Chesnut-skandalesagen:

Lene Espersen må træde tilbage - har godkendt at
Civilretsdirektoratet har accepteret retssvindel i USA...
Justitsministeren er efterhånden blevet trukket ind i det ulovlige spil, som køres i Civilretsdirektoratet, der har indledt ulovlige retssager i Danmark efter Haager Konventionen - hvor efter moderen nu har sultestrejket i over 5 måneder

Af Ole Hans Jensen
og Britt Bartenbach

Justitsminister Lene Espersen er sammen med sit personale skyldig i overtrædelse af Haager Konventionen, samt i overtrædelse af danske love - en kendsgerning Justitsministeren omgående burde være fjernet på.

Anklagerne mod Justitsministeren er fremkommet i forbindelse med den skandaløse "Chesnut-sag" - hvor moderen Kirsten Chesnut i skrivende stund har sultestrejket foran Christianborg Slotsplads i over fem måneder.

Har ulovligt indledt
en udleveringssag
Lene Espersens personale i Civilretsdirektoratet, som hører direkte under Justitsminister Lene Espersens domæne, har ulovligt og i al hemmelighed indledt en udleveringssag ved retten i Aalborg i 1998, hvorefter to betjente, foged og de sociale myndigheder uden varsel troppede op hos Kirsten Chesnuts gamle og syge forældre i Aalborg og krævede Kirsten Chesnuts dengang kun 9-årige dreng Christian udleveret til USA.

Handlingen er
klart ulovlig

Denne handling var klart ulovlig, da Kirsten Chesnut var på lovlig ferie med sin søn - endda bevilget af penge fra hendes og hendes exmands opgjorte bo, og godkendt af retten i USA.

Senere er det kommet frem, at det var kontorchefen i Civilretsdirektoratet, Anne Talbitzer, der havde lagt pres på fogedretten og dommeren her til at indlede den ulovlige og hemmelig-holdte fogedsag.

Var vidende om, at manden indledte ulovlig retssag

Civilretsdirektoratet har også været vidende om, at Kirsten Chesnuts mand ulovligt har indledt retssager mod sin kone, mens hun var på vej til Danmark - og endda før hun tog afsted - godt hjupet af en korrupt dommer i retten i Louisiana, som har nære relationer til Kirsten Chesnuts mand.

Fik idømt Chesnut en
ulovlig udeblivelsesdom

Denne dommer har også hjulpet med at få tilkendt Kirsten Chesnut en udeblivelsesdom i USA, hvorved Kirsten Chesnuts mand fik tildelt alle Kirsten Ches-nuts værdier, bl.a. hendes hus, alle hendes ejendele samt hendes pensioner, der samlet beløb sig til et sted i nærheden af 2 millioner danske kroner.

Dommeren havde flere
adresser i Danmark

Dommeren i USA accepterer, at Kirsten Chesnuts mand og advokat bare sagde, at man ikke kunne finde Kirsten Chesnut - på trods af at man havde flere adresser fra Kirsten Chesnut, som hun havde opgivet til myndighederne i USA, så de kunne kontakte hende, mens hun var på lovlig og
godkendt ferie med sin søn i Danmark.

Alt dette har Lene Espersens administration i Civilretsdirektoratet godkendt ulovligt, ligesom Civilretsdirektoratet heller mødte op til en retssag, som de skulle i USA, hvilket også har skadet Kirsten Chesnuts chancer for at vinde sin sag i USA.

Lene Espersen vil ikke
ændre på ulovlighederne

Dette er en stor skandale, og da det ikke ser ud til, at Lene Espersen vil ændre på den ulovlige sagsbehandling, så gør Justitsminsteren sig til direkte indblandet i ulovlighederne, som hun burde stilles for en Rigsret for - ligesom hendes personale burde anklages efter § 150 i Straffeloven, der taler om forbrydelser udført i offentlig tjeneste - og her drejer det sig om flere medarbejdere, bl.a. chefen Dorrit Sylvest Nielsen fra Civilretsdirektoratet.

Sønnen blev bortført
til Prag af to "gorillaer"
På et senere tidspunkt i sagen blev sønnen Christian bortført af to "gorillaer", som tog ham på åben gade i Aalborg og førte ham til Prag, hvor faderen ventede, hvorefter han førte den ulykkelige søn til USA.

Denne handling er klart ulovlig og kan sidestilles med bortførelse - og det burde Danmark og Civilretsdirektoratet have anmeldt til de amerikanske myndigheder.

Må ikke gribe
til selvtægt

Selvom faderen havde haft ret iflg. Haager-Konventionen - hvilket han ikke har - så må han ikke gribe til selvtægt - og det burde Civilretsdirektoratet have grebet ind overfor.

Nu er Lene Espersen og hendes personale ikke de eneste skyldige, da også den tidligere Justitsminister Frank Jensen har nægtet at rette fejlene og genoptage Kirsten Chesnuts sag.

På trods af denne sags ulovlige momenter, som Frank Jensen tillod i sin ministertid, føres samme Frank Jensen - hvor utroligt det lyder - frem som Socialdemokratiets kronprins til at overtage formandsskabet i partiet og som senere Stats-ministeremne.

Danmark vil så få en
kriminel statsminister

Det vil sige, hvis Frank Jensens ønske kommer til at gå i opfyldelse efter et fremtidigt valg, så vil Danmark få en kriminel Statsminister - selvom det desværre ikke er første gang i Danmark.

I Danmark slår magtapparatet hårdt ned på enhver borger, der forseer sig bare den mindste smule mod de mange om komplicerede lovparagraffer - men overtrædes lovparagrafferne af det samme magtapparat, får det ingen konsekvenser for de ansvarlige.

Det er på høje tid, at Danmark som foregangsland for EU og resten af verden opretter en forvaltningsdomstol, hvor borgerne kan få sådanne sager taget op.

Men en sådan forvaltningsdomstol har uden tvivl lange udsigter - og derfor må Frank Jensen sammen med Lene Espersen stilles for en Rigsret for deres medvirken til de veldokumenterede grove ulovligheder i deres administration.

SLUT