Ole Bøcher fra
"Dannevirke"
Hvem var Fjenden?

Om Manden med de mange ansigter...

Ny revolutionerende bog om en af Danmarks førende frihedskæmpere og hemmelige agenter for England, hvor Ole Bøcher afslører komplottet bag Rostock-Mødet den 17. marts 1940, da Danmarks kampløse besættelse blev aftalt med nazi-spidsen Reichführer Heinrich Himmler.

Ole Bøcher letter også lidt på låget for sine opgaver under den kolde krig bag jerntæppet og andre steder efter 2. Verdenskrig - bl.a. sit samarbejde med Jane Horney, som der har været så meget mystik om - mystikken bliver afsløret i bogen.

De to journalister og detektivforfattere Britt Bartenbach og Ole Hans Jensen har gjort det igen med denne spændende bog. Nemlig leveret en outstanding story om en spændende mand - den tophemmelige engelsk-danske agent og frihedskæmper Ole Bøcher, der var med til at starte de kendte frihedskæmpergrupper Dannevirke og Holger Danske.

Ole Bøcher, der også var kendt som "manden med de mange ansigter og navne" er mest kendt under dæknavnene "Kurér Ole", "Kaj Ole Norvin" og "Petersen".

Den hemmelige agent har levet et farligt liv, og selv efter krigen var man ude på at få ham ryddet af vejen, og ikke mindre end 13 mordforsøg har man forsøgt på ham - men takket være sin snarrådighed har han kunnet fejre sin 85-års fødselsdag still going strong.

De to danske forfatttere, der før sammen har skrevet 3 spændende og afslørende bøger om bl.a. Jane Horney, jødeforfølgelserne og om begivenhederne og bedraget omkring den 9. april og Rostock-mødet, har igen taget fat på en personskildring, som kun de i Danmark tør sætte på print.

Ole Bøcher er for beskeden til at skrive en bog om sig selv, selvom det engelske Imperial War Museum opfordrede ham til det. Derfor har de to forfattere, der er specialister i den slags dokumentarisk historieskrivning, slået sig sammen om at beskrive en af de mest spændende agent-skæbner fra 2. Verdenskrig - en skildring, der ellers aldrig ville være kommet frem.

Den danske agent Ole Bøcher har været tæt på mange spændende personer, bl.a. Jane Horney, "Doc" - Hans Keiser-Nielsen, samt folkene fra Dannevirke og alle heltene fra Holger Danske. Ikke mindst de to enfant terrible indenfor modstandsbevægelsen "Storebjørn" og "Lillebjørn" - for bare at nævne nogle, der har kæmpet på en utraditionel måde for Danmarks frihed.

Bogen er nok en af de mest afslørende nogensinde i Danmark - og en bog der tager fat på det store bedrag, som også var en del af den danske frihedsbevægelse - og her tænkes specielt på nogle af de, der holdt til i Sverige under krigen. Bogen beskriver også det farlige agentarbejde "bag fjendens linier" - under 2. Verdenskrig og"den kolde krig"...

SLUT

                Tilbage til forsiden