Den 17. marts 2009 er det:
69 års-dagen - for
Danmarks kampløse besættelse, der blev aftalt med Himmler i Rostock på "Rostock-Mødet" den 17. marts 1940....

Rostock-Mødet fandt sted:
"Rostock-nægterne" forfalsker stadig
historien omkring den 9. april og "Rostock-mødet"...

Historikerne forfalsker bevidst danmarkshistorien i forbindelse med Rostockmødet den 17. marts 1940 - uden at have bevis på noget som helst i den indviklede og spegede historie, som fik så stor betydning for Danmark under besættelsen


 

Dr. Munch og Heinrich Himmler mødtes i dette hus i
Rostock den 17. marts for 68 år siden og
aftalte Danmarks kampløse besættelse...



Her foregik det i denne "pension" i Rostock...
 

Af Ole Hans Jensen
Redaktør og forfatter
til bogen: "Maskerne Falder"
og medforfatter til bøgerne
"Hvem var Fjenden?" og
"Den Sidste Aktion"

Der findes stadig folk, som benægter KZ-lejrenes eksistens under Anden Verdenskrig - det er de såkaldte "KZ-nægtere", der hårdnakket hævder, at der ikke blev ombragt jøder i disse udryddelseslejre under 2. Verdenskrig.

"Rostock-nægterne"
fornægter mødet
Men der findes også en gruppe af danske historikere, de såkaldte "Rostock-Nægtere", der lige så hårdnakket, og nærmest sekterisk og fanatisk hævder, bl.a. i den tysk/danske avis: "Flensborg Avis", at "Rostock-Mødet" den 17. marts 1940 mellem den danske udenrigsminister, Dr. Peter Munch, og den tyske Reichsführer for SS, Heinrich Himmler, aldrig har fundet sted.

Skriver bevidst ikke
sandheden
Disse historikere har bl.a. stukket hovedet frem lige siden 1945, hvor de forsøgte at nedgøre en artikel i en tysk/dansk-sproget avis med titlen "Besættelsen var aftalt" skrevet af en af Danmarks absolut største frihedskæmpere og engelsk Special Service agent under og efter krigen, "Ole" Ib Bøcher.

Normalt når man skriver en kronik i en avis, må man formode, at det er sandheden, man bringer til torvs, også fordi avisens chefredaktør selv er under ansvar af bl.a. Medieansvarsloven i hvert fald i Danmark, da dansk lovgivning naturligvis ikke gælder i Tyskland.

Sandheden kom dog ikke frem - for påstandene i kronikken fra dengang var ren historieforfalskning - og endda mod bedre vidende og i strid med sagens kendsgerninger.

Har ikke undersøgt
alle tilgængelige kilder
For man må også formode - og som et minimum forvente - at en seriøs historiker undersøger alle kilder omkring det han skriver.

Men sådan forholder det sig ikke i dette tilfælde - det er nemlig decideret og bevislig løgn, man dengang diskede op med, og så brugte man endda det omvendte princips teknik og tillod sig at kalde andres bevislige udsagn for det samme.

Historikeren skrev f.eks., at det til overflod er bevist, at hverken Heinrich Himmler eller Dr. Peter Munch var i Rostock den 17. marts 1940.

Denne påstand er decideret usand, for der findes adskillige bevidnede beretninger om, at de to herrer var i Rostock, som man bl.a. kan læse i min bog: "Maskerne Falder" - men også mange andre steder og senest i min og Britt Bartenbachs bog "Hvem var fjenden?".

"Rostock-nægternes"
bibel et falsum
Flere af disse beretninger er endda også nævnt i "Rostock-Nægternes" bibel - "Den Parlamentariske Kommissions beretninger" - som ingen med blot det ringeste kendskab til besættelseshistoriens virkelige og faktiske hændelser vil betegne som andet end manipuleret løgn, anført af landets daværende justitsminister Hans Hækkerup og dennes stab.

Men selv i disse kredse har man måttet indrømme, at Dr. Peter Munch var i Rostock - man forsøger dog at pakke det ind og bortforklare kendsgerningen ved at omtale det som et "privat besøg", som tidligere stats- og udenrigsminister Erik Scavenius også har benævnt det.

Dr. Munch ville
redde sin "pædofile" søn
Det er på sin vis også rigtigt, da Dr. Peter Munch blev lokket ned til Rostock for at redde sin "pædofile" søn, journalisten Ebbe Munch, ud af Heinrich Himmlers kløer, da han var blevet fanget af SS i en klub for homoseksuelle i Hamburg - og stod til dødsstraf.

Et ganske godt trumfkort for Himmler for at få Dr. Peter Munch til at makke ret på mødet, så man kunne bekræfte "Danmarks kampløse besættelse" - der i forvejen var aftalt på andre møder i januar 1940 - og på formøder til "Rostock-Mødet" fra den 15.-17. marts 1940 i Badebyen Bad Doberan i topnazisten Karl Wolffs villa der.

Alt dette vidnefaste kunne historikerne have skaffet sig kendskab til, hvis man havde gjort sig den ulejlighed at læse min bog "Maskerne Falder", samt den nye dokumentation i den i 2004 udkomne bog: "Hvem var Fjenden?", som er udgivet på vort forlag: "Journalernes Bogforlag".

Bringer den samme
nazi-vandrehistorie frem
Historikeren René Rasmussen fremkom også i sin kronik med den samme gamle vandrehistorie om, at det var danske nazister, der bragte nyheden frem om "Rostock-Mødet" dengang efter krigen - i et forsøg på at rense sig selv.

