Presseskandale:
Pressenævnet er en skandale - og bør nedlægges -
formanden må træde tilbage...
Formanden, højesteretsdommer Jytte Scharling, må træde tilbage efter to nye skandalekendelser mod
'Dobbeltmordforfatterne', Britt Bartenbach og Ole Hans Jensen

Af Ole Hans Jensen
Ansv. red./Forfatter
 
Vi har nævnt det før i forbindelse med plattenslageren Peter Wendelboe, med den falske 'historiker' Dines Bogø og forfatteren Erik Haaest - der har fået medhold hos Pressenævnet uden nogen som helst beviser for deres klager mod undertegnede og min forfatterkollega Britt Bartenbach.
 
Pressenævnet har givet medhold til dagbladet Jydske Vestkysten, som har skrevet, at vi har nævnt en person Otto Krank som værende SS Oberscharführer Otto Wagner.

Dette er bevislig løgn, da hans navn ikke er nævnt i den forbindelse, eller med hvad vi har skrevet i vor Pressemeddelelse om Otto Wagner - der gemmer sig under et andet navn, og hvis meritter stadig burde bringe ham for en domstol.
 
Godkender et navn vi
aldrig har nævnt
Hvordan kan Pressenævnet godkende, at vi har skrevet navnet Otto Krank, når det kan bevises sort på hvidt, at vi ikke noget sted har anført dette?
 
Det er simpelthen svindel fra Pressenævnets side, "Pressenævnet skriver i sin begrundelse og kendelse - bl.a. at Jydske Vestkysten har bragt korrekt information om, at Ole Hans Jensen har beskyldt en navngiven mand for at være massemorder på internettet" - dette er heller ikke korrekt, da vi citerer et troværdigt vidne "Hugo Falcao", og det er således ikke undertegnede, der beskylder nogen for at være massemorder - og vort vidne og undertegnede nævner stadig ikke noget navn udover Otto Wagner.

Pressenævnet godkender, at Jydske Vestkysten ikke har taget vor pressemeddelelse til 'efterprøvelse i særlig grad', som Medieansvarsloven foreskriver, og det begrunder man med, at jeg blev ringet op en person, der udgav sig for at være journalist - som jeg ikke ønskede at tale med - fordi jeg aldrig udtaler mig til en ukendt person i en telefon, da vedkommende ligeså godt kunne have været en udsendt 'Internetrotte' fra Peter Wendelboes stab. 
 
Sagen skulle have været
undersøgt i 
særlig grad
Hvis Jydske Vestkysten skulle have vor pressemeddelelse undersøgt i 'særlig grad', burde Jydske Vestkysten have tilsendt mig sine spørgsmål pr. e-mail eller pr. post - hvilket ikke er sket - og denne fremgangsmåde godkender Pressenævnet skandaløst.
 
På trods af at undertegnede Ole Hans Jensen er journalist og udelukkende citerer "Hugo Falcao" - vidnet som kender Otto Wagner og som har besøgt ham efter krigen i Haderslev, hvor han havde taget et andet navn - så tillader Pressenævnet, at Jydske Vestkysten sviner undertegnede til med tidligere skandaledomme i diverse børnesager, som vi har ført for "Foreningen Børnenes Stemme", som undertegnede er formand for, og som intet har med artiklen om Otto Wagner at gøre.
 
Dommene har ingen
sammenhæng
Det er helt skandaløst af Pressenævnet - og så udtaler Pressenævnet oven i købet: "Pressenævnet finder, at dommene har en sådan sammenhæng med klagers femførelse af beskyldninger, at der er belæg for at nævne klagers tidligere domme vedrørende bagvaskelse."
 
Hvis dette bliver præcedens for Pressens måde at arbejde på, så kan enhver journalist, der citerer andres udtalelser, komme ud for, at tidligere domme, hustrusager, børnesager, samværssager, tvangsfjernelsessager, færdselsforseelser, eller hvis man har kørt uden cykellygte, etc., fremføres i andre medier, der kommenterer en sådan journalists fremførelse af en sag i en artikel.  

Pressenævnets fremgangsmåde
er bagvaskelse
Denne praksis er jo bagvaskelse mod en sådan journalist - og det kunne være morsomt at se Pressenævnets begrundelse for, at tidligere domme i en forenings børnesager for andre - endda en sag, hvori der er indgået forlig med modparten, hvorved dommen annulleredes -  har sammenhæng med, at undertegnede har skrevet en artikel om en SS Oberscharführer, der er massemorder, og som fik 10 års fængsel lige efter krigen i de danske "Krigsforbryderdomstole" i det danske retssystem.

Pressenævnets fire medlemmer, som står bag denne 'kendelse', Jytte Scharling, Formand og Højesteretdommer og de menige medlemmer: Jan Kristensen, Lene Sarup og Marianne Druedahl, godkendte også, at Jydske Vestkysten ikke har efterprøvet sagen i særlig grad - på trods af at den såkaldte journalist, der ligeså godt kunne have været en anden, startede med at sige: "Det er Larz Grabau. Vi talte sammen forleden om Otto Krank."
 
Der er nemlig den hage ved det, at jeg ikke har talt med nogen journalist eller andre i telefonen om Otto Krank, da vor artikel handlede om Otto Wagner...
 
Startede en telefonsamtale
med en 'fælde'
Det var bl.a. denne 'fælde' der gjorde, at jeg ikke ønskede at tale med den pågældende person i telefonen - men alt det godkender Pressenævnet helt skandaløst.
 
Pressen kan ikke være tjent med den slags afgørelser, og derfor må Medieansvarsloven laves om, og formanden for Pressenævnet Jytte Scharling må træde tilbage - for det ikke er første gang, at Pressenævnet, og en formand, som altid er Højesteretsdommer, viser sin forkærlighed for at holden hånden over de store medier, som Jydske Vestkysten også må regnes for at være.

Det er i det hele taget uhørt, at der sidder en Højesteretsdommer i Pressenævnet, for hvis man vil føre sagen videre i retssystemet, skal man op mod en Højesteretsdommer - og det er vist aldrig sket, at en Højesteretsdommer har tabt en sag, der er anlagt mod ham/hende.
 
Sagen
kort
Men sagen er kort, at vi har aldrig nævnt andre end Otto Wagners navn, og at vi har citeret et førstehåndsvidne, som kender og har besøgt Otto Wagner i Haderslev efter krigen.
 
Undertegnede har kun udført normalt journalistisk arbejde - og så tillader Pressenævnet, at Jydske Vestkysten sviner mig til med tidligere 'formandsdomme' i nogle børnesager, som intet har med Otto Wagner-sagen at gøre...
 
Et specielt "kendelsesforhold"
mod os
Det var sikkert ikke sket for andre journalister, men det ser ud til, at Pressenævnet har et helt specielt 'kendelsesforhold' til Ole Hans Jensen og Britt Bartenbach, og at nævnet ser rødt, når vore navne dukker op i en sag.
 
Man kunne nemt få den tanke, at det har noget at gøre med vore afslørende bøger om 2. Verdenskrig og ikke mindst om vor seneste bog , "Den Sidste Aktion", der afslører 'Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej' - og som nu er udkommet i 4 oplag.

SLUT