TV-skandale:
TV2-Lorry bortcensurerede
Jane Horney-indslag i Øresundsudsendelse...
Pressecensuren er genindført hos TV, da TV2-Lorry tirsdag bortcensurerede et Jane Horney-indslag i udsendelsen Öresund, som man sender sammen med svensk TV-2. Indslaget indeholdt interviews med forfatterne og Jane Horney-specialisterne Britt Bartenbach og Ole Hans Jensen, samt med den tidligere topfrihedskæmper og hemmelige agent Ole Bøcher, som arbejdede sammen med Jane Horney under og efter krigen

Af Britt Bartenbach og Ole Hans Jensen

Forfattere til den kommende bog "Hvem var Fjenden?"

Vi havde på fornemmelsen, at det ville ske - men man kunne jo aldrig vide, for svensk TV2-Sydnyt havde bragt indslaget i "Öresundudsendelsen" - på trods af, at vi havde protesteret over, at journalisten Mikael Petrovic havde lovet os et solointerview - og så alligevel satte os op mod den kendte svenske filminstruktør Stellan Olsson, som stadig stædigt holder på, at Jane Horney blev skudt på en strand nord for Helsingborg, Laröd Strand - på trods af at vi klart har tilbagevist dette som totalt usandt i vor bog fra 1996: "Jane Horney - dead or alive...".

Ikke bortcensureret
på grund af vor protest
Men vi regnede ikke med, at man i Danmark i TV2-Lorry ville censurere vort "Jane Horney-interview" ud af udsendelsen, selvom vi havde protesteret.

Men man har uden tvivl fået besked fra højeste sted om, at man ikke vil have frem, at Jane Horney, den svenske hemmelige engelske agent, ikke blev likvideret på en fiskerbåd i Øresund, som man i Danmark i over 50 år har fortalt.

En presseskandale
af rang
Det er efter vor mening en skandale for dansk presse - selvom vi godt i lang tid har været klar over, at man stadig har en skrap pressecensur i Danmark, akkurat som under 2. Verdenskrig, hvor man også censurerede de danske medier gennem Udenrigsministeriets pressekontor, der stadig består - og som uden tvivl for os stadig censurerer den danske presse.

Det, man er bange for - af Gud ved hvilken grund - er, at vi slog fast i udsendelsen, at Jane Horney ikke blev skudt på en fiskerbåd den 21. janaur 1945 - som mange, bl.a. den nu afdøde minister Frode Jakobsen, løgnagtigt har udtalt på regeringens vegne.

Andre ministre
har også sagt det
Andre ministre efter ham har sagt det samme - og Jane Horneys viden om de danske politikere og om PET og FET's arbejde er man naturligvis ikke interesseret i, at der kommer for megen blæst om - sikkert heller ikke i forbindelse med den undersøgelse af efterretningstjenesterne, som snart går i gang - selvom regeringen har været så smart kun at lade denne nye undersøgelse omfatte tiden efter krigen.

PET-chefen arbejdede
sammen med Gestapo
For ellers skulle man indrømme, at chefen for PET, H.P. Andst, som afsløres i vor bog om Ole Bøcher: "Hvem var Fjenden?", der udkommer sidst i oktober - og andre under krigen - arbejdede sammen med Gestapo, heriblandt mange topfrihedskæmpere og politikere - og det ville naturligvis blive en kæmpe skandale, hvis det kom frem f.eks. i TV2-Lorry, som har mange seere i Storkøbenhavn.

Har lukket os af
i mange år
Derfor har man gjort alt for at lukke os af i mange år - hvor vi ikke har kunnet få vore pressemeddelelser og kommentarer optaget i danske medier - et klart "Berufsverbot" mod os som jourrnalister og forfattere - blot fordi vi har afdækket sandheden om Jane Horney-mysteriet og andre af krigens mysterier, som f.eks. "Rostock-Mødet".

Og nu har man hos TV2-Lorry også lukket os ude af TV-udsendelsen, hvilket er en beskæmmende handling for dansk presse.

Faderen flygtede selv
til Sverige
Det er ekstra tragikomisk, da vi i vor bog: "De Forfulgte" fra 1994 havde en flot beretning med om Hirsch Tschernia - lederen af TV-2-Lorry, Dan Tscehnias far - der flygtede til Sverige for at undgå Gestapos jøde-forfølgelser og til en mere fri tilværelse og presse uden forfølgelse.

Nu hjælper sønnens TV-station, TV2-Lorry, med at stække den danske presse - ligesom Gestapo gjorde det under 2. Verdenskrig...

SLUT