Dette er også forkert - da det var den danske militære efterretningsmand Ove Guldberg, der først kom frem med en beretning om mødet i Rostock.

Guldberg sendte et
brev til Chr. X
Samme Ove Guldberg sendte nemlig endda et brev til Kong Chr. X om dette - hvilket der ikke kom noget ud af, selvom kongen faktisk havde hjulpet den danske modstandsbevægelse med store pengebeløb under krigen.

"Ole" Ib Bøchers gruppe "Dannevirke" fik f.eks. 2 millioner kroner - i nutidens penge - til gruppens modstandsarbejde og våbenkøb og til indkøb af fiskerbåde, der bl.a. blev brugt til at redde danske jøder og modstandsfolk til Sverige.

Injurierer Jon Galster
og andre
Senere i kronikken i avisen beskrev historikeren René Rasmussen injurierende også Jon Galster som en fantast - historikeren, sprogmanden og juristen, som var den første, der i bogform for alvor tog fat på at bevise, at Rostock-Mødet fandt sted den 17. marts 1940.

Jon Galster fremlægger
bevis på bevis
I betragtning af at Jon Galster i sin bog "Den 9. april - en sand myte" fremlægger det ene bevis efter det andet på mødets eksistens - beviser, der oven i købet fremstår på tryk i dokumentsamlingen fra "Den Parlamentariske Kommission" - fremkom historikeren med den uvederhæftige påstand, at Jon Galster skulle bygge sine afsløringer på Dr. Peter Munchs dagbøger, samt på Heinrich Himmlers egen beretning om mødet.

Jon Galster har ikke haft
adgang til Munchs papirer

Først og fremmest har Jon Galster aldrig haft adgang til Dr. Peter Munchs papirer og dagbøger i Rigsarkivet, og for det andet har Heinrich Himmler aldrig udtalt sig om Rostock-Mødet - så disse udsagn fra historikerens side var en total vildledning af avisens læsere - og det var historieforfalskning.

Undertegnede og min kollega redaktør Britt Bartenbach har tilfældigvis set og gennemgået Dr. Peter Munchs papirer i Rigsarkivet, som Jon Galsters enke, Susette Galster, meget overraskende fik adgang til efter Jon Galsters død.

Der fandtes intet om Rostock-Mødet, og ingen dagbøger overhovedet i disse papirer - hvilket vi heller ikke havde ventet - for så havde Susette Galster naturligvis ikke fået lov til at gennemse papirerne i verdens mest støvede Rigsarkiv, hvor alt holdes hemmeligt, selvom DDR-Stasi-arkiverne, KGB-arkiverne og andre landes tophemmelige arkiver er blevet åbnet for længe siden.

Bjørn Svenssons
fantasterier
Historikeren René Rasmussen henviste også til "Rostock-nægternes" guru redaktør Bjørn Svenssons bøger "Mytedannelser omkring den 9. april" og "Derfor gik det sådan den 9. april".

Svenssons bøger er for lang tid siden blevet afsløret som historieforfalskning - og disse bøger kan man i dag kun smile lidt overbærende af, når man kender til de virkelige begivenheder.

Intet modbeviser
"Rostock-Mødet"
Intet i Bjørn Svenssons bøger modbeviser, at Rostock-Mødet har fundet sted, og bøgernes tekst er historieforfalskning så det basker - så det er måske ikke så mærkeligt, at historikeren René Rasmussen er fulgt i guruens fodspor og fortsætter med at udbrede "nægternes" løgne.

For ellers er hans fremtid som historiker i offentligt embede ikke-eksisterende.

Hvor er
beviserne

Hvor er beviserne? - skrev historikeren i en mellemrubrik i sin kronik, hvor han forsøgte at aflive mødet, som han kalder "Rostock-Myten".

Det kan man med stor rimelighed spørge ham selv om, for man kan ikke bare - som nægterne altid gør - modbevise "Rostock-Mødets" eksistens ved at påstå, at alle andre bevidnede udsagn er usande og endvidere udtale, at alle såkaldte nazister eller tyskere, der har bevidnet mødet eller har været med til det - er fulde af løgn.

Det har man bl.a. udtalt om Pastor Johannes Schmidt, der bevisligt mødte Dr. Peter Munch i Rostock den 18. marts 1940 - dagen efter "Rostock-Mødet" - hvor de boede på samme hotel, nemlig Missionshotellet i Rostock.

Ville gøre Pastoren
utilregnelig
Fra historikerside har man gjort forsøg på at gøre Pastor Schmidt utilregnelig på grund af hans alder, og fordi han var det tyske mindretals repræsentant i Rigsdagen - og derfor skulle have været et mindre sandfærdigt vidne - hvilket naturligvis ikke er sandt.

Kun tåber kan benægte
Rostock-Mødet
Det har både Bjørn Svensson og mange andre gjort i det, de har skrevet, hvilket ikke er bevis for noget som helst - og man kan til sidst konkludere, at kun tåber i dag kan sige, "at Rostock-Mødet den 17. marts 1940 ikke har fundet sted..."

NB! I bogen "Hvem var Fjenden?", der udkom den 17. januar 2004, er der flere vidneudsagn og en skriftlig bekræftelse fra den tidligere tyske Præsident Johannes Raus kontor, der mellem linierne udtaler, at mødet har fundet sted - men at det var hemmeligt.

Og et hemmeligt møde kan vel ikke kaldes et møde, hvis det ikke har fundet sted - og vi formoder ikke, at "Rostock-Nægterne" vil gå så langt som til at kalde den tidligere tyske Præsident Johannes Rau for "nazist", eller at hans kontor ikke skulle skrive sandheden...

SLUT