Politiskandaler:
Uffe Ellemann Jensen taler om Blekingegadesagen -
men hvad med "Dobbeltmordsagen"...
Blekingegadesagen er opklaret - man dækker kun over en kendt politikers søn - men hvad med at åbne "Dobbeltmord-sagen", dansk politis største skandale nogensinde, som vi har opklaret i vor bog: "Den Sidste Aktion", der udkom i 2007
 
Af Ole Hans Jensen
Ansv. red. og medforfatter
til bogen: Den Sidste Aktion
som opklarer "Dobbeltmordet"
 
Uffe Ellemann Jensen har taget Blekingegadesagen op, sikkert på opfordring af forfatteren Peter Øvig Knudsen, som uden at afsløre noget i sine 2 tykke bøger om sagen, ligger til at få Cavling-prisen, specielt nu med den reklame han får på dette fremstød.
 
Der er ingen tvivl om, at politiet holder noget skjult i "Blekingegadesagen", og sikkert også om et røveri i Lyngby, men det er småting, sammenlignet med hvad man har holdt skjult i dansk politis største skandale nogensinde, nemlig "Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej" fra 1948, som vi har opklaret i vor bog "Den Sidste Aktion", der udkom i 1. oplag den 26. februar 2007, og senere på året i september 2007 i 2. oplag, efter at 1. oplag var blevet revet væk.
 
Dækker over
kendt politikers søn
I "Blekingegadesagen" ved Uffe Ellemann Jensen godt, at man dækker over en kendt politikers søn, for politiet har i lang tid været klar over, hvem der skød den unge betjent under bandens røveri i Købmagergade - det kan man læse om på denne link: http://www.npi-news.dk/Blekingegade%20-%20sagen.htm.
 
Men i "Dobbeltmord-sagen", som Uffe Ellemann Jensen også kender afsløringen af, da han er formand for den hemmelige efterretningsorganisation "Kronens Mænd", er der lavet værre ting end i Blekingegadesagen.
 
PET og Københavns Politi har givet forfatteren Peter Øvig Knudsen lov til at kigge i arkiverne om Blekingegadesagen, men på trods af dette har han ikke afsløret noget som helst, hvilket tyder på, at der er tale om "bestilt arbejde" for at dysse sagen ned - selvom han nu sammen med Uffe Ellemann Jensen for et syns skyld tager detaljer op i sagen.
 
Det er langt værre ting, politiet har dækket over i "Dobbeltmord-sagen" fra 1948, da man har hemmeligholdt, at de to hovedpersoner Inger Margrethe Scheel Jacobsen og Vilhelm Jacobsen slet ikke blev dræbt, men flygtede til Argentina sent på året 1948.
 
De døde først en naturlig død i henholdsvis 1974 og i 1978 og ligger begge begravet i Kiev i Ukraine.
 
Hanne Bech Hansens
moster blev dræbt
I "Dobbeltmordet" i 1948 blev en anden person dræbt, nemlig Marianne Bech Scheel Jacobsen, den nuværende politichef Hanne Bech Hansens moster,  og man har endda dækket over, at den dræbte blev skudt i siden, og at hun i det hele taget blev dræbt, har man holdt hemmeligt.
 
Man har begravet Marianne Bech Scheel Jacobsen under halvsøsterens navn og lagt et falsk lig i den anden kiste i stedet for Vilhelm Jacobsen ved begravelsen den 19. april 1948 i Lindevangskirken på Frederiksberg.
 
Kisterne blev senere brændt og sat ned i Grav nr. 963 på Søndermark Kirkegaard på Frederiksberg - og politiet har ligeledes sendt falske fotos ud af Vilhelm Jacobsens fætter Robert Jacobsen og af hattemageren Jaques Kierulff i stedet for af Vilhelm Jacobsen for at narre pressen og andre.
 
I de sidste par år har man sat en pensioneret bankmand, Dines Bogø, der også er efterretningsmand, til at grave i arkiverne i Landsarkivet på Jagtvej i København, med det formål at få sløret sandheden - og man har ligeledes ladet plattenslageren Peter Wendelboe svine os til i DR2 programmet "den 11. time", hvor studieværten Mads Brügger bevisligt spillede med i politiets komplot.
 
Politiet har tilmed ladet denne plattenslager fra Aalborg, Peter Wendelboe, slippe afsted med hackning, tyveri af e-post og overtrædelser af § 263 i Straffeloven, der bl.a. taler om "identitetstyveri", som ud over os er gået ud over ca. 10-15 personer, der i blandt også udenlandske direktører, etc.
 
Undlader at efterspore, anklage
og dømme politiagent
Politiet har undladt at anklage og retsforfølge politiagenten Peter Wendelboe, der arbejder for FE, PET, "Kronens Mænd" og CIA - og det er endda blevet godkendt indtil flere gange af Statsadvokat Elsemarie Cassøe fra Aalborg, uden at sagen kan ankes til Rigsadvokaten, og på den måde får politiet lukket sagen - og får kabalen til at gå op.
 
Man foretog også en undersøgelse af sagen i 1955, hvor Politiadvokat Jørgen Teisen og hans store hold ikke konkluderede andet, end at det godt kunne have været en enlig indbrudstyv, en tese, som Frederiksberg Politi tragikomisk var kommet frem til.
 
I Københavns politidirektør Hanne Bech Hansens afdeling er vort berettigede krav om at modtage dusøren på ca. 900.000 kroner for opklaringen af "Dobbeltmordet" blevet syltet og afvist, og politiassessor Jens Tolum Christensen har injurierende kaldt vore afsløringer for "teser", på trods af at vi har flere skriftlige erklæringer fra førstehåndsvidner på, at vore afsløringer holder vand.
 
Det skulle Uffe Ellemann
hellere tage op
Det skulle Uffe Ellemann Jensen hellere tage sig af - men hans efterretningstjeneste har sikkert også gjort sig store anstrengelser for at sløre opklaringen af "Dobbeltmordet".
 
Den totale afsløring på "Dobbeltmordet" offentliggøres i vort "Ekstra-Tillæg" til vor bog "Den Sidste Aktion" og udkommer på 60-års dagen for "Dobbeltmordet" den 19. februar 2008, hvor der bringes en "Total-erklæring" fra det eneste nulevende vidne, som tog aktivt del i begivenhederne og overværede, hvad der skete i "Dobbeltmord-lejligheden" mellem den 19.-20. februar 1948.
 
Politiet har udsendt
grov misinformation
Blekingegadesagen er naturligvis vigtig, og sandheden bør komme frem nu - men sagen er vand ved siden af, hvad der er udlagt af "misinformationer" i "Dobbeltmordsagen"....
 
SLUT