PET var da ligeglade med 'dansk politi'
i Blekingegade-sagen...
Politiets Efterretningstjeneste havde et højere mål, og sådan arbejder international efterretningstjeneste i dag og har altid gjort - så den ny kommissionsundersøgelse vil ikke føre til noget
 

Af Ole Hans Jensen
 

PET var da kun interesseret i, om der var kontakter til "Sjakalen", PFLP eller andre terrororganisationer og celler, man kunne optrevle sammen med andre landes efterretningstjenester.

Derfor turde man ikke give oplysninger til det hjemlige danske kriminalpoliti - selvom Blekingegadebanden begik flere brutale bankrøverier, der endte med den ulykkelige nedskydning af den unge politibetjent Jesper Egtved Hansen i Købmagergade i 1988.

Den tidligere TV2-udsendelse med titlen "Blekingegade-sagen Genoptaget" var dødfødt fra starten, fordi TV-folkene ikke var rigtigt inde i, hvad det vil sige at arbejde med et sådant stofområde. Udsendelsen bliver nu fulgt op af interviews med den modige Jørn Moos, der kæmper for at få nye ting frem.

Har grundlaget for at
gennemskue PET
Min kollega Britt Bartenbach og undertegnede har i mange år, under udarbejdelsen af vore bøger om "Den Sidste Aktion" om "Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej", "Hvem var Fjenden?", og "Jane Horney - dead or alive" fået grundlag for at gennemskue, hvordan PET har tænkt i "Blekingegade-sagen".
 
Bag bøgerne ligger utallige interviews med kilder fra efterretningsverdenen, og der er fulgt op med flere artikler.
 
PET vil ikke fragive
sine kilder
I sagens natur vil PET eller en hvilken som helst anden efterretningstjeneste ikke fragive evt. kilder til et lokalt dansk politi - for så ville PET fraskrive sig muligheden for at bryde igennem i en stor international 'Terrorsag', hvor man samarbejder med andre landes efterretningstjenester.

Man kan kun have sympati for hædersmanden Jørn Moos og hans kolleger for deres omfattende efterforskning, og for deres mod til nu at stå frem og lufte deres frustrationer i det de har set som en krænkelse af retsbevidstheden.

Man kan læse på vor homepage, hvem politimorderen var. Men tilbage står det store spørgsmål, som man sikkert heller ikke får svar på: Hvor meget er den stadigt arbejdende socialdemokratiske efterretningsorganisation "Firmaet" indblandet i det "cover-up", der skjuler sandheden om den der skød og gerningsmandens familie...
 
SLUT