TV-skandale:
DR2's studievært Mads Brügger vildledte gæster i programmet
"den 11. time" - som en del af komplot med svindler...
Underholdningsprogrammet overholdt ikke god
presseskik i forbindelse med interview med to dokumentarforfattere, der havde
afsløret "Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej"
Af Ole Hans Jensen
Ansv. Red./Forfatter til bogen: "Den Sidste Aktion"
DR2's studievært Mads Brügger har i programmet "den 11.
time" medvirket i svindel overfor undertegnede og min forfatterkollega Britt
Bartenbach, da vi deltog i programmet "den 11. time".
Vi havde en hel del e-mail korrespondance med Mads Brügger i forbindelse med vor
deltagelse i programmet den 26. februar i år, hvor vi fortalte om vor bog: "Den
Sidste Aktion", der afslører "Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej".
Talte med "ikke eksisterende"
datter til ægteparret Jacobsen
Under denne e-mailudveksling fortalte Mads Brügger, at han havde talt med
ægteparret Vilhelm og Inger Margrethe Scheel Jacobsens datter Helle Scheel
Jacobsen i telefonen - og han var forbavset over, hvor godt hun talte dansk, og
hvor korrekt hun var i sin måde at tale på.
Dagen efter, den 27. februar, lader Mads Brügger svindleren og plattenslageren
Peter Wendelboe stå frem og tillader ham - uden modspørgsmål - at fortælle
en række løgnehistorier om, at han "var" Helle Scheel Jacobsen, og at han havde
plantet en del falsk materiale i vor bog "Den Sidste Aktion".
Modtog falsk
e-mail meddelelse
Det skete, på trods af at Mads Brügger selv havde modtaget en "falsk" e-mail -
som vi også modtog fra Peter Wendelboe den 26. februar - men samme e-mail modtog
vi først efter midnat, hvor vi kom tilbage fra udsendelsen "den 11. time".
"Hun kommer
ikke"
Mads Brügger modtog os ved ankomsten til DR2-studiet - efter at vi var blevet
hentet af "den 11. times" "Butler chauffør" - med ordene: "Hun kommer ikke".
Det skulle altså se ud, som om han havde talt med Helle Scheel
Jacobsen i telefonen.
En sådan fremgangsmåde er plat og svindel - og det er en helt utilbørlig
opførsel mod gæster at lægge fælder for gæster, som så følges op af en
svindler, der udspreder bevidst løgn dagen efter.
Mads Brügger er blevet afsløret i maskepi med svindleren, fiduskunstneren og tryllekunstneren Peter Wendelboe, som er
blevet klædt kraftigt af i lokalradioen Radio Frederiksberg-Journalen i
Københavnsområdet i tre timers dokumentarudsendelser, hvor materialet i Peter
Wendelboes løgne-website er blevet pillet fra hinanden.
Denne Wendelboe'ske website er åbnet med det ene formål at skade vor bog "Den Sidste Aktion", der afslører "Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej".
Mads Brügger burde omgående fyres, da det er at svindle
gæsterne at sige, at man har talt med en datter af ægteparret Jacobsen, som
Peter Wendelboe har bildt ham ind - og derefter lade Peter Wendelboe spille
Helle Scheel Jacobsen - som bestemt ikke er en fiktiv person.
Identiteten bekræftet
af 5 vidner
Tragikomisk er Helle Scheel Jacobsens eksistens og identitet på denne jord
blevet bekræftet af ikke mindre end 5 troværdige vidner - så der er ikke nogen
tvivl om, at hun er den person, som vi har skrevet om i bogen: "Den Sidste
Aktion".
Den censurerede danske presse er nærmest gået i selvsving over bogen "Den Sidste
Aktion" - uden at pressen dog har læst alle afsløringerne - som udover
afsløringen af "dobbeltmordet" også afslører "Fru Lock Hansen-sagen" og 5-6
andre mord med tilknytning til hinanden, for pressen vil hellere køre med på
spin fra svindleren Peter Wendelboe, som er blevet meldt til politiet for sine
kriminelle handlinger.
Nyhedsavisen afslører
meddelagtighed i svindelen
I et svar fra Nyhedsavisens journalistiske chefredaktør Simon Andersen på et
krav fra mig og min medforfatter om dementi af de løgnagtige artikler, som
avisen har bragt efter udgivelsen af "Den Sidste Aktion", afslører Simon
Andersen, at Nyhedsavisen ligger inde med en række af den elektroniske
korrespondance, som vi har haft med datteren til ægteparret Jacobsen, Helle
Scheel Jacobsen.
Hermed afslører Nyhedsavisen sig som medvider og medvirker til det tyveri af
identitet og informationer, som Peter Wendelboe igennem længere tid har stået
bag - og en sådan indblanding betyder, at Nyhedsavisen har gjort sig delagtig i
kriminelle handlinger.
Følgagtige journalister
må have talt sammen
Det samme gør de følgagtige journalister fra Jyllands-Posten, Information,
Weekendavisen, og Berlingske Tidende, som uden tvivl har talt sammen - eller har
skrevet af - for det er de samme løgne, de bringer videre og de samme injurier
de beskriver.
Men meget morsomt så står der intet i bogen "Den Sidste Aktion" om det, som vi anklages for - og heller ikke navnet "Pufedorf" nævnes i bogen - det navn, som personen Peter Wendelboe påstår han har opfundet.
Navnet 'Pufedorf' hentyder til en gammel sag - hvor vi for mange år siden skrev om nogle af de aktioner, som Frihedskæmperen Frode Bay Madsen Skovbirk havde deltaget i under krigen, hvor han sprængte et skib med tyske tropper i luften i september 1944, og i foråret 1945 sammen med "Østervraa-gruppen" - afdeling F under Modstandsbevægelsen i Hjørring - saboterede en maskinfabrik, der arbejdede for tyskerne.
Talentløs
tryllekunstner
Alt dette er velkendt i modstandskredse i området,
selvom det ikke blev omtalt i de lokale aviser på grund af den tyske censur - og
når Peter Wendelboe siger, at han ikke kan finde noget om disse fantastiske
aktioner, så taler det mere om Peter Wendelboes manglende formåen som researcher
- til gengæld mestrer han løgnen til fulde.
Og i øvrigt er det for sølle, at pressens løgnagtige svende,
med Nyhedsavisens ansv. journalistiske redaktør Simon Andersen i spidsen, kaster
sig over en gammel og hæderkronet frihedskæmper som Frode Bay Madsen Skovbirk
med det formål at ramme os, hvilket de dog ikke får held med.
Bevislige
løgnhalse
Skovbirk når de ikke til sokkeholderne - han har klasse - hvorimod disse
pressens villige lejesvende er bevislige løgnhalse, og man kan kun græmmes over,
at der findes sådanne pressefolk i Danmark.
Men hvor er de såkaldte 'etablerede' modstandsfolk henne i hele dette spil? Og hvorfor står de tavse og ser til, mens en af deres tidligere kammerater trækkes gennem skidtet, og mindet om hans indsats besudles?
Har de mistet bådet modet og mælet - eller er der kun de modstandsfolk tilbage, som gjorde en inferiør indsats i frihedskampen?
SLUT