Erik Haaest lyver igen -
og er endnu engang på glatis med utroværdige påstande...


Haaest slår plat på auktion af sin bog om Søren Kam -
hvor "morderen" forherliges...


Søren Kam fik ikke sit 'Jernkors af Hitler' - men af Hitlers dobbeltgænger -
for Hitler var bortført på det tidspunkt og befandt sig slet ikke i Tyskland ...

Af Ole Hans Jensen
Ansv. Red./forfatter


Beskylder forkert person for at have startet "Week-End Sex"...

Erik Haaest 'truer' nu med at nedlægge sin perfide homepage: www.haaest.dk.

Han vil nu koncentrere sig om at skrive sine erindringer og mener ikke, at han i en alder af 75 år kan klare at skrive begge dele - og det kan man måske nok forstå.

Men Haaest skriver også, at han vil skrive sine erindringer på en morsom måde - og det kan man godt have sine tvivl om.

Vi, der kender ham, betragter ham ikke som en morsom og hyggelig fætter - men som en reaktionær mavesur gammel fætter, der hverken er indvandrervenlig eller venlig i det hele taget.

Ja selv Dansk Folkeparti og Den Danske Forening er novicer i sammenligning med Haaests fremmedfjendske holdninger...

Haaest er blevet
mere sexfikseret

Det ser også ud til, at Haaest på sine gamle dage er blevet endnu mere volds- og sexfikseret.

På den homepage, han snart bebuder at ville lukke ned, svælger han sig i pornefotos i forbindelse med sin seneste bog om Sven Hazel og dennes hustru  "Dot", hvis sexliv udpensles i alle afskygninger.

Haaest er endda gået over stregen ved at bringe et foto, der mest af alt har karakter af 'børneporno'. Uden kommentarer af nogen art og allerøverst på hjemmesiden havde Haaest et foto af en lille nøgen dreng, som forsøger at skære sin tissemand af.

Hvilket budskab ville Haaest sende med dette foto?

Fotoet er nu fjernet fra Erik Haaests hjemmeside - højst sandsynligt ved politiets mellemkomst - for et mere ledt indlæg end dette er ikke set på nogen dansk hjemmeside.

End ikke såkaldte pædofile hjemmesider ville vel vove at offentliggøre sådanne fotos af frygt for at blive afsløret.

Har altid været
vild med penge

Erik Haaest går heller ikke ad vejen for at slå plat på Søren Kam, der er nr. 5 på Nazijægeren Simon Wiesenthals liste over eftersøgte krigsforbrydere.
 

Nu øjner Haaest chancen for at score kassen ved at udlodde Søren Kams autograf, som Haaest promoverer som en anden rockstjerne, sammen med hans egen og konen Gurli's autograf...

Søren Kams 'heltestatus' opreklameres af Erik Haaest, der beskriver hvordan hans helt fra 2. Verdenskrig blev beæret ved i februar 1945 at få overrakt 'jernkorset' af selveste Adolf Hitler.

Det vidner lidt om Haaests manglende sans for dokumentation, at han ikke har fulgt med i de nye afsløringer af, at Hitler selv var kidnappet og ude af Tyskland allerede i oktober 1944 - så Kam måtte nøjes med at få sin orden uddelt, den 7. februar 1945 af en af Hitlers 6 dobbeltgængere.

Forsøgte plat med sin
første bog om 'Dobbeltmordet'
Samme stil brillerede Haaest med, da han i 1993 lokkede os til at udgive sin bog om 'Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej': "De Sammensvorne". 

Her blev vort forlag "Journalernes Bogforlag" snydt så vandet drev, og Erik Haaest må have gnedet sig i hænderne, da vort forlag via denne udgivelse efter mange år på Solkysten i Spanien fik en fod indenfor i Danmark og blev taget til nåde i journalist- og forlagskredse.

Desværre glemte hr. Haaest at overholde sit løfte om at vise vort forlag dokumentationen for bogens påstand, som aftalen var, han skulle levere ved udgivelsen. Den gentleman-aftale havde Haaest ingen samvittighedskvaler ved at løbe fra.

Er altid sprunget over
hvor gærdet var lavest

Erik Haaest har altid hørt til den kategori af journalister, som er sprunget over, hvor gærdet var lavest i sine bøger - og her er han da heller ikke gået ad vejen for at lyve og opfinde 'røverhistorier', så han kunne få enderne i sin historie til at hænge sammen.

Erik Haaest skal have den cadeau, at han altid har været flittig - men når det er sagt, så bliver det ikke noget savn, hvis han står ved sin 'trussel' om at lukke sin underlødige og hadefulde homepage...

Her ses Erik Haaests egen undskyldning i sin seneste bog om Sven Hazel, hvor han beskylder en uskyldig mand for at have startet sex- og porno bladet "Week-End-Sex":

På ét punkt har jeg (Erik Haaest, red.) lavet en fejl, som jeg virkelig beklager - af hensyn til 2 x Leo Madsens efterladte
* Det er rigtigt, at Børge Willy  Redsted Pedersen [den senere 'Sven Hazel'] delte celle med den  førstnævnte fhv. Frikorps Danmark-officer Leo Madsen,  og at denne under fællesopholdet i cellen i Vestre Fængsel formentlig - som mange andre medfanger på den tid - har diverteret den senere forfatter Hazel mange af de fronthistorier, der senere endte i Hazelparrets bøger.
MEN - Han er IKKE identisk med den Leo Madsen, som i 1960'erne startede udgivelsen af  'Weekend-Sex'.

SLUT

 

Fra siden www.frikorps-danmark.dk siden har vi hentet følgende:

SS-Obersturmführer

Søren Kam

SS-Obersturmführer Søren Kam

Søren Kam begyndte den 20. maj 1940 sin tjeneste ved 1. batallion/"Nordland".
Han sluttede krigen som kompagnichef i 1. batallion Germania ved 5. SS-Panzer Division Wiking.
Søren Kam modtog Ridderkorset den 7. februar 1945.

Læs historien om hvordan Søren Kam vandt og modtog sit Ridderkors og Søren Kams besøg hos Hitler.