|
Politiskandalen på Frederiksberg eskalerer, da
politimester Annemette Møller nu for anden gang i denne omgang har
nægtet forfattrene til denne artikel adgang til sagens akter, på trods
af at vi som de eneste i landet kender afsløringen af "Dobbeltmordet på
Peter Bangs Vej" - "Århunderedets mordgåde" fra 1948 - som man kaldte
det i forrige århundrede.
Det ny afslag er ekstra skandaløst, da
Landsarkivet anbefaler os at få adgang, og da andre journalister,
forfattere og endda en pensioneret bankmand på vegne af DR tidligere i
år har fået adgang til de 42 kasser materiale på Landsarkivet i
København, og da vi tidligere har fået afslag - så man kan undre sig
over, hvilke bevæggrunde der ligger bag Annemette Møllers afslag - og
hendes uvilje mod at opklare dette mystiske mord.
Vil ikke opklare
den gamle mordsag
I forbindelse med den gamle mordsag på Peter Bangs Vej nr. 74 i 1948,
hvor man sagde, at et ægtepar, Vilhelm og Inger Margrethe Jacobsen, blev
dræbt i et bestialsk mord, har politimesteren udtalt, at vi hvis vi
ville få adgang til akterne, ville vi bryde det tavshedsløfte, man
skriver under på.
Politimesteren har desuden forlods skrevet, at vi allerede har brudt
dette løfte ved at kontakte datteren til ægteparret Jacobsen, som boede
sammen med sine forældre Vilhelm og Inger Margrethe Jacobsen i
Sydamerika fra 1948 til 1967 - og som kan bevise, at hendes forældre
slet ikke blev dræbt - men flygtede.
Det er simpelthen ulovligt og ærekrænkende at fremkomme med en sådan
udtalelse forlods og i det hele taget, da Annemette Møller ikke kan
knægte vor ytringsfrihed og talefrihed - og så benytte det til at hævde,
at vi ikke kan få adgang, fordi vi - inden vi har fået adgang - har
brudt en kommende tavshedspligt.
Det vil med andre ord sige, at hvis vi fandt morderens navn i papirerne,
hvilket vi sikkert ikke gør, så måtte vi ikke offentliggøre dette navn,
som vi kender i forvejen, og som bringes i vor bog: "Den sidste aktion"
i løbet af 2006.
Det er dybt godnat -
og langt ude i hampen
Annemette Møller har derved nægtet os adgang til de 42 kasser materiale
i Landsarkivet - på trods af at mordsager aldrig forældes, og at
Landsarkivet har indstillet os til adgang på de sædvanlige vilkår.
Politimesteren har ellers ikke haft betænkeligheder ved at give
tilladelse til akterne til en pensioneret bankmand, Dines Bogø fra
Dragør, der på vegne af DR har brugt oplysningerne i papirerne til at
misinformere DR's seere og Lyttere i P1 i ikke mindre end ca. 10
genudsendte udsendelser
Andre har fået
adgang til sagens akter
Tidligere har den kendte DJ-Journalist, Leif Larsen, samt en
tarotkortlægger, Suzanne Wowern Rasmussen, også fået adgang til disse
papirer indeholdende ca. 12.500 rapporter, samt fotos etc.om sagen, som
vi nu allerede har opklaret.
Grunden til, at vi vil have adgang til papirerne - selvom vi kender
afsløringen på mordsagen, som bliver afsløret i vor næste bog: "Den
Sidste Aktion" - er, at vi gerne vil være helt sikre på små detaljer, så
vi ikke kommer til at skrive noget, som strider mod arkivernes
bevisligheder.
Forventer ikke at
finde løsningen i sagens akter
Vi forventer ikke at genfinde afsløringen på "Dobbeltmordet på Peter
Bangs Vej" i arkiverne - men vi finder det skandaløst, og decideret i
strid med de forpligtelser en politimester har, at Annemette Møller ikke
vil høre på os og vor afsløring, samt at hun ikke vil give os adgang til
akterne - når andre har fået adgang...
Politimesteren har pligt til at søge at opklare en mordsag og til at
forfølge alle spor, da sådanne sager aldrig forældes.
Politimester Annemette Møller udtaler også i sin afvisning, at vi -
før end vi har fået adgang til papirerne - har henvendt os til en af
de pårørende til to af sagens hovedpersoner, som altså må være
ægteparret Jacobsen
Det er nærmest kriminelt
ikke at ville opklare en mordsag
Vi finder det nærmest kriminelt, at Politimester Annemette Møller i
forvejen beskylder os for, ikke at ville overholde kriterierne, men det
kommer ikke som nogen overraskelse, at hun nægter os adgang, det havde
vi regnet med.
Vi er da heller ikke i tvivl om, at afslaget skyldes de tidligere sager,
vi som lokaljournalister på Frederiksberg-Journalen har afsløret om
politimesteren - her iblandt hendes rolle i Scandinavian Star skandalen
og i forbindelse med vor dækning af andre skandalesager på
Frederiksberg.
Vi har kontaktet
den "hemmelige datter"
Det er også rigtigt, at vi har afsløret og er i kontakt med ægteparrets
"hemmelige datter" Helle Scheel Jacobsen - men man kan da ikke bruge den
henvendelse som begrundelse for, at vi har overtrådt betingelserne for
at få adgang til papirerne i Landsarkivet.
Det er helt forrykt, for man kan da ikke overtræde nogle betingelser i
forvejen, som man ikke kender til - det kan man da først begynde at
beskylde os for under og efter, at vi har haft adgang til papirerne,
såfremt vi havde haft en sådan offentliggørelse i tankerne, hvilket vi
ikke har, da vi kender sagen i forvejen til bevidstløshed.
Først og fremmest er alle de direkte involverede personer i mordsagen
døde, og ingen skal da hindre os i at kontakte en datter, som vi selv
har fundet frem til - før vi har fået adgang til papirerne.
Hvad vil politimesteren
skjule i denne sag
Hvad er det Politimester Annemette Møller vil skjule i denne sag - er
det de indblandede politifolks rolle - eller vil hun bare ikke leve op
til sit job som politimester - nemlig at opklare forbrydelser.
Eller vil hun hindre os i at søge om at få udbetalt dusøren på 50.000
kr. i 1948 penge - et beløb der vel i dag vil være på ca. 826.500 kr. i
nutidens penge?
Vi har hende mistænkt for dette - og som vi ser det, må det have
konsekvenser for Politimester Annemette Møller, at hun ikke vil opklare
"Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej" - som i øvrigt slet ikke var noget
dobbeltmord.
Sammenholdt med hendes rolle i Scandinavian Star skandalen, så bør hun
nu suspenderes, og der bør indledes en tjenestemandsundersøgelse - samt
en kommisisionsundersøgelse i "Scandinavian Star" sagen, hvor 159
mistede livet og en forkert mand blev anklaget.
Afslaget ankes
til statsadvokaten
Politimester Annemette Møllers nye afslag på adgang til
"Dobbeltmord-papirerne" overfor os, vil nu blive anket til
Statsadvokaten for København, Frederiksberg og Tårnby - og senere til
Rigsadvokaten og til Justitsministeren og retsudvalget, som nu bliver
orienteret.
Det virker da også mærkeligt, at Politimester Annemette Møller i det
hele taget skal give tilladelse - det burde udelukkende være
Landsarkivet, der skulle give en sådan tilladelse...
SLUT
|