Erik Haaest har skrevet sin sidste bog -
denne gang om kollegaen og
HIPO/Schalburgmanden
Sven Hazel...

Politifoto af Børge Willy Redsted Pedersen

Erik Haaest har barslet med sin sidste bog om krigens personligheder.

Denne gang om yndlingsfjenden "Sven Hazel", og det bedste ved denne nye og sidste bog er, at man slipper for flere "røverbøger" fra den kontroversielle journalist og forfatter Erik Haaest.

Der er intet nyt i, at forfatteren altid har forstået at få enderne til at nå sammen i sine historier, hvorimod det har knebet med at holde sig til sandheden.

Ironisk nok kritiserer Erik Haaest i sin ny bog "Svend Hazel" eller "Sven Hassel" - som denne kaldes visse steder i udlandet - for at skrive romaner og derved snyde sine læsere, som troede de havde købt en dokumentarbog.

Det er jo netop dette, Erik Haaest har begået adskillige gange bl.a. i sin bog om "Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej".

Forlaget Bogan har udgivet Haaests bog, som udstyrsmæssigt er rimelig - blot er teksten ikke trykt i 100 % sort, hvilket sikkert er på grund af en af de nye affotograferingsteknikker og papirvalg.

Det bevirker desværre, at ældre og lidt dårligt seende, som må formodes at være Erik Haaests kernelæsere, har sværere ved at læse bogen.

Mange fotos er også af ringe kvalitet og fremtræder alt for mørke, hvilket ikke bør ske med den ny teknik, man har til rådighed i dag - og derfor giver det et indtryk af hastearbejde.

Til gengæld får læserne 'slag i bolledejen' - og her skuffer Erik Haaest aldrig.

Dokumentationen skal man kigge langt efter, for den ser han som sædvanlig stort på.

For forfattere og journalister, som i en årrække har forsket i og skrevet om krigens tid, har det været kendt, at det var "Fru Hazel" - alias Laura Dorthea Guldbæk Jensen - kaldet "Dot" - som var den egentlige forfatter bag Hazel-bøgerne.

I alt er det blevet til 14 stk. i alt, som er blevet solgt i over 50 millioner eksemplarer rundt om i verden - et imponerende antal bøger.

Den første bog "De fordømtes Legion" er dog ikke skrevet af "Fru Hazel" - men af journalisten og forfatteren "Georggjedde" - alias Georg Gjedde Simonsen.

Han anvendte navnet "Sven Hassel" - og så var rækken af "Hazel-bøger" påbegyndt.

Man blev dog nødt til at ændre navnet til "Hazel", fordi den kendte advokatslægt Hassel gjorde vrøvl over, at man brugte familienavnet til de skrappe og underlødige bøger.

Fruen var "Sven Hazel" - et pseudonym for personen Børge Willy Redsted Pedersen, som påstås ikke selv at kunne skrive, selvom det vel aldrig er undersøgt rigtigt til bunds.

Børge Willy Redsted Pedersen tog navneforandring i 1956 til Sven Willy Hasse Arbing.

Han kunne dog ikke løbe fra, at han var i tysk tjeneste under 2. Verdenskrig - men "Hr. Hazel" har aldrig været ved hverken Vest- eller Østfronten eller andre fronter.

Det var ren fantasi, som da Erik Haaest i bogen "De Sammensvorne" - udgivet på vort forlag "Journalernes Bogforlag" i 1993 - lod politichefen Sven Asbjørn Holten 'banke livet' ud af ægteparret Jacobsen i deres Frederiksberg-lejlighed på Peter Bangs Vej 74.

Desværre for Haaest er det i dag vidnefast bevist, at ægteparret slet ikke blev dræbt og ikke befandt sig i lejligheden den 19. februar i 1948.

Dette blev afsløret i vor revolutionerende bog "Den Sidste Aktion" og i efterfølgeren: "Den Sidste Aktion - Ekstra" udgivet i 2007 og 2008.

Men der er ingen tvivl om, at Erik Haaest overgås med flere længder i den slags historier af den fiktive forfatter "Sven Hazel".

Og man kan desværre ikke fritages for mistanken om, at Erik Haaest lider af simpel brødnid på grund af  "Hazel-klanens" økonomiske succés med de 14 bestsellerbøger, som i salgstal vel kun er overgået af H.C. Andersen på såvel det danske som det udenlandske plan.

Som ventet svælger Erik Haaest sig i bogens slibrige detaljer og især på hjemmesiden: www.svenhazel.dk i Fru Hazels bizarre sexliv, og her udstilles mange sex- og nøgenfotos af den korpulente Fru Hazel.

Altsammen rigtigt guf for den sex-fikserede, nu aldrende tidligere Rapport-journalist Erik Haaest.

Han vil dog sikkert sælge flere bøger på dette underlødige kapitel i bogen, desværre.

Det meste af bogens indhold er kendt i forvejen - det eneste Haaest overrasker med, er nyheden om, at overlægen Jan Carl Werner Flachmeyer er en del af "Hazel-familien".

Han afsløres som en søn af "Fru Hazel", som hun fik med en tysk Værnemagtsofficer, Carl Flachmeyer der forsvandt under krigen.

Jan Carl Werner Flachmeyer var en af hovedpersonerne, som var mistænkt for det aldrig opklarede mord på hans kone, lægen Hanne Lene Flachmeyer i 2006.

Han slap for anklage i mordsagen fra Sulstrup i Nordjylland, ligesom hans nu afdøde datter Louise Flachmeyer Laursen.

Begge skød skylden for mordet over på den anden.

For kort tid siden i 2009 fandt man Louise Flachmeyer Laursen død i sit hjem under mystiske omstændigheder.

Fru Hazel døde som 90-årig og "Hr. Hazel" fylder snart 93 år.

Han bor i Barcelona i Spanien og har "sommerhus" i Greve i Danmark.

"Hazel" var og er mytoman og lider af en trang til at pynte sig med uniformer og titler, og han har holdt og bespist mange af datidens personligheder ved overdådige fester - hvori bl.a. den danske bedrager og fabel "Marquis de Sade" deltog.

Dom: Børge Willy Redsted Pedersen blev dømt efter krigen som 'landssviger' og fik i 1947 10 års ubetinget fængsel - men 848 dage regnedes for udstået i varetægtsfængsel og han blev dog løsladt før tid i 1949.

På trods af alle Erik Haaests røverhistorier og mangel på dokumentation, kommer man ikke uden om en vis underholdningsværdi - akkurat som med "Sven Hazel-bøgerne".

Men generelt kan man sige, at det egentlig ikke "rager" Erik Haaest, at en person bruger et pseudonym til at skrive nogle romaner om krigens tid, det samme har Erik Haaest selv gjort, da han har meget digt i sine bøger - bl.a. "De Sammensvorne, som nævnt længere opppe i anmeldelsen.
 

Ole Hans Jensen
Ansv. red/Forfatter

SLUT