scheel Jacobsen, mod os og flere andre personer her og i udlandet, bl.a. en topadvokat i Argentinas største advokatfirma, Mr. Fernando Aguilar, og topcefen i England for en af verdens største hotelkæder, Mr. David Webster.

Den samlede presse
er røget på limpinden

”Klaphatten” har fået lov til i TV og i landets førende dagblade, med Berlingske Tidende, Politiken, Jyllands-Posten, Weekend-Avisen, Information og den nu nedlagte Nyhedsavisen i spidsen, at udbrede sig I plantede artikler om,  hvordan han ’opfandt’ Helle Scheel Jacobsen - ægteparret Jacobsens hemmelige datter - der siden 1986 har været Secret Service chef i ”The White House” for Præsidenterne Ronald  Reagan, George Bush Senior, Bill Clinton og den nuværende George Walker Bush, en utrolig udtalelse som ”Klaphatten” er kommet med, og som hele pressen er røget på.

Dette på trods af, at vort yderst troværdige svenske hovedvidne med dæknavnet ”Hugo Falcao”, som vi naturligvis kender navnet på, var med til Helle Scheel Jacobsens dåb i 1945 på det nordjyske slot Voergaard, til hendes bryllup i Argentina i 1967 - og som har mødt hende sidenhen mange gange, bl.a. i årene 1986, 1997 og i 2005 - hvor hun endda efter Bush’s besøg i Danmark landede I en lille by i Småland for at besøge sin Gudfar ”Hugo Falcao” i en helikopter, stillet til rådighed af den danske stat.

Kan ikke finde
Helle Scheel Jacobsen

Nordjyllands Politi har netop, meget behændigt, udtalt, at man ikke er i stand til at identificere Helle Scheel Jacobsen - hvilket skyldes, at man ikke har forsøgt - for politiet i Aalborg har fået tilgang til ”Hugo Falcao”, som endda har skrevet et brev til Politidirektøren, hvor han har gjort opmærksom på, at ”Klaphatten” Peter Wendelboe er en svindler.

Men hvad er der sket?

Jo, man har udleveret ”Hugo Falcaos” brev til ”Klaphatten”, som ud fra skriften i det håndskrevne brev til politichefen har fabrikeret et falsk brev, som skal forestille at være fra ”Hugo Falcao”.

”Klaphatten” har derefter offentliggjort det falske brev på sit ”Internetrottedebatforum” www.dkdebat.dk, hvor man i følgeteksten påstår, at ”Hugo Falcao” skulle have sendt 18 trusselsbreve til www.dkdebat.dk - igen en kæmpe løgn, da ”Hugo Falcao” kun har skrevet et enkelt brev til Danmark, nemlig et anbefalet klagebrev til Politidirektøren i Aalborg.

Har udleveret vor
e-mail
Vor e-mail til Nordjyllands Politi, sendt for ca. en uge siden, er også offentliggjort i uddrag på www.dkdebat.dk, og da Nordjyllands Politi udtaler, at ”Klaphatten” ikke har hacket sig ind hos politiet, så kan det kun være sket ved, at Nordjyllands Politi har sendt materialet til Peter Wendelboe - et materiale, som skulle bruges til en evt. efterforskning af Peter Wendelboes ’forbrydelser’.

Handlingen svarer til, at en borger henvender sig om et tyveri eller en anden forbrydelse til politiet, og at politiet så sender henvendelsen til ’tyven’, eller ’voldsmanden’ - hvilket ville blive betragtet som helt skandaløst - men der kommer helt andre boller på suppen, og der træder andre regler i kraft, når det drejer sig om os og vor afsløring af ’Dobbeltmordet’.

Bruger Dansk Politis vidunderparagraf
til at afvise vore klager
Og sådan kunne vi blive ved, da Nordjyllands Politi som altid forsøger at få forbrydelsen ind under de paragraffer i straffeloven, hvor borgeren selv skal anlægge sag ved et såkaldt ’civilt søgsmål’ - og det kunne vi godt gøre, for ”Klaphatten” Peter Wendelboe har også brudt vor ophavsret ved at stjæle vor tekst og vore fotos, så er det ikke kun en ”injuriesag”, som politiet gerne vil have det til at se ud, da det er også er bedrageri.

Det er dog slet ikke det, vi har klaget over - da vi bl.a. har klaget over § 263 i Straffeloven - men Nordjyllands Politi kan alligevel altid finde anvendelse for dansk politis vidunderparagraf §749 i Retsplejeloven, der siger:

§ 749. Politiet afviser en indgivet anmeldelse, hvis der ikke findes grundlag for at indlede efterforskning.

Stk. 2. Er der ikke grundlag for at fortsætte en påbegyndt efterforskning, kan beslutningen om at indstille efterforskningen træffes af politiet, såfremt der ikke har været rejst sigtelse. Er sigtelse rejst, finder bestemmelserne i § 721 og § 722 anvendelse.”


 
– og ved hjælp af denne vidunderparagraf kan politiet i Danmark afvise alt – hvilket man også lystigt gør over hele landet…

Moralen i alt dette er - at hvis man vil hjælpe Nordjyllands Politi med at opklare forbrydelser, som vi har gjort, så skal man være klar over, at man risikerer, at politiet sender henvendelsen til ’tyven’, ’morderen’ eller ’voldsmanden’, såfremt man anvender de samme ulovlige metoder, som man har gjort med os…


SLUT