Foreningen
Børnenes Stemme

P.O. Box 192 - 2000 Frederiksberg
Jylland: Trangetvej 14 - 9330 Dronninglund
Tlf.: +45-3535 5503 og +45-9886 1290
www.npi-news.dk - npi@npi-news.dk
______________________________________________________________

 

 
Presseudtalelse
Hjørring-skandalen
_____________________________________________
 

 

 
Talentløst TV-indslag:
TV-Avisen reddede Hjørring Kommune...
DR's TV-Avisen lod Børn- og Ungeudvalgsformand Viggo Bilde fra Hjørring Kommune tale sig ud af ulovlig sagsbehandling, på trods af at DR vælter sig i sagsakter der taler deres tydelige sprog om kommunens gentagne svigt gennem en årrække
 
 
Af  Ole Hans Jensen
Formand for Børnenes Stemme
 
Hvad hjælper det, at DR-TV går ind i en sag om en kun 14-årig piges mystiske selvmord i Nordjylland, når man ikke stiller kritiske spørgsmål til den ansvarlige kommune.
 
Sådanne spørgsmål slap formanden for Børne- og Ungeudvalget i Hjørring Kommune, Viggo Bilde, udenom i går i DR's TV-Avisen - hvor studieværten Lillian Gjerulf Kretz i kl. 18.30 udsendelsen overhovedet ikke stillede kritiske spørgsmål, da man havde Viggo Bilde igennem på en link fra Hjørring Rådhus.
 
Man må forvente
at DR sætter sig ind i sagen
Man må da forvente, at en studievært sætter sig ind i en sådan sag, der indeholder et meget mystisk selvmord, en ulovlig sagsbehandling over flere år og en helt horribel behandling af den ulykkelige mor.
 
Samme dag, hvor datteren døde, havde moderen kontaktet forvaltningen og bedt dem om at tage ud og hente den selvmordstruede 14-årige - der havde været stukket af fra faderen i et døgn.
 
Faderen havde truet
med at dræbe sin datter i sms'er
Denne far havde iflg. moderen, truet pigen med flere sms-beskeder om, at han ville 'slå hende ihjel, hvis hun ikke kom hjem', og pigen havde overfor moderen givet udtryk for, at hun var bange for, hvad faderen ville gøre, når han kom hjem fra arbejde.
 
Pigen var alene hjemme, da faderen var på arbejde, og han havde ikke sørget for, at en voksen person kunne tage sig af den syge pige, der havde diagnosen "Infantil Autisme".
 
Måtte ikke
lades alene
Pigens diagnose og hendes tilstand betød, at hun ikke måtte lades alene uden opsyn - alt dette var TV-Avisen vidende om, samt meget andet i denne skandaløse sag, da vi og moderen havde givet TV-stationens medarbejdere dissse akter.
 
TV-indslaget blev udskudt flere gange med den begrundelse, at man ville have fat i Viggo Bilde for en kommentar - hvor en rutineret journalist bør vide, at man altid, hvis han var blevet presset - ville forsvare sig med at han ikke kunne komme ind på den aktuelle sag på grund af "Tavshedspligten".
 
Studieværten
gik ikke på Bilde
DR's Lillian Gjerulf Kretz gennemførte det såkaldte interview med Viggo Bilde - uden på noget tidspunkt at foreholde ham eksempler på Hjørring Kommunes ulovlige sagsbehandling, så en tydelig beklemt Viggo Bilde fik lov uimodsagt flere gange at slippe uden om ved at sige, at nu ville man kulegrave sagen og få lavet en undersøgelse, som også Ankestyrelsen skulle være inde over.
 
Hvis DR havde sat sig ordentligt ind i sagen, ville man være faldet over, hvordan retten har kunnet give forældremyndigheden over en autistisk pige med et stort behov for særlig støtte til en far, der stort set aldrig er hjemme og overlader pigen til sig selv.
 
Lader lillebroderen sidde alene
i huset hvor søsteren hængte sig
Man burde også sætte fokus på forholdene for den døde piges 11-årige lillebror, som iflg. en psykologundersøgelse mentalt og følelsesmæssigt ligger på et alderstrin på 7-8 år - der nu sidder alene og bange i huset, hvor hans storesøster lige har hængt sig.
 
DR kunne også stille spørgsmålet om, hvordan man kunne tage den autistiske pige og hendes lillebrors udsagn for gode varer uden at forstå, at de to søskende var under et hårdt pres fra faderen, der købte dem med løfter om store lommepenge og dyre forbrugsting, hvis de fortalte retten, at de ville bo hos ham.
 
Havde lovet atore
flytte forældremyndigheden
DR kunne også have boret i, hvorfor Hjørring Kommune ikke afværgede dette ved at støtte op omkring moderen og børnene - men i stedet løb fra sine løfter overfor moderen om, at hvis faderen fik forældremyndigheden, ville kommunen tage affære og placere børnene hos moderen.
 
Der kunne også være sat fokus på Statsforvaltningen Nordjyllands totale ligegyldighed overfor børnenes forhold, og den omstændighed at den yngste pige på nu 7 år ikke får sin livsvigtige epilepsi-medicin, når hun er hos faderen.
 
Havde akter på at faderen
ville ændre diagnose
DR har oven i købet fået udleveret papir fra Vendsyssel Sygehus på, at faderen har forsøgt at lægge pres på sygehusets afdelingslæge for at få epilepsi-diagnosen omstødt, fordi han ikke vil acceptere datterens sygdom.
 
Hvis moderen ikke var blevet nægtet fri proces til at anke sagen til landsretten, havde den 14-årige levet i dag, hvis moderen havde vundet forældremyndigheden - dette kunne DR også have nævnt.
 
Stødte mod
en mur
Også her stødte moderen nemlig mod en mur - og derfor er det ikke nok kun at lægge skylden på Hjørring Kommune - for System Danmark har fejlet over hele linien, og hvorfor svarer Indenrigs- og Socialminister Karen Ellemann slet ikke?
 
Havde ikke bestået eksamen
på "Burhønseskolen"
Lillian Gjerulf Kretz ville ikke have bestået eksamen på "burhønseskolen", Danmarks Journalisthøjskole, med dette talentløse interview, som man heller ikke - på grund af alvoren - bør tage op på 4 minutter i en TV-Avis, men i dybdeborende dokumentarudsendelse.
 
SLUT