Kommentar til TV2-serien
"Blekingesagen"


Blekingegadebanden
 
TV2's dramaserie om Blekingegadebanden
blev en fuser...
TV2's dramaserie, der var produceret af Zentropa, var rodet og usammenhængende. Den var svær for seerne at følge med i, da der manglede navneskilte, dækbilleder og en klar dialog, så man kunne finde ud af hvem af personerne, som var hvem.
 

Af Ole Hans Jensen
Ansv. Red./Forfatter

Var vedkommende skuespiller politimand, eller var han fra Blekingegadebanden - det var tit svært for seerne at gennemskue, og forvirringen fik lov at fortsætte helt op til 5. og sidste afsnit.

I andre serier har man da benyttet sig af en form, hvor man viste oversigtsfoto af Politigården, PET's hovedkvarter eller andre lokaliteter, så der ikke var tvivl om, hvem af personerne i serien, det drejede sig om, hvor scenen skulle forestille at være.
 
Zentropa har stået
for produktionen
Zentropa har stået for produktionen i samarbejde med TV2, og den har sikkert kostet millioner at lave - og det er afgjort en sag der skal frem.
 
Derfor er det ekstra ærgerligt, at serien er blevet så rodet, så man hurtigt mister interessen for at følge med.
 
Bygger på Jørn Moos
bog "Blekingegadebetjenten
Det bliver ikke bedre af, at man dækker sig ind under, at serien er fiktion inspireret af de oprindelige hændelser og af politimanden Jørn Moos' bog: "Blekingegadebetjenten".
 
Det er altid en svaghed, når man i en 'dokumentarfilm' må skrive, at det er fiktion eller en dramatiseret udgave, selvom det ikke kan undgås at man dramatiserer visse scener.

Men netop derfor er det så vigtigt, at dramatiseringen ikke tager overhånd.

TV2-seriens succés er betinget af at man
afslører, hvem der skød betjenten

TV2-seriens succés er betinget af at man afslører, hvem der skød betjenten. Personens navn har vi for flere måneder siden afsløret på: www.npi-news.dk.
 
Det spørgsmål hverken kan eller må konsulenten på tv-serien Jørn Moos afsløre, for det vil skaffe ham problemer med PET.
 
Fra PET's side havde man dengang mere interesse i at holde 'gryden i kog' og lade Blekingegadebanden operere videre, så man kunne afsløre så mange terorforbindelser som muligt.

Hvem der skød, var man
ligeglade med i PET og FE
Hvem der skød, var man ligeglade med i PET og FE, som også har været indblandet i sagen. Og det er svagheden fra starten i denne TV-produktion, der ellers havde kendte og velspillende stjerneskuespillere som Ulrik Thomsen i rollen som politiefterforskeren Jørn Moos og Nikolaj Coster-Waldau som Jan Weimann.
 
Thure Lindhart, der spillede broderen Bo Weimann, havde overraskende meget lidt materiale at arbejde med i serien - og han er nok også fejlcastet, så tæt på hans stjernerolle, som "Flammen" i  Ole Chr. Madsens film - "Flammmen og Citronen" - det er for tæt på.

Ulrik Thomsen spillede
godt i serien
Ulrik Thomsen spillede godt i serien i figuren som politimanden Jørn Moos, der stadig nægter at opgive kampen for at opklare sagen - men som formodentlig bremses af PET og FE.
 
Instruktøren Jacob Thuesen havde ellers den erfarne medinstruktør Morten Arnfred til at vejlede sig - og Lars Kjeldgaard som var manuskriptforfatter til TV2-serien - skønne spildte kræfter i en god TV-sag, som blev tabt på gulvet.
 
Anders Riis-Hansens dokumentarfilm
gjorde det samme 
Lidt det samme gjorde sig gældende i filminstruktøren Anders Riis-Hansens tidligere dokumentarfilm om "Blekingegadesagen".
 
Heller ikke han er gået dybere ind i sagen for at finde ud af, hvem der skød betjenten.
 
Denne afsløring kan man til gengæld læse på: www.npi-news.dk

SLUT