|
Nekrolog
En modig kvinde er død...
Karin Susette Margrethe
Skovgaard Galster, Svebølle på Sjælland, er den 3. marts
2010 sovet stille ind 90 år gammel efter et langt,
spændende og aktivt liv.
Vi havde den glæde at lære
Susette og hendes mand Jon Galster at kende for snart
fem og tyve år siden, og venskabet fortsatte efter
historikeren og sprogmanden Jon Galsters død i 1992.
Susette Skovgaard Galster
nåede for et par år siden at lave en serie udsendelser
på Frederiksberg Natradio, hvor hun fortalte om sine
erindringer fra barndomshjemmet på Rosenvængets Hovedvej
på Østerbro i København.
Opvæksten i den berømte
malerfamilie Skovgaard-slægten havde bibragt Susette
Skovgaard Galster stor åndfuldhed, dyb menneskelig
indsigt, tolerance og ikke mindst en stor mængde humor.
Susette Skovgaard Galster,
der var datter af Johan Thomas Skovgaard og Hanne Astrid
Laurell gik dog ikke kunstens vej. Det var børnene, der
havde hendes hjerte, og Susette Skovgaard Galster blev
uddannet som børnehavelærerinde og arbejdede i
lang årrække med børn.
Ægteparret fik selv to børn
- men kunst og kultur forblev hele livet en uundværlig
del af Susettes liv.
Under besættelsen måtte
Susette Skovgaard Galster flygte til Sverige sammen med
sin familie, da Skovgaard-familiens engagement mod
besættelsesmagten var i fare for at blive optrevlet af
Gestapo.
Under en dramatisk flugt fra
Nyhavn i København i 1943 i en fiskerbåd til Sverige var
det takket være Susette Skovgaard Galsters resolutte
indsats, at den senere finansminister Henry Grünbaums
søn, Peter Grünbaum på 1 1/2 år, kom sikkert til sine
forældre i Sverige, som var blevet nødt til at flygte i
forvejen.
Da Danmark var blevet
befriet fra besættelsens åg, og landet befandt sig i
selvransagelsens retsopgør, mødte Susette Skovgaard
Galster sin store kærlighed.
Det var den dengang unge
historiker, cand.mag. Jon Galster, som var gået ind i
løvens hule i Christiansborg Slotskirke og havde dristet sig til for åben mikrofon at beskylde førkrigsregeringen for landsforædderi.
En stormfuld tid fulgte med
forfølgelse og retssager, men Susette Skovgaard Galster
holdt fast - også da Jon Galster blev dømt for injurier
mod de ansvarlige politikere på grund af sine anklager
om, at besættelsen var aftalt på forhånd med tyskerne.
Det siger lidt om Susette
Skovgaard Galsters styrke og vedholdenhed, at hun ikke
lod sig rokke, men holdt ud under så vanskelige
omstændigheder - og tilmed lod sig vie til Jon Galster i
Vridsløse Fængselskirke, mens han var indsat til
afsoning for sine anklager mod magtapparatet.
Susette Galster var den
faste støtte, der klarede skærene for sin lille familie
gennem de mange år, hvor hendes mand var Danmarks
absolutte 'persona non grata' og måtte affinde sig med
at være udsat for et totalt 'Berufsverbot'.
På trods af denne situation,
som varede livet ud for Jon Galster, var Susette et
menneske der forstod at glæde sig over livet.
Hun var indtil kort før sin død engageret med folkedans, korsang, vævning og svømning og deltog i flere kulturelle rejser i ind- og udland.
De gamle danske områder i
Sverige - Skåne, Halland og Blekinge - havde en særlig
plads i Susette Skovgaard Galsters hjerte, da hun havde
så mange dejlige minder fra sommerferier på sin mors
families gård på den anden side af sundet.
Susette Galster vil blive
husket af mange for sit åbne sind og venlige væremåde,
for sit glimt i øjet og for sin trofasthed overfor
familie og venner.
Derfor vil hendes afgang fra
denne verden efterlade et tomrum og et stort savn...
Æret være Susette
Skovgaard Galsters minde
Britt Bartenbach og
Ole Hans Jensen
|